PRAKTISK GUIDE
BEHANDLING AF KALVE MED DIARRÉ
-
Giv elektrolytter for væske, salt og syrebase balancen
-
Smertestillende for bedre drikkelyst
-
Sørg for varme
-
Fortsæt mælkefodring, men altid med en sut
-
Brug en sonde, hvis kalven ikke vil drikke selv
-
Vurder kalven - ikke gødningen
Faste rutiner, den korrekte elektrolyt og rettidig behandling gør forskellen.
Siden er udarbejdet af
kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen i samarbejde med
Protokol for behandling af kalve med diarré
Download en protokol for behandling af kalve med diarré lige til at hænge op i kalvestalden.
Definition af diarré
Når der arbejdes med diarré hos kalve, er det vigtigt at have en fælles forståelse af, hvornår gødning betragtes som diarré. Derfor er der udviklet en scoreguide til at definere diarré. Gødning vurderes på en skala fra 0 til 3, hvor score 2 og 3 klassificeres som diarré og dermed kræver behandling.
Insæt scoreguide for diarré
Markeringssystem ved diarrébehandling
Download et bud på, hvordan man kan opsætte et system til at styre, hvilke kalve i stalden der skal behandles mod diarré.
Elektrolytter skal opblandes korrekt
Salt- og sukker indholdet i elektrolytterne er afgørende for behandlingseffekten. Derfor er det helt afgørende, at elektrolyt-opløsningen blandes som angivet på pakken.
Hvis doseringen er angivet til 30 g til 1 L vand, skal man sørge for, at både elektrolytter og vand er afmålt korrekt.
Lav dosering af elektrolytter i mælk
Når elektrolytter kommer i mælk er det dog vigtigt, at der gives en lav dosering (uanset hvad der står på pakken). Mælk indeholder allerede salte og sukker og derfor bliver blandingen hurtig for salt- og sukkerholdig, når elektrolytter tilsættes mælken. Brug derfor kun elektrolytter svarende til 1 L vand i en mælkeration (som typisk er på 4 L).
ELEKTROLYTTER SKAL DOSERES KORREKT
Høj osmolaritet medfører langsommere passagehastigehed i mavetarmkanalen, hvilket kan være livstruende for kalven
BRUG DEN RIGTIGE ELEKTROLYT
Det er ikke alle elektrolytblandinger der har den ønskede effekt. Det er altafgørende, at der bruges en elektrolyt, der er sammensat korrekt.
Fortsæt mælkefodringen, selvom kalven har diarré
Kalve med diarré skal fortsat have mælk. Det skal de fordi de har brug for energi og næringsstoffer til at hele tarmen og holde immunforsvaret funktionelt - udover at understøtte kroppens basale funktioner som fordøjelse, tilvækst og termoregulering (kalven skal kunne holde varmen).
Det er naturligvis rigtigt, at diarréen forsvinder, hvis kalven ikke får mælk (kommer der ikke noget ind, kommer der heller ikke noget ud) men det har ingen gavnlig effekt på heling af tarmen og det frarådes på det kraftigste, at tage mælken fra kalve med diarré.
Kalve er ikke født med store energireserver på kroppen og de kan ikke overleve mange dage uden mælk i de første levedage - især ikke hvis det er koldt og de skal bruge energi på at holde varmen. Der er derfor en overhængende fare for, at kalvene dør af sult, hvis vi tager mælken fra dem.
Det er altid en god idé at give mælk med en sut, men når det kommer til kalve med diarré, er det en nødvendighed. Når kalvene bliver alment nedstemt, har ondt i maven og ikke rigtig ved om de har lyst til at drikke mælk, så stimuleres bollerende refleksen ikke korrekt.
Mangelfuldt stimuleret bollerende refleks medfører, at hele eller dele af mælkerationen kommer i vommen. Mælk i vommen omsættes af mikroorganismer hvilket dels ikke giver kalven særlig meget energi og dels forårsager produktion af laktat, som vil gøre kalven endnu mere skidt.
Hvad gør man så, hvis kalven ikke vil drikke selv?
Hvis kalven ikke selv vil drikke sin mælk, skal den have elektrolytter (evt. i sonde) og smertestillende. Det gælder om at være vedholdende med elektrolyttildelingerne i begyndelsen af sygdomsforløbet (fx ved at give elektrolytter i vand 3-4 gange om dagen), så kalven hurtigt får appetit til mælken igen og ikke ender med at blive afkræftet og få et langt sygdomsforløb.
Man må ALDRIG give mælk med sonde,
da mælken kommer i vommen
når den tildeles med sonde,
hvilket vil gøre kalven mere syg.
Hvis kalven i flere dage ikke vil drikke sin mælk bliver det kritisk. Det er derfor vigtigt, at man anvender en effektiv protokol for behandling af kalve med diarré så man helst ikke kommer ud i situationer, hvor kalve går fra mælken i flere dage.
KALVE MED DIARRÉ SKAL
TILBYDES MÆLK
Det er en gammel, sejlivet skrøne, at kalve med diarré ikke skal have mælk - for det skal de! Faktisk er det livsnødvendigt for dem.
Diarré eller lungebetændelse
Det kan være en udfordring at skelne mellem diarré og lungebetændelse hos kalve under 30 dage, da kalve ikke altid har tydelige symptomer på lungebetændelse. Tilsyneladende mangelfuld behandlingseffekt, når man behandler kalve mod diarré kan være forårsaget af, at kalvene fejler noget andet.
Alder
Hvis kalven er 7-10 dage gammel og bliver syg, så er der størst sandsynlighed for, at kalven har diarré. Hvis kalven er ældre, bør man overveje om kalven har lungebetændelse i stedet for diarré.
Feber
Diarré kan også være forbundet med feber (temperatur over 39,3) og derfor kan man ikke altid bruge feberen til at skelne mellem diarré og lungebetændelse.
Her er nogle overordnede guidelines for, hvordan man får spottet kalve med lungebetændelse:
-
Tænk lungebetændelse, når kalven er syg, men alligevel drikker sin mælk.
-
Tænk lungebetændelse, hvis kalven er mere end 14 dage gammel og ikke konsekvent drikker sin mælk (dette kan dog også være fordi den er vomdrikker).
VOMDRIKKERE
Når bollerende refleksen ikke fungerer ender mælken i vommen i stedet for at komme i løben. Et typisk symptom er, at kalvene ofte springer en mælkefodring over
Når kalven springer en mælkefodring over
Kalve vil af og til springe en mælkefodring over. Variationen i kalvens mælkeindtag vil være større, jo mere mælk kalven får.
Hvorvidt man skal reagere, hvis en kalv springer en mælkefodring over, afhænger derfor af, hvor meget mælk kalven får.
I nedenstående gives et eksempel på en Holstein kalv, men var der tale om Jersey kalv ville det svare til henholdsvis 4 og 8 L mælkeerstatning/dag.
-
Kalven får 6 liter mælk dagligt og drikker ikke sin aftenfodring:
Det er alvorligt. Kalven skal behandles, og hvis den ikke selv vil drikke elektrolytter, skal disse gives med sonde.
-
Kalven får 10 liter mælk dagligt og drikker ikke sin aftenfodring:
Ved høje mælkemængder kan der forekomme større variation i mælkeindtaget fra fodring til fodring. Kalven skal derfor markeres og observeres tæt. Hvis den heller ikke drikker ved næste fodring, skal behandling iværksættes.
SULT
Holstein kalve som får mindre end 8 L mælk om dagen (svarende til 6 L for jersey) sulter og udviser tegn på sult i form af hyppige besøg til sutteautomaten og abnorm sutteadfærd
Elektrolytter i sonde redder kalveliv
Det er ikke svært at lægge en sonde, man skal bare være forsigtig og have den rigtige teknik. Brug denne guide til at gennemgå og sikre, at din teknik er korrekt.
Indsæt guide til sondefodring
SONDEFODRING
Sondefodring redder kalveliv, når kalven er for syg til selv at drikke den nødvendige væsketerapi. Det er derfor en nødvendighed for en kalvepasser, at kunne lægge en sonde.
Ofte stillede spørgsmål
MÅ MAN GIVE ELEKTROLYTTER LIGE EFTER MÆLKEN?
Ja, det må man gerne, selvom det er bedst at vente 2 timer efter mælkefodringen - men ikke pga. koaguleringen, men fordi tarmen kan gå i stå
KAN MAN GIVE ELEKTROLYTTER FOREBYGGENDE?
Nej, det er bedst kun at give elektrolytter til de kalve, som har symptomer på diarré
SKAL KALVE MED DIARRÉ HAVE MÆLK?
Ja. Kalve med diarré skal fortsat have tilbudt mælk, da de har et øget energiforbrug til heling af tarmen og bekæmpelse af infektionen. Mælken skal ALTID gives med en sut, så bollerenderefleksen stimuleres, selvom kalven ikke er helt frisk.