STOR INDIVIDUEL VARIATION I KALVES OPTAG AF KRAFTFODER

Selvom kalve håndteres fuldstændig ens og udsættes for det samme management og samme mælkefodring, er der alligevel meget stor variation i forhold til, hvornår kalvene begynder at æde kraftfoder, og hvor meget de æder. Dette er en af de væsentligste årsager til, at der ses en stor variation i tilvæksten hos kalve i mælkefodringsperioden og i forbindelse med fravænning. Nogle kalve vil være i stand til at æde mere kraftfoder end andre – og derved få mere næring.

Årsagen til den store individuelle variation i kalves kraftfoderindtag (som ikke kan henføres til sygdomsforekomst eller alder) er ikke kendt, men der er en sammenhæng mellem indtaget af kraftfoder den første måned, og hvor tidligt kalven vil kunne indtage nok kraftfoder til at blive fravænnet.

Det er meget vigtigt, at man som kalvepasser ikke lukker øjnene for variationen mellem kalvene. Det er ydermere vigtigt, at man i forbindelse med tilrettelæggelse af sin fravænningsstrategi også tager hensyn til den kalv i holdet, som æder mindst kraftfoder. Enten må man vælge en mælkefodring som vedbliver i længere tid for at tilgodese de kalve, som ikke indtager meget kraftfoder eller også må man særbehandle de småtspisende kalve. I de fleste besætninger kan kraftfoderindtaget kun monitoreres på gruppeniveau og her er det vigtigt, at kalvepasseren også har øjne for den kalv, som ikke tager sin del af kraftfoderet (og forlænger mælkeperioden for den pågældende kalv).

af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen.

Revideret af agronom og ph.d Mogens Vestergaard

30. december 2021

Stor individuel variation i, hvornår kalve begynder at æde kraftfoder

Neave et al. (2018) har set på, hvor gamle 56 kalve var, da de begyndte at indtage kraftfoder. Kalvene blev en uge efter fødsel flyttet til fællesbokse med 8 kalve i hver gruppe og fodret med pasteuriseret Holstein mælk via en sutteautomat. Kalvene fik mælk i forskellige mængder (6, 8, 10 eller 12 L pr dag) i de første 42 dage og reduceret i mælkemængde med 50 % på dag 42 og derefter gradvist nedtrappet i mælk over 5 dage fra dag 50 til dag 54 (dvs. fravænning over 12 dage), jævnfør nedenstående figur:

Det skal dog bemærkes, at kalvene ikke drak alt den mælk de blev tilbudt. Neave et al. (2018) beskriver, hvordan kalvene i gennemsnit var 19 dage gamle, da de indtog 40 gram kraftfoder (varierende fra 4 til 41 dage gamle), 36 dage gamle da de indtog 225 g kraftfoder (varierende fra 17 til 50 dage gamle), 42,5 dage da de indtog 675 g kraftfoder (varierende fra 33 til 52 dage) og 47,3 dage gamle da de indtog 1300 g kraftfoder (varierende fra 36 til 61 dage). Det er i publikationen desværre ikke opgjort hvor meget kraftfoder kalvene indtog afhængig af de forskellige mælkefodringsniveauer, som må forventes at have stor betydning for kraftfoderindtaget.

Det er to vigtige pointer fra studiet af Neave et al. (2018):

1) Der er ENORMT stor variation mellem kalvene i forhold til, hvornår de æder samme mængde kraftfoder

2) Studiet bekræfter, at kalve yngre end tre uger ikke æder meget kraftfoder.

Kalvene var i gennemsnit 19 dage gamle da de indtog 40 gram kraftfoder (hvilket svarer til ca. 1 dl og altså ikke er særlig meget) og bekræfter, at kalve ikke æder kraftfoder af ernæringsmæssig betydning de første tre uger af livet.

Samme forskergruppe har også publiceret et senere studie, hvor kalvene fik 12 L mælk pr dag (Benetton et al., 2019; Neave et al., 2019). Der indgik 46 kalve i studiet, som blev fravænnet i forhold til deres kraftfoderindtag. Kalvene fik op til 12 L pasteuriseret Holstein mælk pr dag de første 30 dage, hvorefter mælketildelingen blev reduceret til 75 % af den mælkemængde, den enkelte kalv havde indtaget de foregående tre dage. Efterfølgende blev mælketildelingen reduceret med 25 % hver gang kalvene indtog mere end henholdsvis 225, 675 og 1300 g kraftfoder pr dag. Kalvene var opstaldet i grupper af 8 og fodret via en kraftfoder- og sutteautomat. Kalvene havde 84 dage til at opnå et kraftfoderindtag på 1300 g pr dag. Hvis kalvene ikke nåede dette kraftfoderindtag, blev de fravænnet ved at mælken blev reduceret med en syvendedel hver dag de følgende 7 dage, så alle kalve var fravænnet på dag 91.

Kalvene fik altså 12 uger til at opnå et kraftfoderindtag på 1300 gram pr dag, hvilket sandsynligvis er væsentligt længere end kalve får i de fleste danske, konventionelle besætninger. Alligevel var der tre kalve, som aldrig nåede op og æde 1300 g kraftfoder pr dag inden de blev 12 uger. Neave et al. (2019) beskriver, at kalvene i gennemsnit var 36 dage gamle, da de indtog 40 g kraftfoder. Dette dog med stor variation, hvor den yngste kalv var 18 dage gammel og den ældste kalv var 75 dage gammel. Der var også forskel mellem kalvene på, hvornår de indtog 225 g kraftfoder. Kalvene var i gennemsnit 47,2 dage gamle da de indtog 225 g kraftfoder og igen var der en stor variation, idet den yngste kalv var 33 dage gammel, mens den ældste kalv var 78 dage gammel. Kalvene blev fravænnet da de indtog 1300 g kraftfoder om dagen. Kalvene var i gennemsnit 59,1 dag ved fravænning, men igen med stor variation, eftersom den yngste kalv var 44 dage, mens den ældste kalv var 84 dage gammel.

Kalvene blev retrospektivt opdelt i en tidligt og en sent fravænnet gruppe, alt efter om de var fravænnet ved dag 63 eller ej (Benetton et al., 2019) med det formål at finde kalvespecifikke indikatorer på, hvilke kalve der kan fravænnes tidligt, og hvilke der behøver mælk i længere tid. De tre kalve som ikke nåede at indtage tilstrækkeligt kraftfoder til at blive fravænnet inden dag 84, indgik ikke i opgørelserne.

31 kalve nåede at indtage tilstrækkelige mængder kraftfoder til at blive fravænnet inden 63 dage. Disse kalve var i gennemsnit 54,4 dage ved fravænning, varierende fra 44 til 62 dage. 12 kalve blev fravænnet efter dag 63 og var i gennemsnit 71,3 dage ved fravænning, varierende fra 63 til 84 dage. Fra de tidligt fravænnede kalve havde nået det første kraftfoderindtag på 225 g pr dag, gik der i gennemsnit 12,6 ± 4,1 dag indtil kalvene var fuldt fravænnede, varierende fra 6 til 22 dage.

De tidligt fravænnede kalve var karakteriseret ved at have et højere kraftfoderindtag fra dag 0 til 30 end de sent fravænnede kalve (14 g pr dag vs. 3,8 g pr dag), et højere indtag af kraftfoder i fravænningsperioden fra dag 31 til 91 (1800 vs. 990 g pr dag) og en højere tilvækst fra dag 31 til 91 (1080 vs. 940 g pr dag) end de sent fravænnede kalve.

Studiet af Benetton et al. (2019) og Neave et al. (2019) giver således et mere nuanceret syn på praksis omkring fravænning af kalve efter alder, når der tilsyneladende er så stor variation i kraftfoderindtaget mellem kalvene, at nogle kalve vil klare sig godt, mens andre kalve vil klare sig mindre godt.

Faktisk gik forskerne i studiet af Neave et al. (2019) et skridt videre og satte sig for at undersøge, hvorvidt det er muligt på baggrund af kalvespecifikke karakteristika, på forhånd at udpege de kalve, som ville være langsomme til at indtage kraftfoder og derfor ville have behov for en senere fravænning. Hypotesen var, at der kunne være en sammenhæng mellem faktorer som vitalitet ved fødsel eller hvor lærenem kalven var til at lære at drikke fra sutteautomaten og kalvens evne til at finde og indtage kraftfoderet. Der blev registreret en lang række egenskaber ved hver kalv (jævnfør nedenstående tabel), herunder livskraft ved fødsel, sutteadfærd ved den første mælkefodring, og hvor hurtigt kalven var i stand til at lære at drikke fra sutteautomaten. Kalvene blev desuden udsat for tre adfærdstests, jævnfør nedenstående tabel:

Studiet viste, at kalve som var langsomme til at lære havde en højere fravænningsalder, og at frygtsomme kalve hurtigere blev fravænnet. Desuden viste studiet også, hvilke kalvespecifikke egenskaber tidligt i livet, data fra sutteautomaten og tilvækst, der bedst kunne bruges til at identificere kalve som kunne fravænnes i en tidlig alder; kalve som i en tidlig alder begyndte at indtage kraftfoder og den totale mængde kraftfoder indtaget i løbet af de første 30 dage, var de variabler, som bedst kunne forudsige, hvor tidligt en kalv ville indtage tilstrækkeligt med kraftfoder til at kunne fravænnes.

Okay, det er måske lidt svært at bruge i praksis, eftersom det vil være arbejdskrævende at måle kalvenes totale indtag af kraftfoder fra dag 0-30. Til gengæld viser studiet tydeligt, at der er enorm stor variation mellem kalvene i forhold til, hvornår og hvor meget kraftfoder de indtager.

Evidensen for at der er stor individuel variation i kalves kraftfoderindtag er stærk

Flere studier har studeret fravænningsmetoder, hvor reduktionen i mælk styres af kalvenes indtag af kraftfoder. Samtlige studier viser en stor variation mellem kalvene og bekræfter derved, at det er virkelig vigtigt at have fokus på de kalve, som ikke har indtaget meget kraftfoder under fravænning. Nogle kalve kan simpelthen ikke fravænnes ved 8 uger, fordi deres kraftfoderindtag er for lavt.

Tyrekalve fra Schweiz

I et studium med tyrekalve udført i Schweiz af Roth et al. (2009), blev effekten af at fravænne kalve efter deres kraftfoderindtag studeret. Der indgik 47 tyrekalve fra 31 forskellige besætninger i studiet. Kalvene havde en gennemsnitlig alder ved indgang på 30,1 dage (± 1,5 dag) og blev opstaldet i samme dybstrøelsesboks. Kalvene blev fodret via en sutte- og kraftfoderautomat. Kalvene blev enten traditionelt fravænnet (dvs. fravænnet efter alder), eller fravænnet efter hvor meget kraftfoder de indtog. De traditionelt fravænnede kalve fik 6 L mælk fra ankomst til de var 8 uger. Herefter blev mælken gradvist reduceret fra kalvene var 8 uger og ophørte, da kalvene var 12 uger gamle. De kalve, som fik en kraftfoder-afhængig fravænning, fik en mælketildeling afhængig af kraftfoderindtaget over de forrige 4 dage. Når en kalv indtog mere end 700 g kraftfoder pr dag i 4 dage, blev mælkemængden nedsat første gang. Herefter blev mælketildelingen hver dag beregnet efter kraftfoderindtaget de foregående fire dage. Når kalven indtog 2000 g kraftfoder pr dag i 4 dage, blev mælketildelingen afsluttet. Hvis kraftfoderindtaget faldt, steg mælketildelingen igen. Der var der meget stor variation i kraftfoderindtaget mellem kalvene; kalvene var i gennemsnit 75,9 dage ved fravænning, dvs. da de over 4 dage havde indtaget 2000 gram kraftfoder. De yngste kalve var 45 dage gamle, mens de ældste kalve var 98 dage gamle.

Canadiske kalve

de Passillé og Rushen (2012) har lavet et studium af fravænning efter kraftfoderindtag hvor de undersøger, hvornår det er bedst at starte og afslutte fravænningen ved enten at påbegynde fravænningen når kalvene indtog 200 eller 400 g kraftfoder pr dag og afslutte fravænningen, når kalvene enten indtog 800 eller 1200 g kraftfoder pr dag. Kalvene fik 12 L Holstein mælk pr dag og blev reduceret i mælkemængde afhængig af deres kraftfoderindtag. Der indgik 60 kalve i forsøget. Studiet viste, at der var stor variation i kalvenes indtag af kraftfoder. Nogle kalve indtog allerede 200 g kraftfoder da de var 22 dage, mens andre var 74 dage gamle før de indtog 200 g kraftfoder.

de Passillé et al. (2011) har set på, hvordan kalvenes alder påvirker deres kraftfoderoptag og tilvækst i forbindelse med fravænning. Der indgik 54 Holstein kviekalve i studiet. Kalvene blev opstaldet i grupper af 9 og fik pasteuriseret Holstein mælk via en sutteautomat. Kalvene fik én af følgende tre mælkefodrings- og fravænningsprotokoller:

6 L mælk/dag indtil dag 38. Gradvis fravænning fra dag 39-46. Ingen mælk dag 47.
12 L mælk/dag indtil dag 38. Gradvis fravænning fra dag 39-46. Ingen mælk dag 47.
12 L mælk/dag indtil dag 80. Gradvis fravænning fra dag 81-88. Ingen mælk dag 89.

Studiet viste, at kalvene som fik meget mælk og blev fravænnet da de var 89 dage gamle klarede sig markant bedre end de kalve, som blev fravænnet på dag 47. Kalvene som fik den lave mælkemængde indtog allerede i ugen inden mælkemængden blev reduceret, i en alder af 5 uger, 300 gram kraftfoder pr dag, mens kalvene på den høje mælketildeling indtog mindre end 100 g. Ved at vente med fravænning af kalvene på den høje mælkemængde til de var 89 dage gamle, kunne forskergruppen vise, at der kunne opnås den samme tilvækst i procent af kropsvægten i fravænningsugen, som ved fravænning af kalvene på den lave mælkemængde. Set ud fra et velfærdsmæssigt perspektiv var denne mælkefodring- og fravænningsstrategi også bedre, da kalvene som fik 12 L mælk pr dag og blev fravænnet ved 89 dage udviste langt mindre tegn på sult i forbindelse med fravænning i forhold til de kalve, som fik den lave mælkemængde og blev fravænnet på dag 47 (de Passillé et al., 2011). Forskergruppen observerede også, at når kalve blev fravænnet ved dag 47 var der langt større forskel på indtaget af kraftfoder mellem kalvene, i forhold til kalve som blev fravænnet på dag 89.

Jo ældre kalvene er, jo mindre forskel er der i indtaget af kraftfoder

de Passillé og Rushen (2016) har i et senere studium set på kalvens alder ved fravænning, når fravænningen var afhængig af kraftfoderindtaget. Der indgik 28 kviekalve i studiet, som blev fravænnet efter deres individuelle kraftfoderindtag. Kalvene fik 12 L Holstein mælk pr dag inden fravænning. Fravænningen blev påbegyndt, da kalvene indtog 200 g kraftfoder om dagen. Efterfølgende blev mælketildelingen reduceret, jo mere kraftfoder kalvene indtog. Da kalvene opnåede et dagligt indtag på 1400 g kraftfoder, blev mælketildelingen stoppet.

Studiet viste, at kalvene i gennemsnit var 54,7 ± 18,9 dage gamle, da de indtog 200 g kraftfoder pr dag og derfor påbegyndte fravænning, men at der var stor variation mellem kalvene. Nogle kalve begyndte fravænningen allerede da de var 23 dage gamle, mens andre var 82 dage inden de indtog 200 g kraftfoder. Fra kalvene havde fået den første reduktion i mælketildelingen til de var fuldt fravænnet gik der 21,1 dag ± 10,6 dage og igen var der stor variation mellem kalvene. Enkelte kalve blev fravænnet over 7 dage, mens det tog 49 dage for andre, at øge kraftfoderindtaget fra 200 til 1400 gram pr dag. Kalvene var i gennemsnit færdigfravænnet da de var 75,8 ± 10,7 dage gamle, hvor den yngste fravænnede kalv var 58 dage, mens den ældste var 94 dage. Studiet viser således, at der er stor variation mellem kalvene i deres evne til at indtage kraftfoder, og at kalve som får mælkemængder tæt på ad libitum først indtager 200 g kraftfoder når de er tæt på 8 uger – dvs. tæt på den alder, hvor mange stopper mælkefodringen. Derfor er det nødvendigt at forlænge mælkefodringsperioden til kalven er fx 10 uger, når man tildeler høje mælkemænger.

Kildehenvisning

Benetton, J. B., Neave, H. W., Costa, J. H. C., Von Keyserlingk, M. A. G., & Weary, D. M. (2019). Automatic weaning based on individual solid feed intake: Effects on behavior and performance of dairy calves. Journal of dairy science, 102(6), 5475-5491

de Passillé, A. M., Borderas, T. F., & Rushen, J. (2011). Weaning age of calves fed a high milk allowance by

automated feeders: Effects on feed, water, and energy intake, behavioral signs of hunger, and weight gains. Journal of dairy science, 94(3), 1401-1408.

de Passillé, A. M., & Rushen, J. (2012). Adjusting the weaning age of calves fed by automated feeders

according to individual intakes of solid feed. Journal of dairy science, 95(9), 5292-5298.

de Passillé, A. M., & Rushen, J. (2016). Using automated feeders to wean calves fed large amounts of milk according to their ability to eat solid feed. Journal of Dairy Science, 99(5), 3578-3583.

Neave, H. W., Costa, J. H., Weary, D. M., & von Keyserlingk, M. A. (2018). Personality is associated with feeding behavior and performance in dairy calves. Journal of dairy science, 101(8), 7437-7449.

Neave, H. W., Costa, J. H., Benetton, J. B., Weary, D. M., & von Keyserlingk, M. A. (2019). Individual characteristics in early life relate to variability in weaning age, feeding behavior, and weight gain of dairy calves automatically weaned based on solid feed intake. Journal of dairy science, 102(11), 10250-10265.

Rosenberger, K., Costa, J. H. C., Neave, H. W., Von Keyserlingk, M. A. G., & Weary, D. M. (2017). The effect of milk allowance on behavior and weight gains in dairy calves. Journal of Dairy Science, 100(1), 504-512.

Roth, B. A., Keil, N. M., Gygax, L., & Hillmann, E. (2009). Influence of weaning method on health status and rumen development in dairy calves. Journal of dairy science, 92(2), 645-656.