Hvor god er WI scorings-systemet til at finde kalve med BRD?

​

Der er flere studier som beregner sensitiviteten og specificiteten af ’WI systemet’ til at finde kalve med BRD.

Dette er dog ikke specielt let, eftersom der ikke findes en 'golden standard' for at identificere kalve med BRD og der opnås derfor også forskellige estimater for sensitiviteten og specificiteten. En golden standard er en test med sensitivitet og specificitet på 1 (Krogh et al. 2011). Uden en golden standard er man ikke i stand til præcist at differentiere mellem (i dette tilfælde) kalve med og uden BRD. Ved at bruge en latent klasse model kan man komme uden om at skulle antage, at den test man sammenligner med er en golden standard. En latent klasse model beregner dyrets status (som havende BRD eller ej) ud fra de tests der er inkluderet i modellen. Resultatet af beregningen vil derfor være afhængig af hvor godt modellen kan beregne dyrets sande status og derved være afhængig af nøjagtigheden af de tests, der er inkluderet i modellen.

​

Nedenfor gengives nogle af de studier, som har estimeret sensitiviteten og specificiteten af WI-systemet til at diagnosticere kalve med BRD: 

​

Love et al. (2016) beregner en sensitivitet og specificitet for WI-systemet på henholdsvis 46,0 % (95% KI= 38,9-53,3) og 91,2 % (95% KI = 87,2;94,0) ved et case-control studium. En BRD-case var defineret som havende kliniske symptomer og konsolidering ved ultralydsscanning af lungefeltet og/eller abnorme lyde ved auskultation af lungefeltet. Kontrol-kalvene var defineret ved hverken at have kliniske symptomer på BRD, abnorme fund ved ultralydsskanning af lungefeltet eller abnorme lyde ved auskultation af lungefeltet. Kalvene blev sandsynligvis scannet i interkostalrum 1-10, men det er ikke præcist angivet. Definitionen af abnorme lungefund inkluderer også comet tail artefacts, selvom det er usikkert om comet tail artefacts er associeret med BRD, jævnfør siden om emnet: 

​

Ultralydsscanning af lungefeltet

​

Beregningen er baseret på en golden standard. Studiet inkluderede 536 kalve i alderen 16-138 dage. 

Buczinski et al. (2014) beregner en sensitivitet og specificitet for WI-systemet på henholdsvis 55,4 % og 58,0 %. I dette studium er BRD positive kalve defineret ved at have lungekonsolidering med en dybde på mere end 1 cm. Lungefeltet er scannet i interkostalrummene 4-8. Studiet inkluderer 106 mælkefodrede kalve og beregningen er baseret på ultralydsskanningen som en golden standard, hvilket introducerer en væsentlig fejlkilde til estimatet.

​

Buczinski et al. (2015) beregner vha. en latentklasse model sensitivitet og specificitet af WI-systemet til diagnosticering af mælkefodrede kalve med BRD. En latentklasse model har den fordel, at den ikke behøver en golden standard for at udføre beregningen af sensitivitet og specificitet. I stedet skaber den en golden standard af kombinationen af tests der indgår i beregningen. I latent-klasse modellen indgik også ultralydsscanning (interkostalrum 3-11). Der indgik 106 kalve i studiet og de to undersøgelser blev foretaget samtidig. Der blev fundet en sensitivitet på 62,4 % (KI95 = 47,9-75,8) og en specificitet på 74,1 % (KI95= 64,9-82,8).  

​

Berman et al. (2019) beregnede også sensitiviteten og en specificiteten for WI-systemet ved hjælp af en latent klasse model. Studiet fandt en sensitivitet på 69 % (KI95 = 0,4:0,7) og en specificitet på 95 % (0,92;0,97). Beregningen var baseret på to andre tests hvoraf den ene var ultralydsscanning af lungefeltet (interkostalrum 1-10) og den anden var måling af haptoglobin i kalvenes blod. I denne sammenhæng er det værd at nævne, at indholdet af haptoglobin i kalvenes blod næppe er en fejlfri test til at diagnosticere kalve med BRD (Moisa et al. 2019).