top of page

JERSEY KALVE

Er der forskelle på Jersey og Holstein kalve, eller kan Jersey kalve sidestilles med en gul Holstein kalv i halv størrelse? Intuitivt vil man nok svare ja til, at Holstein og Jersey kalve er ret ens, men svaret er faktisk nej. Jersey adskiller sig på afgørende punkter fra Holstein og hensigten med dette sammendrag er at gøre opmærksom på disse forskelle, for at imødekomme Jersey kalvenes specielle behov og dermed imødekomme nogle af de udfordringer, der kan forekomme hos Jersey kalvene.

 

Kort fortalt, så indikerer de, desværre ret sparsomme, studier af Jersey kalve følgende forskelle:

  • Jersey kalve har et højere vedligeholdelsesbehov og kræver mere energi end en tilsvarende Holstein kalv

  • Jersey kalve har et højere vækstpotentiale i forhold til deres kropsvægt end Holstein

  • En fordobling af fødselsvægten ved 8 ugers alderen ser ikke ud til at ligge tæt på den ”naturlige” tilvækst hos en Jersey kalv, som tilfældet er for en Holstein kalv.

  • Jersey kalve fryser lettere og har brug for mere hjælp til at holde varmen

  • Jersey kalve skal, selvom de er lidt mindre ved fravænning, alligevel indtage noget nær samme mængde kraftfoder i forbindelse med fravænning som en Holstein kalv.  

Jersey kalve skal have min. 6 L Jersey mælk svarende til 1000 g mælkeerstatning pr dag. Når mælken fjernes i forbindelse med fravænning, skal Jersey kalve indtage 1,5 kg kraftfoder pr dag.

I'm a paragraph. Click here to add your own text and edit me. It's easy.

af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen

15. december 2022

Jersey har et højere vedligeholdelsesbehov end Holstein

Bascom et al. (2007) havde i et studium brugt NRC 2001’s energiberegningsmodeller til, at sammensætte en mælkefodring til Jersey kalve, som skulle give anledning til 650 g daglig tilvækst. Dette viste sig dog ikke at holde stik, fordi kalvene ikke voksede som forventet. Kalvene voksede mellem 357-496 g/dag, hvilket var markant mindre end den forventede tilvækst på 650 g/dag. Forskerholdet konkluderede derfor, at Jersey kalve har et højere vedligeholdelsesbehov end Holstein kalve og at NRC 2001 overestimerer tilvæksten hos små racer.

NRC (2001) beregningsmodeller er baseret på studier af Holstein kalve til at bestemme normer for næringsbehovet til kalve og der er ikke korrigeret for evt. forskelle mellem store og små racer.

 

Yoho et al. (2013) kunne i et senere studium bekræfte resultaterne som Bascom et al. (2007) kom frem til. Yoho et al. (2013) tildelte Jersey kalve energi og protein i en mængde, som ifølge NRC's (2001)'s beregninsmodeller skulle resultere i en tilvækst på 750 g/dag. Virkeligheden var dog en anden, og kalvene voksede ikke mere end 550-584 g/dag.

JERSEY HAR STORT VARMETAB

Jersey kalve er mere følsomme overfor kuldestress end Holstein, fordi de har et større overfladeareal i forhold til deres kropsvægt (Pempek et al., 2016). Det er sandsynligvis en af grundene til, at de har et større vedligeholdelsesbehov end Holstein kalve.

Jersey2 (2).jpg
Jersey har 20 % højere energiforbrug til vedligehold

NASEM 2021 - som er den opdaterede version af NRC, 2001 - estimerer, at jersey kalves energiforbrug er 20 % højere end Holstein kalves. Desværre er der ikke tilstrækkeligt med data for Jersey kalve til, at der kan laves særskilte formler for energibehovet til vedligehold. 

Kuldestress hos Jersey kalve

Jersey kalve skal have endnu mere hjælp til at holde varmen end større kalve, fordi de har et større varmetab pga. et stort overfladeareal i forhold til kropsvægt (Pempek et al., 2016).

 

Den thermoneutrale zone

Den thermoneutrale zone er et temperaturinterval, hvor kalvene ikke skal bruge ekstra energi på at holde varmen. Ifølge NRC (2001) er den thermoneutrale zone for Holstein kalve mellem 15-25 grader for kalve under tre uger. 

Der er ingen evidens for at angive en eksakt grænse for den thermoneutrale zone for Jersey kalve, men den er nok snarre 18 grader end 15 grader, som er den nedre grænse for Holstein (2001). 

 

Det giver derfor rigtig god mening at bruge dækken, sikre et rigeligt og tørt halmdække i boksen ved at strø hver dag til kalve under 3 uger og bruge varmelamper til de kalve, som får diarré, når temperaturen falder til under 15-18 grader.

Jersey har et højt potentiale for tilvækst tidligt i livet

Der er ikke mange studier tilgængelige som har undersøgt vækstpotentialet hos Jersey kalve, dvs. tilvæksten på ad libitum fodring. Faktisk er der kun fundet et enkelt studium, som undersøger tilvæksten hos Jersey kalve, som fodres ad libitum (Uys et al. 2011). I studiet, som er lavet i Sydafrika, har man undersøgt Jersey kalves mælkeindtag ved ad libitum mælkefodring. Kalvene, som blev opstaldet udendørs på marker, fik mælk to gange dagligt og fik ved hver mælkefodring lov til at indtage al den mælk de kunne. I kalvenes første 14 levedøgn fik de ko mælk, hvorefter de fik mælkeerstatning. Det er ikke angivet, hvor komælken kom fra – men det er nok Jersey (om end tørstofindholdet var på 13 % tørstof, hvilket er noget tyndere end den Jersey mælk vi er vant til her i Danmark, som typisk ligger på 15,5 % tørstof). I studiet indgik også en gruppe af kalve, som fik 4 L mælk om dagen. 

Studiet viste, at de kalve som fik ad libitum mælk indtog omkring 6,5 L i 1. leveuge, 7,5 L mælk i 2. leveuge og knap 8 L mælk i 3. leveuge.

Da kalvene var tre uger gamle, blev antallet af daglige mælkefodringer reduceret til én. Lige efter mælkerutinerne blev ændret til kun at give mælk én gang dagligt, drak kalvene 6 L/mælkefodring. Da kalvene var 5 uger gamle drak de 7 L/mælkefodring.

De restriktivt fodrede kalve indtog 4 L mælk pr dag. Til sammenligning indtog de ad libitum fodrede kalve gennemsnitlig 75 % mere mælk pr dag i løbet af de første 5 leveuger. Forskergruppen bemærker dog, at de ad libitum fodrede kalve havde en stor variation i deres daglige mælkeindtag, som varierede fra 2,5 til 12,1 L pr dag.

De ad libitum fodrede kalve havde fordoblet deres fødselsvægt på 6 uger (efter de havde fået 3 L mælk/dag i en uge). På dag 60 havde de kalve, som havde fået ad libitum mælk, forøget deres fødselsvægt med 2,8 gange. Det er bemærkelsesværdige høje tilvækster!

Ad lib kalvene havde i mælkefodringsperioden haft en tilvækst på 710-750 g/dag, men selv de kalve som kun fik 4 L mælk om dagen, havde en tilvækst på 570-590 g/dag, fordi de havde et højt indtag af kraftfoder. Dette indikerer, at Jerseykalve har et højt vækstpotentiale – måske endda højere end Holstein (set i forhold til deres kropsvægt).

I mangel af flere studier, som giver Jersey kalve mælk ad libitum, vises resultaterne her af to studier, hvori der også indgår Jersey kalve:

680 g mælkeerstatning pr dag og en tilvækst på 590-670 g/dag

Pempek et al. (2016) har studeret 40 jersey kviekalve i et studium. Kalvene var enten opstaldet i par eller enkeltvis. Kalvene fik i den første uge 560 g mælkeerstatning/dag og blev fra uge 2 til uge 7 tildelt 680 g mælkeerstatning/dag. Mælkeerstatningen var specielt formuleret til Jersey kalve fra LandOLake. Det er i studiet ikke oplyst, om mælkeerstatningen var baseret på mælkeprotein eller hvilken fedtkilde den var baseret på. Kalvene havde i hele studiet adgang til kraftfoder. Kalvene blev fravænnet på dag 56 og kalvenes tilvækst fremgår af nedenstående figur:  

Pempek.PNG

På dag 63 vejede kalvene 65 kg og havde altså på 9 uger øget deres kropsvægt 1,6 gange - uagtet at de ikke havde fået mælk i nærheden af deres ad libitum indtag. 

Kalvene som gik i par havde en numerisk højere tilvækst end de kalve, som havde været enkeltvist opstaldet (henholdsvis 590 og 670 g/dag, p = 0,09)

800 g mælkeerstatning pr dag og en tilvækst på 680 g/dag

Et forskerteam fra Irland, Johnston et al. (2015), udførte et studium hvori der indgik tre grupper af Jersey tyrekalve, som blev tildelt forskellige mængder mælk og kraftfoder, jævnfør nedenstående tabel:

800 g mælkeerstatning.PNG

Kalvene fik Blossom mælkeerstatning (som indeholder 9,5 % hvedeprotein) og enten ubegrænsede mængder kraftfoder eller op til 1,5 kg kraftfoder dagligt. Kalvene var i gennemsnit 35 dage gamle, da de indgik i studiet og blev fravænnet da de var 56 dage, efter at mælken gradvist var blevet reduceret i løbet af de sidste 14 dage før fravænning.

 

Kalvene fik ikke de angivne mælketildelinger helt fra fødsel, men først fra de var 35 dage gamle, og derfor er studiet ikke særlig velegnet til at vurdere tilvækstpotentialet hos Jersey kalve. Eftersom der ikke findes ret mange andre studier der inkluderer Jersey kalve på høje fodringsniveauer, er studiet alligevel taget med her. Om ikke andet kan man bruge studiet til at se, at hvis man giver 800 g mælkeerstatning pr dag og kraftfoder ad libitum, kan jerseykalvene fra 1-2 mdr. vokse 680 g/dag. Det er uanset flot. 

Er det nok for en Jersey kalv at fordoble fødselsvægten på 8 uger?

Det er en velkendt målsætning, at kalve skal fordoble deres fødselsvægt på 8 uger, og derved have en mere naturlig tilvækst. Men måske gælder denne målsætning faktisk ikke for Jersey – måske er det mere naturligt for en Jersey kalv, at vokse markant mere end hvad der tilsvarer en fordobling af fødselsvægten på 8 uger .

Denne antagelse er begrundet i resultaterne fra det sydafrikanske studium af Uys et al. (2011) som viser, at Jersey kalve på ad libitum fodring øger kropsvægten med 2,8 gange på dag 60. På den baggrund er det nærliggende at sætte spørgsmålstegn ved, om Jersey kalve er i nærheden af deres ’naturlige vækstpotentiale’ hvis de ’kun’ fordobler fødselsvægten ved 8 uger (dvs. en tilvækst på 490 g/dag, svarende til en fødselsvægt på 26 kg og en fravænningsvægt på 52 kg ved 8 uger).

 

Når Jersey kalve ved selv relativt begrænsede mælketildelinger, har en tilvækst på mere end 500 g/dag, bør vi så ikke gå efter et mål som dikterer en væsentlig højere tilvækst end 500 g/dag hos Jersey? Det virker oplagt.

Hvor meget mælk skal en Jersey kalv så have?

På baggrund af den begrænsede videnskabelige litteratur, som er gennemgået ovenfor, vil et godt bud på et fornuftigt mælkefodringsniveau til en Jersey kalv være omkring 6 L jersey mælk/dag, velvidende at kalven sandsynligvis er i stand til at indtage endnu mere mælk hvis den fik lov. Der er dog endnu ikke tilstrækkelig videnskabelig evidens for, at de udgifter der er forbundet med en maksimal tilvækst i mælkefodringsperioden, kan kompenseres af det økonomiske afkast der er ved den afledte forbedret produktion, når kalven bliver en lakterende ko. Derfor anbefales det, at tilvæksten tilrettelægges efter et højt tilvækstsniveau, men ikke nødvendigvis maksimal tilvækst.

En ting er sikkert:
4 L Jerseymælk til en Jersey kalv er for lidt og 4 L mælkeerstatning til en Jersey kalv er alt, alt for lidt!

Som følge af Jersey kalvenes høje energibehov i forhold til deres kropsvægt, skal de have relativt meget mælk i forhold til dens vægt. For at få energi nok i de ’små’ Jersey kalve til at understøtte en noget nær naturlig tilvækst, er man nødt til at give omkring 6 L Jersey mælk om dagen. 6 L Jersey mælk indeholder omkring 20,4 MJ ME. Vil man tildele samme mængde energi i form af mælkeerstatning, skal man bruge en mængde på 1050 g mælkepulver/dag, vel at mærke hvis man bruger en mælkeerstatning med et højt energiindhold. Bruger man mælkeerstatninger af lavere kvalitet, vil man skulle bruge en større mængde pulver. 

Som følge af ovenstående er der en risiko for, at Jersey kalvens mavetarmkanal belastes og derfor bør mælkefodringen tilrettelægges efter, at mindske denne risiko mest muligt.

Mavetarmkanalens tømningshastighed

Mavetarmkanalens tømningshastighed er bestemt af flere forskellige mekanismer hos kalven og dem kommer vi tilbage til. Først er det vigtigt at vide, at en forskinket tømningshastighed af mavetarmkanalen kan øge risikoen for fordøjelsesforstyrrelser herunder diarré og gasophobning. Det er også vigtigt at vide, at kalve med diarré har en langsommere tømningshastighed af mavetarmkanalen og er dermed i øget risiko for at få alvorlige følger, hvis de udsættes for en fodring som resulterer i nedsat tømningshastighed.  

Er Jersey kalve specielt udsatte for at få forstyrrelser i mavetarmkanalens tømningshastighed?

Ja, det er de teoretisk set. I hvert fald hvis man ønsker, at kalvene skal have et noget nær naturligt mælkeindtag og hvis man samtidig bruger mælkeerstatning i stedet for køernes mælk. Udfordringen for Jersey kalven er, at den ikke er ret stor, når den kommer til verden. De fleste vejer omkring 25-30 kg. 

Men hvorfor er kalvens størrelse et problem?

Det er det, på grund af mavetarmkanalens tømningshastiged. Størrelsen af kalven har nemlig betydning for, hvor meget mælk man kan give på én gang, uden at påvirke tømningshastigheden for meget. Der er nemlig flere forskellige forhold omkring mælkefodringen, som påvirker tømninshastigheden og de fremgår af nedenstående faktaboks:

  • Store mælkemængder på én gang

  • Højt kalorieindhold (fx ved blandefejl, hvor mælkeerstatningen opblandes meget koncentreret)

  • Højt protein- og fedt indhold

  • Lav eller høj pH

  • Høj osmolaritet

    • Tørstofindhold må ikke overstige 15 %

    • Mælkeerstatninger med høj osmolaritet pga. højt indhold af laktose eller aske (som ikke må overstige 10 %)

(Burgstaller et al., 2017)            B

Faktorer af betydning for mavetarmkanalens tømningshastighed

Mælkefodringen skal tilrettelægges, så mavetarmkanalens tømningshastighed påvirkes mindst muligt. Hvis man fx bruger en mælkeerstatning med højt aske- og laktoseindhold, og dermed en høj osmolaritet, kan man kompensere ved at fodre kalvene tre gange dagligt og dermed give mindre mængder mælk på én gang. Læs med her for en forklaring:

På grund af Jersey kalvenes relativt lille størrelse, får de hurtigt "store mælkemængder" på én gang. Præcist hvad der forstås med "store" er jo lidt et definitionsspørgsmål og der er i reviewet af Burgstaller et al. (2017) omtalt måltidsstørrelser på 2 L mælk pr mælkefodring til Holstein kalve. Vi kan her antage, at der er en påvirkning på mavetarmkanalens tømningshastighed, når Jersey kalven får mere end 2 L mælk på én gang og at jo mere mælk kalven får udover 2 L, jo mere vil påvirkningen på tømningshastigheden være (og jo mere forsigtig skal man være for ikke også at belaste de øvrige mekansimer, som er bestemmende for mavetarmkanalens tømningshastighed).   

Jo højere osmolaritet jo langsommere tømningshastighed

En af de helt store forskelle på komælk og mælkeerstatning er osmolariteten (dvs. antallet af små partikler opløst i væsken). Komælk har en osmolaritet omkring 278 mOsm/kg, mens mælkeerstatninger har en osmolaritet omkring 375-410 mOsm/kg (Constable et al., 2005).

Mælkens osmolaritet er vigtig, fordi det har betydning for tømningshastigheden og dermed kalvens fordøjelse (Burgstaller et al., 2017). Markant hæmning af mavetarmkanalens tømningen ses ved væsker med osmolaritet over 600 mOsm/kg (Constable et al., 2005) - og det er der altså nogle mælkeerstatninger som har, især hvis de blandes koncentreret fx til 18 % tørstof. 

Begrænser man desuden mælkefodringen til 2 daglige fodringer til Jersey kalve, bliver man nødt til at give en relativ stor mængde på én gang. ”Traditionelle” mælkefodringsrutiner ender altså hurtigt ud i en situation, hvor der er en øget risiko for forstyrrelser i mavetarmkanalens tømningshastighed. Derfor er det hos Jersey kalve endnu mere vigtigt, end det måske er hos Holstein kalvene, at vælge en kvalitetsmælkeerstatning, som er baseret på kvalitetsråvarer som valleproteinkoncentrat, skummetmælkspulver og vegetabilske fedtkilder. Undgå i vides mulige udstrækning, at anvende mælkeerstatninger med et askeindhold over 8 % og indhold af dextrose, stivelse og afsukret valle. 

Gå ikke på kompromis med kvaliteten af mælkeerstatningen til Jersey kalve!

Bør Jersey have mælk mere end 2 gange om dagen?

Fodrer man med mælkeerstatning – især i store mængder – vil det være en fordel for kalven, at øge antallet af daglige mælkefodringer til tre, for at reducere belastningen på kalvenes mavetarmkanal. Desværre er der ikke lavet studier som viser effekten af 2 versus 3 mælkefodringer til Jersey kalve. Vi ved derfor reelt ikke, om det økonomisk kan betale sig at prioritere tre daglige mælkefodringer. Et enkelt studium er dog alligevel relevant at trække frem i denne sammenhæng. Studiet er lavet af et forskerteam fra Louisiana (Stanley et al., 2002):

Der indgik 18 Holstein kalve og 15 Jersey kalve i studiet (Stanley et al., 2002). Kalvene fik en mælkemængde svarende til 10 % af deres fødselsvægt fordelt på enten 1 eller 2 daglige fodringer. Kalvene havde ad libitum adgang til kraftfoder. Indtaget af mælkeerstatning blev halveret i uge 5 og i uge 6 fik kalvene ikke længere mælk. For Holstein kalvene var der ikke den store forskel på kalvenes tilvækst;

 

Kalvene som fik 2 daglig mælkefodringer øgede kropsvægten med 12,7 kg (dag 42), mens de kalve som fik 1 daglig mælkefodring, øgede deres kropsvægt med 17,4 kg (dag 42). Holstein kalvene, som fik mælk 1 gang, havde faktisk en bedre tilvækst end de kalve, som fik mælk 2 gange dagligt. Men sådan var det ikke for Jersey kalvene. De Jersey kalve som fik mælk 2 gange dagligt, havde på dag 42 forøget deres kropsvægt med 8,6 kg, hvilket var dobbelt så meget, som de Jersey kalve, som kun havde fået mælk en gang (som havde forøget deres tilvækst med 4,3 kg i samme periode). Av! I studiet blev der også analyseret for forskelle i blodets indhold af NEFA, glucose, glucagon og insulin og her var det kun jersey kalvene, som fik mælk 1 gang dagligt, der skilte sig ud fra de øvrige kalve i studiet. SÅ altså, selvom der ikke er tilstrækkeligt med kalve i studiet til at konkludere en hel masse, så indikerer studiet alligevel ret kraftigt, at Jersey kalve er anderledes end Holstein kalve og at de som minimum skal have mælk 2 gange daglig.

Skal Jersey kalve have mere fedt i deres mælkeerstatning?

Jerseymælk indeholder omkring 40 % fedt, hvilket er markant mere end Holstein mælk, som indeholder omkring 30 % (på tørstofbasis). Fordelen ved et højt fedtindhold er, at mælkeerstatningen kan formuleres med en mindre mængde laktose og får dermed en lavere osmolaritet og bliver derfor mere skånsom for mavetarmkanalen. I USA er mælkeerstatningen ’Cow’s match® Jersey blend’ lanceret af Land O Lakes og udviklet specielt til Jersey kalve og indeholder 28 % protein og 25 % fedt. Bør vi i Danmark også ønske os en mælkeerstatning, som er bedre egnet til Jersey kalve, ved at indeholde mere fedt?

Tja, det ligger jo næsten lige til højrebenet, at forestille sig en gavnlig effekt af en mælkeerstatning med et højt energiindhold og lav osmolaritet. Desværre er der indikationer i litteraturen på, at det måske alligevel ikke er løsningen. Igen er beslutningsgrundlaget noget tyndt, for der er ikke rigtig tilstrækkeligt med studier til hverken at be- eller afkræfte ovenstående, men de få studier der er lavet med mælkeerstatninger med højt fedtindhold indikerer, at der er en øvre grænse for, hvor meget fedt det er fordelagtigt at der er i mælkeerstatninger:

Det bedst egnet studium til vurdering af betydningen af mælkeerstatningens fedtindhold er lavet af Bascom et al. (2007). Fordelen ved dette studium er, at kalvene ikke fik andet foder end mælk, hvilket gør det muligt direkte, at vurdere udnyttelsen af de forskellige mælkeblandinger. I studiet af Bascom et al. (2007) indgik 24 jersey kalve opdelt i tre grupper. To af grupperne fik mælkeerstatning med forskelligt indhold af fedt, mens den sidste gruppe af kalve fik Jersey mælk, jævnfør nedenstående figur 2:

Bascom.PNG

Studiet viste, at kalvene som fik 33 % fedt i mælkeerstatningen (svinefedt) havde samme tilvækst som den gruppe af kalve, hvor mælkeerstatning indeholdte 16 % fedt på trods af, at der var 15 % mere bruttoenergi i mælkeerstatningen med det høje fedtindhold. Kalvene som fik Jersey mælk med samme beregnede bruttoenergiindhold, som mælkeerstatningen med højt fedtindhold, voksede godt 100 g/dag mere, hvilket indikerer, at fordøjeligheden af jersey mælken er markant bedre end mælkeerstatningen med det høje fedtindhold.

Kalvene i studiet fik ikke kraftfoder og derfor kan vi være ret sikre på, at den opnåede tilvækst alene er baseret på næringsstoffer fra mælken. På baggrund af studiet af Bascom et al. (2007) kan man derfor komme i tvivl om, hvorvidt det er løsningen for Jersey kalve, at få en mælkeerstatning med et højt indhold af svinefedt. Måske er andre fedtkilder bedre eller måske har kalvene svært ved at udnytte et højt fedtindhold i mælkeerstatningen? Desværre har det ikke været muligt at finde studier, som sammenligner  tilvæksten hos kalve, som får mælkeerstatning med varierende fedtindhold og som ikke får kraftfoder.

De følgende studier, som trækkes frem, er alle karakteriseret ved at kalvene har adgang til kraftfoder og at effekten af mælkefodringen på tilvæksten ikke kan skelnes fra effekten af kraftfoderindtaget. 

Hill et al. (2009) fandt ligesom Bascom et al. (2007), at et højt fedtindhold i mælkeerstatninger ikke nødvendigvis giver anledning til forbedret tilvækst, på trods af at der er mere energi i. Studiet er godt nok udført med kalve, som også får kraftfoder, og derfor kan det være svært at skelne effekterne fra hinanden.  Studiet undersøgte betydningen af forskelligt fedtindhold i mælkeerstatninger med 27 % protein. Der indgik 48 Holstein tyrekalve i studiet, som dagligt fik 660 g mælkeerstatning og ad libitum kraftfoder. Kalvene blev fulgt fra de var 1 uge til de var 8 uger gamle. Efter 28 dage i studiet fik kalvene ikke længere mælk (fravænning over tre dage). Fedtindholdet i mælkeerstatningerne var af animalsk oprindelse (svinefedt) og udgjorde 14 %, 17 %, 20 % og 23 % fedt. Kalvene var opstaldet i kølige omgivelser (2° C i gennemsnit). Resultatet af studiet viste, at fra dag 0 til 28 i studiet havde de kalve, som fik 17 % og 20 % fedt i deres mælkeerstatningen en højere daglig tilvækst; henholdsvis 364 og 353 g pr dag i forhold til kalvene, som fik en mælkeerstatning med 23 % fedt (315 g pr dag). Kalvene som fik mælkeerstatningen med 14 % fedt havde en tilvækst fra dag 0 til 28 på 334 g pr dag og lå midt mellem de øvrige grupper. I hele studieperioden fra dag 0 til 56, var kalvenes tilvækst på 531, 540, 536 og 486 g pr dag for kalvene som fik mælkeerstatning med henholdsvis 14 %, 17 %, 20 % og 23 % fedt. Mælkens fedtindhold var af betydning for kalvenes kraftfoderindtag, idet kalvene som fik mælkeerstatningen med 23 % fedt havde et lavere kraftfoderindtag efter fravænning (1381 g pr dag) end de øvrige grupper (14 % protein = 1547 g pr dag; 17 % protein = 1489 g pr dag; 20 % fedt = 1529 g pr dag) og forskergruppen konkluderer derfor, at et højt fedtindhold i mælkeerstatningen medfører et lavere kraftfoderindtag. Årsagen til den lavere tilvækst hos kalvene som fik mælkeerstatning med 23 % fedt var dels forårsaget af en lavere fordøjelighed af mælkeerstatningen og et reduceret kraftfoderindtag.

 

Yoho et al., (2013) har studeret en mælkeerstatning med 28 % fedt til Jersey kalve. Fedtet bestod af 80 % svinefedt og 20 % kokos olie. I dette studium var der ikke forskel i tilvæksten mellem kalvene, som dagligt fik 4,5 L Jersey mælk eller 516 g mælkeerstatning pr dag, jævnfør nedenstående figur 3: 

Desværre er det ikke muligt på baggrund af studiet af Yoho et al. (2013), at konkludere på sammenhængen mellem mælkeerstatningens fedtindhold og kalvens udnyttelsesgrad af mælkens næringsstoffer, fordi kalvene havde fri adgang til kraftfoder. Kalvene blev i studiet fodret langt under deres frivillige indtag af mælk og havde derfor et betydeligt indtag af kraftfoder. Det er derfor muligt, at en evt. forskel i indtag af fordøjeligt energi (og dermed tilvækst) i de to mælketyper er blevet maskeret, af kalvenes indtag af kraftfoder.

Yohe et al. (2021) har også lavet et studie med mælkeerstatninger med forskelligt fedtindhold (18 %, 22 %, 26 % og 30 %). Fedtkilden var her palme- og kokosolie. Der indgik 40 Holstein kalve i studiet, som fik kraftfoder igennem hele studiet. Kalvene fik 900 g mælkeerstatning/dag de første to uger, hvorefter de fik 1050 g/dag, indtil de var 8 uger gamle, hvorefter mælkemængden igen blev reduceret. Der var mere energi i mælkeerstatningerne med de høje fedtniveauer (henholdsvis 19,59, 20,26, 21,01 og 21,85 MJ ME/kg tørstof for mælkeerstatningerne med 18, 22, 26 og 30 % fedt), men der var ikke forskel i tilvæksten mellem grupperne af kalve. Da kalvene fik mest mælk, indtog de kalve som fik mælkeerstatningen med 30 % fedt 10 % mere fordøjelig energi end kalvene som fik mælkeerstatning med 18 % fedt, men på trods af dette, var der altså ikke forskel på tilvæksten mellem grupperne.  

Litherland et al. (2014) har lavet et studie med fedt supplement i mælken til kalve (i dette tilfælde godt nok Holstein) udsat for kuldestress. Kalvene fik ca. 750 g mælkeerstatning med 30,9 % protein og 15,7 % fedt pr dag. 27 kalve fik ingen fedtsupplement i mælken, 27 kalve fik 113 g/dag og 27 kalve fik 227 g/dag fedtsupplement i mælken. Der er i studiet ingen angivelse af hvad fedtsupplementet er lavet af, men det formodes at være svinefedt. Studiet viste, at kalvene som blev suppleret med fedt, voksede mere end de kalve, som ikke fik ekstra fedt. Det interessante er bare, at de kalve som fik 227 g fedtsupplement/dag ikke voksede mere end de kalve, som fik 113 g/dag og at der altså ikke så ud til at være en fordel for kalvene, at få den store mængde fedt i forhold til de 113 g/dag. Studiet giver således yderligere støtte til den antagelse, at der er en øvre grænse for hvor meget fedt det er fordelagtigt, at have i mælkeerstatninger.

På baggrund af de ovenstående studier tegner der sig altså et billede af, at kalvene ikke nødvendigvis vokser mere, fordi der er mere fedt i mælkeerstatningen. Det er derfor vigtigt ved en evt. lancering af en mælkeerstatning med et højt fedtindhold, at sikre sig, at den øgede udgift til mælkeerstatningen pga. øget fedtindhold også resulterer i en højere tilvækst hos kalvene. Ellers er den ikke pengene værd.

Mindst 1,5 kg kraftfoder pr dag efter fravænning er målet for Jersey - måske endda mere!

Jersey kalve som fravænnes er meget motiveret for at æde kraftfoder. Det viste Yoho et al. (2013) i et studium med 50 Jersey kalve. Kalvene fik dagligt mellem 500-580 g mælketørstof pr dag (hvilket altså svarer til 4,5 L mælkeerstatning/dag med tørstofprocent på 14,3) i form af mælkeerstatning med varierende indhold af kokosolie og svinefedt eller Jersey mælk. Kalvene blev fravænnet da de var 58 dage gamle og fra dag 58 til dag 63 indtog kalvene i gennemsnit mellem 1,7-1,87 kg kraftfoder om dagen! Det er altså en hel del, eftersom kalvene ikke vejede mere end 55 kg. Ikke nok med at kalvene åd meget kraftfoder – de voksede også ret pænt. Kalvene voksede mellem 740 til 977 g/dag i ugen efter fravænning dvs. fra dag 56-63.

Pempek et al. (2016) fravænnede jersey kalve på dag 56 (efter i uge 7 at have tildelt den halve mængde mælk én gang dagligt). Kalvene havde i mælkefodringsperioden fået 680 g mælkeerstatning/dag og vokset omkring 600 g/dag. Da mælken blev fjernet på dag 56, indtog kalvene ca. 1,5 kg kraftfoder/dag. I uge 9 indtog kalvene 2-2,3 kg kraftfoder/dag, på trods af, at de ikke vejede mere end 55 kg da de var 8 uger gamle.

Det har ikke været muligt at finde andre studier, som dokumenterer kraftfoderindtaget hos Jersey kalve i forbindelse med fravænning. Fælles for de to beskrevne studier er, at kalvene havde vokset restriktivt i mælkefodringsperioden og alene vejede 55 kg ved 8 uger – det er markant under deres vækstpotentiale. Hvor meget kraftfoder ville kalvene kunne æde, hvis de vejede 65 kg ved 8 uger? Tja, det ved vi ikke rigtig, for sådanne resultater er endnu ikke publiceret. MEN, meget peger dog i retning af, at de nok ville kunne indtage ret meget. På baggrund af den tilgængelige litteratur virker det fornuftigt at anbefale, at Jersey kalve som minimum skal indtage 1500 g kraftfoder/dag i ugen efter fravænning. Det vil dog ikke være overraskende, hvis der rent faktisk blev lavet et studie med Jersey kalve som havde haft en tilvækst på 750 g/dag i mælkefodringsperioden og en fornuftig fravænning, at deres kraftfoderindtag ville være tættere på 2 kg dagligt i ugen før fravænning.

Kildehenvisning

Bartlett, K. S., McKeith, F. K., VandeHaar, M. J., Dahl, G. E., & Drackley, J. K. (2006). Growth and body composition of dairy calves fed milk replacers containing different amounts of protein at two feeding rates. Journal of Animal Science, 84(6), 1454-1467.

 

Bascom, S. A., James, R. E., McGilliard, M. L., & Van Amburgh, M. (2007). Influence of dietary fat and protein on body composition of Jersey bull calves. Journal of dairy science, 90(12), 5600-5609.

 

Burgstaller J, Wittek T, Smith GW. 2017. Invited review: Abomasal emptying in calves and its potential influence on gastrointestinal disease. J Dairy Sci. Jan;100(1):17-35. doi: 10.3168/jds.2016-10949. Epub 2016 Nov 17. PMID: 27865497.

 

Constable, P. D., Ahmed, A. F., & Misk, N. A. 2005. Effect of suckling cow's milk or milk replacer on abomasal luminal pH in dairy calves. Journal of veterinary internal medicine, 19(1), 97-102.

 

Hill, T. M., Bateman Ii, H. G., Aldrich, J. M., & Schlotterbeck, R. L. (2009). Effects of fat concentration of a high-protein milk replacer on calf performance. Journal of dairy science, 92(10), 5147-5153.

Johnston, D., Kenny, D. A., Kelly, A. K., McCabe, M. S., McGee, M., Waters, S. M., & Earley, B. (2016). Characterisation of haematological profiles and whole blood relative gene expression levels in Holstein-Friesian and Jersey bull calves undergoing gradual weaning. Animal, 10(9), 1547-1556.

 

Litherland, N. B., Da Silva, D. N. L., LaBerge, R. J., Schefers, J., & Kertz, A. (2014). Supplemental fat for dairy calves during mild cold stress. Journal of dairy science, 97(5), 2980-2989.

 

Pempek, J. A., Eastridge, M. L., Swartzwelder, S. S., Daniels, K. M., & Yohe, T. T. (2016). Housing system may affect behavior and growth performance of Jersey heifer calves. Journal of Dairy Science, 99(1), 569-578.

 

Stanley, C. C., Williams, C. C., Jenny, B. F., Fernandez, J. M., Bateman Ii, H. G., Nipper, W. A., ... & Goodier, G. E. (2002). Effects of feeding milk replacer once versus twice daily on glucose metabolism in Holstein and Jersey calves. Journal of dairy science, 85(9), 2335-2343.

Uys, J. L., Lourens, D. C., & Thompson, P. N. (2011). The effect of unrestricted milk feeding on the growth and health of Jersey calves. Journal of the South African Veterinary Association, 82(1), 47-52.

 

Yoho, W. B., Swank, V. A., Eastridge, M. L., O’Diam, K. M., & Daniels, K. M. (2013). Jersey calf performance in response to high-protein, high-fat liquid feeds with varied fatty acid profiles: intake and performance. Journal of dairy science, 96(4), 2494-2506.

Yohe, T. T., Berends, H., Leal, L. N., Wilms, J. N., Steele, M. A., & Martín-Tereso, J. (2021). Metabolic and performance responses to the replacement of lactose by fat in milk replacer formulations for dairy calves. Animal, 15(1), 100031.

bottom of page