kalverådgivning
FRAVÆNNING
Kalve fødes med en ikke-udviklet og ikke-fungerende vom og ernæres de første tre uger ALENE af mælk. I naturen tager det mellem 8 og 10 mdr. før kalven er tilvænnet fast foder og fravænner sig selv/bliver fravænnet koen (Khan et al. 2011). I konventionelle malkekvægsbesætninger fravænner man ofte kalvene ved 8 til 10 uger, for at begrænse arbejds- og fodringsomkostninger. Kalvene bliver derfor på kortere tid end i naturen nødt til at lære at æde tilstrækkeligt med kraftfoder og andet fast foder, fx hø, til at understøtte deres energibehov. Fravænning er derfor et kritisk tidspunkt i kalvens liv, fordi kalven risikerer at komme i negativ energibalance i en kortere eller længere periode med deraf følgende belastning på immunforsvaret og trivsel. Derfor skal en fravænning foretages, så den reelt passer til kalvens alder og udvikling og tilpasses så overgangen fra mælk til fast foder bliver så smidig som mulig under de givne forudsætninger.
Der er ikke én rigtig måde at fravænne kalve på, og der er mange forskellige tilgange, som fungerer med gode resultater i praksis. Der er dog et ufravigeligt krav, når kalve fravænnes, og det er, at de er i stand til at optage tilstrækkeligt med kraftfoder til at understøtte deres energibehov.
En kalv er altså klar til fravænning, når den æder nok kraftfoder og andet fast foder.
Den praktiske udførelse af fravænningen kan indrettes på mange måder, men så længe man monitorerer kraftfoderindtaget igennem hele fravænningsperioden og reagerer ved at forlænge mælkefodringsperioden, for de kalve som ikke æder nok kraftfoder, kan det ikke gå galt.
af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen.
Revideret af agronom og ph.d Mogens Vestergaard
30. december 2021
Mål for tilvæksten i fravænningsperioden
For at kunne tilrettelægge et fravænningsprogram, er man nødt til at gøre sig det klart, hvad det er man vil med fravænningen. Er det nok at kalvene bare kommer levende igennem, eller har man et krav til, hvordan de skal se ud på den anden side?
Der er i den videnskabelige litteratur ikke en klart defineret, generel anbefaling eller konsensus om, hvordan tilvæksten i forbindelse med fravænning skal være. Vi kender anbefalingen om, at kalvene skal fordoble deres fødselsvægt i løbet af de første to måneder, men der findes ikke en tilsvarende anbefaling omkring tilvæksten i forbindelse med fravænning.
Ikke desto mindre kommer man i denne sammenhæng rigtig langt med almindelig sund fornuft. Kalve sulter, hvis de fravænnes inden de er i stand til at optage tilstrækkeligt med energi fra kraftfoder. Sult gør kalvene alment svækkede og har en negativ effekt på immunforsvaret (Refereret i Eckert et al., 2015 og i Khan et al., 2011). Derfor ses en øget sygdomsforekomst omkring fravænning hos kalve, som oplever en markant tilvækst reduktion – eller ’growth slump’ som det kaldes på engelsk. Herudover er det velfærdsmæssigt problematisk, at kalvene oplever sult i forbindelse med fravænning (Weary et al., 2008).
Målet for tilvæksten i fravænningsperioden kan derfor være, at kalvene opretholder den tilvækst, de havde i ugen inden fravænning - eller tæt på i hvert fald. Der er ikke lavet studier som definerer, hvilken tilvækst i ugen efter fravænning, der er tilstrækkeligt i forhold til for eksempel at beskytte mod sygdom (måske fordi det vil kræve et ret stort antal kalve).
I praksis vil en tilfredsstillende fravænning skulle opfylde følgende krav:
-
Ingen øget sygdomsforekomst i forbindelse med eller efter fravænning. Hverken coccidiose eller luftvejsinfektioner
-
Kalvene er ens i størrelse og huld. Der er ikke kalve der falder ’fra’
-
Huld og trivsel er ens før og efter fravænning
-
Tilvækst på niveau med tilvæksten inden fravænning
Pas på - vægten kan snyde
Ved en kraftig stigning i kraftfoderoptaget over kort tid (fx hvis mælken pludselig forsvinder), kan den øgede vomfylde betyde en hel del for kalvens vægt og derved for den formodede tilvækst. I mange studer korrigeres for vommens vægt ved at aflive kalvene og sammenligne vægten af kroppen uden vommen. Denne metode er af indlysende årsager ikke anvendelig i den virkelige verden. Uanset er det vigtigt, at man ikke alene tilrettelægger sin fravænningsstrategi efter den formodede tilvækst i fravænningsugen, men også ser på kalvenes huld og tilvækst under fravænning, men også i ugerne efter fravænning.
Hvornår er en kalv klar til fravænning?
En kalv er klar til fravænning, når den æder nok kraftfoder.
Det helt store spørgsmål er nu, hvornår er nok, nok? Dette spørgsmål har et amerikansk forskerteam faktisk fundet et svar til, i deres undersøgelse af 89 Holstein kalve (Stamey et al., 2012). Studiet blev lavet med det formål at belyse effekten af indholdet af protein i kraftfoderet på tilvæksten af kalve fra fødsel til 10 uger. Der indgik tre grupper af kalve i studiet:
-
LMR + CCS: Lavt mælkefodringsniveau (522 g mælkepulver tørstof pr dag) og et kraftfoder med 19,6 % protein
-
HMR + CCS: Højt mælkefodringsniveau (904 g mælkepulver tørstof pr dag) og et kraftfoder med 19,6 % protein
-
HME + HCS: Højt mælkefodringsniveau (876 g mælkepulver tørstof pr dag) og et kraftfoder med et højt proteinindhold på 25,5 %.
I dette studie blev kalvene reduceret i mælkemængden med 50 % på dag 36 og endelig fravænnet på dag 42. På denne baggrund blev det fundet, at indtaget af kraftfoder 3 dage før fravænning forklarede 73 % af variationen i tilvæksten efter fravænning. Forskergruppen lavede også en regressionslinje for indtaget af kraftfoder 3 dage før fravænning og den forventede tilvækst i ugen efter fravænning. For at en kalv kan vokse 1000 g pr dag i ugen efter fravænning, skal den i de sidste tre dage i mælkefodringsperioden indtage 1377 g kraftfoder pr dag. Hvis man derimod er tilfreds med en tilvækst på 750 gram pr dag i ugen efter fravænning, skal kalven indtage omkring 1000 gram kraftfoder pr dag i de tre sidste dage inden fravænning.
Kalvene i studiet af Stamey et al. (2012) fravænnes ved 6 uger og resultaterne kan derfor ikke nødvendigvis overføres til forhold, hvor kalvene fravænnes ved fx 10 uger. Dette er forårsaget af, at alderen har stor betydning for kalvens evne til at indtage kraftfoder, jævnfør sammendraget om
Alderens betydning for kraftfoderindtaget
Hvor meget kraftfoder skal en kalv så optage efter fravænning for at få energi nok?
En Holstein kalv på 8 uger med en fordobling af fødselsvægten i løbet af mælkefodringsperioden vejer omkring 85 kg. Under forudsætning af en tilvækst i fravænningsugen på 800 gram pr dag, har kalven brug for 24,7 MJ ME pr dag.
En Jersey kalv vejer omkring 25 kg ved fødsel. Jerseykalve vokser mere end Holstein kalve (i forhold til vægten) og vejer derfor ofte 65 kg ved fravænning. Ved en forsat tilvækst på 750 gram pr dag i ugen efter fravænning har kalven brug for 19,7 MJ ME pr dag.
Beregningen er baseret på NRC (2001) og kan findes på siden
Beregning af energibehov
På siden findes også et regneark, hvor man selv kan beregne energibehovet for kalve ved en given vægt og tilvækst.
Energiindhold i kraftfoder
I Kristensen et al. (2007) angives energiindholdet i et dansk produceret kraftfoder til 14,2 MJ ME pr kg tørstof. Med antagelsen om, at der er 90 % tørstof i kraftfoderet (det er ikke angivet i publikationen), vil et typisk kraftfoder derfor have et energiindhold på 12,8 MJ ME pr kg.
Ved at følge nedenståene link findes en liste over energiindholdet i kraftfoderblandinger brugt i udenlandske publikationer:
Beregning af energibehov
Kraftfoderbehov pr dag
Den føromtalte Holstein kalv (som har behov for 24,7 MJ ME pr dag) skal altså indtage 24,7 MJ ME pr dag / 12,8 MJ ME/kg = 1,9 kg kraftfoder pr dag, mens den føromtalte Jersey kalv (som har behov for 19,7 MJ ME pr dag) skal indtage 19,7 MJ ME pr dag / 12,8 MJ ME/kg = 1,5 kg kraftfoder pr dag.
Faktorer som påvirker kalvens kraftfoderoptagelse
Succesfuld fravænning, dvs. en fravænning hvor kalven kan opretholde en tilvækst omkring 700 - 800 gram pr dag og ikke har en øget sygdomsforekomst, kræver altså, at Holstein kalven indtager omkring 2 kg kraftfoder pr dag og Jersey kalven indtager omkring 1,5 kg kraftfoder pr dag, efter mælken er fjernet.
En Holstein kalv skal indtage 2 kg kraftfoder pr dag efter mælken er fjernet og en Jersey kalv skal indtage 1,5 kg kraftfoder pr dag efter mælken er fjernet.
Det helt centrale spørgsmål er nu, hvordan vi tilrettelægger fravænningen, så vi sikrer, at kalvens indtag af kraftfoder er tilstrækkeligt stort til, at den kan undvære mælken.
Kalves optagelse af kraftfoder i mælkefodringsperioden afhænger af en rækker faktorer, herunder mælkefodringsniveau, alder, sygdomsforekomst, kalvens egen drift (tilbøjelighed) for indtag af kraftfoder, tilgængelighed af vand, kraftfoderets egenskaber (herunder smagbarhed, forurening, smuld, holdbarhed etc.) og opstaldningsforhold, jævnfør nedenstående figur:
Når man tilrettelægger sit fravænningsprogram er det vigtigt, at man tager højde for alle de faktorer, der påvirker kraftfoderindtaget. De enkelte faktorer påvirker også hinanden, så hvis man for eksempel har fundet en fravænningsrutine, som fungerer godt, når kalvene får en lav mælkemængde, er det langt fra sikkert, at selv samme fravænningsmetode vil være succesfuld ved kalve, som får meget mælk. Det samme gør sig gældende for kalvenes alder. Fravænningsmetoder som fungerer godt hos kalve, som er 10 uger gamle, fungerer ikke nødvendigvis hos kalve som er 7 uger ved fravænning.
Fravænningens tilrettelæggelse skal tage højde for, hvor meget mælk kalvene får. Jo højere mælkemængder kalvene får, jo længere tid skal kalvene bruge på at lære at indtage tilstrækkeligt med kraftfoder. Alderen er en af de faktorer, som har størst betydning for indtaget af kraftfoder, og derfor er det altid lettere at fravænne kalvene, når de er fx 10 uger end når de er 8 uger. Følg nedenstående link for at læse mere om betydningen af kalvens alder for kraftfoderindtaget:
Alderens betydning for kraftfoderindtaget
'Only do one bad thing a week'
Amerikanske forskere anbefaler, ”only to do one bad thing a week ” dvs. afhorning, omgruppering, flytning, fravænning, skift af kraftfoder etc. Dette er ikke bare fornuftigt, men også helt centralt for at opnå gode resultater i kalvestalden. Det er for eksempel vist, at kalve som flyttes fra enkeltbokse til fællesbokse efter fravænning bliver stresset i sådan en grad, at de ikke optager kraftfoder i op til to døgn efter gruppering (de Paula Vieira et al., 2010). Flytter man kalve i forbindelse med fravænning, må man derfor forvente en reduktion i indtaget af kraftfoder, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Læs mere om betydningen af management i forbindelse med fravænning her:
Management i forbindelse med fravænning
Sygdom reducerer kraftfoderindtaget
Ligesom uhensigtsmæssigt management vil reducere kalvenes kraftfoderindtag, har sygdomsforekomsten også stor betydning for kraftfoderindtaget og det kan du læse mere om her.
Sygdom reducerer kraftfoderindtaget
Stor individuel variation i kalves indtag af kraftfoder
Uanset hvordan kalvene fodres og opstaldes, vil der altid være store individuelle forskelle i indtaget af kraftfoder. Nogle kalve vil i en meget tidlig alder indtage store mængder kraftfoder, mens andre stort set ikke æder kraftfoder før de er 10 uger gamle. Det er derfor nødvendigt at indrette fravænningen således, at også de sløveste kalve kan være med. For hvem synes et fravænningsprogram virker, hvis kun 9 ud af 10 kalve klarer sig godt?
Læs mere om den individuelle variation i indtaget af kraftfoder mellem kalve her - og læg mærke til hvor markant den egentlig er:
Stor individuel variation i kalves optag af kraftfoder
Jo mere mælk, jo mindre kraftfoder
Jo mere mælk kalvene får, jo længere skal fravænningsperioden være. Derfor kan man ikke lave en generel vejledning for fravænningsperiodens længde. Giver man kalvene en lav mælkemængde igennem hele mælkefodringsperioden, kan man fravænne over kortere tid, end hvis kalvene har fået meget mælk. Der er ingen ”one size fits all” her. Læs mere om mælkemængdens betydning for kraftfoderindtaget her:
Mælkemængdens betydning for kraftfoderindtag
Kalve oplever sult når de fravænnes inden de kan æde nok kraftfoder
Flere studier peger på, at kalve, som får en restriktiv mælkefodring (dvs. 8 til 15 % af kropsvægten i mælk), oplever sult både under mælkefodringsperioden og i forbindelse med fravænning (Refereret i de Passillé og Rushen, 2016 og Khan et al., 2011). Når kalve fravænnes mælken, inden de er i stand til at øge kraftfoderindtaget tilstrækkeligt til at understøtte deres energibehov, oplever de også sult, idet hyppige besøg i mælkeautomaten, på trods af at kalven ikke får tildelt mælk, fortolkes som et tegn på sult. I studiet af de Passillé og Rushen (2016) fik kalvene 12 L Holstein mælk pr dag og blev enten fravænnet efter alder eller efter, hvor meget kraftfoder de indtog. De kalve som blev fravænnet efter alder blev enten fravænnet på dag 48 (early) eller dag 89 (late), med en gradvis nedtrapning i mælken en uge før fravænning. Kalvene, som blev fravænnet efter størrelsen af kraftfoderindtaget, påbegyndte mælkereduktionen, da de indtog 200 g kraftfoder pr dag og blev fravænnet, da de indtog 1400 g kraftfoder pr dag. Studiet viste, at kalvene, som blev tidligt fravænnet, havde markant flere besøg i sutteautomaten i forbindelse med fravænning end de øvrige kalve, jævnfør nedenstående figur fra Passillé og Rushen (2016):
Som det fremgår af figuren, havde kalvene, da de fik 12 L Holstein mælk om dagen mellem 3 og 6 besøg i sutteautomaten, hvor de ikke fik mælk (Prewean). Da kalvene påbegyndte fravænning fra dag 40 til 47 i den tidligt fravænnede gruppe, øgedes antallet af daglige besøg, hvor de ikke fik mælk til knap 20 besøg. I ugen efter fravænning havde kalvene også omkring 20 besøg til sutteautomaten på trods af, at de ikke fik mælk. Kalvene, som enten blev fravænnet på dag 89 eller fravænnet efter kraftfoderindtag, havde ikke en øget søgning til sutteautomaten i forbindelse med eller efter fravænning, hvilket indikerer, at de ikke oplevede samme grad af sult som de tidligt fravænnede kalve.
I et tidligere forsøg af samme forskergruppe (de Passillé et al., 2011) var der inkluderet en gruppe af kalve, som fik 6 L Holstein mælk pr dag og blev fravænnet på dag 47. I dette studie blev der fundet et lignende resultat; Kalvene som fik 6 L mælk pr dag besøgte sutteautomaten 15 til 20 gange om dagen i mælkefodringsperioden og 25 gange om dagen i fravænningsugen (de Passillé et al., 2011). Forskergruppen tolker det øgede antal besøg i sutteautomaten som en indikation af sult.
Fravænningsmetoder
Der findes flere forskellige metoder til at fravænne kalve fra mælk. Valget af fravænningsmetode bør afhænge af mælkefodringen, kalvens alder, opstaldningsforhold, sygdomsforekomst og kalvens egen drift til at æde kraftfoder. Hvis man for eksempel har et staldsystem hvor kalvene flyttes fra enkeltboks til fællesboks ved 8 uger, er det en god idé at vente med fravænningen, til mindst ugen efter flytning.
Fravænning (eller tilvænning til kraftfoder om man vil) kan gøres ved brat at fjerne mælken, uden at give kalvene en nedtrapning i mælk inden fravænning. Denne metode kan fungere, hvis kalvene får en meget restriktiv mælkefodring inden fravænning (Coverdale et al., 2004), men kan ingenlunde anbefales hvis kalvene får mere mælk, som vist i de Passillé et al. (2011). Hvis kalvene i mælkefodringsperioden har fået høje mælkerationer tæt på ad libitum er det nødvendigt, at de får tid til at øge deres optagelse af kraftfoder, inden de fravænnes. Dette kan enten gøres i step, dvs. hvor mælken fjernes i ryk (Khan et al., 2007b) eller lineært (Welboren et al., 2019) ligesom antallet af dage, mælken fjernes over, kan varieres. Læs mere om betydningen af, hvor hurtigt mælken fjernes på én gang:
Hvor hurtigt kan mælken fjernes?
Fravænning kan også foregå i takt med, at kalven optager mere kraftfoder som anvendt i studierne af de Passillé og Rushen (2012 og 2016) og dette er den mest hensigtsmæssige fravænningsmetode. Denne metode kræver dog, at man har en kraftfoderautomat eller at kalvene er opstaldet på en måde, så man kan følge hver enkelt kalvs kraftfoderoptag.
Fravænning kan også foregå ved at reducere antallet af mælkefodringer til en gang dagligt (Weary et al., 2008) eller ved at fortynde mælken med vand (Nielsen et al., 2008). Det vil være forskelligt, hvad der fungerer fra den ene besætning til den næste. Læs mere om praktiske fravænningsløsninger her.
Fravænning i praksis
Vand er vigtigt
Mælken står for en stor del af kalvens væskeindtag, og når mælken fjernes, skal kalvene øge deres optagelse af vand – og det kan være svært for dem. Hertil kommer, at behovet for væske stiger, jo mere kraftfoder kalvene indtager.
Quigley et al. (2006) fandt i et studium af 60 tyrekalve, at kalve drikker omkring 2 L vand pr dag i de første 4 uger af livet, hvor kalvene fik mellem 3,8 til 7,2 L mælk pr dag. Jo mere kraftfoder kalvene indtog, jo mere vand drak de. Da kalvene var 8 uger gamle indtog de mellem 10 til 12 L vand pr dag og indtog omkring 2,5 kg kraftfoder pr dag. Studiet beregnede korrelationen mellem indtaget af vand og indtaget af kraftfoder, som var meget høj (r= 0,85). Tilstrækkeligt indtag af vand er en forudsætning for, at kalvene æder nok kraftfoder (Kertz et al., 1984).
Yohe et al. (2020) har også målt indtaget af vand hos kalve fra 0 til 11 uger (n = 40). Kalvene blev fodret med mælkeerstatning (150 g/L) og fik dagligt 6 L mælk fra dag 2 til 14, 7 L fra dag 15 til 56 og 4 L fra dag 56 til 63. Kalvenes indtag af vand (figur H) og kraftfoder (figur C) er grafisk fremstillet i nedenstående figurer:
Som det fremgår af figurerne, stiger indtaget af kraftfoder i takt med, at kalvenes vandindtag også stiger. Det er derfor en rigtig god idé at sørge for, at kalvene drikker rigeligt med vand. Det anbefales at tildele lunken vand i et fodertrug en til to gange om dagen for at øge drikkelysten. Dette er især en god idé, når kalvene flyttes til en bokse med en drikkekop eller en anden drikkeanordning. Det er ikke alle kalve, der er lige hurtige til at lære at drikke af en kop, når de har været vant til at få serveret deres vand i en skål.
’Saftevand’
Indtaget af væske kan også øges ved at blande lidt smag i vandet, fx en smule velsmagende elektrolytblanding. Formålet er her at lave ’saftevand’. Målet er ikke, at lave en rigtig isoton elektrolytblanding, men i stedet at lave en hypoton opløsning. Der skal derfor ikke lige så meget elektrolyt i, som når vi laver elektrolytopløsninger til kalve med diarré, og man kan med fordel bruge en helt anden elektrolytblanding, end den man bruger til behandling af kalve med diarré. Når kalvene drikker vand iblandet elektrolytter, vil den ligesom vand komme i vommen, og det har derfor ikke en betydning, om den indeholder en buffer eller ej.
Husk, at kalve ikke tåler almindeligt bordsukker (sucrose). Det vil give dem diarré.
Kildehenvisninger
Benetton, J. B., Neave, H. W., Costa, J. H. C., Von Keyserlingk, M. A. G., & Weary, D. M. (2019). Automatic weaning based on individual solid feed intake: Effects on behavior and performance of dairy calves. Journal of dairy science, 102(6), 5475-5491.
de Passillé, A. M., & Rushen, J. (2016). Using automated feeders to wean calves fed large amounts of milk according to their ability to eat solid feed. Journal of Dairy Science, 99(5), 3578-3583.
De Paula Vieira A, von Keyserlingk MA og Weary DM. (2010). Effects of pair versus single housing on performance and behavior of dairy calves before and after weaning from milk. Journal of Dairy Science. Jul;93(7):3079-85. doi: 10.3168/jds.2009-2516. PMID: 20630226.
Eckert, E., Brown, H. E., Leslie, K. E., DeVries, T. J., & Steele, M. A. (2015). Weaning age affects growth, feed intake, gastrointestinal development, and behavior in Holstein calves fed an elevated plane of nutrition during the preweaning stage. Journal of dairy science, 98(9), 6315-6326.
Kertz, A. F., Reutzel, L. F., & Mahoney, J. H. (1984). Ad libitum water intake by neonatal calves and its relationship to calf starter intake, weight gain, feces score, and season. Journal of Dairy Science, 67(12), 2964-2969.
Khan, M. A., Weary, D. M., & Von Keyserlingk, M. A. G. (2011). Invited review: Effects of milk ration on
solid feed intake, weaning, and performance in dairy heifers. Journal of Dairy Science, 94(3), 1071-1081.
Quigley, J. D., Hill, T. M., Dennis, T. S., Suarez-Mena, F. X., & Schlotterbeck, R. L. (2018). Effects of feeding milk replacer at 2 rates with pelleted, low-starch or texturized, high-starch starters on calf performance and digestion. Journal of dairy science, 101(7), 5937-5948.
Rey, M., Enjalbert, F., & Monteils, V. (2012). Establishment of ruminal enzyme activities and fermentation capacity in dairy calves from birth through weaning. Journal of dairy science, 95(3), 1500-1512.
Roth, B. A., Keil, N. M., Gygax, L., & Hillmann, E. (2009). Influence of weaning method on health status and rumen development in dairy calves. Journal of dairy science, 92(2), 645-656.
Stamey, J. A., Janovick, N. A., Kertz, A. F., & Drackley, J. K. (2012). Influence of starter protein content on growth of dairy calves in an enhanced early nutrition program. Journal of dairy science, 95(6), 3327-3336.
Sweeney, B. C., Rushen, J., Weary, D. M., & De Passillé, A. M. (2010). Duration of weaning, starter intake, and weight gain of dairy calves fed large amounts of milk. Journal of dairy science, 93(1), 148-152.
Weary, D. M., Jasper, J., & Hötzel, M. J. (2008). Understanding weaning distress. Applied Animal Behaviour Science, 110(1-2), 24-41.
Yohe, T. T., Berends, H., Leal, L. N., Wilms, J. N., Steele, M. A., & Martín-Tereso, J. (2021). Metabolic and performance responses to the replacement of lactose by fat in milk replacer formulations for dairy calves. Animal, 15(1), 100031.