Overgangsmælk

Overgangsmælk er mælk som er en blanding af råmælk og almindelig komælk. Råmælk bliver produceret før kælvning. Når koen kælver begynder hun at producere almindelig mælk og derfor vil mælken i yveret i de første dage efter kælvning bestå af en blanding af råmælk og almindelig mælk, hvilket betegnes overgangsmælk.

Den første mælk efter kælvning vil bestå af en større andel råmælk og derfor virke bedre til at forebygge diarré.

Hvor meget overgangsmælk skal kalven have?

Den mængde overgangsmælk, som kalven skal tildeles for at opnå beskyttelse mod infektioner, afhænger af indholdet af antistoffer i mælken. For at sikre en beskyttende effekt bør kalven have mindst 10–30 g antistoffer pr. fodring. Generelt gælder det, at jo større mængde overgangsmælk kalven indtager, desto bedre beskyttelse opnås.

Som tommelfinger regel kan man regne med, at der er følgende indhold af antistoffer i mælken hos nykælvere (forudsat at koen er malket få timer efter kælvning):

81 g antistoffer/L i 1. udmalkning (brix% > 22)

58 g antistoffer/L i 2. udmalkning

17 g antistoffer/L i 3. udmalkning

12 g antistoffer/L i 4. udmalkning

Hvis overgangsmælk består af lige dele 2. 3. og 4. udmalkningsmælk vil der være 29 g antistoffer/L og så skal kalvene bruge mindst ½ L ved hver fodring, for at opnå den beskyttene effekt af overgangsmælk.

Bruger man råmælk med brix% over 22 kan man nøjes med 250 ml ved hver fodring, da denne mælk indeholder flere antistoffer.

Giv overgangsmælk så længe som muligt

Optimalt set skal kalvene gerne have overgangsmælk de første 14 dage. Dette er dog ikke altid muligt, fordi der ikke er nok overgangsmælk til rådighed. Det er vigtigt at man ikke begynder at malke køer længere fra kælvning med i overgangsmælken, for at kunne strække mængden til flere dage. Dette kan resultere i, at overgangsmælken fortyndes i en sådan grad, at man ikke ser effekt.

Prioriter i stedet overgangsmælken til de yngste kalve og helst de første 7 dage, da de i denne periode er i størst risiko for at blive syge af diarré.

Pasteurisering af overgangsmælk må kun ske ved 60 °C

Opvarmes mælken til over 60 °C, nedbrydes de vigtige antistoffer. Det samme gør sig gældende for råmælk.

Hvis det ikke er muligt at indstille pasteuriseringsanlægget til 60 °C, bør mælken ikke pasteuriseres, da højere temperaturer reducerer dens immunbeskyttende effekt. Dog medfører manglende pasteurisering en øget risiko for smittespredning fra køerne til kalvene med bakterier som:

• Salmonella

• Paratuberkulose

• Mycoplasma

Om den beskyttende effekt af overgangsmælk mod diarré opvejer den øgede risiko for smittespredning fra køer til kalve, må den enkelte besætning vurdere ud fra egne forhold.

Praktisk håndtering af overgangsmælk

Overgangsmælk kan ikke tilsættes den samlede mælkemængde til alle kalve, da koncentrationen af antistoffer vil blive for lav til at have effekt. Derfor skal overgangsmælken holdes separat og prioriteres til de yngste kalve.

Overgangsmælken skal desuden håndteres på samme hygiejniske måde som råmælk, da effekten ellers vil reduceres.

Camilla Bøgested Svenning Geven fra SEGES Innovation har lavet en praktisk guide til at anvende overgangsmælk - lige til at hænge op i besætningen.

Den kan downloades her på dansk:

og på engelsk:

Det skal være nemt at gøre det rigtige

Håndteringen af overgangsmælk kan hurtigt udvikle sig til et kaotisk system med spande overalt, gentagne ture op og ned ad malkegraven med mælk og flere beholdere med mælk på mælketaxaen. For at få succes med brugen af overgangsmælk er det afgørende at etablere et gennemtænkt og brugervenligt setup – et system, der ikke skaber unødigt ekstraarbejde og som man ikke mister motivationen for at følge.

Når man vælger at anvende overgangsmælk, bør man derfor indrette arbejdsgangene, så håndteringen indgår i en rationel og effektiv rutine i det daglige arbejde.

Robotbesætninger har brug for to beholdere til frasepareret mælk

I robotbesætninger er det nødvendigt at indrette sig med to beholdere til den mælk, der separeres. Begge beholdere skal have mulighed for effektiv nedkøling for at sikre mælkens kvalitet. Det kan eksempelvis løses ved at lade mælken løbe ned i to mælketaxaer eller ved at installere to mindre køletanke.

Én beholder til frasepareret mælk

Hvis man kun har én beholder til fraseparering af mælken til kalvene, kan man opsætte et system, hvor mindst 1/6 af mælken udgøres af nykælvermælk (indenfor to dage af kælvning), mens resten er celletalsmælk. På denne måde kan komælken - med beskyttende antistoffer - prioriteres til de yngste kalve, mens de ældre kalve får mælkeerstatning.

Systemet fungerer dog kun, hvis man løbende holder øje med, hvor meget mælk de nykælvede køer producerer. I perioder, hvor der frasepareres store mængder mælk, kan det være nødvendigt indimellem at kassere noget mælk eller opsamle det i en separat beholder. Ellers bliver koncentrationen af antistoffer for lav til de yngste kalve, og den ønskede effekt udebliver.

I besætninger med manuelle malkesystemer er det lidt lettere at holde styr på overgangsmælken. Det plejer at fungere godt at overføre overgangsmælken i spande med låg og holde dem på køl, indtil det skal bruges til kalvene.

Det er vigtigt, at håndteringen af overgangsmælken sker med samme høje hygiejnestandard som råmælken, herunder korrekt nedkøling, især i de varme perioder.

Medbring en spand med overgangsmælk på mælketaxaen

Overgangsmælken kan tildeles de yngste kalve med ½ L pr kalv med et litermål.

Hvis det ikke er muligt at opvarme overgangsmælken kan man sagtens give den kold oveni den resterende mængde mælk, dog forudsat at kalvene drikker mælk fra en sut.

Nedfrysning af overgangsmælk

Nogle besætninger har glæde af at nedfryse overgangsmælk. Mælken kan fx opbevares i poser og optøs på samme måde som almindelig råmælk. En pose med 4 liter overgangsmælk kan fx dække behovet for 8 kalve (½ L overgangsmælk pr kalv).

Selvom det kan være dyrt med poser, kan nedfrysning i perioder med få kælvninger være en praktisk løsning for at sikre, at der altid er overgangsmælk til rådighed i besætningen.

Work smarter not harder!

Uanset hvilket system der vælges til at udnytte overgangsmælkens positive effekter, er det afgørende at bevare fokus og undgå løsninger, der ender med at fortynde mælken unødigt.

Den største værdi findes i mælken fra 2., 3. og 4. udmalkning – altså de første to døgn efter kælvning. Hvis der malkes mælk med fra køer længere fra kælvning, risikerer man hurtigt, at effekten bliver for svag i forhold til den indsats, der lægges i det.

Nøglen er derfor at udvælge den rigtige overgangsmælk og målrette anvendelsen til de kalve, hvor den har en dokumenteret forebyggende effekt mod diarré (kalve i de første 7 levedøgn).

Det er ikke nødvendigvis godt, at give kalven mælk fra sin egen mor de første dage efter kælvning

Ved at give kalven mælk fra sin egen mor de første dage efter kælvning, får man ikke udnyttet overgangsmælkens potentiale fuldt ud. Formålet er at give kalven en smule antistoffer ved hver fodring i den første uge, hvor kalven har stor risiko for at udvikle diarré. Man bliver derfor nødt til at fordele mælken fra de første malkninger mere strategisk for at sikre, at der er beskyttende antistoffer i kalvenes tarm de første syv kritiske dage.

Brug hellere kræfterne på at indsamle den værdifulde overgangsmælk og fordel den i mindre portioner til de yngste kalve i flere dage - det giver mere værdi for indsatsen.