ALDERENS BETYDNING FOR KRAFTFODERINDTAGET

Kalvens alder har helt afgørende betydning for indtaget af kraftfoder. Jo ældre kalven er, jo mere kraftfoder æder den og jo lettere er det at fravænne den. Faktisk forklarer kalvens alder en stor del af variationen i kraftfoderindtaget. Det er derfor vigtigt at skele til kalvens alder når man planlægger fravænning.

Fodres kalve restriktivt, dvs. 4 til 5 L mælk pr dag, kan man som en tommelfingerregel regne med, at kraftfoderindtaget fordobles fra uge til uge. Når kalve får højere mælkemængder, er stigningen i kraftfoderindtaget mere gradvis.

Hvis kalve får meget mælk, dvs. omkring 12 L mælk pr dag, så æder de mindre end 100 g kraftfoder pr dag når de er 5 uger og har svært ved at klare fravænning ved 7 ugers alderen. Ved at forlænge mælkefodringsperioden til kalven er 10 uger - eller 3 mdr. for økologer - kan man opnå en mere skånsom fravænning, hvor kalvens tilvækst ikke reduceres markant hverken i forbindelse med eller efter fravænning.

Studier har også vist, at når kalve fravænnes i en tidlig alder (6 uger) oplever de mere sult end når de fravænnes senere (8 uger), hvilket giver udslag i mere abnorm sutteadfærd, flere besøg til sutteautomaten og mere vokalisering i forbindelse med fravænning.

af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen.

Revideret af agronom og ph.d Mogens Vestergaard

23. januar 2022

Alderen forklarer en stor del af variationen i kalves kraftfoderindtag

Rey et al. (2012) har i et studium fra Frankrig, set på udviklingen af vommen hos 6 Holstein kalve. Kalvene indgik i studiet fra fødsel til de var 83 dage gamle. Kalvene blev fodret med stigende mængder mælkeerstatning op til 880 g pr dag da kalvene var mellem 22 og 42 dage, som blev nedsat til 240 g pr dag, da kalvene var mellem 71 og 83 dage. Studiet havde til formål at undersøge vomudvikling og vomfunktion hos kalvene og der blev målt en række vomrelaterede funktioner herunder pH, koncentrationen af VFA og enzymaktiviteter. Derudover blev sammenhængen mellem kraftfoderoptaget og alderen undersøgt, hvor det viste sig, at 83 % af variationen i optaget af kraftfoder kunne forklares af alderen på kalven. Kalvene fik samme mængder mælk og derfor indgik effekten af mælketildelingen på kraftfoderindtaget ikke i dette estimat. Der var en positiv korrelation mellem kraftfoderindtaget og kalvenes alder og jo ældre kalvene var, jo mere kraftfoder indtog de.

Jo ældre kalvene er, jo mere kraftfoder æder de og jo lettere er det at fravænne dem.

Kalve på restriktiv mælkefodring fordobler deres kraftfoderindtag hver uge

Når kalve fodres restriktivt (dvs. omkring 4-6 L Holstein mælk dagligt) fordobles deres kraftfoderindtag cirka hver uge (Drackley, 2008; Kertz og Loften, 2013). Altså - selvfølgelig efter de er blevet tre uger, for inden tre ugers alderen indtager kalvene ikke meget kraftfoder (Neave et al., 2019) og man kan ikke påvirke kraftfoderindtaget nævneværdigt med mælkefodringen på dette tidlige alderstrin (Greenwood et al., 1997).

Kertz og Loften (2013) angiver kraftfoderindtaget for kalve, som fik mindre end 450 g mælkeerstatning om dagen, som følgende:

Kalvene i det refererede studium fik halveret mælkemængden i uge 7 og fik ikke mælk i uge 8.

Ovenstående eksempel beskriver den situation, hvor kalvenes kraftfoderindtag er maksimeret pga. de lave mælkemængder. Hvis kalvene fik mere mælk, må man forvente et lavere kraftfoderindtag. Ved mere fysiologiske mælkefodringsniveauer (fx 8-12 L pr dag) må man derfor forvente, at kalvenes indtag af kraftfoder er markant lavere ved samme alder.

Øvre grænse for, hvor hurtigt kraftfoderindtaget kan stige

Studiet af Kertz og Loften (2013) viser også et andet vigtig forhold: Der er en øvre grænse for, hvor hurtigt kalve kan øge deres kraftfoderindtag. Selvom kalvene i studiet fik beskedne mængder mælk, så øges kraftfoderindtaget alligevel kun gradvist. Hvorfor kan kalvene ikke gå fra at indtage 200 gram kraftfoder pr dag den ene uge til at æde 600 gram pr dag den næste? Vi ved jo at 4 uger gamle kalve har potentialet til at vokse mere end 800 g pr dag, hvis de får ad libitum mælk (fx Schäff et al., 2016).

Hvorfor er kalve begrænset til kun at fordoble deres kraftfoderindtag fra uge til uge?

Tja, det har det ikke været muligt at finde et endegyldigt svar på, så vi ved det faktisk ikke helt. Der skal en vis modning og udvikling til, før kalven kan øge sit kraftfoderoptag, men hvad der er den begrænsende faktor er ikke studeret nærmere. Det centrale budskab er dog, at opbygge sit management omkring kalven på en måde, så man giver kalven tid til gradvist at øge kraftfoderindtaget inden den fratages mælken.

Jo ældre kalvene er, jo lettere er fravænningen

de Passillé et al. (2011) har set på, hvordan kalvenes alder påvirker deres kraftfoderoptag og tilvækst i forbindelse med fravænning. Kort skitseret, så indgik der 54 Holstein kviekalve i studiet. Kalvene blev opstaldet i grupper af 9 og fik pasteuriseret Holstein mælk via en sutteautomat. Kalvene fik én af følgende tre mælkefodrings- og fravænningsprotokoller:

6 L mælk/dag indtil dag 38. Gradvis fravænning fra dag 39-46. Ingen mælk dag 47.
12 L mælk/dag indtil dag 38. Gradvis fravænning fra dag 39-46. Ingen mælk dag 47.
12 L mælk/dag indtil dag 80. Gradvis fravænning fra dag 81-88. Ingen mælk dag 89.

Studiet viste, at kalvene som fik meget mælk og blev fravænnet da de var 89 dage gamle klarede sig markant bedre end de kalve, som fik meget mælk og blev fravænnet på dag 47. Kalvene som fik den lave mælkemængde indtog allerede i ugen inden mælkemængden blev reduceret, i en alder af 5 uger, 300 gram kraftfoder pr dag, mens kalvene på den høje mælketildeling indtog mindre end 100 g ved samme alder. Idet kalvene reduceres i mælk, faldt tilvæksten markant hos den gruppe af kalve, som fik 12 L mælk pr dag og blev fravænnet på dag 47. Fra dag 38 til 46, hvor mælken gradvist blev fjernet, havde kalvene i denne gruppe en tilvækst på 411 g pr dag, hvilket er lavt sammenlignet med de kalve, som fik 6 L mælk pr dag som havde en tilvækst på 755 g pr dag i fravænningsugen.

I ugen efter fravænning havde kalvene på den lave mælkeration en tilvækst på 857 gram pr dag og vejede på dag 54 77,6 kg, mens kalvene på den høje mælkeration havde haft en daglig tilvækst på 685 gram pr dag og vejede på dag 54 83,0 kg. Bemærk, at kalvene i dette studium mister mest tilvækst i forbindelse med at mælken fjernes og ikke efter mælken er helt fjernet, hvilket er en vigtig pointe!

Et andet vigtigt forhold at bemærke er, at når kalve begynder at æde kraftfoder, bliver vommen fyldt op med foder. Dette kan have en stor betydning for kalvens vægt (og derfor formodede tilvækst) når man ser på ændringer over en kortere periode, fx en uge.

I forbindelse med fravænning skal kalvene både holde tilvæksten UNDER fravænning og EFTER fravænning. Det er altså ikke nok kun at interessere sig for kraftfoderindtaget efter fravænning – kraftfoderindtaget skal ideelt set monitoreres kontinuerligt igennem HELE fravænningsperioden

Kalvene som havde fået 12 L mælk pr dag og blev fravænnet på dag 89 havde i fravænningsperioden fra dag 81 til 88 en daglig tilvækst på 1182 g/dag og vejede på dag 90 133 kg. I ugen efter fravænning havde kalvene en tilvækst på 1114 gram pr dag og vejede på dag 97 140,8 kg. Denne fravænningsprotokol medførte derfor ikke en markant reduktion i tilvæksten i forbindelse med fravænning og synes langt mere hensigtsmæssig, end at fravænne kalve på høje mælkemængder på dag 47. Kalvene som fik 6 L mælk pr dag havde også en nogenlunde uændret tilvækst igennem fravænningen, men når ikke helt målet om, at fordoble deres fødselsvægt efter 8 uger (de vejede på dag 54 77,6 kg).

Sen fravænning medfører mindre sult

Set ud fra et velfærdsmæssigt perspektiv, var den høje mælketildeling sammenholdt med en sen fravænning bedre, da kalvene som fik 12 L mælk pr dag og blev fravænnet ved 89 dage udviste langt mindre tegn på sult (vurderet ved antallet af besøg i sutteautomaten) i forbindelse med fravænning, end de kalve, som fik den lave mælkemængde og blev fravænnet på dag 47 (de Passillé et al., 2011).

De Passillé og Rushen (2016) har i et senere studium opsat et lignende forsøg. Her indgik 56 kviekalve som alle fik 12 L mælk pr dag i mælkefodringsperioden. 14 kalve påbegyndte fravænningen på dag 40 og blev endeligt fravænnet på dag 48, mens 14 kalve påbegyndte fravænningen på dag 80 og var endeligt fravænnet på dag 89. De resterende 28 kalve blev fravænnet efter hvor meget kraftfoder de indtog. Fravænning af de kraftfoder-afhængige kalve startede da de indtog 200 g kraftfoder pr dag og blev afsluttet, da de indtog 1400 g kraftfoder pr dag. Ved dette studium kunne forskerteamet bekræfte deres tidligere resultater; kalve som fravænnes ved 89 dage havde lettere ved at indtage tilstrækkeligt med kraftfoder til, at de kunne stille deres sult og opretholde deres energiindtag i forbindelse med fravænning i modsætningen til kalve, som fravænnes ved 48 dage. Kalvene som blev fravænnet efter hvor meget kraftfoder de indtog, havde nogenlunde samme tilvækst og udviste samme grad af sult, som gruppen af kalve, der blev fravænnet ved 89 dage, men indtog 22 % mindre mælk i løbet af mælkefodringsperioden.

Et hollandsk studium udført i samarbejde med Trouw Nutrition, har set på effekten af alder ved fravænning på tilvækst og foderudnyttelse (Meale et al., 2015). Der indgik 108 tyrekalve i studiet. Kalvene var 18,7 ± 2,69 dage gamle ved studiets start. Kalvene fik 1,2 kg mælkeerstatning pr dag og blev gradvist trappet op i mælketildeling i løbet af de første 14 dage. Kalvene blev enten fravænnet da de var 8 uger, 10 uger eller 12 uger gamle. Ugen inden fravænning blev mælkemængden reduceret med 50 %. Kalvene havde ad libitum adgang til kraftfoder (pelleteret, 18 % protein, 4,9 % fedt og 20,5 % stivelse). Kalvene som blev fravænnet ved 8 uger havde en daglig tilvækst i ugen inden fravænning på 980 gram, og en tilvækst i fravænningsugen på 680 gram pr dag som steg til 990 g pr dag i ugen efter fravænning. Kalvene som blev fravænnet ved 10 uger havde inden fravænning en tilvækst på 970 g pr dag, i fravænningsugen var tilvæksten på 1000 g pr dag, mens kalvene ugen efter fravænning have en tilvækst på 1270 g pr dag. Kalvene, som blev fravænnet ved 12 uger, havde en daglig tilvækst i ugen inden fravænning på 1230 g pr dag, og en tilvækst i fravænningsugen på 1020 g pr dag og en tilvækst på 1450 g pr dag i ugen efter fravænning. Generelt havde kalvene i studiet en høj tilvækst, også i fravænningsugerne. Kalvene som blev fravænnet i uge 8 havde i fravænningsugen en tilvækst svarende til 69 % af tilvæksten i ugen inden fravænning, kalvene som blev fravænnet da de var 10 uger havde en stigende tilvækst igennem fravænningen, mens de kalve som blev fravænnet ved 12 uger havde en tilvækst på 83 % af tilvæksten i ugen før fravænning. Samtlige kalve i studiet havde en reduceret tilvækst i uge 9, hvilket kan forklare hvorfor kalvene som blev fravænnet ved 10 uger ikke oplevede en reduktion i tilvæksten i forbindelse med fravænning. Det nævnes ikke i studiet, hvorfor kalvene havde en reduceret tilvækst i uge 9.

Fravænning når kalvene er 8 uger gamle er bedre end når de er 6 uger

Eckert et al. (2015) har undersøgt effekten af at fravænne 8 uger gamle kalve i forhold til 6 uger gamle kalve på kraftfoderindtaget og tilvæksten samt adfærdsindikatorer for sult (abnorm sutteadfærd og vokalisering) ved fravænning af Holstein kviekalve på høje mælketildelinger. Kalvene (n=20) fik 1,2 kg mælkeerstatning (26 % protein og 16 % fedt, ME = 19,2 MJ/kg) pr dag i to daglige fodringer og ad libitum kraftfoder (22 % protein og ME = 11,0 MJ/kg). Ugen inden fravænning blev kalvenes mælkeration reduceret med 50 %. Studiet forløb fra fødsel til de var 70 dage.

Kalvene som blev fravænnet ved 6 uger indtog i ugen op til fravænning (hvor mælketildelingen var reduceret med 50 %) en tredjedel af den mængde kraftfoder, som kalvene der blev fravænnet ved 8 uger indtog ugen op til fravænning (henholdsvis 399 og 1159 g pr dag). Af samme grund havde kalvene, som blev fravænnet ved 6 uger, en større reduktion i tilvæksten i forbindelse med fravænning end de kalve, som blev fravænnet ved 8 uger. Kalvene som blev fravænnet ved 6 uger havde i ugen efter fravænning en tilvækst på 350 g pr dag, hvilket var en reduktion på 44 % i forhold til ugen inden fravænning, hvor tilvæksten lå på 640 g pr dag. Kalvene som blev fravænnet ved 8 uger reducerede tilvæksten fra 900 til 790 g pr dag i ugen efter fravænning, svarende til en reduktion på 12 %. Forskerteamet konkluderer derfor, at det er bedre at fravænne kalve når de er 8 uger gamle end når de er 6 uger gamle.

Der var også tydelige forskelle i kalvenes adfærd. Kalvene som blev fravænnet ved 6 uger vokaliserede markant mere i fravænningsugen end de kalve, som blev fravænnet ved 8 uger. Kalvene som blev fravænnet ved 6 uger brugte også 2,4 gange så lang tid på abnorm sutteadfærd. Både vokalisering og abnorm sutteadfærd er adfærd, som motiveres af sult og derfor viser studiet, at kalvene som blev fravænnet ved 6 uger oplevede mere sult, end de kalve som blev fravænnet ved 8 uger.

Kildehenvisninger

de Passillé, A. M., Borderas, T. F., & Rushen, J. (2011). Weaning age of calves fed a high milk allowance by automated feeders: Effects on feed, water, and energy intake, behavioral signs of hunger, and weight gains. Journal of dairy science, 94(3), 1401-1408.

de Passillé, A. M., & Rushen, J. (2016). Using automated feeders to wean calves fed large amounts of milk according to their ability to eat solid feed. Journal of Dairy Science, 99(5), 3578-3583.

Eckert, E., Brown, H. E., Leslie, K. E., DeVries, T. J., & Steele, M. A. (2015). Weaning age affects growth, feed intake, gastrointestinal development, and behavior in Holstein calves fed an elevated plane of nutrition during the preweaning stage. Journal of dairy science, 98(9), 6315-6326.

Greenwood, R. H., Morrill, J. L., & Titgemeyer, E. C. (1997). Using dry feed intake as a percentage of initial body weight as a weaning criterion. Journal of Dairy Science, 80(10), 2542-2546.

Kertz, A. F., & Loften, J. R. (2013). A historical perspective of specific milk-replacer feeding programs in the United States and effects on eventual performance of Holstein dairy calves. The Professional Animal Scientist, 29(4), 321-332.

Meale, S. J., Leal, L. N., Martín-Tereso, J., & Steele, M. A. (2015). Delayed weaning of Holstein bull calves fed an elevated plane of nutrition impacts feed intake, growth and potential markers of gastrointestinal development. Animal Feed Science and Technology, 209, 268-273.

Neave, H. W., Costa, J. H., Benetton, J. B., Weary, D. M., & von Keyserlingk, M. A. (2019). Individual characteristics in early life relate to variability in weaning age, feeding behavior, and weight gain of dairy calves automatically weaned based on solid feed intake. Journal of dairy science, 102(11), 10250-10265.

Rey, M., Enjalbert, F., & Monteils, V. (2012). Establishment of ruminal enzyme activities and fermentation capacity in dairy calves from birth through weaning. Journal of dairy science, 95(3), 1500-1512.

Schäff, C. T., Gruse, J., Maciej, J., Mielenz, M., Wirthgen, E., Hoeflich, A., ... & Hammon, H. M. (2016). Effects of feeding milk replacer ad libitum or in restricted amounts for the first five weeks of life on the growth, metabolic adaptation, and immune status of newborn calves. PLoS One, 11(12), e0168974.