kalverådgivning
NYE ELLER GAMLE STANDARDER FOR IMMUNISERING AF KALVE - HVILKEN SKAL MAN BRUGE?
Manglende passiv immunisering er historisk defineret ved et IgG indhold i blodet på mindre end 10 g/L. Nyere anbefalinger klassificerer kalvene i ’transfer of passive immunity’ kategorier efter indholdet af IgG i blodet; excellent, good, fair, poor.
Tidligere blev immunisering af kalve på besætningsniveau vurderet som god, hvis mere end 90 % af kalvene havde mere end10 g IgG/L i blodet, hvilket svarer til en brix% på mere end 8,4 eller et serum total protein indhold på mere end 5,2 g/dl.
De nye standarder anbefaler markant højere immunisering:
< 10 % af kalvene har mindre end 10 g IgG/L
20 % af kalvene har 10-17,9 g IgG/L
30 % af kalvene har 18-24,9 g IgG/L
> 40 % af kalvene har > 25 g IgG/L
For at kunne opnå de nye, højere standarder for immunisering af kalve skal råmælkshåndteringen virkelig prioriteres højt i besætningen. Der er som regel ikke ubegrænsede ressourcer i kalvestalden og man må prioritere de arbejdsopgaver der giver mest i form af øget kalvesundhed, tilvækst og trivsel.
Derfor er det passende at vurdere, hvor stor effekt man kan forvente af at forbedre råmælkshåndteringen på en besætning, så immuniseringen lever op til de nye standarder i stedet for de gamle. Det forskningsbaseret svar er, at der endnu ikke ligger undersøgelser som kan påvise en forbedring i kalvesundheden, hvis immuniseringen af kalvene øges fra den gamle standard til at overholde de nye standarder.
Har man en besætning, hvor pasning af kalvene lever op til alle standarder, men hvor der stadig forekommer diarré og luftvejsinfektioner, kan optimering af råmælkshåndteringen for at imødekomme nyere standarder, muligvis medføre en forbedring i sundhedstilstanden og dødelighed. Har besætningen derimod væsentlige forhold omkring kalvepasningen der ikke er i orden, men kalvene er immuniserede efter de gamle standarder, så er det nok ikke råmælkshåndteringen man skal gå efter at forbedre først.
af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen
25. oktober 2022
Inden vi går I gang med snakken om kalves optag af IgG, skal nedenstående, ekstraordinært gode betragtning fra Lombard et al. (2020) først have opmærksomhed:
“Transfer of passive immunity (TPI) is evaluated or quantified by measuring calf serum of plasma IgG or total protein. Although these measurements are informative about circulating concentrations of this important protein, they are also a proxy for evaluating the additional benefits of colostral ingestion, such as non-immunoglobulin immune factors, high nutrient intake, fluid provision, and warmth. High circulating IgG concentration in a calf is achieved by consumption of high-quality colostrum in high volume very soon after birth. Calves with high circulating IgG have also accrued these other benefits postnatally. For these reasons serum IgG concentration is an excellent predictor of lower morbidity and mortality.”
Hvad er 'failure of passive transfer' (FPT)?
Tidligere, har der i litteraturen været generel enighed om, at failure of passive transfer (FPT) var defineret ved et IgG indhold i blodet hos kalve på mindre end 10 g/L, når de blev testet på 2. til 3. levedøgn (Godden et al., 2019, Lombard et al, 2020, Donovan et al., 1998).
I 2020 blev nyere retningslinjer for vurdering af den passive immunisering hos kalve dog foreslået.
Nye anbefalinger til vurdering af passiv immunisering af kalve
Et hold førende forskere publicerede i 2020 en artikel, hvor de foreslog, at man klassificerer kalvene i fire kategorier i forhold til deres optag af antistoffer. Tesen bag de fire kategorier var, at jo flere antistoffer kalven optager, jo bedre er det for den og jo lavere vil risikoen for sygdom og død være. De 4 kategorier er defineret af forfatterne baseret på:
1) Resultater fra videnskabelige undersøgelser,
2) Personlige erfaringer/viden
3) Brugbarhed for besætningerne
Det er af ret stor betydning for hele tilgangen til råmælkshåndteringen, om målet er at imødekomme den gamle eller de nye standarder. Hvis målet er den gamle standard, så ved vi, at kalvene skal have mellem 150-200 g IgG med råmælken (Godden et al., 2008). Hvis målet er at imødekomme de nye standarder, så skal kalvene have mellem 300-400 g IgG med råmælken. Derfor betyder det altså ret meget i praksis, om man går efter den ene eller den anden standard. Derfor bruges også her lidt tid på at se på de nye retningslinjer og evidensen bag.
Endnu ingen evidens for nye standarder
Der er endnu ikke solid, videnskabelig evidens for, at der er lavere sygdomsforekomst og dødelighed, hvis kalves optag af antistoffer øges til mere end 10 g IgG/L. Dette ville for eksempel kræve, at man byggede en multivariabel statistisk model, hvor man inkluderede alle faktorer som kunne påvirke risikoen for sygdomsforekomst og dødelighed. Hvis de 4 kategorier var signifikante i en sådan model, ville det være evidens for, at TPI kategorierne var bestemmende for kalvenes risiko for sygdom og død – og endnu vigtigere, at det er muligt at reducere sygdomsforekomst og dødelighed på besætningsniveau ved at forbedre kalvenes optag af råmælk udover 10 g IgG/L.
Et rigtig godt eksempel på en multivariabel statistisk model kan ses i studiet af Urie et al. (2018), som undersøger risikofaktorer for morbiditet og mortalitet hos 2.360 kalve fra 104 besætninger i USA. Det er de samme data, som Lombard et al. (2020) bruger til deskriptivt at understøtte de fire TPI kategorier. I studiet af Urie et al. (2018) indgår IgG indhold i serum i den multivariable model på en kontinuert skala, men den indgår ikke som kategorisk variabel.
I studiet af Lombard et al. (2020) benyttes datasættet fra Urie et al., (2018) til deskriptivt at undersøge sammenhængen mellem IgG indholdet i serum og risikoen for mortalitet og morbiditet. Vha. en Chi i anden test blev det undersøgt, om der var statistisk signifikant forskel på morbiditet og mortalitet imellem kalvene i de fire TPI kategorier.
Nedenstående tabel viser den procentuelle dødelighed og sygdomsforekomst i de enkelte TPI kategorier:
Lavere sygdomsforekomst hos kalve med et IgG indhold i blodet på mere end 25 g/L
Der var 284 kalve i poor kategorien. Disse kalve havde en morbiditet på 46,1 %. Dette var signifikant mere end de kalve, som var i fair og good kategorierne (n= 968), som havde en sygdomsforekomst på 36,1 – 34,8 %. Der var ikke statistisk signifikant forskel i sygdomsforekomsten mellem kalvene, som var i fair og good kategorierne. Til gengæld havde kalvene i excellent kategorien (n= 838) en morbiditet på 28,5 %, hvilket var signifikant mindre end kalvene i fair og good kategorierne.
Usikker forskel mellem TPI kategori og dødeliged, så længe TPI kategorien er bedre end poor (gamle standard)
Kalvene i poor kategorien havde en mortalitet på 7,4 % hvilket var signifikant højere, end kalvene i fair kategorien, som havde en dødelighed på 3,8 %. Kalvene i fair kategorien havde en signifikant lavere dødelighed end kalvene i good kategorien. Kalvene i good kategorien havde en dødelighed på 1,5 %. Der var ikke forskel på dødeligheden blandt kalvene i excellent og good kategorierne, om end kalvene i excellent kategorien faktisk havde en numerisk højere dødelighed på 2,5 % end kalvene i good kategorien.
I beregningen er der ikke taget højde for andre besætningsspecifikke faktorer, der kan påvirke risikoen for morbiditet og mortalitet. Det kan derfor sagtens være, at forskellen i morbiditet og mortalitet imellem grupperne i højere grad kan beskrives af andre forhold, fx ernæring, end af IgG indhold i blodet.
En anden, væsentlig fejlkilde ved studiet er, at der blev udtaget blodprøver, da kalvene var mellem 1-7 dage. IgG indholdet i blodprøver er kun retvisende på dag 1-3 (Wilm et al., 2018 og Cantor et al., 2022) og risikoen for, at kalvene blev fejlkategoriseret vil derfor stige med antallet af dage efter fødsel de blev blodprøvet. Det fremgår af Urie et al., (2018) at kalvene gennemsnitlig var 2,9 dage gamle, da blodprøven blev udtaget.
Hvor meget kan man forvente at reducere sygdomsforekomsten, hvis man bruger TPI kategorierne fremfor den ’gamle’ standard?
Nedenstående tabel viser dødeligheden og sygdomsforekomsten hos kalve opdelt i de forskellige TPI kategorier.
Det er ret tydeligt at se, at der er stor forskel på dødelighed og sygdomsforekomsten i poor og de øvrige kategorier. Men hvor meget vinder vi ved at øge antistofindholdet i de foreslåede grupper. Dette er forsøgt visualiseret ved den røde markering i tabellen nedenfor:
Som det fremgår af tabellen, reduceres dødeligheden fra 3,8 % i fair kategorien til 1,5 % i good kategorien, hvilket giver en reduktion på 2,3 %. Sammenlægges excellent og good kategorierne, vil dødeligheden i den samlede gruppe dog være på 2,0 % (hvilket nok ikke er statistisk signifikant forskelligt fra 3,8 %). Det er derfor på baggrund af disse data, ikke belæg for at man vil forebygge kalvedødeligheden markant ved at forbedre råmælkshåndteringen.
Kalvene i excellent katogorien har en reduceret sygdomsforekomst på 7,6 % i forhold til kalvene i fair kategorien. Men her ser det altså ud som om man skal helt op på en immunisering på mre end 25 g IgG/L hos kalvene, for at få en effekt på sygdomsforekomsten.
Igen er det vigtigt at pointere, at den numeriske værdi ovenfor IKKE tager højde for effekten af andre forhold med betydning for sygdomsforekomst og dødelighed og at det kan vise sig, at der ikke er statistisk signifikant sammenhæng mellem TPI kategorierne og dødelighed og sygdomsforekomst i en multivariabel statistisk model.
Alle er desuden ikke enige i, at der er klinisk effekt af at øge IgG optaget til mere end 10 g/L
Foster et al., skriver tilbage I 2006 følgende:
” Although it might be assumed that calves with higher serum IgG and total protein concentrations would be less likely to develop various diseases, previous research has suggested that there is little additional protective effect associated with concentrations substantially higher than some threshold level. In 1 study mortality risk among calves at a calf-rearing facility did not decrease as serum total protein concentration increased above a concentration of 5.5 g/dL. Similarly, when other measures are used to identify calves with failure of passive transfer, only those calves with failure of passive transfer have an increased risk of death, and the mortality risk is not reduced as serum IgG concentration is increased. Although calf growth and future milk production have been shown to be positively correlated with neonatal serum IgG concentration the cause of this effect is unknown”
Hvad gør man så? Går efter den nye eller den gamle standard?
Hvorvidt det giver mest mening at gå efter den nye eller den gamle standard vil være besætningsspecifikt. Dette angives også i studiet af Lombard et al. (2020):
”It is commonly recognized that freedom from disease and death is multi-faceted and includes not only concentration of serum IgG, but also lack of stress, adequate housing, limited exposure to potential pathogens, and subjective issue of the skills and management intensity of the calf caregiver(s). Thus, standards for TPI may, in fact, be farm specific“.
Hvis den primære risikofaktor for sygdom i et kalvehold er underernæring i 0-3. leveuge og den passive immunisering lever op til den gamle standard, så giver det nok mest mening i første omgang at ændre kalvenes mælketildeling for at reducere sygdomsforekomst og dødelighed. Opstaldes kalvene i en gammel, dårligt ventileret stald med begrænset ventilation og træk, er det sandsynligvis ikke en revolutionerende effekt man vil se af, at forbedre råmælkshåndteringen til de nye standarder i en sådan besætning.
Har man derimod en besætning, hvor stort set alle forhold omkring kalvene er i orden, men hvor der fortsat forekommer diarré og luftvejsinfektioner, giver det mening at optimere råmælkshåndteringen for at imødekomme de nye standarder for passiv immunisering.
Kildehenvisninger
Foster, D. M., Smith, G. W., Sanner, T. R., & Busso, G. V. (2006). Serum IgG and total protein concentrations in dairy calves fed two colostrum replacement products. Journal of the American Veterinary Medical Association, 229(8), 1282-1285.
Godden, S. (2008). Colostrum management for dairy calves. Veterinary Clinics of North America: Food Animal Practice, 24(1), 19-39.
Lombard, J., Urie, N., Garry, F., Godden, S., Quigley, J., Earleywine, T., ... & Sterner, K. (2020). Consensus recommendations on calf-and herd-level passive immunity in dairy calves in the United States. Journal of dairy science, 103(8), 7611-7624.
Urie, N. J., Lombard, J. E., Shivley, C. B., Kopral, C. A., Adams, A. E., Earleywine, T. J., ... & Garry, F. B. (2018). Preweaned heifer management on US dairy operations: Part V. Factors associated with morbidity and mortality in preweaned dairy heifer calves. Journal of dairy science, 101(10), 9229-9244.