PARVIS OPSTALDNING AF KALVE

Manglende social kontakt tidligt i livet hos mennesker og dyr har negative konsekvenser for indlæringsevnen, sociale kompetencer og evnen til at tilpasse sig nye situationer. Som følge heraf er effekten af tidlig social kontakt hos kalve blevet undersøgt i nyere videnskabelige studier. Disse studier har vist, at også kalve tager skade af manglende social kontakt tidligt i livet. Kalve som isoleres i de første seks uger af livet har en nedsat kognitiv funktion og er mere frygtsomme end kalve, som har været parvist opstaldet. Hertil kommer, at kalve som opstaldes alene – uanset om de kan se og røre en anden kalv – ikke tilegner sig de samme sociale kompetencer som kalve, der er opstaldet i par.

Tilstedeværelsen af en artsfælle dæmper også stressresponset ved en ubehagelig situation for eksempel fravænning og parvist opstaldede kalve udviser færre tegn på stress under fravænning, sammenlignet med kalve som er enkeltvist opstaldet.

Enkeltvis opstaldning af kalve praktiseres primært for at mindske smittepresset, mindske konkurrencen i forbindelse med mælkefodring og for at undgå unormal sutteadfærd. Der er ikke evidens for højere sygdomsforekomst blandt kalve som opstaldes i par fremfor alene. Fodring af mælk vha. en sut og tildeling af mælk i fysiologiske mængder (8-10 L/dag) mindsker forekomsten af unormal sutteadfærd og konkurrence og med det rette management kan parvis opstaldning af kalve praktiseres uden at give anledning til yderligere udfordringer (se sammendraget om kalvens suttebehov for yderligere info herom).

Af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen.

Revideret af agronom og ph.d. Margik Bak Jensen

15. maj 2021

Hvad ved vi fra andre arter om konsekvensen af isolation?

Costa et al. (2016) refererer konsekvenserne af social isolering og/eller manglende moderlig omsorg tidligt i livet hos mennesker og dyr, og beskriver de negative effekter på indlæringsevnen, sociale kompetencer og evnen til at tilpasse sig nye situationer. Gnavere som isoleres udvikler såkaldt isolations-induceret stress syndrom, som er karakteriseret ved en øget følsomhed overfor stress hos individer, som har været socialt isoleret tidligt i livet. Dette ses også hos grise, hvor social isolation medfører et øget kortisol respons i stressede situationer. Hos mennesker har man set, at social isolation medfører fundamentale negative konsekvenser for både den mentale og den fysiske sundhed.

Sammendraget af Costa et al. (2016) giver derfor god grund til at kigge nærmere på, om der er konsekvenser af den enkeltopstaldning, som mange af de danske kalve udsættes for de første 8 uger af livet. Har den måde vi opstalder mange af vores kalve på i Danmark skadelige effekter på dyrene?

Metoder til at vurdere kalves frygtsomhed og sociale kompetencer

Inden vi kaster os ud i at se på de enkelte studier, som undersøger effekten af enkeltopstaldning af kalve, skal vi først danne os et overblik over, hvilke metoder man anvender til at vurdere kalves frygtsomhed og sociale kompetencer. Tabel 1 giver et overblik over de mest anvendte test.

Tabel_testmetoder parvist opstaldning.PN

Det er ikke altid åbenlyst hvordan kalvenes adfærd i en ukendt miljø test skal fortolkes. Mange faktorer kan føre til den samme aktivitet og det er derfor ikke entydigt hvordan et givent respons skal fortolkes; øget aktivitet i en ukendt miljø test kan derfor både være et udtryk for frygtsomhed og nysgerrighed (Forkman et al., 2007). Derfor bør test hvor man fokuserer på specifikke motivationer, så som social test, der undersøger kalvens sociale motivation, eller ukendt objekt test, der undersøger om kalven er frygtsom eller nysgerrig overfor noget nyt, tillægges større betydning (Margit Bak Jensen, personlig kommunikation).

Kalve som opstaldes enkeltvist tidligt i livet bliver mere frygtsomme

Jensen og Larsen (2014) undersøgte effekten af at opstalde kalve enkeltvis uden mulighed for at røre eller se andre kalve (dvs. isolation), enkeltvis med mulighed for at se andre kalve, enkeltvis med mulighed for både at røre og se andre kalve eller i par på kalvenes frygtsomhed. Der indgik 110 kalve i studiet. Da kalvene var 6 uger gamle gennemførte forskerne en ’ukendt miljø test’ og en ’social test med ukendt kalv’. I den ukendte miljø test havde kalvene, som var isoleret fra fødslen, en højere puls (160 slag/min) end de kalve som var opstaldet så de både kunne se og røre en anden kalv (143 slag/min), mens de kalve som var opstaldet i par havde den laveste puls (139 slag/min). Forskerne bag studiet tolker pulsen som et tegn på kalvenes frygtsomhed og konkluderer, at jo mere kontakt kalvene har med en anden kalv de første uger af livet, jo mindre frygtsomt reagerer de på et ukendt miljø.

I den sociale test med en ukendt kalv tog kalve, som havde været isoleret de første 6 uger af livet, længere tid om at røre den ukendt kalv (502 s) end kalvene som var enkeltvis opstaldet, men som kunne se og røre andre kalve (324 s) og kalvene som havde været parvist opstaldet (213 s). Dette er, ifølge forskergruppen bag studiet, et tegn på øget frygtsomhed og et lavere socialt respons hos de isolerede kalve sammenlignet med de kalve som havde haft mulighed for at se, høre og røre en anden kalv eller som var opstaldet i par.

I et canadisk studium af Meagher et al. (2015) blev 44 kalves frygtsomhed vurderet vha. en ukendt objekt test. Halvdelen af kalvene blev isoleret fra fødslen (22 kalve), 13 kalve blev parvist opstaldet fra første leveuge og 9 kalve gik med koen. Kalvene var 40-41 dage gamle ved testens gennemførelse. Testen blev udført i en test-boks som kalvene fik lov til at undersøge inden de blev introduceret for en farvestrålende bold, som kalvene aldrig havde set før. De kalve som havde gået sammen med koen fra fødsel var hurtigere til at røre bolden end både de kalve som havde været isoleret og de kalve som havde været opstaldet i par. Dette tolker forskergruppen bag studiet som et tegn på reduceret frygtsomhed hos kalve som går ved koen. Det er et afvigende resultat at de parvist opstaldede kalve ikke var mindre frygtsomme end de isolerede kalve, men da alle kalvene i forsøget havde været trænet til en indlæringstest havde selv de isolerede kalve været meget ude og havde på den måde oplevet mere end normalt for enkeltopstaldede kalve. Forskerne bag studiet peger på at det kan være derfor, at der ikke er forskel mellem grupperne, som man ellers ville forvente.

Kalve og kvier kan betegnes som neophobiske dvs. de er bange for alt nyt. Whalin et al. (2018) har vist, at kalve som opstaldes i par er mere tilbøjelige til at være mindre neophobiske overfor nyt foder end kalve som opstaldes enkeltvist. I studiet blev kalvene (n=30) introduceret for TMR laktationsfoder for første gang i en alder af 60 dage. Kalvene fik tilbudt TMR-blandingen i 30 minutter. De parvist opstaldede kalve optog 150 g, mens de enkeltvistopstalde kalve optog 58 g. Dette peger også i retning af, at parvist opstaldede kalve er mere tilbøjelige til at æde ukendt foder end enkeltvistopstaldede kalve.

Adfærd i forbindelse med håndtering

I et dansk studium af Duve et al. (2012) blev 56 kalves adfærd i forbindelse med håndtering studeret. Kalvene var enten opstaldet enkeltvist med mulighed for at se andre kalve, opstaldet i par eller opstaldet med koen. Kalvene skulle dels vejes og dels have taget en blodprøve og adfærden i forbindelse med denne håndtering blev observeret. Indledningsvis måle forskerene kalvenes tillidsfuldhed overfor mennesker og fandt at enkeltvist opstaldede kalve var hurtigere til at gå hen til et menneske, end kalve som var opstaldet i par eller sammen med koen. På trods af dette, gjorde enkeltvist opstaldede kalve mere modstand når de blev fastholdt i forbindelse med blodprøvetagning end parvist opstaldede kalve og kalve som blev opstaldet med koen. Dette tolkes som en indikation på, at enkeltvist opstaldede kalve finder fastholdelsen mere stressende end de øvrige grupper af kalve og er således et udtryk for, at tilstedeværelsen af en anden kalv, eller koen, gør socialt opstaldede kalve mindre stressfølsomme end enkeltopstaldede kalve.

Meahger et al. (2015) har også studeret adfærden hos 44 kalve i forbindelse med at kalvene skulle vejes. I dette studium var der dog ikke forskel i kalvenes respons på håndtering, afhængig af hvordan de blev opstaldet i de første 6 uger af livet. Det kan dog ikke afvises, at det har betydning for studiets resultater, at disse kalve blev håndteret dagligt i forbindelse med en indlæringstest, hvilket kan have betydning for kalvenes tilknytning til mennesker. Hertil kommer, at kalvene i Duve et al. (2012) fik taget en blodprøve, hvilket er mere invasivt for kalven end det er at blive vejet og at dette kan påvirke kalvenes respons på håndteringen.

Isolerede kalve har nedsat indlæringsevne

Meagher et al. (2015) har også studeret betydningen af tidlig social kontakt for kalvenes læringsevne vha. en indlæringstest.

Kalvene i studiet blev inddelt i fire grupper:

Enkeltvist opstaldet fra fødsel (n = 10); kunne hverken se eller røre andre kalve.
Opstaldet i par 6 dage efter fødsel (n= 12)
Opstaldet i par i en alder af 43 dage dvs. 6-8 dage inden indlæringstesten (n= 12)
Opstaldet med koen og andre kalve i en dynamisk gruppe (n = 9)

Indlæringstesten

Fra kalvene var en uge gamle blev de trænet to gange om dagen. Kalvene indtog hele deres mælkerationen i forbindelse med trænings-sessionerne. Træningen bestod i, at de skulle lære at skelne mellem en positiv og en negativ skærmfarve (rød/hvid). Halvdelen af kalvene havde rød som positiv og hvid som negativ, mens den anden halvdel havde modsat farvebetydning. Hvis kalven rørte skærmen, når den havde den ”positive” farve, udløste det en klik-lyd samtidig med at kalven blev belønnet med en lille portion mælk. Hvis kalven rørte skærmen med den ”negative” farve lød der en fløjte og kalven skulle vente i 1 min, hvor der ikke var aktivitet i skærmen og hvor der ikke var mulighed for at få mælk. Træningen fortsatte dagligt indtil kalvene blev udsat for selve indlæringstesten, der testede om kalvene kunne lære en ny sammenhæng mellem farve og belønning, og bestod i at farverne skiftede betydning. Hvis kalven før havde været vant til at den skulle røre en rød skærm for at få mælk, var den røde skærm nu blevet negativ og berøring ville medføre at der lød en fløjte og kalven ville blive nødt til at vente 1 min før den fik en ny mulighed for at opnå en mælkebelønning. Kalvene fik 22 træningssessioner til at lære farvernes nye betydning. 7 ud af 9 kalve (77,8 %) opstaldet med koen og 9 ud af 12 kalve (75 %) som var opstaldet i par fra de var 6 dage gamle, regnede den omvendte sammenhæng mellem farve og belønning ud. Dette var i modsætningen til de enkeltvist opstaldede kalve, hvor kun 2 ud af 10 kalve (20 %) regnede testen ud, mens 7 ud af 12 kalve (58,3 %), som blev parvist opstaldet fra 6. leveuge, kunne regne testen ud. Forskerne tolker resultatet som et tegn på, at de enkeltvist opstaldede kalve har nedsat kognitiv funktion, dvs. nedsat indlæringsevne.

Gaillard et al. (2014) testede også kalves kognitive funktioner vha. samme type indlæringstest. I dette studium indgik 15 kalve (8 enkeltvist opstaldede og 7 parvist opstaldede). Testen var sat op som en Y-labyrint, hvor den ene labyrint-arm havde et hvidt område markeret på gulvet mens den anden arm havde et sort område, men ellers var testen sat op som i Meagher et al. (2015). Forsøget viste, at de enkeltopstaldede kalvene i gennemsnit brugte 20 forsøg til at regne testen ud, når farverne skiftede betydning, mens de parvist opstaldede kalve i gennemsnit brugte 13 forsøg. Forskellen var dog ikke statistisk signifikant i denne undersøgelse.

Gaillard et al. (2014) vurderede også kalvenes kognitive funktion ved hjælp af en modificeret ’novel object test’. I dette studium blev adfærden hos 18, 7 uger gamle kalve fulgt da de blev konfronteret med en stor, rød skraldespand. 8 af disse kalve var opstaldet enkeltvis fra fødslen, mens 10 kalve var opstaldet i par fra første leveuge. Der var ikke forskel på, hvor lang tid kalvene brugte på at undersøge (dvs. snuse til, slikke på eller skubbe til) den røde skraldespand. Kalvene brugte lige lang tid på at undersøge det ukendte objekt første gang de blev introduceret for det (51-55 s). Kalvene fortsatte med at blive introduceret for det nye objekt med timers mellemrum i alt 8 gange i løbet af 2 dage og her aftager de parvist opstaldede kalves interesse for skraldespanden, mens de enkeltvistopstaldede kalve fortsætter med at finde skraldespanden interessant. Forskergruppen bag forsøget tolker dette som et udtryk for manglende kognitive funktioner hos de enkeltopstalde kalve, fordi de simpelthen glemmer objektet fra gang til gang og derfor forbliver interesseret.

Duve et al. (2012) udførte også en indlæringstest på kalvene, hvor kalve, efter at have været gruppeopstaldet i 24 timer (i en alder af 7 uger), fik kraftfoderet fjernet i 19 timer for at øge deres motivation for at æde. Da kalvene fik kraftfoderet igen var det sat bag en plade med huller, hvor det akkurat var muligt for kalvene at stikke hovedet gennem og derved får adgang til kraftfoderet. Hypotesen bag forsøget var, at de parvist opstaldede kalve ville være hurtigere til at finde kraftfoderet end de enkeltvistopstalde kalve. Der var dog ingen forskel mellem grupperne af kalve i forhold til hvor hurtige de var til at finde kraftfoderet. Forskergruppen overvejer om testen muligvis har været for let for kalvene til, at man kan se forskel mellem grupperne.

Udvikling af sociale kompetencer hos kalve

Kalve som opstaldes med andre kalve, enten i par eller i grupper, udvikler deres sociale kompetencer i modsætningen til enkeltvist opstaldede kalve (Veissier et al. 1994). I en flok af kvæg afgøres forrang til ressourcer af de indbyrdes dominansforhold dyrene imellem og det er derfor nødvendigt at kalve tilegner sig de sociale kompetencer der skal til, for at kunne begå sig i en flok – især i situationer hvor der er begrænset adgang til ressourcer fx ædepladser eller liggearealer.

Kalvenes sociale kompetencer vurderes traditionelt ved en ukendt kalv test, hvor man ser på adfærden hos kalvene når de bliver introduceret for en ukendt kalv. Ved denne testmetode beskriver både De Paula Vieira et al. (2010) og Jensen og Larsen (2014) sociale mangler i kalvenes adfærd, når de er opstaldet enkeltvist sammenlignet med kalve som er opstaldet i par. Testen ser dog alene på adfærden i løbet af de 5 minutter testen typisk varer.

I et Canadisk studium (De Paula Vieira et al., 2009) har man dog observeret en længerevarende effekt af enkeltvis opstaldning på kraftfoderindtaget efter gruppering. Kalvene blev gradvist fravænnet fra dag 37-42 og grupperet i hold da de var 56 dage (dvs. 2 uger efter fravænning). Kalve, som havde været isoleret de første 8 uger af livet, brugte al tiden efter gruppering på at interagere med de andre kalve og optog ikke kraftfoder de første 48 timer efter grupperingen. I modsætningen hertil var de parvist opstaldede kalve hurtigere til at begynde at æde og optog allerede efter første dag samme mængde kraftfoder (dvs. 2 kg/kalv/dag) som inden de blev grupperet. De enkeltvis opstaldede kalve, som også åd 2 kg kraftfoder/dag inden sammenblanding, indtog først denne mængde kraftfoder 5 dage efter gruppering.

Kalvens sociale kompetencer udvikles når de opstaldes i par i modsætning til når de opstaldes alene - og dette uanset om de er i stand til at se, høre og røre hinanden. Dette er vist af Jensen og Larsen (2014) og publiceret i Jensen (2018). Kalve som kun er i stand til at se og røre hinanden, men ikke har fuld fysisk kontakt, udviser langt mere agonistisk adfærd når de gruppers i en alder af 6 uger end kalve, som har været opstaldet i par forud for grupperingen.

Et fransk studium (Veissier et al., 1994) ser på kalvens adfærd i forbindelse med gruppering og vurderer hvorvidt dominansforholdene kalvene imellem var påvirket af opstaldningsforholdene tidligt i livet. I studiet indgik 32 Holstein tyrekalve, der enten blev opstaldet enkeltvist til de var 14 uger eller 19 uger, hvorefter de blev sat sammen i hold af 4 kalve. Kalvene blev observeret på dagen for gruppering i to forskellige perioder, i to perioder dagen efter sammenblanding og desuden 5 og 12 dage efter sammenblanding. Der var alene forskel i kalvenes adfærd afhængig af tidligere opstaldningsforhold de første to timer efter sammenblanding. Studiet viste, at kalvenes adfærd i forbindelse med gruppering var afhængig af hvorvidt de tidligere havde været opstaldet enkeltvist eller i grupper. De enkeltvistopstalde kalve udviste mere agonistisk adfærd (dvs. aggressiv eller defensiv adfærd) og var mere aktive efter gruppering, end de kalve som tidligere havde været opstaldet i hold. Kalvenes plads i hierarkiet var dog ikke afhængig af hvorvidt de havde været opstaldet enkeltvist i 14 eller 19 uger og forskergruppen bag forsøget konkluderede, at kalve er i stand til at tilegne sig de nødvendige sociale kompetencer til at opnå en dominerende plads i hierarkiet på trods af at have været opstaldet enkeltvist i en længere periode tidligt i livet.

Det er ikke nok, at kalven kan se og røre en anden kalv

Det er bedre for kalven, at den kan se og røre en anden kalv end at den er helt isoleret uden mulighed for kontakt til en anden kalv – men det er stadig ikke lige så godt som hvis den er opstaldet sammen med en anden kalv.

Jensen og Larsen (2014) sammenligner i deres studium kalve som enten isoleres, opstaldes enkeltvist så de kan se, høre og røre en anden kalv eller i par. De finder, at kalve som er isolerede er mere frygtsomme og har et lavere socialt respons end kalve som har været opstaldet så de kan se og røre en anden kalv. Kalvene som var opstaldet så de kunne se, høre og røre en anden kalv var igen mere frygtsomme og havde et lavere socialt respons end de kalve, som var opstaldet i par. Forsøget er gennemgået i flere detaljer tidligere i dette sammendrag – klik her.

I studiet af Jensen og Larsen (2014) observeres også hvor mange gange kalvene stanger de andre kalve efter gruppering i en alder af 6 uger. Resultaterne fremgår dog ikke i artiklen, men er publiceret andetsteds (Jensen, 2018). Kalve som er isoleret, har visuel kontakt eller kan røre en anden kalv de første 6 uger af livet udviser langt mere agonistisk adfærd efter gruppering end kalve, der har været parvist opstaldet de første 6 uger. Dette viser, at enkeltopstaldede kalve ikke udvikler sociale kompetencer selvom de kan røre en anden kalv – det er derfor nødvendigt at kalvene ikke er fysisk adskilt, men går parvist eller i små grupper, for at de kan tilegne sig normal socialadfærd.

Et andet dansk studium (Duve og Jensen, 2011) testede det sociale respons hos kalve som var enkeltvist opstaldet (men som havde mulighed for at se og røre hinanden) og kalve som enten havde været opstaldet i par fra fødsel eller fra tre uger. Kalvene var 35 dage da de blev testet. Kalvene blev testet i hvorvidt de foretrak at gå hen til en kendt kalv (enten den kalv de havde været opstaldet sammen med eller ved siden af) eller en ukendt kalv. De kalve som havde gået alene, men med mulighed for at røre og se en anden kalv foretrak en ukendt kalv fremfor den kendte kalv, mens de parvist opstaldet kalve foretrak den kendte kalv. Kalvene som først var sat sammen efter 3 uger havde ingen præferencer. Dette tolkes som en indikation på, at graden af social kontakt tidligt i livet påvirker kalvenes sociale adfærd.

Social kontakt reducerer stress i forbindelse med fravænning

Social buffering beskriver det fænomen, at tilstedeværelsen af en artsfælle dæmper responset til en ubehagelig oplevelse (Kikusui et al. 2006). Et canadisk studium fra 2010 (De Paula Vieira et al.) viser, at når kalve er parvist opstaldet i forbindelse med fravænning vokaliserer de mindre, end kalve der er opstaldet enkeltvis (henholdsvis 2,1 vs. 7,6 kald/kalv pr to timer). Dette fund relateres af forfatterne til social buffering, dvs. at responset til at få frataget mælken dæmpes af tilstedeværelsen af en anden kalv.

Bolt et al. (2017) finder i et studium af 40 kalve som enten opstaldes enkeltvis (n=8), i par sammensat 5 dage efter fødsel (n=6) eller i par sammensat 28 dage efter fødsel (n=6) det samme resultat som De Paula Vieira et al. (2012). Kalvene bliver i studiet fravænnet på dag 49 efter tre dages reduktion i mælketildeling. De kalve som var opstaldet alene vokaliserede 5 gange mere end de kalve som blev parvist opstaldet fra de var 5 dage gamle og dobbelt så meget som kalve der blev sat sammen i par i en alder af 28 dage. Kalvene som blev sammensat i par på dag 28 vokaliserede mere end de kalve, som blev sammensat på dag 5 hvilket forskergruppen bag studiet tolker som et udtryk for, at jo stærkere båndet er mellem kalvene, jo mindre stress oplever kalvene i forbindelse med fravænning. Det er derfor bedre at opstalde kalvene i par allerede fra dag 5 end at vente til de er 28 dage (der var ikke signifikant forskel på kraftfoderindtaget mellem grupperne og derfor er det ikke sandsynligt, at nogle grupper af kalve oplevede en større sult end andre).

Kalve bør sættes sammen allerede i løbet af de første leveuger

Efter fødsel og de første 4-6 dage herefter vil kalve, hvis de er under nær-naturlige forhold, ligge gemt i vegetationen og kun rejse sig for at patte koen (Bouissou et al., 2001). Når kalvene er 11-40 dage begynder de at interagere med andre kalve og danner grupper, som kalvene bruger det meste af deres tid i (Bouissou et al., 2001). Som konsekvens af denne naturlige adfærd forslår Bolt et al. (2017), at der sandsynligvis findes en ’kritisk periode’ for, hvornår kalve knytter sig til hinanden og etablerer stærke sociale bånd. For at undersøge om dette også gør sig gældende i praksis fulgte Bolt et al. (2017) kalve i forbindelse med fravænning som enten blev opstaldet enkeltvist (kalvene kunne se og røre andre kalve), som blev sat sammen på dag 5 eller som blev sat sammen på dag 28, som beskrevet tidligere. Forsøget viste, at kalve som har været opstaldet sammen siden dag 5 har en større tilknytning til hinanden end de kalve som først blev sat sammen på dag 28 og derfor er effekten af social buffering i forbindelse med fravænning større hos de kalve, som kender hinanden bedre.

Meagher et al. (2015) undersøgte effekten af hvornår kalvene bliver sat sammen i par; fra første leveuge eller fra 6. leveuge på kalvenes kognitive funktion vha. en indlæringstest. De kalve, som først blev sat sammen i par i 6. leveuge havde en nedsat kognitiv funktion i forhold til de kalve, som allerede var blevet opstaldet i par fra første leveuge. Indlæringstesten blev dog gennemført allerede 6-8 dage efter de sent opstaldede kalve blev sat sammen i par.

Duve og Jensen (2011) undersøgte også effekten af at sætte kalve sammen efter første eller tredje leveuge og finder, at der er forskel på adfærden hos kalvene afhængig af hvornår de opstaldes i par, når de gennemgår en præferencetest eller et ukendt miljø test. Kalvene blev testet på dag 35 dvs. 14 dage efter de blev sat sammen i par.

På grundlag af observationer foretaget på kalve i naturen og de førnævnte studier, tegner der sig et billede af, at det velfærdsmæssigt er en fordel at opstalde kalve i par allerede i løbet af de første leveuger.

Er der evidens for en højere sygdomsforekomst blandt spædkalve som er opstaldet i par fremfor alene?

Nej, der er ikke evidens for at kalve som opstaldes i par bliver mere syge end kalve som opstaldes enkeltvis.

Jensen og Larsen (2014) studerede 110 kalve som enten blev opstaldet enkeltvis med mulighed for at høre andre kalve, enkeltvist men med mulighed for at se, høre og røre andre kalve eller i par. Der var i dette studium ikke forskel i forekomsten af diarré eller luftvejslidelser mellem kalve som enten var enkeltopstaldet eller som gik i par.

Bolt et al. (2017) beskriver sygdomsforekomsten hos kalve som opstaldes enkeltvis (n=8), parvist fra dag 5 (n=16) og parvist fra dag 28 (n=16) og finder hverken forskel i forekomsten af diarré eller symptomer på luftvejsinfektion. Kalvene blev scoret vha. WI systemet dagligt (se sammendraget om anvendelse af kliniske symptomer til diagnosticering af kalve med BRD).

Social kontakt kan påvirke kraftfoderindtaget i mælkefodringsperioden

Social facilitering (dvs. at en kalv begynder at æde kraftfoder fordi den ser en anden kalv gøre det) og social læring (dvs. at kalvene lærer at æde kraftfoder af hinanden) menes at være årsagen til, at kalve som opstaldes flere sammen har et højere kraftfoderindtag end kalve som opstaldes alene (Costa et al., 2015). Denne effekt er dog ikke fundet i alle studier, hvilket til dels kan forklares af kalvenes mælketildeling. Det betyder nemlig en hel del, om kalvene får en lav mælketildeling (dvs. 4-6 L/dag) eller om de får en høj mælketildeling (8 L mælk eller mere). Kalve med lav mælketildeling vil nemlig være mere motiverede for at æde kraftfoder pga. sult end kalve som får en høj mælketildeling. Det er derfor vigtigt at notere sig hvor meget mælk kalvene får, når effekten af at opstalde kalve parvist på kraftfoderindtaget, vurderes. Der ser ud til at være en klar overvægt at studier med høj mælketildeling som viser et øget kraftfoderindtag hos parvist opstaldede kalve sammenlignet med enkeltvist opstaldet kalve, end studier hvor kalvene bliver restriktivt mælkefodret, jævnfør følgende gennemgang.

Studier med høj mælketildeling

Costa et al. (2015) finder i et studium af 40 tyrekalve som fik 8 l mælk/dag, at kalve som opstaldes i par fra første leveuge havde et højere kraftfoderindtag end kalve som enten blev opstaldet i par fra de var 6 uger eller blev opstaldet enkeltvist. Forskellen i kraftfoderindtag gjorde sig især gældende efter fravænning, hvor de enkeltvist opstaldede kalve indtog 1,26 kg/dag, kalvene som blev opstaldet i par indenfor den første uge indtog 2,20 kg/dag mens de kalve, som blev opstaldet i par fra uge 6, indtog 1,09 kg/dag. Kalvene som blev opstaldet parvist fra den første uge havde også en højere tilvækst efter fravænning sammenlignet med de andre kalve i studiet.

Overvest et al. (2018) har fulgt 20 tyrekalve fra fødsel til fravænning, hvor 10 af kalvene gik sammen i par og 10 gik alene. Kalvene fik mælk ad libitum og påbegyndte fravænning dag 40, hvor mælken blev fortyndet med vand. Fravænningen blev afsluttet på dag 49. I fravænningsperioden indtog de parvist opstaldede kalve mere end dobbelt så meget kraftfoder som de enkeltvist opstaldede kalve (på dag 49 indtog de parvist opstalde kalve 1,1 kg/dag, mens de enkeltvist opstaldede kalve indtog 0,5 kg/dag). På dag 50 blev de enkeltvist opstaldede kalve sat sammen i par og der var ikke længere forskel i kraftfoderindtaget.

De Paula Vieira et al. (2010) har fundet en forskel i kraftfoderindtaget hos kalve som fodres ad libitum med mælk fra dag 0-36, hvor kalvene som blev enkeltvist opstaldede indtog 59 g kalvestarter/dag i modsætningen til de parvist opstaldede kalve, som indtog 93 g kalvestarter/dag. Under fravænning var kraftfoderindtaget uafhængig af opstaldningsforholdene.

Whalin et al. (2018) fulgte 30 kalve (14 enkeltvist og 16 parvist opstaldede) fra dag 8-35 som fik 10 L mælk pr dag og som efterfølgende blev nedtrappet trin-vist. Kalvene blev opstaldet i hytter, således at de parvist opstaldede kalve havde to hytter, mens de enkeltvistopstaldede kalve havde 1 hytte. Kalvene som blev opstaldet i par indtog 0,89 kg/dag (varierende fra 0,72-1,08 kg/dag), mens de enkeltopstalde kalve indtog 0,48 kg/dag (varierende fra 0,42-0,56 kg/dag). Et andet forhold der blev undersøgt i studiet var forekomsten af unormal sutteadfærd (dvs. at en kalv sutter på en anden kalv). Der blev alene observeret 5 tilfælde af abnorm sutteadfærd hos de parvist opstaldede kalvene ud af 651 observationsperioder. Dette studium dokumenterer således, at tildeles kalvene tilstrækkeligt med mælk fra en suttespand er abnorm sutteadfærd ikke et problem ved parvist opstaldede kalve.

En dansk undersøgelse (Jensen et al. 2015) fandt, at virkningen af parvis opstaldning på kraftfoderoptag var stærkest blandt kalve på en høj mælkemængde. Studiet inkluderede 48 kalve som blev enten var opstaldet i par eller enkeltvist og som blev fodret med en høj eller lav mælketildeling, jævnfør følgende:

IS: Enkeltvist opstaldet og fodret med 5 L mælk/dag (dag 3-42)

IE: Enkeltvist opstaldet og fodret med 9 L mælk/dag (dag 3-28) og 5 L/dag (dag 29-42)

PS: Parvist opstaldet og fodret med 5 L mælk (dag (dag 3-42)

PE: Parvist opstaldet og fodret med 9 L mælk/dag (dag 3-28) og 5 L/dag (dag 29-42)

Mælken var fuldmælk. Fra dag 21-43 indtog kalvene som fik 9 L mælk/dag og som var parvist opstaldet mere kraftfoder (840 g/dag) end de kalve som var enkeltvist opstaldet (530 g/dag). Der var ikke forskel på kraftfoderindtaget hos de kalve, som fik 5 L mælk/dag, som indtog mellem 1090 - 990 g kraftfoder/dag. Forskergruppen bag studiet foreslår, at kalvene på lav mælketildeling var sultne og derfor mere motiveret for at optage kraftfoder og derfor ses effekten af parvis opstaldning ikke på kraftfoderoptaget hos disse kalve.

Studier med lav mælketildeling

Jensen og Larsen (2014) undersøgte kraftfoderindtaget hos 110 kalve som fik 6 L mælk pr dag og fandt ikke en forskel i kraftfoderoptag eller tilvækst hos kalve som blev opstaldet enkeltvist eller i par. Dette studium er dog heller ikke designet til at undersøge dette forhold, da alderen på kalvene i par blev defineret ved den yngste kalvs alder, hvilket giver usikkerhed på sammenligningen.

Bolt et al. (2017) beskriver kraftfoderindtaget hos 40 kalve som enten blev opstaldet i par fra dag 5 eller enkeltvist. Kalvene fik 6 L mælk pr dag og kraftfoderindtaget blev målt fra dag 5-54. De enkeltvist opstaldede kalve indtog 425 g fra dag 5-54 (± 193 g), mens de parvist opstaldede kalve indtog 537 g ± 175 g fra dag 5-54). Der var ikke statistisk signifikant forskel mellem grupperne.

Har opstaldningsforhold tidligt i livet konsekvenser for kalven senere?

Der er endnu ikke studier som kan give os svaret på, hvorvidt de negative effekter af isolering tidligt i livet også har konsekvenser for kalven senere i livet – for eksempel som ko. Hos andre dyrearter har isolering tidligt i livet betydning senere i livet (Costa et al., 2016) og det er derfor nærliggende at antage, at dette også gør sig gældende for kalve og køer.

Det eneste studium som over tid ser på kalve og køers interaktioner stammer fra Østrig (Wagner et al. 2012). I dette studium indgik 4 grupper af kalve som opstaldes forskelligt de første 12 uger af livet:

A2: Fodres af en sutteautomat 2 gange dagligt og opstaldes i grupper af 5 (n = 5)

A6: Fodres af en sutteautomat 6 gange dagligt og opstaldes i grupper af 5 (n=5)

M2: Begrænset social kontakt til koen dvs. 15 min 2x dag (n=9)

MP: Fuld social kontakt til koen og flokken (n=7)

Efter de første 12 uger, hvor kalvene blev opstaldet forskelligt, blev de opstaldet på samme måde indtil kælvning. 1 måned før forventet kælvning blev kvierne introduceret til ko-besætningen bestående af ca. 40 køer og deres adfærd blev monitoreret de følgende 33 timer. Der var ikke markante forskelle mellem grupperne i forhold til liggetid, ædetid eller kortisol-indhold i afføringen. To af kvierne (den ene som havde haft fuld kontakt til koen og den anden havde haft begrænset kontakt til koen) var i stand til at genkende deres mor i flokken. De dyr som havde haft fuld social kontakt til deres mor og flokken i de første 12 uger af livet udviste mere underdanig adfærd end de kvier som var opstaldet på de øvrige forsøgsbehandlinger, hvilket tolkes som at de er bedre i stand til at udvise passende social adfærd og derved undgå aggressive sammenstød. Der indgik desværre ikke enkeltvist opstaldede kalve i studiet. Studiet er ikke særlig stort og resultaterne skal derfor tages med forbehold.

Duve et al. (2012) ser på sociale kompetencer i en gruppe af kalve på 7 uger 48 timer efter de blev sat sammen i en gruppe. Kalvene var enten enkeltvist eller parvist opstaldede forud for grupperingen. Kalvene fik fjernet kraftfoderet i 19 timer for at øge motivationen for at æde kraftfoder. Inden kraftfoderet igen blev tildelt kalvene, blev de gennet bagerst i boksen og først frigivet, da kraftfoderet var tildelt. Studiet viste, at kalve som havde været opstaldet i par brugte længere tid på at stå og æde kraftfoder ved truget end de enkeltvist opstaldede kalve eller de kalve som havde stået med koen. Dette indiker, at de parvist opstaldede kalve har opnået sociale kompetencer som gør dem i stand til at tilgå kraftfoderet lettere end de øvrige kalve, som ikke tidligere havde interagerede med andre kalve.

ACHT stimuleringstest til påvisning af kronisk stress

Det er fordelagtigt at kunne måle kronisk stress hos husdyr paraklinisk og derved opnå et kvantitativt og nogenlunde objektivt mål for, hvorvidt husdyr er stressede. Af samme årsag har forskere forsøgt at bruge ACTH-stimuleringstesten til at måle kronisk stress hos kalve. ACTH (Adrenocorticotrof hormon) er et hormon som udskilles fra hypofysen og stimulerer sekretion af kortisol fra binyrerne. Hypotesen bag metoden er, at kronisk stress medfører en nedsat følsomhed for ACTH i binyrerne og derved en lavere udskillelse af kortisol ved stimulering (Wagner et al., 2012; Wilcox et al., 2013). Kronisk stressede dyr forventes derfor at have en lavere udskillelse af kortisol efter ACTH stimulering end ikke-stressede dyr. Metoden er dog ikke valideret til anvendelse hos kreaturer (Gupta et al. 2004) og er også omdiskuteret hos mennesker. Der er nemlig ikke evidens for, at binyrerens følsomhed overfor ACTH falder under langvarig stress påvirkning og derfor ved vi reelt ikke, om der er forskel i kortisol udskillelse hos stressede og ikke stressede dyr efter ACTH stimulering.

Et finsk forskerteam undersøgte effekten af opstaldningsforhold (parvis eller enkeltvis) hos 64 kalve, som ved forsøget var 17 uger gamle (Raussi et al., 2003). De enkeltvist opstaldede kalve var i stand til at se og røre andre kalve. Undersøgelsen viste, at kalve som blev opstaldet i par havde en lavere udskillelse af kortisol efter ACTH-injektion end kalve som var opstaldet enkeltvist. Forskerholdet bag studiet angiver, at der er uenighed omkring hvordan resultatet skal fortolkes, men konkluderer, at det øgede kortisol-respons på ACTH-stimuleringstesten var en indikation på øget stress (dvs. resultatet fortolkes modsat af hvordan det fortolkes i andre studier fx Wagner et al., 2012; Wilcox et al. 2013).

Betydningen af dette forskningsresultat bør ikke tillægges større betydning før ACTH stimuleringstesten hos kronisk stressede kalve bliver valideret.

Kildehenvisning

Bolt SL, Boyland NK, Mlynski DT, James R og Croft DP. 2017. Pair Housing of Dairy Calves and Age at Pairing: Effects on Weaning Stress, Health, Production and Social Networks. PLoS One. Jan 4;12(1):e0166926. doi: 10.1371/journal.pone.0166926. PMID: 28052122; PMCID: PMC5215558.

Bouissou MF, Boissy A, Neindre P og Veissier I. 2001. Social Behaviour of Cattle. Udgivet i bogen: Keeling L og Gonyou H. “Social Behaviour in Farm Animals” side 113-145. CABI Publishing, Wallingford, UK. DOI: 10.1079/9780851993973.0113

Costa JH, Meagher RK, von Keyserlingk MA og Weary DM. 2015. Early pair housing increases solid feed intake and weight gains in dairy calves. Journal of Dairy Science. Sep;98(9):6381-6. doi: 10.3168/jds.2015-9395. Epub 2015 Jul 15. PMID: 26188578.

Costa JHC, von Keyserlingk MAG og Weary DM. 2016. Invited review: Effects of group housing of dairy calves on behavior, cognition, performance, and health. Journal of Dairy Science. Apr;99(4):2453-2467. doi: 10.3168/jds.2015-10144. Epub 2016 Feb 10. PMID: 26874423.

Forkman B, Boissy A, Meunier-Salaün MC, Canali E, Jones RB. 2007. A critical review of fear tests used on cattle, pigs, sheep, poultry and horses. Physiol Behav. Oct 22;92(3):340-74. doi: 10.1016/j.physbeh.2007.03.016. PMID: 18046784.

De Paula Vieira A, von Keyserlingk MA og Weary DM. 2010. Effects of pair versus single housing on performance and behavior of dairy calves before and after weaning from milk. Journal of Dairy Science. Jul;93(7):3079-85. doi: 10.3168/jds.2009-2516. PMID: 20630226.

De Paula Vieira A, de Passillé AM, Weary DM. 2012. Effects of the early social environment on behavioral responses of dairy calves to novel events. Journal of Dairy Science. Sep;95(9):5149-5155. doi: 10.3168/jds.2011-5073. PMID: 22916920.

Duve LR og Jensen MB. 2011. The level of social contact affects social behaviour in pre-weaned dairy calves, Applied Animal Behaviour Science, Volume 135, Issues 1–2, 2011, Pages 34-43,

ISSN 0168-1591, https://doi.org/10.1016/j.applanim.2011.08.014.

Duve LR, Weary DM, Halekoh U og Jensen MB. 2012. The effects of social contact and milk allowance on responses to handling, play, and social behavior in young dairy calves. Journal of Dairy Science. Nov;95(11):6571-81. doi: 10.3168/jds.2011-5170. Epub 2012 Aug 29. PMID: 22939785.

Gaillard C, Meagher RK, von Keyserlingk MA, Weary DM. 2014. Social housing improves dairy calves' performance in two cognitive tests. PLoS One. Feb 26;9(2):e90205. doi: 10.1371/journal.pone.0090205. PMID: 24587281.

Gupta, S., B. Earley, ST. Ting, N. Leonard og MA. Crowe. 2004. Technical note: effect of corticotropin-releasing hormone on adrenocorticotropic hormone and cortisol in steers. J Anim Sci.Jul;82(7):1952-6. doi: 10.2527/2004.8271952x. PMID: 15309941.

Jensen MB og Larsen LE. 2014. Effects of level of social contact on dairy calf behavior and health. Journal of Dairy Science. 2014;97(8):5035-44. doi: 10.3168/jds.2013-7311. Epub 2014 May 23. PMID: 24856985; PMCID: PMC7094583.

Jensen, M. B., Duve, L. R., & Weary, D. M. 2015. Pair housing and enhanced milk allowance increase play behavior and improve performance in dairy calves. Journal of Dairy Science, 98(4), 2568-2575.

Jensen MB. 2018. The role of social behavior in cattle welfare. Kapitel 6 i bogen Advances in Cattle Welfare. Elsevier.

Kikusui T, Winslow JT og Mori Y. 2006. Social buffering: relief from stress and anxiety. Philosophical Transactions of the Royal Society B Biological Sciences. Dec 29;361(1476):2215-28. doi: 10.1098/rstb.2006.1941. PMID: 17118934; PMCID: PMC1764848.

Meagher RK, Daros RR, Costa JH, von Keyserlingk MA, Hötzel MJ og Weary DM. 2015. Effects of Degree and Timing of Social Housing on Reversal Learning and Response to Novel Objects in Dairy Calves. PLoS One. Aug 14;10(8):e0132828. doi: 10.1371/journal.pone.0132828. PMID: 26274583.

Overvest MA, Crossley RE, Miller-Cushon EK og DeVries TJ. 2018. Social housing influences the behavior and feed intake of dairy calves during weaning. Journal of Dairy Science. Sep;101(9):8123-8134. doi: 10.3168/jds.2018-14465. Epub 2018 Jun 28. PMID: 29960788.

Raussi S, Lensink BJ, Boissy A, Pyykkönen M og Veissier I. 2003. The Effect of Contact with Conspecifics and Humans on Calves’ Behaviour and Stress Response. Animal Welfare, 12, 191-203

Veissier I, Gesmier V, Le Neindre P, Gautier JY og Bertrand G. 1994. The effects of rearing in individual crates on subsequent social behaviour of veal calves, Applied Animal Behaviour Science, Volume 41, Issues 3–4, 1994, Pages 199-210, ISSN 0168-1591, https://doi.org/10.1016/0168-1591(94)90023-X.

Wagner K, Barth K, Palme R, Futschik A og Waiblinger S. 2012. Integration into the dairy cow herd: Long-term effects of mother contact during the first twelve weeks of life, Applied Animal Behaviour Science,

Volume 141, Issues 3–4, Pages 117-129, ISSN 0168-1591, https://doi.org/10.1016/j.applanim.2012.08.011.

Wilcox CS, Schutz MM, Rostagno MR, Lay DC Jr og Eicher SD. 2013. Repeated mixing and isolation: measuring chronic, intermittent stress in Holstein calves. J Dairy Sci. 96(11):7223-7233. doi: 10.3168/jds.2013-6944. Epub 2013 Sep 18. PMID: 24054297.

Whalin L, Weary DM og von Keyserlingk MAG. 2018. Short communication: Pair housing dairy calves in modified calf hutches. Journal of Dairy Science. Jun;101(6):5428-5433. doi: 10.3168/jds.2017-14361. Epub 2018 Mar 28. PMID: 29605333.