BRIXMÅLING AF RÅMÆLK

Der er en god – men ikke perfekt – sammenhæng mellem indholdet af IgG i råmælk og brixmåling. Brix%en forklarer omkring 56 % af variationen i IgG indhold i råmælk.

Det er ret sikkert, at hvis brix måleren siger 22 eller derover, så er indholdet af IgG i råmælken på 50 g IgG/liter eller derover. Derimod er det kun omkring halvdelen af den råmælk, som har en brix% mindre end 22, der har et indhold af IgG på mindre end 50 g/L. Derfor er det bedre at bruge brix 18% som tærskelværdi, når man beslutter om råmælk skal kasseres.

Kort sagt, så er brix måling virkelig god til at finde den gode råmælk, men knap så god til at finde den dårlige råmælk.

Det anbefales i litteraturen, at bruge brixmålingerne som følgende:

Råmælk med brix% ≥ 22: Giv kalven 4 L

Råmælk med brix% ≥ 18 til < 22: Suppler råmælken med råmælkserstatning

Råmælk med brix% < 18: Brug ikke råmælken som første måltid

af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen

12. april 2022

Hvad måler brix refraktometeret?

Et brix refraktometer er udviklet til at måle indholdet af sukker i en vandig opløsning. En brix% svarer til 1 g sucrose opløst i 100 g af en opløsning (Refereret i Buczinski og Vandeweerd, 2016).

Hvor god er korrelationen mellem Brix% og IgG indhold i råmælk

Korrelationen mellem Brix% og IgG indholdet i råmælk er 0,56. Det betyder, at Brix% forklarer 56 % af variation i råmælkens IgG indhold (Quigley et al., 2013). Forklaringsgraden er beregnet vha. en lineære regressionsmodel og tager ikke højde for den tilfældige effekt af besætning. Der indgik 8 forskellige besætninger i studiet, og korrelationen blev noget højere, når den tilfældige effekt af besætning blev inkluderet i modellen.

Grafisk er sammenhængen mellem brix måling og IgG indholdet i råmælk præsenteret i nedenstående figur (beregningen inkluderer ikke den tilfældige effekt af besætning):

Figuren stammer fra Quigley et al., (2013)

Som det fremgår af ovenstående figur, er der stort set ingen råmælksprøver, som har en brixmåling på 22 eller derover, med et IgG indhold på mindre end 50 g/L (der er ingen målinger som ligger i den del af figuren, som er markeret med en stjerne). Derfor ser det ud til, at der er ret stor sikkerhed for, at har råmælken en brix% på 22 eller derover, så er indholdet af IgG på mere end 50 g/L.

Ser man på de målinger af råmælk, som har mindre end brix 22 (til venstre for den blå linje på figuren), er der ret mange råmælksprøver, som har et indhold af IgG på mere end 50 g/L. Det er altså noget sværere at vide, om råmælk med en brix under 22 har et højt eller lavt indhold af IgG.

Quigley et al. (2013) har lavet en beregning for disse sandsynligheder. Sandsynligheden for, at en prøve med en given brix% har et IgG indhold på mere eller mindre end 50 g IgG, fremgår af nedenstående tabel:

Den positive prædiktive værdi angiver, hvor stor sandsynligheden er for, at råmælk med > 50 g IgG/L har en brix måling over cut off værdien. Ser vi på en prøve med > 50 g IgG/L, så er sandsynligheden 95,7 % for, at den har en brix% på 22 eller derover.

Den negative prædiktive værdi angiver, hvor stor sandsynligheden er for, at råmælk med < 50 g IgG/L har en brixmåling under cut-off værdien. Hvis vi igen ser på brix 22 som cut-off, så er der en sandsynlighed på 51 % for, at råmælken har et indhold af IgG under 50 g/L.

Samlet set, kan man altså være ret sikker på, at hvis råmælken har en brix% på 22 eller derover, så har den et indhold af IgG på mere end 50 g/L. Har man derimod råmælk med en lavere brix måling, er det fifty fifty om råmælken har et IgG indhold på mere eller mindre end 50 g/L. Dette er i hvert fald resultaterne fra ét studium (Quigley et al., 2013).

Heldigvis er der lavet en metaanalyse over sammenhængen mellem brix% og IgG indhold i råmælk, hvilket giver en højere grad af sikkerhed på estimaterne. Metaanalysen gennemgås i det følgende afsnit.

Metaanalyse over brix% som en diagnostisk test til identificering af råmælk med mere eller mindre end 50 g IgG/L

Buczinski og Vandeweerd (2016) har lavet en metaanalyse af korrelationen mellem indholdet af IgG i råmælk og brix%. Der indgik 8 studier i analysen.

Formålet med metaanalysen var at finde ud af, hvor god brixmåling af råmælk er til at identificere råmælk med et indhold af IgG på mere eller mindre end 50 g/L.

På baggrund af en Monte-Carlo simulering fandt studiet følgende:

Har man råmælk med en brix% på 22 eller derover, er der 94,3 % (90,7-96,9) sandsynlighed for, at råmælken har et indhold af IgG på mere end 50 g/L. Tallenene i parentes henfører til 5. og 95. percentilerne.

Tilsvarende, hvis man har råmælk med en brix% på mindre end 22, er sandsynligheden 47,2 % (35,5-62,3) for, at indholdet af IgG i råmælken alligevel er over 50 g/L. Tallenene i parentes henfører til 5. og 95. percentilerne.

Bruger man i stedet et cut-off på brix 18% til, at finde råmælk med et indhold af IgG på mindre end 50 g/L, var der kun 22,7 % af råmælken som blev forkert klassificeret.

Ovenstående beregninger er lavet på en population, hvor 77,8 % af råmælken havde et indhold af IgG på mere end 50 g/L. I studiet beregnes sandsynlighederne også i en population, hvor 30 % af råmælken havde et indhold af IgG på mindre end 50 g/L og dette påvirkede ikke beregningerne markant.

Resultaterne af Buczinski og Vandeweerd (2016) stemmer godt overens med resultaterne af Quigley et al., (2013).

Kan man reducere mængden af råmælk, hvis brix%en er meget høj?

Nej, det advarer Buczinski og Vandeweerd (2016) mod at gøre, fordi nøjagtigheden af korrelationen mellem brix%en og IgG indholdet i råmælk ikke er valideret. De anbefaler i stedet, at man bruger følgende tærskelværdier for håndtering af råmælk i praksis:

Råmælk med brix% ≥ 22: Giv kalven 4 L

Råmælk med brix% ≥ 18 til < 22: Suppler råmælken med råmælkserstatning

Råmælk med brix% < 18: smid råmælken ud

På baggrund af data fra Quigley et al. (2013) er det meget sandsynligt, at jo højere brix%, jo højere er indholdet af IgG i råmælken, jævnfør figuren tidligere i sammendraget. Det ville være meget relevant at vide, hvilken brix% der indikerede råmælk med 80 g IgG/L. og hvor stor sikkerheden der var forbundet hermed. Dette er relevant fordi der er 200 g IgG i 2,5 L råmælk med et indhold af IgG på 80 g/L. Man ville derfor kunne give en kalv tilstrækkeligt med antistoffer i 2,5 L, hvilket er den mængde råmælk de fleste kalve vil drikke selv (Urday et al., 2008).

Hvorfor er tærskelværdien for ”god” råmælk > 50 g IgG/L?

At råmælk med et indhold af IgG på mere end 50 g/L betegnes som ”god” stammer tilbage fra en publikation af McGuirk og Collins fra 2004. Heri blev det velkendte mantra formuleret: Kalve skal indtage mellem 100-200 g IgG, svarende til 3-4 L ”god” råmælk, for at blive tilstrækkeligt passivt immuniseret (defineret ved at have et IgG indhold i blodet > 10 g IgG/L 1-7 dage efter fødsel). God råmælk blev i den forbindelse defineret ved et indhold af IgG på mere end 50 g/L (Refereret i Buczinski og Vandeweerd, 2016).

Et cut-off på 50 g IgG/L synes derfor hensigtsmæssigt, når kalven kan indtage 4 L råmælk. Hvis ikke man ønsker systematisk, at give kalvene råmælk med en sonde (hvilket heller ikke er lovligt i Danmark), kan det være svært at opnå en tildeling på 200 g IgG pr kalv, hvis der ”kun” er 50 g IgG/L i råmælken. I denne situation kan det derfor være mere fordelagtigt, at sigte efter at få et højere indhold af IgG i råmælken.

Kødkvæg har langt højere antistofindhold i råmælk end malkekøer

Noget der også er værd at vide er, at kødkvægskøer har et langt højere antistofindhold i deres råmælk end malkekøer. I et studium af 416 kødkvægskøer fra Canada, var det gennemsnitlige indhold af IgG i råmælken 149,6 g/L (Gamsjäger et al., 2020). I dette studium blev det fundet, at en brix% under 24 indikerede råmælk, med et indhold af IgG på mindre end 100 g/L, mens en brix% på ≥ 30 indikerede råmælk, med et indhold af IgG på ≥ 150 g/L (Gamsjäger et al., 2020). Det er ikke sikkert, at de samme tærskelværdier gør sig gældende hos malkekøer.

Kildehenvisning

Buczinski, S., & Vandeweerd, J. M. (2016). Diagnostic accuracy of refractometry for assessing bovine colostrum quality: A systematic review and meta-analysis. Journal of Dairy Science, 99(9), 7381-7394.

Gamsjäger, L., Elsohaby, I., Pearson, J. M., Levy, M., Pajor, E. A., Haines, D. M., & Windeyer, M. C. (2020). Assessment of Brix refractometry to estimate immunoglobulin G concentration in beef cow colostrum. Journal of Veterinary Internal Medicine, 34(4), 1662-1673.

Quigley, J. D., Lago, A., Chapman, C., Erickson, P., & Polo, J. (2013). Evaluation of the Brix refractometer to estimate immunoglobulin G concentration in bovine colostrum. Journal of dairy science, 96(2), 1148-1155.

Urday, K., C. Munashe, and J. W. Tyler. 2008. Voluntary colostrum intake in Holstein heifer calves. Bovine Pract. 42:198–200.