kalverådgivning
MÆLKEFODRING
Hvor meget mælk skal en kalv have? Måske nok et ret elementært spørgmål, men langt fra simpelt at svare på. Mælk er dyrt og arbejdstungt og der er derfor et økonomisk incitament til at begrænse mælkefodringsperioden og mælkemængden. Modsat er der også forhold som peger i retning af positive effekter af at give kalve mere mælk. Der er for eksempel en række af studier, som meget overbevisende finder en positiv sammenhæng mellem ydelse i første laktation og tilvæksten i mælkefodringsperioden. Hertil kommer den forskning som peger på, at kalve som får under 8 L mælk/dag udviser tegn på, at de sulter.
Det anbefales derfor at
En Holstein kalv mindst tildeles 8 L Holstein mælk pr dag svarende til 1200 g mælkerstatning pr dag.
En Jersey kalv mindst tildeles 6 L Jersey mælk pr dag svarende til 1000 g mælkeerstatning pr dag.
af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen
1. april 2023
Hvor meget mælk skal en kalv have?
Der findes ikke et endegyldigt svar på, hvor meget mælk en kalv skal have (NASEM, 2021). Der er forskellige hensyn der skal tages og derfor vil det være forskelligt, hvor meget mælk det giver mening at give sine kalve. Hensynene kommer vi tilbage til, men for at starte med konklusionen, så synes det fornuftigt at tilbyde kalve i den første levemåned et mælkefodringsniveau tæt på ad libitum indtaget af mælk:
En Holstein kalv bør mindst tilbydes 8 L Holstein mælk pr dag svarende til 1200 g mælkerstatning pr dag.
En Jersey kalv bør mindst tilbydes 6 L Jersey mælk pr dag svarende til 1000 g mælkeerstatning pr dag.
Efter den første levemåned kan man begynde at reducere mælkemængde, hvis man har et ønske om at fravænne kalvene tidligt (fx allerede ved 8 uger). Ønsker man at fravænne kalvene senere (hvilket anbefales), bør man vente med at reducere mælkemængden til 3 uger før fravænning, hvorefter mælken gradvist fjernes i takt med, at kalvenes kraftfoderindtag øges.
NASEM (2021) anbefaler 8 L mælk dagligt
For ganske nylig er "Nutrient requirements of dairy cattle" fra 2001 blevet opdateret og benytter nu forkortelsen NASEM (2021) i stedet for NRC (2001). Der er i den forbindelse også kommet en opdatering af anbefalingerne til, hvor meget mælk kalve skal have.
"Based on the preponderance of evidence, the committee recommends that the minimum amount of milk or milk replacer solids to be fed under thermoneutral conditions should be 1,5 percent of birth bodyweight (..). The welfare argument for feeding calves more than this (8 L/day or 1000 g/day of milk solids) to avoid hunger is compelling. The committee encourages adoption of programs that provide greater rates of liquid feeding than this minimum of 1,5 percent of bodyweight as milk solids, based on considerations for calf well-being and enhanced nutrient supply for early growth"
For en 42 kg kalv svarer 1,5 % af kropsvægten i mælketørstof til 630 g mælkeerstatning eller 5 L Holstein mælk dagligt.
Forhold af betydning for mælketildelingen
Men "one size fit's all" er nok ikke et mantra, der er specielt anvendeligt, når det kommer til at rådgive om, hvor meget mælk kalve skal have. Der er forskellige hensyn, der må tages med i overvejelserne.
Typiske forhold af betydning for valget af mælkefodringsniveau ses herunder:
-
Mælk er dyrt
-
Frygten for, at meget mælk giver diarré (hvilket det i øvrigt ikke gør)
-
Sult - kalve i de første tre uger af livet ernæres udelukkende af mælk. Hvis de ikke får nok mælk, sulter de (og de er ikke i stand til at øge kraftfoderindtaget)
-
Høj tilvækst i mælkefodringsperioden medfører høj ydelse, når kalven bliver til en ko. Men hvor stor en effekt er det egentlig vi taler om?
-
Kalven skal have tilstrækkeligt med energi til at kunne understøtte immunforsvaret og have nok energi til at kunne holde varmen
-
Høj mælketildeling medfører, at kalven æder mindre kraftfoder og stiller derfor større krav til fravænningsmetoden
Giver meget mælk diarré?
Nej, meget mælk giver ikke diarré - i hvert fald ikke hvis vi snakker om ufordærvet komælk eller en mælkeerstatning af god kvalitet.
Snakker vi om mælkeerstatning af dårlig kvalitet, mangelfuldt oprørt mælkeerstatning eller varmeskadet mælk, tja, så vil man nok opleve mere diarré, jo mere mælk kalvene får. Oplever man i et kalvehold, at der er en sammenhæng mellem en stigende mælketildeling og en højere forekomst af diarré, giver det rigtig god mening at se sine rutiner eller mælk efter i sømmene. Problemet er sandsynligvis ikke forårsaget af mængden af mælk i sig selv, men snarre en uhensigtsmæssig arbejdsgang eller anvendelse af dårlig mælk.
Men myter opstår ikke bare ud af ingenting: meget mælk giver også meget afføring og dermed bliver chancen for, at en kalv med diarré diagnosticeres, også større. Hertil kommer, at en større gødningsklat også synes mere lind i konsistensten end en mindre gødningsklat. Sidstnævnte er en konklusion der er draget på baggrund af flere studier, hvoraf tre nævnes i det følgende:
Meget mælk giver tyndere afføring
Liang et al. (2016) fandt i et studium af 12 Jerseykalve i alderen 1-2 uger, at når kalvene fik 563 g mælkeerstatning/dag blev afføringen scoret højere (vurderet på en skala fra 0-3, hvor 0 er fast afføriong og 3 er vandig afføring) på trods af, at tørstofindholdet i afføringen stort set var den samme, som hos kalve der fik 346 g mælkeerstatning/dag. Forskergruppen bag studiet angiver, at gødningen så ud til at være mere tynd, simpelthen fordi der var mere af det, og anbefaler, at man i studier fremadrettet bestemmer tørstofindholdet i gødning i stedet for at score gødningen idet sidstnævnte er for subjektiv.
Den samme konklusion kom Osorio et al. (2012) også frem til på baggrund af et studium af 90 Holstein kalve, hvoraf halvdelen fik 568 g mælkeerstatning/dag og den anden halvdel fik 810 g/dag i uge 1, 1136 g/dag i uge 2-6 og 568 g/dag i uge 7:
“ Scouring is not reflected in simply more fluid feces, which should be accepted as a physiological adjustment to increased energy and solids intake.”
Stamey et al. (2012) fandt også, at kalve fodret med mere mælk havde en tyndere afføring, men at kalvene ikke var syge og at der ikke var flere behandlinger hos de kalve, som fik den høje mælketildeling. Denne konklusion blev draget på baggrund af et studie med 89 Holstein kalve, hvor kalvene enten fik omkring 560 g eller 900 g mælkeerstatning pr dag.
Der er således ingen grund til at antage, at meget mælk giver meget diarré - i hvert fald ikke, hvis man har gode rutiner omkring sin mælkefodring.
Definitionen af normal afføring afhænger af mælketildelingen
Hvis man i en besætning hæver mælketildelingen til kalvene (fx går fra 6 L mælk pr dag til 8 L pr dag til Holstein kalve), skal kalvepasseren ofte kalibrere sin opfattelse af, hvordan "normal" gødning ser ud - og det kan faktisk være en udfordring.
Sulter Holstein kalve, hvis de får 6 L mælk pr dag?
Ja, det gør de nok. De er i hvert fald utroligt motiverede til at besøge sutteautomaten, og det er nærliggende at antage, at de gør det fordi de er sultne.
de Passillé et al. (2011) studerede 54 Holstein kviekalve, som enten fik 6 eller 12 L Holstein mælk pr dag i mælkefodringsperioden. Kalvene gik i grupper af 9 og fik mælk fra en sutteautomat. Kalvene som fik 12 L mælk besøgte sutteautomaten omkring 7 gange om dagen. Kalvene som fik 6 L mælk pr dag besøgte sutteautomaten omkring 18 gange om dagen.
Rosenberger al. (2017) har også undersøgt effekten af forskellige mælkemængder (6, 8, 10 og 12 L mælk/dag) på kalves adfærd i en sutteautomat. Der indgik 56 Holstein kalve i studiet, som en uge efter fødsel blev flyttet til fællesbokse med 8 kalve i hver gruppe. Kalvene fik pasteuriseret Holstein mælk via en sutteautomat. Kalvene som fik 6 L mælk pr dag gik i sutteautomaten 21 gange om dagen, mens de kalve som fik 12 L mælk pr dag gik i automaten 7 gange om dagen.
Sulter Holstein kalve også, hvis de får fx 8 L mælk pr dag?
Det kan være svært at give et definitivt svar på. Men Rosenberger et al. (2017) fandt i hvert fald, at kalvene som fik 8 L mælk om dagen besøgte sutteautomaten 13 gange dagligt, mens de kalve som fik 10 L mælk, besøgte automaten 9 gange dagligt. Til sammenligning gik kalvene, som fik 12 L mælk om dagen, i sutteautomaten 7 gange dagligt - altså fortsat flere gange end kalvene som "kun" fik 10 L mælk dagligt.
Sult er sandsynligvis ikke den eneste motivation kalven kan have for at opsøge sutteautomaten og derfor kan det ikke afvises, at forhold som tryghed, suttemotivation og andre forhold spiller ind på antallet af besøg i sutteautomaten.
Uanset ser det ud som om kalve som får 10 L mælk opsøger sutteautomaten mindre end kalve som får 8 L mælk (forskellen er statistisk signifikant) og på den baggrund er det nærliggende at konkludere, at kalve som får 8 L mælk er mere sultne end kalve som får 10 L mælk.
Velfærdsmæssigt er det antagelsesvis bedre for kalven at få mælk ad libitum end det er at få begrænsede mælkemængder - i hvert fald i kalvens første levemåned, hvor indtaget af kraftfoder er begrænset.
Hvad er ad libitum indtaget af mælk for Holstein kalve?
Jasper og Weary (2002) er et af de første studier, som dokumenterer ad libitum indtaget af mælk hos Holstein kalve. I studiet indgik 14 kviekalve, som blev tilbudt varm mælk to gange dagligt og derudover havde adgang til kold mælk resten af døgnet. Studiet viste, at i den første leveuge indtog kalvene 8 L komælk/dag og i den tredje leveuge indtog kalvene 10 L/dag og enkelte kalve helt op til 12 L/dag.
Kalvene tildelt mælk ad libitum havde en tilvækst på 780 g/dag fra fødsel til 36 dage (inden fravænning).
Moalem et al. (2010) fodrede også kalve ad libitum. I dette studium fik 46 kalve tilbudt mælk to gange dagligt i 30 minutter. Kalve som fik tilbudt komælk drak i gennemsnit over 60 dage 8,97 L pr dag og havde en tilvækst på 807 g/dag (fra fødsel til efter fravænning på dag 60). Mælkeindtaget steg fra fødsel til fravænning; ved fødsel drak kalvene omkring 5 L/dag, ved 3 uger drak kalvene omkring 10 L pr dag og før fravænning på dag 50, drak kalvene omkring 11,5 L/dag. Kalve som fik tilbudt mælkeerstatning (samme tørstofindhold som ko-mælken) drak mere mælk end kalve, som fik tilbudt ko-mælk, men havde en lavere tilvækst (733 g/dag) fra fødsel til fravænning ved dag 60, end de kalve som fik ko-mælk.
Jersey kalve drikker 7,5 L Jersey mælk pr dag, hvis de får chancen
Et sydafrikansk studium (Uys et al., 2011), hvori det indgik 114 Jersey kalve, fodrede enten kalvene ad libitum eller restriktivt svarende til 4 L mælk pr kalv pr dag. Kalvene fik mælk to gange dagligt, hvor de ad libitum fodrede kalvene fik lov at drikke al den mælk de ville. I studiets første 14 dage fik kalvene Jersey mælk, hvorefter de fik mælkeerstatning. Studiet viste, at de kalve som fik ad libitum mælk, indtog omkring 6,5 L i 1. leveuge, 7,5 L mælk i 2. leveuge og knap 8 L mælk i 3. leveuge.
Hvorfor ikke anbefale at give mælk ad libitum?
En hel række studier har vist, at der er en sammenhæng mellem tilvæksten i mælkefodringsperioden og ydelsen i første laktation.
For eksempel viste et israelsk studium fra 2010 udført af Moallem et al. betydningen af tilvæksten i mælkefodringsperioden på ydelsen i første laktation. Studiet inkluderede 44 kalve (22 på hver fodring). 36 af kalvene forblev i studiet i hele første laktation. Kalvene fik tilbudt mælk 2 gange dagligt i 30 min. og i denne periode kunne de drikke ad libitum. Mælken var formuleret med 12,2 % tørstof (både mælkeerstatningen og ko-mælken). Mælkeerstatningen havde et protein-indhold på 23,7 % (hvoraf 92 % var mælkeproteiner og resten var af vegetabilsk oprindelse) og et fedtindhold på 13 %. Kalvene som blev fodret med ko-mælk havde en 10 % højere tilvækst i mælkefodringsperioden sammenlignet med de kalve, som blev fodret med mælkeerstatning (807 g/dag vs. 733 g/dag). Ydelsen i 1. laktation (305-dags ydelse) var 3,1 kg/dag højere hos de kalve, som havde fået komælk i forhold til de kalve som havde fået mælkeerstatning (svarende til 10,2 % højere ydelse). Der var en markant større fedt deponering hos de kalve, der blev fodret med ko-mælk frem for de kalve som blev fodret med mælkeerstatning. Det blev i dette studium konkluderet, at den øgede mælkeproduktion (10,2 %) hos de 18 førstekalvskøer, som var blevet fodret med komælk fremfor mælkeerstatning, enten skyldes ko-mælken i sig selv eller de paracrine og endokrine effekter af fedtvæv eller en interaktion mellem disse to.
På baggrund af Moallem et al., (2010) var der derfor tvivl om, hvorvidt en høj tilvækst som følge af mælkeerstatning ville medføre mere mælk i første laktation.
Soberon et al., (2012) fra Cornell Universitet satte sig derfor for, at undersøge om kalve fodret med rigelige mængder mælkeerstatning også havde en øget mælkeydelse i 1. laktation og lavede derfor et studium med 1868 1. kalvskøer fra to forskellige 2 besætninger. I den ene besætning blev kalvene fodret svarende til 2-2,5 % af deres kropsvægt i mælkeerstatningstørstof fra 8-42 dage (150 g tørstof/L) svarende til ca. 8 L mælk/dag og fravænnet efter en uge på halv mængde mælk. Mælkeerstatningen indeholdte 28 % protein og 15-20 % fedt. I den anden besætning fik kalvene 900 g mælketørstof/dag fra de var 7 dage gamle til fravænning på dag 49. Mælkeerstatningen indeholdte 29 % protein og 15 % fedt. Dataindsamlingsperioden strakte sig over 8 år. Studiet viste, at med hvert kg tilvækst før fravænning steg ydelsen i 1. laktation med 970 kg mælk. 22 % af variationen i mælkeydelsen i 1. laktation kunne forklares af tilvæksten før fravænning.
Det er dog bemærkelsesværdigt, at der i dette studium bliver fodret med nogenlunde samme mængde mælkeerstatning til alle kalvene; kalvene er altså ikke opdelt i grupper på lav og høj mælketildeling. De kalve med den lave tilvækst har derfor enten været syge, haft et lavt kraftfoderindtag eller det har været meget koldt i den periode, hvor de var spæde (og har derfor haft et højt energiforbrug til vedligehold).
Med studiet af Soberon et al. (2012) var der alligevel tegn på, at der er tale om epigenetiske forandringer hos kalve med høj tilvækst tidligt i livet, som forårsager en højere mælkeydelse i første laktation.
Soberon lavede derfor i samarbejde med Van Amburgh i 2013 en metaanalyse af sammenhængen mellem tilvæksten i mælkefodringsperioden og ydelsen i 1. laktation. Analysen inkluderede 10 studier, hvor kalvene både var fodret med mælkeerstatning og med ko-mælk. Der blev ikke taget højde for kalvenes kraftfoderindtag, da denne information ikke var tilgængelig i de inkluderede studier.
Metaanalysen påviste en positiv korrelation mellem tilvæksten i mælkefodringsperioden og ydelsen i 1. laktation. For hver 100 g øget daglig tilvækst i mælkefodringsperioden, havde 1. kalvskøerne en øget ydelse i første laktation på 155 kg [KI95 = 91-219].
Metaanalysen fandt også, at når analysen blev begrænset til kun at omfatte studier med mælkeerstatning var der stadig en signifikant effekt af øget tilvækst i mælkefodringsperioden på ydelsen i 1. laktation og konkluderer derfor, at de epigenetiske forandringer som ses ved højt ernæringsniveau tidligt i livet ikke er medieret gennem bioaktive stoffer i mælken, men i højere grad af effekten af protein deponering i kroppen.
I forbindelse med publiceringen af metaanalysen af Soberon og van Amburgh (2013) grupperede forskerholdet data fra kalvene i studiet af Soberon et al. (2012) i to grupper med henholdsvis lav tilvækst (0,25-0,4 kg/dag) og høj tilvækst (0,6-0,8 kg/dag) og fandt, at effekten af tilvæksten i mælkefodringsperioden på ydelsen var ca 12 gange så stor som effekten af kalvenes genetiske potentiale for høj ydelse.
Gelsinger et al. (2016) fra Pennsylvania Universitet har i 2015 også lavet en metaanalyse af sammenhængen mellem tilvæksten før fravænning og mælkeydelsen i første laktation. Denne analyse inkluderer også indtaget af kraftfoder i perioden før fravænning, hvilket studiet at Soberon og van Amburgh (2013) ikke gjorde. Metaanalysen er baseret på 9 studier. Gelsinger et al. (2016) påviste en signifikant effekt af tilvæksten før fravænning på ydelsen i første laktation, men at tilvæksten i mælkefodringsperioden alene forklarede 3 % af variationen i mælkeydelsen i 1. laktation. Derimod forklarede studie 85 % af variationen i ydelsen hos 1. kalvskøerne. Forskergruppen konkluderer derfor, at holdes tilvæksten i mælkefodringsperioden over 0,5 kg/dag kan ydelsen i første laktation påvirkes positivt, såfremt dette kombineres med korrekt fravænningsmanagement.
Giver det så mening - økonomisk set - at give kalve meget mælk?
Det giver god mening, at fodre kalve på en måde, så de får en høj tilvækst. Vi mangler dog stadig undersøgelser som viser, om der også ses en effekt på mælkeydelsen hvis kalvene går fra en tilvækst på fx 800 g/dag til 1000 g/dag i de første to levemåneder. Derudover er alle estimaterne for effekten af tilvæksten i mælkefodringsperioden behæftet med stor usikkerhed, hvilket ses af de meget brede konfidensintervaller. Derfor er det endnu uvist om det giver økonomisk mening at give kalve mælk ad libitum og derfor giver det mening at give mælkemængder som sikrer, at kalvene ikke er sultne, kan holde varmen og har tilstrækkeligt energi til at kunne etablere et immunrespons. Derfor anbefales det, at en Holstein kalv skal have mindst 8 L Holstein mælk svarende til 1200 g mælkeerstatning/dag og at en Jersey kalv skal have 6 L Jersey mælk svarende til 1000 g mælkeerstatning/dag.
Beregn ikke Jersey kalvens mælketildeling på baggrund af kropsvægten!
Begynder man at beregne Jersey kalvens mælkebehov ud fra kropsvægt - fx mælk svarende til 20 % af kropsvægten (hvilket svarer til 5,2 L mælk til en Jersey kalv på 26 kg) - så bliver forskellen fra mælketildelingen og kalvens ad libitum indtag altså markant større for en Jersey kalve end for en tilsvarende Holstein kalv. Angivelse af mælkemængden i forhold til kropsvægt bør forbeholdes Holstein kalve og ikke anvendes til Jersey (som altså har brug for forholdsvis mere mælk end en Holstein).
Kildehenvisninger
De Passillé, A. M., Borderas, T. F., & Rushen, J. (2011). Weaning age of calves fed a high milk allowance by automated feeders: Effects on feed, water, and energy intake, behavioral signs of hunger, and weight gains. Journal of dairy science, 94(3), 1401-1408.
Jasper, J., & Weary, D. M. (2002). Effects of ad libitum milk intake on dairy calves. Journal of dairy science, 85(11), 3054-3058.
Liang, Y., Carroll, J. A., & Ballou, M. A. (2016). The digestive system of 1-week-old Jersey calves is well suited to digest, absorb, and incorporate protein and energy into tissue growth even when calves are fed a high plane of milk replacer. Journal of dairy science, 99(3), 1929-1937.
Moallem, U., Werner, D., Lehrer, H., Zachut, M., Livshitz, L., Yakoby, S., & Shamay, A. (2010). Long-term effects of ad libitum whole milk prior to weaning and prepubertal protein supplementation on skeletal growth rate and first-lactation milk production. Journal of Dairy Science, 93(6), 2639-2650.
Osorio, J. S., Wallace, R. L., Tomlinson, D. J., Earleywine, T. J., Socha, M. T., & Drackley, J. K. (2012). Effects of source of trace minerals and plane of nutrition on growth and health of transported neonatal dairy calves. Journal of dairy science, 95(10), 5831-5844.
Stamey, J. A., Janovick, N. A., Kertz, A. F., & Drackley, J. K. (2012). Influence of starter protein content on growth of dairy calves in an enhanced early nutrition program. Journal of Dairy Science, 95(6), 3327-3336.
NASEM (2021). Nutrient requirements of dairy cattle. Eighth Revised Edition. Consensus study report