kalverådgivning
DIAGNOSTICERING AF KALVE MED BRD
Luftvejslidelser er en af de hyppigst forekommende lidelser hos kalve. Alligevel er det en lidelse vi ved overraskende lidt om og som vi til tider kan have svært ved at kontrollere på tilfredsstillende vis. BRD er derfor et af de absolut mest komplicerede veterinære felter. Det er meget svært at blive klog på BRD og man skal virkelig holde tungen lige i munden for at følge med. Så vær forberedt på at det her bliver svært!
Hvorfor? Fordi det er så hulens svært at skelne mellem kalve med og uden BRD. Derfor bruges der i litteraturen en række forskellige definitioner af BRD, hvilket blandt andet gør det besværligt at sammenholde litteraturen.
Der er lavet forskellige metoder til at diagnosticere kalve med BRD, men der er stadig ikke konsensus omkring hvilken metode, der er bedst egnet til at differentiere mellem kalve med og uden BRD. Nogle metoder er bedre end andre, men ingen er optimale. Kort sagt, så findes der ikke en golden standard til at diagnosticere kalve med BRD og det er en af grundene til, at det er så uhyggeligt svært at arbejde med.
Af dyrlæge Trine Fredslund Matthiesen
Revideret af dyrlæge og ph.d. Mogens A. Krogh
12. marts 2021
BRD er en forkortelse for Bovine Respiratory Disease. På dansk oversættes BRD til luftvejslidelser hos kalve. BRD er således en fællesbetegnelse for øvre og nedre luftvejsinfektioner herunder lungebetændelse.
Er BRD en klinisk eller en medicinsk diagnose?
En klinisk diagnose stilles alene ved kliniske symptomer mens en medicinsk diagnose er baseret på flere parametre, herunder anamnese, kliniske symptomer og diagnostiske tests.
Differentieringen af, hvorvidt BRD er en klinisk eller en medicinsk diagnose er ret vigtig fordi den er afgørende for, om man accepterer, at der forekommer ”subklinisk BRD” dvs. luftvejsinfektion uden kliniske symptomer.
Meget tyder på, at BRD er en diagnose hvor kliniske symptomer ikke altid er tilstrækkeligt til at be- eller afkræfte mistanken om BRD. Ollivett et al. (2015) ultralydsundersøgte 25 kalve UDEN kliniske symptomer på BRD (i dette studium defineret ved en Wisconsin klinisk score på 4 eller derunder) og fandt, at 15 af disse kalve havde ultralydsfund indikativ af BRD. Kalvene blev efterfølgende obduceret og lungevævet histologisk undersøgt og der blev påvist patologiske forandringer i lungevævet som var forenelig med BRD.
Hvorfor er det så svært at finde kalve med BRD?
Det er svært at identificere kalve med BRD fordi langt fra alle kalve med BRD udviser symptomer. Nogle forskere peger på, at kalve er byttedyr og derfor gør deres bedste for ikke at skille sig ud, herunder vise symptomer på luftvejslidelser.
Ikke desto mindre er det helt centralt for både de kliniske og de videnskabelige undersøgelser af BRD, at man er i stand til at skelne kalve med og uden BRD. Blandt andet fordi størrelsen af sygdoms- og behandlingseffekter også danner grundlag for de kliniske beslutninger der tages i praksis. Det kan nemlig være ret besværligt at vurdere hvor meget tilvækst kalvene taber som følge af BRD, når man ikke med sikkerhed kan skelne mellem hvilke kalve der har BRD og hvilke der ikke har.
Sværhedsgraden af arbejdet med luftvejslidelser bliver fint illustreret i studiet af Bach et al. (2011) fra Spanien. Bach et al. (2011) undersøger betydningen af sammensætningen af kalve i hold afhængig af om de tidligere har haft BRD. I denne forbindelse kvantificeres tilvæksttabet som følge af BRD hos 140 kvier fra gruppering ved 59 dage og de følgende 8 uger.
Kalvene diagnosticereres ud fra følgende kriterier – og her citeres fra studiet:
” Two experienced veterinarians recorded incidences of respiratory afflictions daily throughout the study. Signs considered indicative of BRD (for calves individually and group housed) included abnormal apathy, depression, arched back, difficulty in getting up and lying down, difficulty in breathing, excessive nasal mucous secretions, and noisy breathing. In addition, rectal temperature of suspect animals was determined, and calves with temperatures above 40°C and showing any of the signs described above were considered as undergoing a BRD case and treated with 1 mL of Nuflor/13.6 kg of BW (Schering-Plough Animal Health Corp., Barcelona, Spain). Calves that showed signs of BRD but had no fever were treated with Ainil (Ketoprofen; Invesa, Barcelona, Spain) at the rate of 3 mL/100kg of BW. For the purposes of this study, all animals that were treated for BRD, independently of whether they had a fever, were considered as having BRD.”
Som den observante læser allerede har noteres sig, kan ovenstående definition af BRD ikke uden problemer efterprøves i et nyt studium. Eksempelvis er det ikke helt klart hvad der forstås ved ”difficulty in getting up and lying down” ligesom besværet rejse- og ligge adfærd også kan være relateret til lidelser i fx bevægeapparatet. Dette er en væsentlig fejlkilde ved studiet.
Den anvendte definition af BRD indeholder to typer af BRD (BRD med og uden temperatur over 40) og to forskellige behandlingsprotokoller afhængig af temperaturen. Det fremgår ikke i studiet hvor stor en andel af kalvene der behandles efter den ene eller anden protokol.
Forskellen i tilvækst mellem kalve afhængig af BRD status (dvs. kalve som aldrig havde BRD og kalve som havde tre eller flere tilfælde af BRD) blev beregnet til 11 kg i de 8 uger studiet forløb over. Men her er det vigtig at være skarp på, at den tilvækstreduktion som følge af BRD der påvises er på trods af behandling. Den påviste tilvækstreduktion er derfor også afhængig af behandlingseffekten, som ikke kendes fordi der ikke indgår en kontrolgruppe (dvs. kalve som får BRD men ikke behandles).
Alt i alt illustrerer studiet af Bach et al. (2011) nogle af de udfordringer man står overfor, når man ønsker at forske i luftvejslidelser hos kalve. Og nu er det ikke fordi Bach et al. (2011) ikke gør deres arbejde ordentligt, men i stedet et udtryk for at der er mange faldgruber ved at arbejde med luftvejslidelser hos kalve som er forårsaget af, at det er så pokkers svært at stille diagnosen BRD.
Mange forskellige definitioner af hvornår en kalv har BRD
Dykker man ned i de enkelte studier omhandlende BRD finder man hurtigt ud af, at der er lige så mange definitioner af hvornår en kalv har BRD, som der findes studier. Som følge heraf er det svært at sammenholde resultaterne fra studierne.
Her er eksempler på forskellige definitioner på BRD:
-
Klinisk score på mere end 4 (Wisconsin klinisk score system)
-
Klinisk score på 7 eller derover (Wisconsin klinisk score system)
-
Klinisk score på mere end 4 (California klinisk score system)
-
Ultralyds-diagnosticeret konsolidering med en dybde på mere end 1 cm
-
Ultralydsdiagnosticeret konsolidering med en dybde på mere end 3 cm
-
Behandlingskrævende ”BRD” bestemt af personalet på besætningen
-
Auskultation af lungefeltet
-
Identifikation af specifikke patogener fra luftvejene
-
Cytologi på skyllevæske udtaget ved Bronchoalveolær lavage
-
Postmortelle forandringer i lungerne
Ingen golden standard for diagnosticering af kalve med BRD
Et forhold alle metoderne har til fælles er, at der ikke er nogen af dem som med sikkerhed (dvs. med høj sensitivitet og specificitet) kan adskille kalve med BRD fra kalve uden BRD. Der findes simpelthen ikke en golden standard for diagnosticering af kalve med BRD. Alle studier af betydning, forebyggelse og kontrol af BRD hos kalve ligger derfor under for det forhold, at ingen rigtig ved hvornår en kalv er syg og hvornår den er rask - hvilket selvsagt får ret store konsekvenser for sikkerheden af de konklusioner der drages på baggrund af studierne. Det er derfor værd at bruge lidt tid på at sætte sig ind i fordele og ulemper ved de forskellige testmetoder der anvendes til diagnosticering af BRD i de forskellige studier. Så læs med her og på de følgende sider for at få et indblik i fordele og ulemper ved anvendelse af kliniske symptomer, auskultation og ultralydsundersøgelse af lungefeltet til diagnosticering af kalve med BRD.
Kort opsummering af sikkerheden på metoder til diagnosticering af kalve med lungebetændelse
Kliniske symptomer
Der er udviklet flere forskellige scoringssystemer til at bestemme hvornår kalve med kliniske symptomer med BRD skal behandles. Af disse er Wisconsin klinisk score skemaet (WI-systemet) nok den mest brugte og dikterer, at kalve med en score på mere end 4 skal behandles. Studier af sensitivitet og specificitet for WI-systemet til at bestemme kalve med og uden BRD fra hinanden har vist, at godt halvdelen af kalve med BRD bliver fundet med WI systemet, men desværre er det kun omkring 70-80 % af de kalve, WI systemet udpeger som BRD-positive, som så rent faktisk også er positive.
Kliniske symptomer hos kalve med BRD
Auskultation
Auskultation af lungefeltet er en anden, oplagt testmetode at overveje, eftersom metoden ikke er invasiv og de fleste har et stetoskop (eller råd til at anskaffe sig et). Desværre viser studier, at stetoskopet ikke hjælper diagnosticeringen af BRD nævneværdigt.
Læs om anvendelse af auskultation af lungefeltet til diagnosticering af kalve med BRD ved at følge dette link:
Auskultation af lungefeltet hos kalve med BRD
Ultralydsscanning
Skal vi have ultralydsscanneren frem for bedre at blive i stand til at finde kalve med BRD? Det kan være, at man i fremtiden vil kunne bestemme om en kalv skal behandles med antibiotika på baggrund af en ultralydsscanning. For nuværende ser det dog ud til at vi har brug for mere viden. De undersøgelser der er lavet af kalve med ultralydsscanner finder, at en meget stor andel af kalve, selv uden symptomer, har konsolidering af lungefeltet. Desuden findes konsolidering også hos meget unge kalve helt ned til to uger - kalve som vi normalt slet ikke forventer er påvirket af BRD. Så inden vi går ud og ultralydsscanner en hel besætning og på den baggrund igangsætter behandling, har vi brug for at vide lidt mere om, hvilke konsekvenser det har for kalven, at vi påviser lungekonsolidering ved lungescanning.
Læs om anvendelse af ultralydsundersøgelse af lungefeltet til diagnosticering af kalve med BRD ved at følge dette link:
Ultralydsscanning af lungefeltet hos kalve med BRD
Kildehenvisninger
A. Bach, C. Tejero og J. Ahedo. 2011. Effects of group composition on the incidence of respiratory afflictions in group-housed calves after weaning. Journal of Dairy Science. 2011 Apr;94(4):2001-6. doi: 10.3168/jds.2010-3705. PMID: 21426991.
T.L. Ollivett, J.L. Caswell, D.V. Nydam, T. Duffield, K.E. Leslie, J. Hewson og D. Kelton. 2015. Thoracic Ultrasonography and Bronchoalveolar Lavage Fluid Analysis in Holstein Calves with Subclinical Lung Lesions. Journal of Veterinary Internal Medicine 2015;29(6):1728-1734. doi:10.1111/jvim.13605