kalverådgivning
RÅMÆLK
Råmælk er fundamentet for et kalveopdræt i trivsel. Det er derfor essentielt, at der er styr på rutinerne i forbindelse med råmælkstildelingen.
Monitorering af, om kalve optager tilstrækkeligt med antistoffer igennem råmælken, kan enten gøres ved at bestemme total serum protein eller brix% af serum. Hvis kalven har mere end 5,2 g/dL protein i serum eller en brix% på mere end 8,4, så har kalvene fået tilstrækkeligt med råmælk. Men! Der skal tages højde for om kalven er dehydreret for hvis den er det, skal målingen korrigeres for dehydreringsgraden. Og det er altså en ret central pointe - specielt ved kalve med risiko for diarré!
af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen
19. februar 2023
Råmælk er elementært for kalvesundhed
Råmælk er ret vigtig for kalvesundheden, og det er nok de færreste, der ikke er klar over det. Alligevel skaber råmælkshåndteringen problemer på mange besætninger hvorfor det ofte er relevant at vurdere og optimere på råmælkshåndteringen, hvis kalvesundheden skaber udfordringer. Dette (og ret meget mere) kan du få indspark til ved at følge nedenstående link:
Vurdering af råmælkshåndtering på besætningsniveau
Så, er mere end 25 g IgG/L blod det nye mål for immunisering af kalve??
I 2020 foreslog førende forskere indenfor kalvesundhed, at ændre på standarderne for, hvor godt kalve skal immuniseres. Nu er det ikke længere nok, at kalvene har mere end 10 g IgG/L serum. I stedet vurderes kalvesundheden ud fra immuniseringskategorier og det anbefales, at 40 % af kalvene skal have mere end 25 g IgG/L serum. Læs mere om baggrunden for de nye immuniseringskategorier ved at følge linket:
Nye eller gamle standarder for immunisering?
Brixmåling af råmælk
Refraktometeret til måling af råmælkens kvalitet ligger efterhånden på de fleste besætninger og er et rigtig godt værktøj til både at vurdere goldkøernes fodring i slutningen af goldperioden og kvaliteten af den råmælk kalvene får. Men hvordan skal man egentlig håndtere mælk med forskellig brixmåling? Få mere at vide om brixmåling af råmælk ved at følge følgende link:
Skal vi give råmælken med sut eller sonde?
Der er fordele og ulemper ved alle systemer. To af de helt store ulemper ved at tildele råmælken med sonde er, at det ikke er lovligt og ikke er særligt rart for kalven. Af dyrevelfærdsmæssige årsager er det derfor at foretrække, at råmælken tildeles med sut. Læs mere om, hvordan man får succes med at give kalve råmælk med en sut ved at følge linket:
Råmælkserstatning - virker det overhovedet?
Ja, råmælkserstatning kan faktisk være et meget relevant alternativ til råmælk fra besætningens køer. I perioder hvor råmælkslageret er tomt kan kalve faktisk blive udmærket immuniseret ved at give dem råmælkserstatning. Læs mere om hvordan man får det til at fungere i praksis ved at følge nedenstående link:
Calvex's anbefalinger til råmælkshåndtering
Det skal være let at gøre det rigtige! Omstændelige og arbejdskrævende procedurer har det med at blive nedprioriteret, når hverdagen melder sig. Derfor er det alfa omega at indrette sine procedurer på en måde, så det bliver let. Calvex har specialiseret sig i at lave løsninger, som gør det let at gøre det rigtige. Læs deres anbefalinger til råmælkshåndtering på følgende side:
Pasteurisering af råmælk
Antistofferne kan tage skade, hvis råmælken opvarmes for meget, så pas nu på, hvis man pasteuriserer råmælken.
72 grader i 15 sekunder duer ikke
van Soest et al. (2020) pasteuriserede råmælk ved 72 grader i 15 sekunder og reducerede indholdet af IgG fra 29,5 g IgG/L til 1,5 g IgG/L . Det virker derfor ikke som en god idé at bruge så høje temperaturer til råmælk.
63 grader i 30 minutter duer heller ikke
Godden et al. (2003) har vurderet effekten af at pasteurisere råmælk (63 grader i 30 minutter) på indholdet af IgG. 25 råmælksportioner blev sammenlignet før og efter pasteurisering. Indholdet af IgG før pasteurisering var 58,9 g/L. Efter pasteurisering faldt indholdet af IgG med 26,2 % til 42,7 g/L. Der var altså et markant fald i indholdet af antistoffer.
Godden et al. (2003) undersøgte også optaget af IgG hos 40 kalve, som enten blev tildelt 2 L pasteuriseret eller upasteuriseret råmælk. Studiet viste, at de kalve som havde fået pasteuriseret råmælk, havde signifikant lavere IgG indhold i blodet, sammenlignet med de kalve, som havde fået upasteuriseret råmælk (henholdsvis 9,7 og 19,1 g IgG/L). Pasteurisering ved 63 grader reducerer således indholdet af IgG i råmælk så markant, at kalvene får et lavere optag af IgG til blodet.
60 grader i 30 minutter virker fint
I et efterfølgende studium af Godden et al. (2006) blev der anvendt en pasteuriseringsmetode, hvor råmælken blev opvarmet til 60 grader i op til 120 minutter. Metoden blev afprøvet fire gange og pasteuriseringen påvirkede ikke indholdet af IgG (60 g IgG/L). Råmælksprøven blev inden pasteurisering desuden inokuleret med følgende bakterier for at afprøve, om temperaturen og varigheden var tilstrækkelig til at eliminere bakterierne:
-
Mycoplasma bovis
-
Listeria monocytogenes
-
Escherichia coli O157:H7
-
Salmonella enteritidis
Pasteuriseringsprocessen blev kørt i 120 minutter, men allerede efter 30 minutter, var det ikke længere muligt, at genfinde ovenstående bakterier.
Hvad så med Mycoplasma avium subsp. paratubercolosis? Dør den også ved 60 grader i 30 minutter? I studiet af Godden et al., (2006) indgik faktisk også undersøgelser af paratuberkulose. Bakterien kunne ikke genfindes efter 60 minutter ved 60 grader, men i et enkelt batch var der dog alligevel vækst af paratuberkulose-bakterien og derfor fastslår forskergruppen, at opvarmning af råmælk til 60 grader i 60 minutter er nok til at slå paratuberkulose ihjel under de fleste omstændigheder, men muligvis ikke altid.
Kildehenvisninger
Godden, S. M., Smith, S., Feirtag, J. M., Green, L. R., Wells, S. J., & Fetrow, J. P. (2003). Effect of on-farm commercial batch pasteurization of colostrum on colostrum and serum immunoglobulin concentrations in dairy calves. Journal of dairy science, 86(4), 1503-1512.
Godden, S., McMartin, S., Feirtag, J., Stabel, J., Bey, R., Goyal, S., & Chester-Jones, H. (2006). Heat-treatment of bovine colostrum. II: effects of heating duration on pathogen viability and immunoglobulin G. Journal of dairy science, 89(9), 3476-3483.
Van Soest, B., Cullens, F., VandeHaar, M. J., & Nielsen, M. W. (2020). Effects of transition milk and milk replacer supplemented with colostrum replacer on growth and health of dairy calves. Journal of dairy science, 103(12), 12104-12108.