Smittebeskyttelse af SUPER vigtig

Man kan næsten ikke overdrive, hvor vigtigt god smittebeskyttelse er i kalvestalden. I praksis handler det om at holde de helt nyfødte kalve adskilt fra de ældre – især dem, der smitter mest. Det er som regel kalve i deres anden leveuge, der udgør den største risiko.

Nyfødte kalve er fuldt modtagelige overfor diarré smitstoffer, mens kalve på 6-14 dage er den gruppe af kalve, som udskiller flest smitstoffer

Ofte er disse to grupper af kalve opstaldet meget tæt på hinanden

Smittebeskyttelse hos kalve under tre uger:

• Hav altid en nyvasket boks/hytte klar til den næste nyfødte kalv

• Vask bokse og inventar med sæbe mellem hver kalv

• Flammesteriliser inventar og bokse

• Kalk boksens underlag med en 15 % hydratkalk opløsning

• Prioriter, at boksen og underlaget udtørres 1 uge mellem kalve

• Brug en vaskeplads, som er placeret væk fra andre dyr

• Sektioner kalvestalden, så de nyeste kalve kan stå isoleret fra de ældre kalve

• Opstald kalvene i par eller alene de første tre uger

• Start med fodring af de yngste og slut hos de ældre

• Skift tøj mellem hver fodring

• Sørg for drænage af underlaget i kalvestalden/pladsen hvor kalvene går i, så væske fra en boks ikke løber over i en anden

• Bug handsker

• Mælkefodringsudstyr til en nyfødt kalv skal være rengjort omhyggeligt

• Staldgangen skal være ren og tør. Det må ikke være "vandpytter"

• Vask mælketaxaen udenpå mellem fodringer, så den ikke bliver en smittekilde

• Brug ikke samme sonde til syge og nyfødte kalve

• Bland ikke kalve sammen, når der skal muges ud

• Vask af skåle skal gøres ordentligt, så det ikke bliver en smittekilde.

  
  

Smittebeskyttelse hos kalve 3 uger - 6 mdr.:

• Mug ud inden nye kalve indsættes

• Flammesteriliser boksens vægge efter udmugning

• Flyt kalvene til fællesbokse når de er min. 3-4 uger

• Begræns holdstørrelse på max 4-6 kalve i hver fællesboks

• Stabile hold: Flyt ikke kalvene rundt mellem holdene

• Sæt ALDRIG en ældre, lille kalv ind i en gruppe af yngre kalve

• Flyt ikke kalvene rundt til nye bokse, hver gang der indsættes nye hold.

Vask bokse og inventar mellem kalve - og brug sæbe

Effekten af vask forbedres markant, hvis der anvendes sæbe. Derfor er det ikke helt forkert at sige, at det ikke er umagen værd at vaske, hvis man ikke bruger sæbe. Brug en sæbe som indeholder tensider og som har en pH over 11. Det tager ikke længere tid at vaske med sæbe, fordi skidtet lettere løsner sig og man derfor ikke skal bruge så lang tid på at spule skidtet væk. Vask flere hytter samtidig, så man ikke skal stå og vente på sæbens virkningstid.

VikingDanmark har lavet en flot video som viser hvordan man skal vaske sit inventar

Vask på vaskeplads væk fra de andre kalve

Når man vasker SKAL man gøre det på en vaskeplads, der ligger væk fra andre kalve.

Hvis det ikke er muligt at tage inventaret ud af stalden, så kan man ikke vaske med højtryksrenser fordi smitstofferne bliver hvirvlet op i luften og spredt til resten af staldene - og det er altså en ret effektiv metode til at sprede smitstofferne.

Det er derfor kun muligt at vaske inventar som kan fjernes fra stalden og flyttes hen på en vaskeplads, som ligger væk fra de øvrige kalve.

I de stalde, hvor inventaret ikke kan fjernes, må man nøjes med at muge grundigt ud og evt. vaske med en vandslange ved lavt tryk.

Sektioner kalvene, så ældre og yngre kalve holdes adskilt

Nyfødte kalve skal holdes væk fra ældre kalve - og især kalve i alderen 1-2 uger, som udskiller store mængder cryptosporidie-æg.

Optimalt set kan der bygges små stald-enheder, som har plads til kalvene indenfor samme leveuge. Alternativt kan der etableres sektioner, så det tydeligt markeres, hvor de mindste kalve er (så fodringen altid starter hos de yngste). En sektion kan for eksempel etableres ved at lave en stor afstand mellem hytter. Afstanden mellem hytterne skal være så stor, at der ikke kan drive væske fra en ene hytte over til den næste.

Når nyfødte kalve placeres i hytter eller bokse er det derfor vigtigt, at de ikke placeres blandt ældre kalve.

Beregning af det nødvendige antal kalvebokse

Drænage er super vigtigt!

Cryptosporidier og andre sygdomsfremkaldende smitstoffer flytter sig let med væske, som trænger ud fra halmmåtten. Det er vigtigt, at der er mulighed for at væsken samles ud i et dræn, så det ikke bærer smitstoffer fra én kalvehytte til den næste.

Der findes kalvevogne med dræn i bunden som sikrer, at halmmåtten holdes tør og afløb fra boksene ikke finder vej ind i boksen ved siden af.

Fysisk adskillelse mellem kalve-bokse

Når man investerer i en kalvevogn er det vigtigt, at der er fuldstændig adskillelse mellem de enkelte bokse. Nedenstående viser et billede af en kalvevogn, hvor der er mulighed fra saftafløb fra en boks til den næste. Det anbefales at købe vogne, hvor adskillelsen mellem bokse slutter helt tæt.

Sand eller grus i bunden af boksen (kræver en støbt underlag, så der ikke er saftafløb ned i undergrunden) kan også være en effektiv måde at drænere en kalvbokse. De 15 øverste centimer skal udskiftes i forbindelse med udmugning.

Der kan også etableres dræn i gulvet, som vist på nedenstående billeder

Kalve har behov for ren luft

Store kalvestalde med mange kalve under ét tag kan give udfordringer med lungebetændelse, fordi det ofte er svært at få en tilstrækkelig luftudskiftning. Naturlig ventilation giver mere luftudskiftning end mekanisk ventilation.

Mindre stalde med naturlig ventilation fungerer ofte godt. Nedenstående billede viser en kalvestald lavet af et halvtag med gardiner i siderne.

På billedet ses en amerikansk kalvestald, som består af et halvtag og gardiner i siderne, som kan lukkes om vinteren. Der er opsat tubeventilation over kalve-boksene som sikrer frisk luft i boksene.