top of page

KLINISKE SYMPTOMER TIL DIAGNOSTICERING AF KALVE MED BRD 

Det er ikke altid sikkert, at kalve med BRD har klare kliniske symptomer. Kalve med manglende eller svage symptomer på BRD medfører, at den kliniske diagnostisk kan være problematisk i flere sammenhænge.

 

Når man anvender kliniske symptomer til diagnosticering af kalve med BRD finder man omkring 60 % af de kalve som har BRD, mens man overser omkring 40 % af kalvene som faktisk står med en BRD infektion.

 

Derudover er det omkring 75 % af de kalve der udviser kliniske symptomer på BRD der så rent faktisk har BRD – og 25 % som ikke har BRD.

 

Alt i alt betyder dette, at når man bruger kliniske symptomer på BRD til at udpege de kalve som skal behandles for BRD, så får man kun behandlet 2 ud af 3. Af de kalve man så behandler, vil man fejlbehandle 1 ud af 4.

Af dyrlæge Trine Fredslund Matthiesen

Revideret af dyrlæge og ph.d. Mogens A. Krogh 

12. marts 2021

​

BRD er en forkortelse for Bovine Respiratory Disease. På dansk oversættes BRD til luftvejslidelser hos kalve. BRD er således en fællesbetegnelse for øvre og nedre luftvejsinfektioner herunder lungebetændelse.

Kan BRD være subklinisk?

​

Meget tyder på, at BRD både kan være klinisk og subklinisk. Kalve kan være i forskellige stadier af inkubationsfasen uden at udvise kliniske symptomer. Introduktionen af nye testmetoder, herunder især ultralydsscanning af lungefeltet hos kalve, har vist, at der muligvis er flere subkliniske tilfælde af BRD end vi tidligere har været klar over. Betydningen af at påvise lungekonsolidering vha. ultralydsundersøgelse er dog endnu ikke fuldt forstået.

​

Subklinisk BRD er selvsagt besværligt at påvise på baggrund af kliniske symptomer. Derfor bliver man som praktiserende dyrlæger nødt til at forholde sig til, at BRD hos kalve i en besætning ikke kun er begrænset til de kalve som udviser kliniske symptomer. Og det her er altså ret vigtigt!

Hvilke kalve skal behandles for BRD?

​

I praksis ønsker man ofte at opdele kalve i to grupper: en gruppe som har behov for antibiotisk behandling og en gruppe, som kan klare sig uden. Lige præcis denne opdeling af kalve er der udarbejdet flere scoringssystemer til at lave, hvor graden af kliniske symptomer er afgørende for, hvorvidt kalven skal behandles med antibiotika eller ej.

 

Optimalt set, burde scoringssystemerne været udarbejdet efter studier af behandlingsudkommet dvs. en sammenligning af fx overlevelsesrate mellem to grupper af kalve med en bestemt score hvor den ene gruppe er behandlet og hvor den anden ikke er behandlet. Denne type studier findes imidlertid ikke.

Wisconsin bovine respiratorisk score system

​

Det mest anvendte scoringssystem i litteraturen er Wisconsin bovine respiratorisk scoring system (WI-systemet).

​

WI-systemet refereres første gang i McGuirk (2008). I denne publikation fremgår det, at baggrunden for at bruge en score over 4 som cut-off for behandlingskrævende versus ikke-behandlingskrævende BRD-kalve er baseret på bronchoalveolær væske cytologi og dyrkning, jævnfør følgende citat: 

​

“Calves with a total respiratory score over 4 are considered to have respiratory disease based on bronchoalveolar fluid cytology and culture validation (McGuirk, unpublished data, 2007).”

​

Læser man den videnskabelige litteratur omhandlende værdien i at anvende lungeskylleprøver til differentiering af kalve med og uden BRD, vil man hurtigt komme til den konklusion, at det nok ikke er den mest optimale metode til at vurdere, om kalven har BRD eller om den skal behandles. For eksempel fandt van Leenen et al. (2019) hverken sammenhæng mellem forekomsten af konsolideret lungevæv eller kliniske symptomer og lungecytologi eller bakteriologiske fund på lungeskylleprøver. Den samme konklusion blev opnået i et dansk studium (Angen et al., 2009). Der henvises til siden om ”Diagnosticering af BRD patogener” for en mere uddybende gennemgang af emnet.

​

Diagnosticering af BRD patogener

​

Hvordan bruger man WI systemet?

​

WI-system går ud på at vurdere kalvenes næse, øjne, øreholdning, rektal-temperatur og hosterefleks og give hvert symptom en score fra 0 til 3, jævnfør nedenstående tabel som er direkte gengivet fra Love et al. (2014) 

lovet 2014.PNG

Hvornår skal en kalv behandles ifølge WI-systemet?

​

Hvert symptom (temperatur, næseflåd, øjenflåd, hoste og øre holdning) tilskrives en klinisk score hvor:

​

  0 = normal,

  1 = variation af eller lidt unormal

  2 = unormal

  3 = meget unormal. 

 

Hvis kalven opnår en samlet score på 5 eller derover fra mere end to organer, har kalven BRD og skal behandles. Hvis kalven har en score på 4 skal den observeres hyppigere (McGuirk og Peek, 2014). Dette cut-off er ikke underbygget med publicerede, videnskabelige studier og baggrunden for hvorfor McGuirk og Peek har valgt netop dette cut-off kendes ikke.

 

Anvendelsen af scoringssystemet på besætningsniveau behandles i McGuirk og Peek (2014) hvor det foreslås, at alle kalve i hele besætningen skal scores to gange om ugen og derudover skal specifikke kalve med øget risiko for BRD scores hyppigere.  

Hvor god er WI scorings-systemet til at finde kalve med BRD?

​

Der er flere studier som beregner sensitiviteten og specificiteten af ’WI systemet’ til at finde kalve med BRD.

 

Dette er dog ikke specielt let, eftersom der ikke findes en 'golden standard' for at identificere kalve med BRD og der opnås derfor også forskellige estimater for sensitiviteten og specificiteten. En golden standard er en test med sensitivitet og specificitet på 1 (Krogh et al. 2011). Uden en golden standard er man ikke i stand til præcist at differentiere mellem (i dette tilfælde) kalve med og uden BRD. Ved at bruge en latent klasse model kan man komme uden om at skulle antage, at den test man sammenligner med er en golden standard. En latent klasse model beregner dyrets status (som havende BRD eller ej) ud fra de tests der er inkluderet i modellen. Resultatet af beregningen vil derfor være afhængig af hvor godt modellen kan beregne dyrets sande status og derved være afhængig af nøjagtigheden af de tests, der er inkluderet i modellen.

​

Nedenfor gengives nogle af de studier, som har estimeret sensitiviteten og specificiteten af WI-systemet til at diagnosticere kalve med BRD: 

​

Love et al. (2016) beregner en sensitivitet og specificitet for WI-systemet på henholdsvis 46,0 % (95% KI= 38,9-53,3) og 91,2 % (95% KI = 87,2;94,0) ved et case-control studium. En BRD-case var defineret som havende kliniske symptomer og konsolidering ved ultralydsscanning af lungefeltet og/eller abnorme lyde ved auskultation af lungefeltet. Kontrol-kalvene var defineret ved hverken at have kliniske symptomer på BRD, abnorme fund ved ultralydsskanning af lungefeltet eller abnorme lyde ved auskultation af lungefeltet. Kalvene blev sandsynligvis scannet i interkostalrum 1-10, men det er ikke præcist angivet. Definitionen af abnorme lungefund inkluderer også comet tail artefacts, selvom det er usikkert om comet tail artefacts er associeret med BRD, jævnfør siden om emnet: 

​

Ultralydsscanning af lungefeltet

​

Beregningen er baseret på en golden standard. Studiet inkluderede 536 kalve i alderen 16-138 dage. 

 

Buczinski et al. (2014) beregner en sensitivitet og specificitet for WI-systemet på henholdsvis 55,4 % og 58,0 %. I dette studium er BRD positive kalve defineret ved at have lungekonsolidering med en dybde på mere end 1 cm. Lungefeltet er scannet i interkostalrummene 4-8. Studiet inkluderer 106 mælkefodrede kalve og beregningen er baseret på ultralydsskanningen som en golden standard, hvilket introducerer en væsentlig fejlkilde til estimatet.

​

Buczinski et al. (2015) beregner vha. en latentklasse model sensitivitet og specificitet af WI-systemet til diagnosticering af mælkefodrede kalve med BRD. En latentklasse model har den fordel, at den ikke behøver en golden standard for at udføre beregningen af sensitivitet og specificitet. I stedet skaber den en golden standard af kombinationen af tests der indgår i beregningen. I latent-klasse modellen indgik også ultralydsscanning (interkostalrum 3-11). Der indgik 106 kalve i studiet og de to undersøgelser blev foretaget samtidig. Der blev fundet en sensitivitet på 62,4 % (KI95 = 47,9-75,8) og en specificitet på 74,1 % (KI95= 64,9-82,8).  

​

Berman et al. (2019) beregnede også sensitiviteten og en specificiteten for WI-systemet ved hjælp af en latent klasse model. Studiet fandt en sensitivitet på 69 % (KI95 = 0,4:0,7) og en specificitet på 95 % (0,92;0,97). Beregningen var baseret på to andre tests hvoraf den ene var ultralydsscanning af lungefeltet (interkostalrum 1-10) og den anden var måling af haptoglobin i kalvenes blod. I denne sammenhæng er det værd at nævne, at indholdet af haptoglobin i kalvenes blod næppe er en fejlfri test til at diagnosticere kalve med BRD (Moisa et al. 2019).

California bovine respiratorisk scoring system

 

En forskergruppe fra Californien har modificeret skemaet fra Wisconsin for at minimere håndtering af kalven i forbindelse med scoring, så det bliver mindre tidskrævende. Et andet formål med at modificere WI-systemet var at reducerer underinddelingen for at øge nøjagtigheden i scoringen. WI-systemet arbejder med 4 niveauer for hvert af de fem områder og det kan, ifølge Love et al. (2014), føre til tilfældigt overlap i inddelingen hos en uøvet person og derved reducere nøjagtigheden af score systemet. Til forskel fra WI-systemet er baggrunden for CA-systemet publiceret i detaljer, hvilket forskerne bag systemet skal have ros for.

 

Hvilke parametre indgår i det californiske scoringssystem?

Det californiske scoringssystem består af 6 kliniske symptomer: 

  1. Spontan hoste

  2. Nasalt flåd

  3. Flåd fra øjne

  4. Temperatur (over 39,2)

  5. Hoved og øre position (øre drop eller hoved tilt)

  6. Vejrtrækning (tachypnø eller dyspnø)

 

Hvert klinisk tegn er dikotomiseret som normal eller unormal og tillagt en score:

 

Hvis kalven hoster spontant får den en score på 2, hvis den har øjenflåd får den en score på 2, hvis den har næseflåd får den en score på 4 og hvis dens vejrtrækning er for hurtig får den en score på 2. Kalvens øreposition bemærkes og hvis kalvens ene øre er hængende eller den har skæv hovedholdning, får den en score på 5. Hvis kalvens samlede score er på 4 (fx hvis den hoster og har øjenflåd) så tages temperaturen. Hvis kalven har en temperatur på 39,2 grader eller derover, tildeles kalven endvidere 2 point. Hvis kalven opnår 5 point eller mere diagnosticeres den med BRD (Love et al., 2014).

Hvordan er man kommet frem til det californiske system?

​

Baggrunden for det californiske system er publiceret i Love et al. (2014).

 

I studiet indgik 1618 kalve i alderen 23 til 69 dage.

Studiet var opbygget som et case-control studium, hvor definitionen af en case var baseret på WI-systemet OG dyrkning eller PCR på næsesvaber. For at en kalv blev defineret som en case skulle den opfylde en af følgende tre kriterier:

 

1) positiv for BRSV, BHV-1 eller BVDV på PCR

 

2) påvisning af enten Histophilus somni, Pasteurella multocida, Bibersteinia trehalosi eller Mannheimia haemolytica og have en WI score på 5 eller derover

 

3) Påvisning af Mycoplasma spp. ved dyrkning og have en WI score på 5 eller derover

 

Denne case-definition introducerer nogle væsentlige fejlkilder til studiet, eftersom der ikke er god overensstemmelse mellem påvisning af bakterier/virus fra luftvejene og kalvens BRD status, jævnfør sammendragene af diagnosticering af luftvejspatogener:

​

Diagnosticering af BRD patogner

​

Desuden udelukkes en stor del af de kalve, som det var muligt at medtage i studiet. Til at starte med var der 2030 mulige kalve som blev placeret i par af en case og en kontrol kalv alt efter kliniske symptomer. Efter diagnostik og den endelige definition af cases, som gengivet ovenfor, var der 809 case-kontrol par tilbage dvs. i alt 1618 kalve. Dette svarer til, at 20 % af de mulige kalve blev ekskluderet fra studiet, hvilket udgør en væsentlig fejlkilde til studiets resultater.  

 

Konklusionen på studiet blev, at Wisconsin systemet og det Californiske system er lige gode til at klassificere kalvene som BRD-positive og BRD-negative, men at CA-systemet ikke kræver lige så meget håndtering af kalvene som WI systemet og derfor er lettere at arbejde med i praksis.

Hvad er sensitiviteten og specificiteten af det Californiske score system til diagnosticering af BRD?

Love et al. (2016) beregner en sensitivitet og specificitet for det Californiske score system til henholdsvis 46,8 % (95% KI= 39,5-54,3) og 87,4 % (95% KI = 82,6;91,1) ved et case-control studium hvor en BRD-case var defineret som havende kliniske symptomer og konsolidering ved ultralydsscanning af lungefeltet eller abnorme lyde ved auskultation af lungefeltet. Studiet inkluderede 536 kalve i alderen 16-138 dage. Kontrol-kalvene var defineret ved hverken at have kliniske symptomer på BRD, abnorme fund ved ultralydsskanning af lungefeltet eller abnorme lyde ved auskultation af lungefeltet.

Er anvendelsen af cut-off på ≥ score 4 i WI-systemet optimalt til beslutningsstøtte for antibiotika behandling?

​

Baggrunden for at anvende et cut-off på 4 i WI systemet til at diagnosticere kalve med BRD kendes ikke, da data ikke er publiceret. Ikke desto mindre har Francoz et al. (2015) forsket i, om der med fordel kan anvendes et andet cut-off for WI systemet.

 

Francoz et al. (2015) bestemmer vha. en ROC kurve det bedste cut-off for WI systemet til ≥7 (dvs. kalve med en WI score på 7 eller derover betegnes som BRD positive) hvor kalvens ”sande” BRD-status er bestemt på baggrund af en ultralydsundersøgelse af lungefeltet hos 95 kalve i interkostalrummet 8-4, hvor lungekonsolidering var defineret ved et område på 1 cm eller mere. Beregningsmodellen var baseret på ultralydsundersøgelsen som golden standard, hvilket jo som bekendt ikke er en specielt god golden standard.

​

En ROC kurve vægter forholdet mellem sensitiviteten og specificiteten af en test og bestemmer den højst mulige sensitivitet der kan opnås, når man samtidig ønsker at optimere specificiteten og beregner under denne forudsætning et cut-off for testen.

 

I praksis vil det optimale cut-off afhænge af hvilke konsekvenser sygdommen har, hvis den ikke opdages eller hvis man får diagnosticeret et dyr, der ikke er sygt. I tilfælde af BRD hos kalve vil afvejningen stå mellem hensynet til dyrets overlevelse på den ene side (hvorved man ønsker en høj sensitivitet) og ønsket om at begrænse antibiotikaforbruget på den anden side (hvilket øger kravet til specificiteten). Francoz et al. (2015) beregner sensitivitet og specificitet for WI-scoren med en cut-off på 3 til 8. Ved anvendelse af en cut-off på ≥4 estimeres sensitiviteten til 73 % og specificiteten til 37 %, ved en cut-off på ≥5 estimeres sensitiviteten til 57 % og specificiteten til 58 % og ved anvendelsen af en cut-off på ≥7 var sensitiviteten 35 % og specificiteten 89 %. Hvilken parameter man tillægger størst værdi må blive en afvejning i den enkelte besætning.

Kildehenvisning

​

J. Berman, D. Francoz, S. Dufour og S. Buczinski. 2019. Bayesian estimation of sensitivity and specificity of systematic thoracic ultrasound exam for diagnosis of bovine respiratory disease in pre-weaned calves. Preventive Veterinary Medicine. 2019;162:38-45. doi:10.1016/j.prevetmed.2018.10.025

 

S. Buczinski, G. Forté, D. Francoz og A.M. Bélanger. 2014. Comparison of thoracic auscultation, clinical score, and ultrasonography as indicators of bovine respiratory disease in preweaned dairy calves. Journal of Veterinary Internal Medicine. 2014;28(1):234-242. doi:10.1111/jvim.12251

 

S. Buczinski, T. Ollivett og N. Dendukuri. 2015. Bayesian estimation of the accuracy of the calf respiratory scoring chart and ultrasonography for the diagnosis of bovine respiratory disease in pre-weaned dairy calves. Preventive Veterinary Medicine. 2015 May 1;119(3-4):227-31. doi: 10.1016/j.prevetmed.2015.02.018. Epub 2015 Feb 25. PMID: 25794838.

 

D. Francoz, S. Buczinski, A.M. Bélanger, G. Forté, O. Labrecque, D. Tremblay, V. Wellemans og J. Dubuc. 2015. Respiratory pathogens in Québec dairy calves and their relationship with clinical status, lung consolidation, and average daily gain. Journal of Veterinary Internal Medicine. 2015;29(1):381-387. doi:10.1111/jvim.12531. Udgivet som open access. 

 

Krogh MA, Toft N, Enevoldsen C. 2011. Latent class evaluation of a milk test, a urine test, and the fat-to-protein percentage ratio in milk to diagnose ketosis in dairy cows. J Dairy Sci. May;94(5):2360-7. doi: 10.3168/jds.2010-3816. PMID: 21524525.

 

WJ. Love, TW. Lehenbauer, PH. Kass, A.L. Van Eenennaam og S.S. Aly. 2014. Development of a novel clinical scoring system for on-farm diagnosis of bovine respiratory disease in pre-weaned dairy calves. PeerJ Jan 2;2:e238. 2014 doi: 10.7717/peerj.238. Udgivet under en creative commens licens. Open Access.

 

Love WJ, Lehenbauer TW, Van Eenennaam AL, Drake CM, Kass PH, Farver TB, Aly SS. 2016. Sensitivity and specificity of on-farm scoring systems and nasal culture to detect bovine respiratory disease complex in preweaned dairy calves. Journal of Veterinary Diagnostic Investigation. 28(2):119-128. doi:10.1177/1040638715626204

 

S. McGuirk. 2008. Disease Management of Dairy Calves and Heifers. Veterinary Clinics of North America: Food Animal Practice, Volume 24, Issue 1, Pages 139-153, ISSN 0749-0720, https://doi.org/10.1016/j.cvfa.2007.10.003. Open Access.

 

S. McGuirk og S. Peek. 2014. Timely diagnosis of dairy calf respiratory disease using a standardized scoring system. Animal Health Research Reviews, 15(2), 145-147. doi:10.1017/S1466252314000267 Open Access.

 

Moisá SJ, Aly SS, Lehenbauer TW, Love WJ, Rossitto PV, Van Eenennaam AL, Trombetta SC, Bortoluzzi EM, Hulbert LE. Association of plasma haptoglobin concentration and other biomarkers with bovine respiratory disease status in pre-weaned dairy calves. J Vet Diagn Invest. 2019 Jan;31(1):40-46. doi: 10.1177/1040638718807242. Epub 2018 Oct 17. PMID: 30328386; PMCID: PMC6505765.

 

K. van Leenen, L. Van Driessche, L. De Cremer, L. Gille, C. Masmeijer, F.  Boyen, P. Deprez og B. Pardon. 2019. Factors associated with lung cytology as obtained by non-endoscopic broncho-alveolar lavage in group-housed calves. BMC Veterinary Research. 15. 10.1186/s12917-019-1921-x. Publiceret open acces under en Creative Commons licens.

bottom of page