
OVERGANGSMÆLK
Overgangsmælk er et af de mest effekfulde metoder der findes til at forebygge diarré hos kalve. Hvis du har ambitioner om helt at undgå diarré, så er der ikke andet for end at komme i gang med overgangsmælken.
Overgangsmælk er den mælk, der kommer fra koen ved 2., 3. og 4. udmalkning efter kælvning – altså mælken fra de første to dage efter fødslen. Hvis koen er længere fra kælvning er der ikke længere antistoffer i mælken og derfor ikke den forebyggende effekt overfor diarré.

Siden er udarbejdet af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen
Hvor meget overgangsmælk skal kalven have?
Det afhænger af, hvor mange antistoffer der er i overgangsmælken. Kalvene skal bruge minimum 10-30 g antistoffer pr fodring for at opnå den beskyttende effekt overfor diarré og jo mere jo bedre.
Som tommelfinger regel kan man regne med, at der er følgende indhold af antistoffer i mælken hos nykælvere (forudsat at koen er malket få timer efter kælvning):
81 g antistoffer/L i 1. udmalkning (brix% > 22)
58 g antistoffer/L i 2. udmalkning
17 g antistoffer/L i 3. udmalkning
12 g antistoffer/L i 4. udmalkning
Hvis overgangsmælk består af lige dele 2. 3. og 4. udmalkningsmælk vil der være 29 g antistoffer/L og så skal kalvene bruge mindst ½ L ved hver fodring, for at opnå den beskyttene effekt af overgangsmælk.
Bruger man råmælk med brix% over 22 kan man nøjes med 250 ml ved hver fodring, da denne mælk indeholder flere antistoffer.
Giv overgangsmælk så længe som muligt
Optimalt set skal kalvene gerne have overgangsmælk de første 14 dage. Dette er dog ikke altid muligt, fordi der ikke er nok overgangsmælk til rådighed. Det er vigtigt at man ikke begynder at malke køer længere fra kælvning med i overgangsmælken, for at kunne strække mængden til flere dage. Dette kan resultere i, at overgangsmælken fortyndes i en sådan grad, at man ikke ser effekt.
Prioriter i stedet overgangsmælken til de yngste kalve og helst de første 7 dage, da de i denne periode er i størst risiko for at blive syge af diarré.
Pasteurisering af overgangsmælk må kun ske ved 60 °C
Hvis mælken opvarmes til højere temperaturer, ødelægges de værdifulde antistoffer. Det samme gælder for råmælk.
Hvis det ikke er muligt at indstille pasteuriseringsanlægget til 60 °C, bør mælken ikke pasteuriseres, da højere temperaturer reducerer dens immunbeskyttende effekt. Dog medfører manglende pasteurisering en øget risiko for smittespredning fra køerne til kalvene med bakterier som:
Salmonella
Paratuberkulose
Mycoplasma
Staphylococcus aureus
Om den beskyttende effekt af overgangsmælk mod diarré opvejer den øgede risiko for smittespredning fra køer til kalve, må den enkelte besætning vurdere ud fra egne forhold.
Praktisk håndtering af overgangsmælk
Overgangsmælk kan ikke tilsættes den samlede mælkemængde, da koncentrationen af antistoffer vil blive for lav til at have effekt. Derfor skal overgangsmælken holdes separat og prioriteres til de yngste kalve.
I robotbesætninger kræver dette to separate opsamlingsbeholdere: én til frasepareret mælk og én til overgangsmælk. Det kan fx løses ved at anvende to mælketaxaer eller ved at installere to mindre køletanke, til separation af mælken.
Én beholder til frasepareret mælk
Hvis man kun har én beholder til fraseparering af mælken til kalvene, kan man opsætte et system, hvor mindst 1/6 af mælken udgøres af nykælvermælk (indenfor to dage af kælvning), mens resten er celletalsmælk. På denne måde kan komælken - med beskyttende antistoffer - prioriteres til de yngste kalve, mens de ældre kalve får mælkeerstatning.
Systemet fungerer dog kun, hvis man løbende holder øje med, hvor meget mælk de nykælvede køer producerer. I perioder, hvor der frasepareres store mængder mælk, kan det være nødvendigt indimellem at kassere noget mælk eller opsamle det i en separat beholder. Ellers bliver koncentrationen af antistoffer for lav til de yngste kalve, og den ønskede effekt udebliver.
I besætninger med manuelle malkesystemer er det lidt lettere at holde styr på overgangsmælken. Det plejer at fungere godt at overføre overgangsmælken i spande med låg og holde dem på køl, indtil det skal bruges til kalvene.
Det er vigtigt, at håndteringen af overgangsmælken sker med samme høje hygiejnestandard som råmælken, herunder korrekt nedkøling, især i de varme perioder.
Medbring en spand med overgangsmælk på mælketaxaen
Overgangsmælken kan tildeles de yngste kalve med ½ L pr kalv med et litermål.
Hvis det ikke er muligt at opvarme overgangsm ælken kan man sagtens give den kold oveni den resterende mængde mælk, dog forudsat at kalvene drikker mælk fra en sut.
Nedfrysning af overgangsmælk
Nogle besætninger har glæde af at nedfryse overgangsmælk. Mælken kan fx opbevares i poser og optøs på samme måde som almindelig råmælk. En pose med 4 liter overgangsmælk kan fx dække behovet for 8 kalve.
Selvom det kan være dyrt med poser, kan nedfrysning i perioder med få kælvninger være en praktisk løsning for at sikre, at der altid er overgangsmælk til rådighed i besætningen.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Giver varierende tørstof i mælken ikke diarré?
Nej, der findes ikke evidens for, at variation i tørstofindholdet giver fordøjelsesforstyrrelser i form af diarré
Til gengæld viser både videnskabelig forskning og praktisk erfaring, at overgangsmælk har en markant forebyggende effekt mod diarré hos kalve.
Hvordan øger man mængden og kvaliteten af råmælken?
Videnskaben har endnu ikke entydigt kunnet dokumentere, hvordan man gennem fodring kan øge både mængden og kvaliteten af råmælk hos køer.
Praktiske erfaringer tyder dog på, at tilstrækkelig energitildelingen i de sidste tre uger før kælvning samt et passende proteinindhold i hele goldperioden kan have en positiv effekt, selvom dette endnu ikke er bekræftet i videnskabelige studier.
Kælvekvier bør som minimum tildeles 14 % råprotein, da de stadig er i vækst, mens goldkøer bør have mindst 13 % protein gennem hele goldperioden.
Derudover peger Erickson et al. (2024) i artiklen “Invited Review: Factors influencing colostrum production of multiparous Holstein and Jersey cows” på følgende sammenhænge:
Varme kan medføre større mængder råmælk af højere kvalitet
En lang goldperiode øger råmælksproduktionen
Kuldestress reducerer mængden af råmælk
Yverbetændelse i goldperioden mindsker råmælksmængden
Genetik spiller en rolle for råmælksproduktionen
Tildeling af cholin (et B-vitamin) kan forbedre råmælkskvaliteten
Behandling af 1. kalvskøer med 4 ml oxytocin ved udmalkning kan øge mængden af råmælk, mens der ikke ses samme effekt hos ældre køer