E. coli septikæmi og diarré

Septikæmi og diarré hos kalve under 1 uge betegnes colibaccilose, når infektionerne er forårsaget af E. coli. Colibaccilose kan enten manifestere sig som enterisk colibaccilose og ses klinisk ved profus diarré eller som coliform septikæmi, som er karakteriseret ved alvorlig, almen påvirkning og shock. Septikæmi har ofte fatal udgang for kalven.

Enterisk colibaccilose er forårsaget af specifikke E. coli bakterier (ETEC) som besidder virulensfaktorer som gør bakterien i stand til, at inficere tyndtarmen og giver anledning til hypersekretorisk diarré, som følge af sekretion af varmestabile toksiner. Den mest kendte er F5 (også kendt som K99). F41 kan give samme symptombillede som F5, mens betydningen og forekomsten af E. coli med virulensgenet CS31 stadig mangler belysning.

Coliform septikæmi er derimod forårsaget af opportunistiske E. coli bakterier fra kalvens miljø. Det er dog ikke alene colibakterier som kan give neonatale kalve septikæmi i den første leveuge. Andre bakterier i kalvens miljø, som får adgang til blodbanen, kan også forårsage septikæmi. Septikæmi diagnosticeres ved at dyrke bakterier fra kalvens blod.

Råmælk beskytter kalven mod septikæmi, men ikke nødvendigvis mod enterisk colibaccilose. Fælles for septikæmi og colibaccilose er, at kalve kun er modtagelige indenfor de første 4 levedøgn.

Af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen.

15. april 2022

E. coli infektioner hos kalve indenfor den første leveuge

Hos kalve i den første leveuge ses primært (men er ikke begrænset til) to typer af E. coli infektioner, nemlig enterisk colibacillose og coliseptikæmi. Klinisk kan de to typer af infektioner være svære at differentiere fra hinanden, fordi de begge er kendetegnet ved nedstemte kalve, dehydrering, diarré, shock og død (Peek et al., 2018). Forebyggelsen af de to lidelser er dog forskellig og derfor er differentiering relevant.

Coliseptikæmi er en E. coli infektion, som kan være forårsaget af flere forskellige E. coli typer, hvoraf størstedelen er normale kommensale E. coli bakterier, som forekommer, når bakterier får adgang til blodbanen hos kalve med manglende passiv immunisering (Peek et al., 2018, Radostits et al., 2007). Septikæmi og bakteriæmi kan dog også være forårsaget af andre bakterier, herunder Listeria monocytogenes, Pasteurella spp., Streptokokker og Salmonella spp., mens lidelsen i mere sjældne tilfælde kan være forårsaget af Pseudomonas aeruginosa, Streptococcus pyogenes, Streptococcus faecalis eller Streptococcus zooepidermicus (Radostits et al., 2007).

Enterisk colibaccilose er derimod en lidelse som er forårsaget af enterotoksiske E. coli (ETEC), som er kendetegnet ved at have specifikke virulensfaktorer og ved at danne toksiner. ETEC bliver ikke optaget til blodbanen, men forårsager en hypersekretorisk diarré ved toksin induceret hypersekretion fra tarmcellerne (Acres, 1985 og Constable, 2009).

Fælles for både ETEC og septikæmisk E. coli infektioner er dog, at kalven kun er modtagelig for infektion i løbet af de første 4 levedøgn og at råmælken spiller en central rolle for manifestation af sygdommen (Acres, 1985).

E-coli nomenklaturen

Inden vi går videre med E. coli infektioner hos kalve, skal først gives en kort introduktion til nomenklaturen omkring E. coli. De fleste E. coli bakterier lever som kommensale bakterier i tarmen og giver kun anledning til infektion i tilfælde af immunsuppression eller hvis den gastrointestinale barriere bliver brudt. Enkelte E. coli typer er dog direkte patogene og i stand til at forårsage infektion hos raske individer, som følge af en række virulensfaktorer (Kapar et al., 2004). På baggrund af disse virulensfaktorer klassificeres E. coli i serogrupper og serotyper.

Sero-grupper karakteriseres ved O og H antigener, mens serotyper karakteriseres på baggrund af O, H og K antigener:

O – Lipopolysaccharider antigener (LPS)

H – Flagellar antigener

K – Kapsulære antigener

Der findes over 180 forskellige serotyper af E. coli, hvor alle serotyper er karakteriseret ved forskellige virulensfaktorer, som alle hjælper bakterien med at kolonisere en celle.

Hos mennesker forårsager E. coli tre forskellige kliniske syndromer (Kapar et al., 2004):

Enterisk / diarré sygdomme
Urinvejsinfektioner
Sepsis / meningitis

Hos kalvene er coliseptikæmi og den enteriske form bedst beskrevet.

De E. coli typer som giver anledning til infektion i tarmen opdeles i 6 overordnede typer:

EPEC - Enteropatogene E. coli
EHEC – Enterohæmorragiske E.coli (kaldes også Shiga toxin producerende E. coli STEC)
ETEC – Enterotoksiske E. coli
EAEC – Enteroaggregative E. coli
EIEC – Enteroinvasive E. coli (kaldes også Shigella)
DAEC – Diffusely adherent E. coli

Hos kalve ses ETEC infektioner i kalvens første leveuge, mens de øvrige E. coli tarminfektioner sandsynligvis ses senere i kalvens liv om end litteraturen ikke er helt entydig. Kolenda et al., (2014) finder, på baggrund af en metaanalyse af 160 publikationer, som tester for virulensfaktorer hos E. coli i afføringen fra kalve med og uden diarré (der indgik 25.982 E. coli isolater i undersøgelsen), at hverken forekomsten af EPEC, STEC eller EHEC er forbundet med diarré hos kalve. Peek et al. (2018) og Radostits et al. (2007) angiver derimod, at der kan ses udbrud af diarré i besætninger forårsaget af andre typer af E. coli end ETEC, herunder EHEC og EPEC. Dette sammendrag omhandler dog kun infektion af ETEC hos kalve og derfor vil andre typer af E. coli infektioner hos kalve ikke blive gennemgået yderligere.

Virulensfaktorer bruges til at navngive E. coli typer

Udover klassificeringen i forhold til, hvor i kroppen E. coli giver anledning til infektion, bliver de enkelte typer af E. coli også klassificeret efter deres virulensfaktorer. K99 er et eksempel på en sådan virulensfaktor. K99 er et overfladeprotein (kapsulært protein), som hjælper E. coli bakterien med at sætte sig fast på den overflade/celle den vil kolonisere. Elektronmikroskopisk ligner det små fimre-hår, der udgår fra den stav-formede bakterie.

Peek et al. (2018) angiver, at man i nyere nomenklatur er begyndt også at navngive E. coli efter fimbriae og pili overfladeproteinerne under et F. Derfor benævnes K99 også som F5.

E. coli bakterier kan også producere en række forskellige toksiner. ETEC producerer varmestabile og/eller varmelabile toksiner:

Varme-labile enterotoxin (LT)
- Medfører øget sekretion af chlorid fra celler og medfører derved hypersekretion. Meget ligesom Cholera.
Varme stabile enterotoxin a (STa)
Varme stabile enterotoxin b (STb)

Septikæmisk colibaccilose

Septikæmi og bakteriæmi ses typisk hos kalve under en uge gamle, som ikke er blevet tilstrækkeligt passivt immuniseret. Typisk får kalven bakteriæmi efter bakterier har fået adgang til blodbanen via tarm, nasopharynx eller navle (Peek et al. 2018). Når kalven har bakteriæmi har den ingen symptomer i modsætningen til, når kalven udvikler septikæmi med alvorlige systemiske symptomer. Som regel vil bakteriæmi udvikle sig til septikæmi, men bakteriæmien kan også gå ubemærket hen og først erkendes ved efterfølgende infektioner forskellige steder i kroppen uden at udvikle sig til septikæmi (Radostits et al., 2007). Hyppigst lokaliserer læsionerne sig i led, øjne, hjerteklapper eller hjernehinder. Disse sekundære læsioner tager tid om at udvikle sig og ses som regel først når kalven er 1 til 2 uger gamle (Radostits et al., 2007).

Manglende råmælkstildeling er den primære risikofaktor for, at kalve udvikler bakteriæmi og/eller septikæmi, men dårlig hygiejne, hvor kalven eksponeres for høje koncentrationer af bakterier fra fødsel, har også en betydning.

Septikæmi og bakteriæmi hos neonatale kalve er hyppigst forårsaget af E. coli, Listeria monocytogenes, Pasteurella spp., Streptokokker eller Salmonella Spp., mens det i mere sjældne tilfælde er forårsaget af Pseudomonas aeruginosa, Streptococcus pyogenes, Streptococcus faecalis, Streptococcus zooepidermicus og Pneumococcus spp. (Radostits et al., 2007). Peek et al. (2018) angiver, at der er flere forskellige E. coli stammer som kan forårsaget septikæmi, hvoraf hovedparten er kommensaler. Derfor er hygiejne omkring kalven i de første levedøgn (kælvningsboks, kalvehytte/boks etc.) helt central for forebyggelse. Navledyp er også en del af at forebygge septikæmi.

Brug ikke samme sonde til nyfødte og syge kalve!

Kalve med coli septikæmi udskiller bakterier igennem urin, orale sekretioner, nasale sekretioner og senere i afføringen (hvis kalven lever længe nok til at få diarré) (Radostits et al., 2007). Septikæmiske kalve kan udskille store mængder bakterier allerede inden de får kliniske symptomer. Derfor må man aldrig bruge den samme sonde til syge og nyfødte kalve (Peek et al., 2018).

Kliniske symptomer på coliseptikæmi

Perakut til akut
Nedstemthed, dehydrering, manglende sutterefleks
Kalven har ikke altid feber fordi endotoksæmi medfører dårlig perifær perfusion og derfor er kalvene ofte kolde
Lille/manglende respons på væsketerapi
Ofte tydelige kartegninger i sclera
Pettechier ses på slimhinder og meget ofte også på indersiden af pinna

Hvis kalvene overlever længe nok, kan de udvikle hypopyon eller uveitis.

Diagnosen stilles ved at dyrke bakterier fra kalvens blod.

Nedenstående billede viser en 4 dage gammel simmentaler kalv, som ikke havde fået råmælk. Bakterierne på blodagaren viser dyrkning af blod fra kalven.

Enterotoksisk E. coli diarré hos kalve (ETEC)

Bakteriæmi og septikæmi kan være forårsaget af flere forskellige bakterier, hvoraf størstedelen er kommensaler, dvs. findes normalt på dyrenes slimhinder uden at give anledning til sygdom. Dette er i modsætningen til ETEC infektioner, hvor kalve bliver syge som følge af infektion med specifikke, sygdomsfremkaldende E. coli bakterier. Disse colibakterier er karakteriseret ved at besidde forskellige virulensfaktorer.

Kalve er KUN modtagelige overfor ETEC infektion, hvis de inficeres indenfor de første 0-96 timer af fødsel!

Acres (1985) angiver, at kalve er modtagelige overfor infektion med ETEC de første 24-96 timer af livet, hvorefter kalvene ikke længere er modtagelige. Den præcise mekanisme for den reducerede modtagelighed med stigende alder kendes ikke. Modtageligheden er ikke alene bestemt af råmælkstildelingen, fordi kalve som ikke har fået colostrum også er immune efter 2. eller 3. levedøgn (Acres, 1985). De første to døgn efter fødsel, er kalvens pH i løben relativt høj. Efter 5. levedøgn falder løbens pH til mellem 1,4-1,7 mellem måltiderne. I de første levedøgn er pHen i løben mellem 5,9-7,2. Den høje pH i løben i de første levedøgn efter fødsel giver mulighed for, at E. coli (og Salmonella spp.) passerer fra løben til tarmen, uden at blive neutraliseret af løbens lave pH. Acres (1985) angiver dog, at det dog ikke ser ud til at være pHen i løben der er afgørende for, at kalve ældre end 48-96 timer er resistente overfor infektion med E. coli.

Det er den lokale beskyttelse af antistoffer i tarmen, der er vigtig for beskyttelse mod ETEC infektion

Råmælken skal være i tarmen INDEN ETEC får adgang, ellers kan kalven blive syg på trods af tilstrækkelig antistofoptagelse. Antistofferne coater tarmcellerne og forhindrer, at ETEC kan sætte sig fast på cellerne og kolonisere tarmen (Peek et al., 2018).

Radostits et al., (2007) beretter dog, at hvis kalven har en samtidig infektion med et andet entero patogen, fx rotavirus, kan der ses en samtidig infektion med ETEC hos ældre kalve (> 1 uge).

Diagnosticering af Enterisk colibaccilose (ETEC)

Diarré hos en kalv i løbet af den første leveuge, bør henlede tankerne på en mulig ETEC infektion. Når man skal diagnosticere E. coli hos kalve er det vigtigt, at man påviser de specifikke virulensfaktorer. E. coli er som bekendt normalt forekommende i afføringen hos kalve (Acres, 1985, Radostits et al., 2007).

Acres (1985) angiver:

The common practice of simply culturing feces or intestinal contents for E. coli is meaningless, unless bacterial isolates also are examined for specific virulence determinants characteristic of ETEC.”

Desuden er det ikke tilstrækkeligt, at påvise et (mindre) antal ETEC, da de kan forekomme hos raske kalve. Det er nødvendigt, at det påvises, at ETEC koloniserer tyndtarmen og at de findes i et relevant (stort) antal (Acres, 1985).

Er K99 (F5) det eneste patogene ETEC hos kalve?

Nej, der findes flere forskellige patogene ETEC hos kalve. Kolenda et al. (2015) har lavet et systematisk review af alle publicerede studier omhandlende VFA (Virulence associated factors) E. coli isoleret fra kalve med og uden diarré fra 1951 til 2013. Studiet indeholdte 160 publikationer hvori der indgik 25.982 E. coli isolater, som var undersøgt fra virulensfaktorer. 17 isolater var korreleret til, om kalven havde diarré eller ej. 5 isolater var associeret med raske kalve, mens 11 isolater var forbundet med kalve med diarré (Afa, CNF, CS31, F17, F41, F5, hly, IdaE, STI, STII og stx2)

I studiet indgik følgende ETEC:

F4
- Mest typiske ETEC hos grise, men ikke associeret med diarré hos kalve
F5
- Findes 5,7 gange hyppigere hos kalve med diarré
F6
- Uvist, om den er forbundet med diarré. Fundet hos 82 ud af 720 kalve testet, men forekomsten af diarré i studierne er ukendt og derfor vides det ikke, om den forårsager diarré.
F17
- Findes hyppigere hos kalve med diarré end hos raske kalve (p < 0,05) – dog er der en høj forekomst af F17 hos raske kalve (27 %)
- Findes 1,2 gange hyppigere hos kalve med diarré
F41
- Findes 23,7 gange hyppigere hos kalve med diarré
Isolater med varmelabilt toksin er meget sjældent forekommende (0,3 % af 2672 undersøgte E. coli isolater)
Isolater med varmestabilt toksin er hyppigere forekommende (4,3 % af 5849 undersøgte E. coli isolater)

På baggrund af Kolenda et al. (2015) ser det altså ud som om, at det primært er F41 og F5 der giver diarré hos kalve, mens betydningen af F17 er mindre klar.

E. coli CS31A kan også give anledning til diarré hos kalve

E. coli med virulensfaktoren CS31A er fundet hos kalve med diarré og septikæmi (Bertin et al., 1998). CS31 er et adhesin, som i modsætningen til F5 og F41, ikke er et fimbriae. Det er derimod i stand til at sætte sig fast på N-acetylneuraminic acid-containing receptorer på tarmceller (Bertin et al. 1998).

Kolenda et al. (2014) finder også en stærk statistisk signifikant sammenhæng mellem forekomsten af diarré hos kalve og tilstedeværelsen af E. coli med virulensfaktoren CS31. I studiet blev 646 E. coli isolater fra kalve med diarré undersøgt for CS31, hvoraf 183 af isolaterne var positive. Der blev også undersøgt prøver fra 145 kalve uden diarré, hvori der blev fundet 1 isolat af E. coli med virulensfaktoren CS31.

Özcan et al. (2021) angiver på baggrund af refererede studier og egne undersøgelser, at der er en øget forekomst af E. coli isolater med virulensfaktoren CS31A isoleret fra kalve med diarré. Dette er af betydning, fordi vacciner som indeholder antigener af typen F5 ifølge Özcan et al. (2021), ikke vil beskytte mod infektion med E. coli CS31A. Cox et al. (2014) beretter også, at vaccination med F5 antigener ikke vil beskytte kalven mod infektion med isolater, som bærer virulensgenet CS31.

I et svensk studium af de Verdier et al. fra 2012, blev E. coli bakterier fra afføringsprøver fra kalve med og uden diarré undersøgt for 10 forskellige virulensfaktorer: F4, F5, F6, F18, F41, STa, STb, LT, EAST, VT2e ved PCR. Derudover blev udvalgte isolater testet for yderligere 30 virulensfaktorer: VT1, VT2, eae, beta, gamma, alpha, kappa, epsilon, fimA, fimB, fimC, fimH, fimE, fliC, etpD, bfpA, hlyA, espA, espB, espP, katP, terA, terC, terW, terE, terZ, ehly1, irp, fyuA, astA også vha. en PCR. Der indgik 95 E. coli isolater i undersøgelsen. I dette studium var det alene genet terZ som hyppigere blev fundet hos kalve med diarré, sammenlignet med forekomsten hos kalve uden diarré. F5 blev slet ikke påvist.

Der er ikke lavet danske undersøgelser over forekomsten af ETEC hos kalve.

Reservoir af ETEC hos ældre kalve og køer

Kalve med ETEC diarré kan udskille helt enorme mængder bakterier (10.000.000.000 ETEC/ml). Kalve, som har været inficeret med ETEC, kan blive ved med at udskille ETEC i afføringen i flere måneder (Acres, 1985). Subklinisk inficerede kalve kan også sprede ETEC i miljøet (Acres, 1985).

Radostits et al. (2007) bruger benævnelsen ’the multiplier effect’, hvor kalve som bliver inficeret med ETEC udskiller langt flere bakterier, end de selv blev smittet med og på den måde forårsager højgradig kontaminering af omgivelserne.

Nykælvede køer (indenfor en uge af kælvning) kan også udskille ETEC. Et studium fra 1982 viste, at 10 % af køer udskiller 100 til 10.000 ETEC/g fæces (refereret i Acres, 1985) og udgør derved en infektionsrisiko for nyfødte kalve.

ETEC overlever godt i miljøet og Acres (1985) refererer et studium som har vist, at ETEC kan overleve 6,5 mdr. i kalvehytter, som har været kontamineret med diarré fra en kalv med ETEC.

Betydningen af råmælk for colibaccilose

Septikæmisk colibaccilose

Det er den passive immunisering af kalve via råmælken, som beskytter kalve mod septikæmisk colibaccilose. Det er derfor muligt at forebygge forekomsten af kalve med septikæmi, ved at sørge for at samtlige kalve får tilstrækkeligt med råmælk (Radostits et al., 2007).

ETEC diarré

Det er den lokale effekt af specifikke antistoffer i tarmen, der beskytter kalven mod ETEC infektion.

Acres (1985) beretter følgende ang. ETEC:

”Logen et al showed that calves fed nonimmune colostrum 2 h before experimental challenge were not colonized and did not develop diarrhea, whereas those fed 2 to 6 hours after colonized, became diarrheic, and developed intestinal lesions similar to those in colostrum-deprived calves”

Det er derfor altafgørende for kalvens modtagelighed, at den har fået colostrum INDEN den bliver inficeret med ETEC. Den beskyttende effekt af råmælk kan overkommes, hvis kalven bliver inficeret af et meget stort antal ETEC (Acres, 1985).

Hvor meget betyder det, at råmælken har specifikke antistoffer mod F5?

Ifølge Peek et al. (2018) vil colostrum fra køer, som er immuniseret med K99 (F5) ikke beskytte mod andre typer af ETEC, men kun den specifikke type, koen er blevet immuniseret med fx ved vaccination. Derfor kan kalven få coli diarré på trods af tilstrækkelig passiv immunisering. Der er dog ikke angivet referencer til dette udsagn og det har ikke været muligt, at finde studier som be- eller afkræfte det.

Radostits et al. (2007) angiver også, at specificiteten af råmælken er vigtig, fordi det er den lokale effekt af antistofferne i tarmen der skal forhindre ETEC i at kolonisere tarmcellerne. Radostits et al. (2007) beretter også, at der ikke er krydsimmunitet mellem forskellige serotype-specifikke antistoffer. Igen er der ingen referencer.

Hvorfor er det vigtigt at differentiere mellem udbrud af coliseptikæmi og ETEC diarré?

Det er vigtigt, at differentiere mellem colispetikæm og ETEC, fordi forebyggelsen er forskellig.

Coli septikæmi kommer som følge af dårlig hygiejne og manglende passiv immunisering af kalvene. Ved coli septikæmi er der en lang række E. coli bakterier der kan forårsage sygdom – mange af dem er kommensaler i tarmen og kan derfor ikke fjernes fra besætningen. Desuden er det en bred vifte af forskellige E. coli bakterier (og andre) som kan give septikæmi og derfor er vaccination sjældent effektiv (Radostits et al., 2007). Forebyggelse af E. coli septikæmi beror derfor på forbedring af råmælkshåndtering og hygiejne omkring den helt spæde kalv.

ETEC induceret diarré hos kalve kan forebygges ved at optimere

Råmælksmanagement (og her er det den lokale beskyttelse i tarmen der spiller den største rolle)
Smittebeskyttelse mellem kalve
Hygiejne, især i kælvningsboksen
Vaccination af højdrægtige køer

Behandling af kalve med coli diarré

Antibiotisk behandling af kalve med coli-diarré er kontroversielt, selvom der er tale om en bakteriel infektion (Prieto et al., 2022). Dette er forårsaget af, at der ikke er mange antibiotika som har virkning overfor E. coli og behandling i mange tilfælde derfor vil være udsigtsløs (Prieto et al., 2022).

Oplever man et udbrud af ETEC i en besætning, kan det være relevant at lave en resistensundersøgelse af den variant af ETEC, der findes i besætningen – og her er det værd at bemærke, at det ikke giver mening at dyrke uspecifikke E. coli fra tarmen og resistensundersøge dem! Det er nødvendigt, at man resistensundersøger den specifikke ETEC bakterie, der forårsager sygdom hos kalven (Radostits et al., 2007).

Og hvordan gør man så det?

Det kan man eksempelvis gøre som Prieto et al. (2022) har gjort det. Her kommer en kort beskrivelse af deres fremgangsmåde:

Svaberprøver udtaget fra rectum af kalve udsåes på McConkey agar ved 37 grader natten over
Isolering af tre laktose-positive kolonier fra hver agarplade og identificeret via et API system for at bekræfte, at det er E. coli.
Bekræftede E. coli bakterier blev undersøgt vha. qPCR for DNA som koder for STa enterotoksin og F5 fimbriae (isolater som havde enten F5 eller STa gener blev medtaget som ETEC).
Resistensundersøgelse af bekræftede ETEC bakterier på blodagar.

Postmortelt udtaget prøver fra tyndtarmen

Udtagning af prøver direkte fra tyndtarmen af afficerede kalve postmortem, hvor dyrkning af prøven viser en dominerende ETEC, er stærkt indikativ af et kausalt forhold mellem det isolerede patogen og sygdomstilstanden i tarmen.

Høj forekomst af resistente E. coli i spansk undersøgelse

Resultaterne af Prieto et al. (2022) er ikke opløftende i forhold til behandling af kalve med ETEC diarré. Forskergruppen viste nemlig, at lige godt 20 % af de påviste (spanske) ETEC var følsomme overfor amoxicillin og clavuronsyre, 30 % var følsomme overfor tetracycliner, mens 10 % var følsomme overfor trimethoprim og sulfamethoxazol, jævnfør nedenstående figur fra artiklen:

Hvis de danske ETEC har samme resistensmønster som de spanske, synes forebyggelse fremfor behandling, mere oplagt.

Resistensundersøgelse af et tilfældigt E. coli isolat fra afføringen har ikke relevans

Et svensk forskerteam (de Verdier et al., 2012) har lavet resistensundersøgelse af E. coli fra afføringen hos kalve med og uden diarré ud fra følgende devise:

”Although it is a potential pathogen, E. coli is a normal inhabitant of the gastrointestinal tract of most warm blooded animals and one of the most common representatives of the aerobic gram-negative microbiota. Such commensal bacteria can be reservoirs for transferable resistance genes and thereby reflect the selective pressure from use of antimicrobials in a population. Enteric E. coli from healthy animals is therefore recommended as indicators for prevalence of resistance in animal populations.”

De svenske forskere gjorde sig umage for at finde det dominerende E. coli isolat for derved, at øge sandsynligheden for relevansen af det undersøgte E. coli isolat. Det dominerende E. coli isolat blev udpeget ved, at der blev udtaget 25 E. coli bakterier fra hver afføringsprøve. Disse 25 E. coli bakterier blev fænotypet vha. ’The Phene Plate system (PhP-systemet)’ og inddelt i forskellige PhP typer.

Det viste sig dog, at der ikke rigtig var et dominerende E. coli isolat. I stedet blev der fundet en høj grad af diversitet i E. coli isolaterne og der var ikke forskel på diversiteten hos kalve med og uden diarré.

Resistensundersøgelsen blev udført på én E. coli koloni fra hver afføringsprøve, og de Verdier et al. (2012) fandt, det havde stor betydning for resultatet, hvilket isolat der bliver testet. Forskergruppen konkluderede, at det kan være misvisende at teste E. coli, hvor man ikke har defineret dens kliniske relevans og at studiet understreger fordelen ved at identificere patogene isolater til resistensundersøgelse, for eksempel ved at påvise virulensfaktorer.

I tilfælde af diarré forventer man normalt, at agens vil findes i høj koncentration i kalvens afføring – som regel endda som den dominerende bakterie. Om dette er tilfældet for ETEC hos kalve vides ikke. Afføringsprøverne i studiet af de Verdier et al. (2012) kom både fra kalve med og uden diarré, men der var tilsyneladende heller ingen dominerende E. coli isolater fra kalve med diarré. Dette kan dog være forårsaget af, at diarréen ikke var forårsaget af E. coli, men i stedet var forårsaget af andre patogener som fx Rota- og Coronavirus.

Kildehenvisninger

Cox, E., Melkebeek, V., Devriendt, B., Goddeeris, B., & Vanrompay, D. (2014). Vaccines against enteric E. coli infections in animals. Pathogenic Escherichia coli: molecular and cellular microbiology, 255-270.

Özcan, Ü., Sezener, M. G., Sayilkan, B. U., Ergüden, V. E., Küllük, E., & Yaman, Ş. (2021). A New Aspect in Neonatal Calf Diarrhea: Presence of Escherichia coli CS31A at Unexpected Ratio. Kafkas Üniversitesi Veteriner Fakültesi Dergisi, 27(1).

Prieto, A., López-Novo, C., Díaz, P., Díaz-Cao, J. M., López-Lorenzo, G., Antón, C., ... & Fernández, G. (2022). Antimicrobial Susceptibility of Enterotoxigenic Escherichia coli from Diarrhoeic Neonatal Calves in Spain. Animals, 12(3), 264.

Peek, S.F., McGuirk, S.M., Sweeney, R.W., Cummings, K.J. (2018) Infectious diseases of the Gastrointestinal Tract in Rebhun’s Diseases of Dairy Cattle. 3rd edition. Elsevier Health Sciences. Peek, S., & Divers, T. J. (2018). Side 258-261

Radostits, O. M., Gay, C., Hinchcliff, K. W., & Constable, P. D. (Eds.). (2007). Veterinary Medicine: A textbook of the diseases of cattle, horses, sheep, pigs and goats. Elsevier Health Sciences. 10th edition. Side 851 - 876