Behandling af kalve med diarré

Behandling af kalve med diarré består af væsketerapi (elektrolytter) og smertestillende. Antibiotika har sjældent effekt og bør kun anvendes i særlige tilfælde.

Når kalve får diarré bliver de syge/nedstemte, fordi pHen i blodet falder. Samtidig bliver de dehydreret og dette i en sådan grad, at det kan være livstruende. Væsketerapien er derfor den vigtigste del af behandlingen

Protokol for behandling af kalve med diarré

En korrekt og rettidig behandling af kalve med diarré er afgørende for kalvenes sundhed og trivsel.

Nedenstående er et eksempel på, hvordan behandlingen af kalve med diarré kan systematiseres for at sikre, at alle kalve identificeres og behandles rettidigt.

Protokollen kan downloades her:

Definition af diarré

​Når der arbejdes med diarré hos kalve, er det vigtigt at have en fælles forståelse af, hvornår gødning betragtes som diarré. Derfor er der udviklet en scoreguide til at definere diarré. Gødning vurderes på en skala fra 0 til 3, hvor score 2 og 3 klassificeres som diarré og dermed kræver behandling.

Figuren ligger hos grafikeren og er endnu ikke tilgængelig

Markeringssytem ved diarrébehandling

Download et forslag til, hvordan man kan opsætte et system til at styre, hvilke kalve i stalden der skal behandles mod diarré.

Protokollen ligger hos grafikeren og er endnu ikke tilgængelig

Elektrolytter skal opblandes korrekt

Salt- og sukker indholdet i elektrolytterne er afgørende for behandlingseffekten. Derfor er det helt afgørende, at elektrolyt-opløsningen blandes som angivet på pakken. 

​

Hvis doseringen er angivet til 30 g til 1 L vand, skal man sørge for, at både elektrolytter og vand er afmålt korrekt.  

​​​

Reducer dosering af elektrolytter, når de blandes i mælk

Når elektrolytter kommer i mælk er det dog vigtigt, at der gives en lav dosering (uanset hvad der står på pakken). Mælk indeholder allerede salte og sukker og derfor bliver blandingen hurtig for salt- og sukkerholdig, når elektrolytter tilsættes mælken. Brug derfor kun elektrolytter svarende til 1 L vand i en mælkeration (som typisk er på 4 L). 

​​

​​​Fortsæt mælkefodringen, selvom kalven har diarré 

Kalve med diarré skal fortsat have mælk. Det skal de fordi de har brug for energi og næringsstoffer til at hele tarmen og holde immunforsvaret funktionelt - udover at understøtte kroppens basale funktioner som fordøjelse, tilvækst og termoregulering (kalven skal kunne holde varmen). 

​​

Det er naturligvis rigtigt, at diarréen forsvinder, hvis kalven ikke får mælk (kommer der ikke noget ind, kommer der heller ikke noget ud) men det har ingen gavnlig effekt på heling af tarmen og det frarådes på det kraftigste, at tage mælken fra kalve med diarré. 

​

Kalve er ikke født med store energireserver på kroppen og de kan ikke overleve mange dage uden mælk i de første levedage - især ikke hvis det er koldt og de skal bruge energi på at holde varmen. Der er derfor en overhængende fare for, at kalvene dør af sult, hvis vi tager mælken fra dem. ​

​​

Det er altid en god idé at give mælk med en sut, men når det kommer til kalve med diarré, er det en nødvendighed. Når kalvene bliver alment nedstemt, har ondt i maven og ikke rigtig ved om de har lyst til at drikke mælk, så stimuleres bollerende refleksen ikke korrekt. 

​​

Mangelfuldt stimuleret bollerende refleks medfører, at hele eller dele af mælkerationen kommer i vommen. Mælk i vommen omsættes af mikroorganismer hvilket dels ikke giver kalven særlig meget energi og dels forårsager produktion af laktat, som vil gøre kalven endnu mere skidt. 

​​

Hvad gør man så, hvis kalven ikke vil drikke selv?

Hvis kalven ikke selv vil drikke sin mælk, skal den have elektrolytter (evt. i sonde) og smertestillende. Det gælder om at være vedholdende med elektrolyttildelingerne i begyndelsen af sygdomsforløbet (fx ved at give elektrolytter i vand 3-4 gange om dagen), så kalven hurtigt får appetit til  mælken igen og ikke ender med at blive afkræftet og få et langt sygdomsforløb. 

​

Man må ALDRIG give mælk med sonde,

da mælken kommer i vommen

når den tildeles med sonde,

hvilket vil gøre kalven mere syg. 

​​

Hvis kalven i flere dage ikke vil drikke mælk bliver det kritisk. Det er derfor vigtigt, at man anvender en effektiv protokol for behandling af kalve med diarré så man helst ikke kommer ud i situationer, hvor kalve går fra mælken i flere dage. 

Når kalven springer en mælkefodring over

Kalve vil af og til springe en mælkefodring over. Variationen i kalvens mælkeindtag vil være større, jo mere mælk kalven får. 

​

Hvorvidt man skal opstarte en behandling for diarré (elektrolytter og evt. smertestillende), hvis en kalv springer en mælkefodring over, afhænger derfor af, hvor meget mælk kalven får. 

​

I nedenstående gives et eksempel på en Holstein kalv, men var der tale om Jersey kalv ville det svare til henholdsvis 4 og 8 L mælkeerstatning/dag. 

​​

• Kalven får 6 liter mælk dagligt og drikker ikke sin aftenfodring: Det er alvorligt. Kalven skal behandles, og hvis den ikke selv vil drikke elektrolytter, skal disse gives med sonde.

​​

• Kalven får 10 liter mælk dagligt og drikker ikke sin aftenfodring: Ved høje mælkemængder kan der forekomme større variation i mælkeindtaget fra fodring til fodring. Kalven skal derfor markeres og observeres tæt. Hvis den heller ikke drikker ved næste fodring, skal behandling iværksættes.

Elektrolytter i sonde redder kalveliv

Det er ikke svært at lægge en sonde, men man skal være forsigtig og have den rigtige teknik. Brug denne guide til at gennemgå og sikre, at din teknik er korrekt.

Guiden ligger hos grafikeren og er endnu ikke tilgængelig

Hvis sondering af kalvene ikke håndteres korrekt kan det føre til, at kalvene får mælk i luftvejene, hvor det kan give anledning til lungebetændelse (aspirations lungebetændelse).