Hvor meget overgangsmælk skal kalven have?

Det afhænger af, hvor mange antistoffer der er i overgangsmælken. Kalvene skal bruge minimum 10-30 g antistoffer pr fodring for at opnå den beskyttende effekt overfor diarré og jo mere jo bedre.

Som tommelfinger regel kan man regne med, at der er følgende indhold af antistoffer i mælken hos nykælvere (forudsat at koen er malket få timer efter kælvning):

81 g antistoffer/L i 1. udmalkning (brix% > 22)

58 g antistoffer/L i 2. udmalkning

17 g antistoffer/L i 3. udmalkning

12 g antistoffer/L i 4. udmalkning

Hvis overgangsmælk består af lige dele 2. 3. og 4. udmalkningsmælk vil der være 29 g antistoffer/L og så skal kalvene bruge mindst ½ L ved hver fodring, for at opnå den beskyttene effekt af overgangsmælk.

Bruger man råmælk med brix% over 22 kan man nøjes med 250 ml ved hver fodring, da denne mælk indeholder flere antistoffer.

Giv overgangsmælk så længe som muligt

Optimalt set skal kalvene gerne have overgangsmælk de første 14 dage. Dette er dog ikke altid muligt, fordi der ikke er nok overgangsmælk til rådighed. Det er vigtigt at man ikke begynder at malke køer længere fra kælvning med i overgangsmælken, for at kunne strække mængden til flere dage. Dette kan resultere i, at overgangsmælken fortyndes i en sådan grad, at man ikke ser effekt.

Prioriter i stedet overgangsmælken til de yngste kalve og helst de første 7 dage, da de i denne periode er i størst risiko for at blive syge af diarré.

Pasteurisering af overgangsmælk må kun ske ved 60 °C

Hvis mælken opvarmes til højere temperaturer, ødelægges de værdifulde antistoffer. Det samme gælder for råmælk.

Hvis det ikke er muligt at indstille pasteuriseringsanlægget til 60 °C, bør mælken ikke pasteuriseres, da højere temperaturer reducerer dens immunbeskyttende effekt. Dog medfører manglende pasteurisering en øget risiko for smittespredning fra køerne til kalvene med bakterier som:

• Salmonella

• Paratuberkulose

• Mycoplasma

• Staphylococcus aureus

Om den beskyttende effekt af overgangsmælk mod diarré opvejer den øgede risiko for smittespredning fra køer til kalve, må den enkelte besætning vurdere ud fra egne forhold.

Praktisk håndtering af overgangsmælk

Overgangsmælk kan ikke tilsættes den samlede mælkemængde, da koncentrationen af antistoffer vil blive for lav til at have effekt. Derfor skal overgangsmælken holdes separat og prioriteres til de yngste kalve.

I robotbesætninger kræver dette to separate opsamlingsbeholdere: én til frasepareret mælk og én til overgangsmælk. Det kan fx løses ved at anvende to mælketaxaer eller ved at installere to mindre køletanke, til separation af mælken.

Én beholder til frasepareret mælk

Hvis man kun har én beholder til fraseparering af mælken til kalvene, kan man opsætte et system, hvor mindst 1/6 af mælken udgøres af nykælvermælk (indenfor to dage af kælvning), mens resten er celletalsmælk. På denne måde kan komælken - med beskyttende antistoffer - prioriteres til de yngste kalve, mens de ældre kalve får mælkeerstatning.

Systemet fungerer dog kun, hvis man løbende holder øje med, hvor meget mælk de nykælvede køer producerer. I perioder, hvor der frasepareres store mængder mælk, kan det være nødvendigt indimellem at kassere noget mælk eller opsamle det i en separat beholder. Ellers bliver koncentrationen af antistoffer for lav til de yngste kalve, og den ønskede effekt udebliver.

I besætninger med manuelle malkesystemer er det lidt lettere at holde styr på overgangsmælken. Det plejer at fungere godt at overføre overgangsmælken i spande med låg og holde dem på køl, indtil det skal bruges til kalvene.

Det er vigtigt, at håndteringen af overgangsmælken sker med samme høje hygiejnestandard som råmælken, herunder korrekt nedkøling, især i de varme perioder.

Medbring en spand med overgangsmælk på mælketaxaen

Overgangsmælken kan tildeles de yngste kalve med ½ L pr kalv med et litermål.

Hvis det ikke er muligt at opvarme overgangsmælken kan man sagtens give den kold oveni den resterende mængde mælk, dog forudsat at kalvene drikker mælk fra en sut.

Nedfrysning af overgangsmælk

Nogle besætninger har glæde af at nedfryse overgangsmælk. Mælken kan fx opbevares i poser og optøs på samme måde som almindelig råmælk. En pose med 4 liter overgangsmælk kan fx dække behovet for 8 kalve.

Selvom det kan være dyrt med poser, kan nedfrysning i perioder med få kælvninger være en praktisk løsning for at sikre, at der altid er overgangsmælk til rådighed i besætningen.