kalverådgivning
Fedt i mælkeerstatninger
Fedtindholdet i mælkeerstatninger er markant lavere, end det er i komælk. De fleste mælkeerstatninger indeholder mellem 15 og 22 % fedt på tørstofbasis i modsætning til Holstein-mælk, som indeholder 31 % fedt på tørstofbasis og Jersey mælk, som indeholder 41 % fedt på tørstofbasis (Fodermiddeltabel, rapport 112, Dansk Kvæg, 2005). Som følge af det lavere indhold af fedt er der et lavere energiindhold i mælkeerstatninger, sammenlignet med holstein og jersey mælk.
Energiindholdet i mælkeerstatninger ligger som regel mellem 17,4 til 19,9 MJ ME pr kg tørstof hvilket et lavere energiindhold i forhold til komælk, som indeholder 20,6 MJ ME pr kg tørstof for Holstein mælk og 22,2 MJ ME pr kg tørstof for Jersey mælk (Fodermiddeltabel, rapport 112, Dansk Kvæg, 2005).
Der findes ikke en overvældende mængde af studier som undersøger betydningen af fedtkilden eller indhold i mælkeerstatninger til kalve. Derfor er dette sammendrag ikke det mest velfunderede, simpelthen fordi studierne ikke er lavet (eller fundet). Det er specielt tyndt når det kommer til studier af mælkeerstatninger med vegetabilske fedtkilder, som vi bruger her i Danmark.
af dyrlæge Trine Fredslund Matthiesen.
Revideret af agronom og ph.d Mogens Vestergaard
21. august 2021
Oprindelsen af fedtkilder
De mest almindelige fedtkilder i mælkeerstatninger i Danmark er vegetabilsk fedt, som har erstattet mælkefedt, fordi mælkefedt er for dyrt. Desværre er der ikke mange studier som belyser fordøjeligheden af vegetabilsk fedt, eftersom man i Amerika primært arbejder med fedt af animalsk oprindelse (oksetalg eller svinefedt). Drackley et al. (2008) angiver, at kokosolie og palmeolie har en høj fordøjelighed og fungerer godt som fedt i mælkeerstatninger til kalve. Disse to fedtkilder bruges typisk i europæiske mælkeerstatninger.
Raps- solsikke og sojaolie i mælkeerstatninger
I nogle mælkeerstatninger på det danske marked findes også andre vegetabilske fedtkilder, herunder raps-, solsikke- og sojaolie. Det har ikke været muligt at finde studier som belyser anvendeligheden af raps og solsikkeolie i mælkeerstatninger, bortset fra Hill et al. (2007) som finder en positiv effekt af at tilsætte 1 % rapsolie (på engelsk canola oil) og 3 % kokosolie til mælkeerstatninger baseret på animalsk fedt.
Sojaolie har en høj fordøjelighed
Australske forskere undersøgte tilbage i 1980 (Johnson og Leibholz, 1980) fordøjeligheden af mælkefedt, sojaolie og oksetalg (tallow) i et forsøg med 3-5 tyrekalve pr gruppe, som fik 500 g mælkeerstatning pr dag. Der var 30 % fedt og 27 % protein (skummetmælkspulver) i mælkeerstatningerne, og det eneste der var forskelligt var fedtkilden. Fordøjeligheden af mælkefedt blev bestemt til 95,0 %, sojaolie til 93,9 % og oksetalg til 85,3 %. Når mælkeerstatningen indeholdte oksetalg, blev fordøjeligheden af protein reduceret (89,9 %) sammenlignet med mælkeerstatningerne, hvor fedtkilden var mælkefedt (94,3 %) og sojaolie (93,6 %).
Svinefedt vs. vegetabilsk fedt
Et finsk studium (Huuskonen et al., 2005) sammenlignede mælkeerstatninger med animalsk fedt (lard aka. svinefedt) med vegetabilsk fedt (enten en kombination af palmeolie (75 %) og kokosolie (20 %) eller palme- (75 %), kokos- (20 %) og rapsolie (5 %) i forhold til fordøjelighed og tilvækst hos 58 mælkefodrede kalve. Kalvene fik 580 g mælkeerstatning pr dag og kraftfoder ad libitum og havde en daglig tilvækst fra 2 til 10 uger på 713 g pr dag (svinefedt), 734 g pr dag (kokos/palmeolie) og 771 g pr dag (kokos/palme/rapsolie). Der var ikke statistisk signifikant forskel på tilvæksten. Der indgik 12 tyrekalve i fordøjelighedsforsøget, som viste en fordøjelighed af svinefedt på 84,7 %, hvilket ikke var forskelligt fra fordøjeligheden af det vegetabilske fedt på 84,6 % og 84,5 % for henholdsvis kokos/palmeolien og kokos/palme/rapsolien. Oprindelsen af mælkeerstatningens fedt påvirkede ikke umiddelbart fordøjeligheden af protein (om end studiet muligvis ikke har statistisk styrke til at kunne vise dette). Der var ikke forskel på antallet af dage med diarré mellem forsøgsgrupperne.
Hvor meget fedt skal der være i en mælkeerstatning?
Typen af fedt har stor betydning for fordøjeligheden og det er ikke lige meget, om man studerer kalve som får mælkeerstatninger med animalsk fedt dvs. oksetalg (aka. tallow) eller svinefedt (aka. lard) eller vegetabilsk fedt dvs. kokos og palmeolie. Desværre findes der ikke mange studier som undersøger betydningen af fedtindholdet i mælkeerstatninger på fordøjeligheden og tilvæksten hos kalve. Hvis man begrænser sin interesse til kun at inkludere studier af mælkeerstatning med vegetabilske fedtkilder (som vi primært bruger i Europa) findes der endnu færre. I det følgende refereres to studier som undersøger betydningen af fedtindholdet i mælkeerstatninger; den ene artikel er med animalsk fedt (Hill et al., 2009) mens den anden er med vegetabilsk fedt (Berends et al., 2019). Det er ikke muligt på denne baggrund af give en anbefaling til fedtindholdet i en mælkeerstatning. Umiddelbart ser det ikke ud som om det er muligt, evidensbaseret, at argumentere for, om det er bedre at bruge en mælkeerstatning med 18 % fedt kontra en med 20 % fedt.
Hill et al. (2009) studerede betydningen af forskelligt fedtindhold i mælkeerstatninger med 27 % protein. Der indgik 48 Holstein tyrekalve som dagligt fik 660 g mælkepulvertørstof pr dag og ad libitum kalvestarter. Kalvene blev fulgt fra de var 1 uge gamle og de følgende 56 dage. Efter 28 dage i studiet fik kalvene ikke længere mælk (fravænning over tre dage). Fedtindholdet i mælkeerstatningerne var af animalsk oprindelse og indholdet var 14 %, 17 %, 20 % og 23 % fedt. Kalvene var opstaldet i kølige omgivelser (2° C i gennemsnit). Resultatet af studiet viste, at fra dag 0 til 28 (hvor kalvene altså var en uge ældre) havde de kalve som fik 17 % og 20 % fedt i deres mælkeerstatningen en højere tilvækst pr dag (henholdsvis 364 og 353 g pr dag) i forhold til kalvene som fik en mælkeerstatning med 23 % fedt (315 g pr dag). Kalvene som fik mælkeerstatningen med 14 % fedt havde en tilvækst fra dag 0 til 28 på 334 g pr dag og lå midt mellem de øvrige grupper. I hele studieperioden fra dag 0 til 56, var kalvenes tilvækst på 531, 540, 536 og 486 g pr dag for kalvene som fik mælkeerstatning med henholdsvis 14 %, 17 %, 20 % og 23 % fedt. Mælkens fedtindhold var af betydning for kalvenes kraftfoderindtag, idet kalvene som fik mælkeerstatningen med 23 % fedt havde et lavere kraftfoderindtag efter fravænning dag 28 til 56 (1381 g pr dag) end de øvrige grupper (14 % protein = 1547 g pr dag; 17 % protein = 1489 g pr dag; 20 % fedt = 1529 g pr dag) og forskergruppen konkluderer derfor, at et højt fedtindhold i mælkeerstatningen medfører et lavere kraftfoderindtag. Årsagen til den lavere tilvækst hos kalvene som fik mælkeerstatning med 23 % fedt var dels forårsaget af en lavere fordøjelighed af mælkeerstatningen og et reduceret kraftfoderindtag.
Berends et al. (2019) fandt ikke stor forskel i tilvæksten hos ad libitum fodrede kalve som fik en mælkeerstatning med 20 % fedt, i forhold til kalve som fik en mælkeerstatning med 30 % fedt (n= 32). Fedtet i denne mælkeerstatning var af vegetabilsk oprindelse og bestod af en tredjedel kokosolie og to tredjedele palmeolie. Nedenstående figur viser udviklingen i kropsvægten hos kalvene som fik en mælkeerstatning med 30 % fedt (high fat, stiplet linje) og en mælkeerstatning med 20 % fedt (high lactose, solid linje).
Kalvene som fik mælkeerstatningen med meget fedt havde et lavere mælkeindtag (L pr dag) sammenlignet med kalvene som fik mælkeerstatning med 20 % fedt:
Der var dog ikke væsentlig forskel i indtaget af energi, fordi energiindholdet i mælkeerstatningen med meget fedt var højere (30 % fedt = 21,6 MJ ME pr kg tørstof; 20 % fedt = 19,6 MJ ME pr kg tørstof). Der var i dette studium heller ikke forskel på indtaget af kraftfoder mellem grupperne, jævnfør nedenstående figur;
På baggrund af studiet af Berends et al. (2019) ser det derfor ikke ud som om der er forskel på tilvæksten hos ad libitum fodrede kalve hvis de får en mælkeerstatning med 20 % fedt eller en med 30 % fedt.
Proteinindholdet i mælkeerstatningen der blev anvendt i studiet var dog relativt lavt (22,8 - 23,6 %) set i forhold til at kalvene blev fodret ad libitum og derfor er der en risiko for, at kalvenes tilvækst blev begrænset af proteinforsyningen. Det ville være meget interessant at gentage studiet med en mælkeerstatning med et højere proteinindhold.
Læs mere om betydningen af protein indholdet i mælken her:
Protein i mælkeerstatninger
Laktose kan ikke bruges til de novo syntese af fedt
Overskud af laktose hos kalve bruges ikke til de novo syntese af fedt og derfor er fedtindholdet i en mælkeerstatning en forudsætning for, at kalven kan aflejre fedt på kroppen (Gerrits, 2019). Det betyder også, at man er i stand til at formulere mælkeerstatninger med lavt fedtindhold og derved producere kalve med meget lidt fedtaflejring. Dette vises fx i Bartlett et al. (2006) hvor mængden af fedtaflejring hos kalve, fodret med mælkeerstatninger med varierende fedt indhold, var direkte afhængig af mælkeerstatningens fedtindhold dvs. jo mere fedt i mælkeerstatningen jo mere fedtaflejring.
Studie havde til formål at undersøge effekten af at øge proteinindholdet i en vallebaseret mælkeerstatning ved et højt og et lavt fodringsniveau på tilvæksten. I de første tre uger af kalvenes liv fik de Holstein mælk (10 % af kropsvægten dagligt) og havde en høj forekomst af sundhedsudfordringer herunder lungebetændelse, varmestress, diarré og cryptosporidose. Det skal bemærkes, at 23 af de oprindelige 108 kalve døde i løbet af denne periode (så det har været slemt!). Da kalvene var tre uger gamle, startede forsøget, hvor kalvene (n=59) blev fodret på 2 forskellige fodringsniveauer (1,25 og 1,75 % af kropsvægten i mælketørstof pr dag) med 4 mælkeerstatninger med forskelligt proteinindhold (14,3, 18,6, 22,3 og 24,8 %) i 5 uger. Mælkeerstatningerne blev formuleret, så de havde samme energiindhold (5,1 Mcal GE pr kg = 0,9312 * 5,1 = 4,75 Mcal ME = 19,88 MJ ME pr kg tørstof) og derfor varierede mængden af fedt og laktose for at balancere energiindholdet. Mælkeerstatningerne blev opblandet til 12,5 % tørstof, og kalvene fik ikke kraftfoder. Fedtet i mælkeerstatningen var af animalsk oprindelse.
Studiet viste, at de kalve som havde fået den høje mælketildeling og mælkeerstatningen med 14,3 % protein og 23 % fedt havde en fedt procent på 17,6, mens de kalve som fik mælkeerstatningen med 24,8 % protein og 18,9 % fedt havde en fedtprocent på 6,5.
Fedtsyresammensætningen er vigtig
Fedtsyresammensætningen er vigtig og betydningen og evidensen refereres i Hill et al. (2007). Fedtsyresammensætningen er imidlertid ikke deklareret på indholdsfortegnelsen af mælkeerstatningerne på det danske marked og af samme årsag vil emnet ikke blive gennemgået i flere detaljer.
Emulering af fedtet i forbindelse med forarbejdning er vigtig
Emulgering af fedt (dvs. opblanding af fedt i mælkeerstatningens øvrige ingredienser – især proteiner) er en meget vigtig egenskab for en mælkeerstatning. Emulgeringen af fedt sker ved at fedtmolekylerne inkorporeres i agglomerater i forbindelse med spraytørringen (Verdumen og Jong, 2003). Det er vigtigt, at fedtdråberne ikke samler sig i dråber på mere end 3 µm i diameter. Diarré og nedsat tilvækst ses, når fedtfraktionen af mælkeerstatningen ikke er tilstrækkeligt inkorporeret i mælkeerstatningen (Drackley, 2008). Forarbejdningsprocessen af mælkeerstatningen er bestemmende for de fysiske egenskaber. Desværre er det ikke muligt at finde informationer om forarbejdningen af en mælkeerstatning på varedeklarationen.
Inkorporeringen af fedtmolekylerne i agglomeraterne kan desuden ødelægges, hvis mælkeerstatningen under opblanding piskes for meget (Drackley, 2008). Derfor er det vigtigt at lave en skånsom omrøring.
Kildehenvisning
Bartlett, K. S., McKeith, F. K., VandeHaar, M. J., Dahl, G. E., & Drackley, J. K. 2006. Growth and body composition of dairy calves fed milk replacers containing different amounts of protein at two feeding rates. Journal of Animal Science, 84(6), 1454-1467.
Berends, H., van Laar, H., Leal, L. N., Gerrits, W. J. J., & Martín-Tereso, J. 2020. Effects of exchanging lactose for fat in milk replacer on ad libitum feed intake and growth performance in dairy calves. Journal of dairy science, 103(5), 4275-4287.
Drackley JK. 2008. Calf nutrition from birth to breeding. Vet Clin North Am Food Anim Pract. 2008. Mar;24(1):55-86. doi: 10.1016/j.cvfa.2008.01.001. PMID: 18299032.
Fodermiddeltabel, rapport 112, Dansk Kvæg, 2005. Rapport nr. 112. Dansk Kvæg. J. Møller, R. Thøgersen, M. Helleshøj, M. Weisbjerg, K. Søegaard, T. Hvelplund
Gerrits, W. J. J. 2019. Symposium review: Macronutrient metabolism in the growing calf. Journal of dairy science, 102(4), 3684-3691.
Hill, T. M., Aldrich, J. M., Schlotterbeck, R. L., & Bateman Ii, H. G. 2007. Amino acids, fatty acids, and fat sources for calf milk replacers. The Professional Animal Scientist, 23(4), 401-408.
Hill, T. M., Bateman Ii, H. G., Aldrich, J. M., & Schlotterbeck, R. L. 2009. Effects of fat concentration of a high-protein milk replacer on calf performance. Journal of dairy science, 92(10), 5147-5153.
Huuskonen, A., Khalili, H., Kiljala, J., Joki-Tokola, E., & Nousiainen, J. 2005. Effects of vegetable fats versus lard in milk replacers on feed intake, digestibility, and growth in Finnish Ayrshire bull calves. Journal of dairy science, 88(10), 3575-3581.
Johnson, R., & Leibholz, J. 1980. Influence of the type of fat in milk replacers on hydrolysis and digestion by the pre‐ruminant calf. Journal of the Science of Food and Agriculture, 31(2), 162-170.
Verdumen og Jong, 2003. Kapitel 16 I Dairy processing. Improving quality. Redigeret af Gerrit smit. Woodhead publishing in Food Science and Technology. Side 333