OVERGANGSMÆLK DE FØRSTE 14 DAGE

Råmælk er vigtig for kalven – det er efterhånden alment kendt. Men hvad så med overgangsmælken, dvs. de første 4 udmalkninger efter kælvning. Er det også guld? Det korte svar er: JA!

Måske er overgangsmælk netop det ”quick-fix” mange drømmer om til at reducere forekomsten af diarré hos kalve. Endelig er der noget at komme i mælken, som løser problemerne med diarré!

Resultater fra nyere studier tyder nemlig på, at det er umagen værd at give overgangsmælk i de første 14 dage efter fødsel, fordi det mindsker risikoen for diarré. Hertil kommer, at tildeling af overgangsmælk ser ud til at øge kalvens tilvækst og mindske risikoen for luftvejsinfektioner i mælkefodringsperioden. Råmælk indeholder omkring dobbelt så meget energi sammenlignet med almindelig komælk og alene af den grund, er det værdifuldt for kalven.

Prioriter overgangsmælken (2-4. udmalkning efter kælvning) til kalvene i alderen 0-14 dage. Jo mere overgangsmælk de får, jo bedre er det (men ½ L ved hver fodring skal der nok til, før der kan forventes en beskyttende effekt overfor diarré).

af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen

16. december 2022

Hvad er overgangsmælk og hvordan er det anderledes fra almindelig komælk?

I tiden op til kælvning producerer koen råmælk. Efter kælvning producerer koen overgangsmælk, som går fra at have et højt energiindhold (6 GE MJ per L) til gradvist at få et energiindhold, som nærmer sig almindelig komælk (2,8 GE MJ per L) (Blum og Hammon, 2020). Det høje energiindhold kommer som følge af et meget højt proteinindhold (13,3 %) og et højt fedtindhold (6,4 %). Nedenstående tabel viser, hvordan mælken forandrer sig i løbet af de første malkninger. Til højre i tabellen er angivet almindelig komælks gennemsnitlige sammensætning.

Overgangsmælk er udmalkning 2-4 efter kælvning

Overgangsmælk i de første 14 dage efter fødsel øger tilvæksten og reducerer risikoen for diarré

Studier med tildeling af råmælk og overgangsmælk i kalvens første 14 levedøgn har vist, at det har en beskyttende effekt overfor diarré og samtidig øger kalvens tilvækst. Der er lavet tre studier som undersøger betydningen af, at give råmælk eller overgangsmælk de første uger af kalvens liv:

Et iransk forskerteam, Kargar et al. (2020), har undersøgt effekten af kontinuerlig tildeling af råmælk i de første to leveuger på tilvæksten og sygdomsforekomsten hos 144 kalve. Kalvene fik råmælk (> 22 % brix) i en mængde svarende til 6,5 % af fødselsvægten to gange 1 og 12 timer efter fødsel. Hvis kalvene havde mindre end 5,5 mg/dl IgG i blodet 24 timer efter første råmælksfodring, blev de ekskluderet fra studiet. Kalvene blev på dag to opdelt i tre grupper i de følgende 14 dage:

C0: Fodres med 5 kg pasteuriseret Holstein mælk

C350: Fodres med 350 g pasteuriseret råmælk og 4650 g pasteuriseret Holstein mælk

C700: Fodres med 700 g pasteuriseret råmælk og 4300 g pasteuriseret Holstein mælk

Kalvene fik 5 kg pasteuriseret Holstein mælk fra dag 16 til 56, hvorefter nedtrapning begyndte med 1 kg pr dag indtil kalvene blev fravænnet på dag 61. Kalvene fik tilbudt kraftfoder fra dag 1.

Studiet viste, at kalvene som fik råmælk i 14 dage havde en højere tilvækst fra dag 1 til 81, og jo mere råmælk de fik, jo højere var tilvæksten (daglig tilvækst på 680, 722 og 780 g/dag for henholdsvis C0, C350 og C700 kalvene). Derudover var der markante effekter på sygdomsforekomsten. C0-kalvene havde 5,9 gange højere odds (KI95% = 3,82-9,1) for at have forhøjet temperatur sammenlignet med C700 kalvene, og 6,7 gange højere odds for forhøjet temperatur (KI95% = 4,25-10,57) end C350-kalvene. Oddsene for at kalvene havde hængende ører eller var letargiske var 14,71 gange højere (KI95% = 5,30-40,83) for C0-kalvene sammenlignet med C700 kalvene, og 19,64 gange højere (KI95% = 6,11-63,12) for C0 kalvene sammenlignet med C350 kalvene. Der var 1,67 (KI95% = 1,0-2,78) gange højere odds for diarré hos C0 kalvene, sammenlignet med C700 kalvene, mens der ikke var forskel på risikoen for diarré mellem C0 og C350 kalvene. Der var også en tendens til højere odds for lungebetændelse hos C0 kalvene sammenlignet med C350 og C750.

Samme forskerteam (Kargar et al., 2021) lavede et efterfølgende studie, hvor de kunne vise en positiv effekt på kalvenes tilvækst og risiko for diarré, når frasepareret mælk blev tilsat mere eller mindre overgangsmælk (2. udmalkning). I studiet indgik 85 Holstein kalve, som var tilstrækkeligt passivt immuniseret via råmælken (kalvene havde faktisk et total serum protein-indhold på hele 6,0-6,3 mg/dl 24 timer efter råmælkstildeling). Kalvene blev opdelt i følgende fire grupper (med 21 kalve i hver gruppe):

TM0: Fodres med 6 L pasteuriseret, frasepareret mælk

TM0,5: Fodres med 5,5 L pasteuriseret, frasepareret mælk og 0,5 L overgangsmælk (2. udmalkning)

TM1: Fodres med 5 L pasteuriseret, frasepareret mælk og 1 L overgangsmælk (2. udmalkning)

TM2: Fodres med 4 L pasteuriseret, frasepareret mælk og 2 L overgangsmælk (2. udmalkning)

Kalvene blev fodret efter ovenstående blandingsforhold i 21 dage, hvorefter de fulgte samme mælkefodrings- og fravænningsmodel.

Studiet viste en tendens til (p=0,06), at TM2 kalvene havde en højere tilvækst i mælkefodringsperioden end TM0 kalvene, idet tilvæksten i de to grupper lå på henholdsvis 798 og 733 g/dag. Der var en øget tilvækst efter fravænning hos TM2 kalvene, sammenlignet med TM0 kalvene (henholdsvis 1190 g/dag og 1053 g/dag.) TM2 kalvene havde desuden en reduceret risiko for at få diarré i forhold til TM0 kalvene (Odds ratio på 0,59 KI95% = 0,42-0,84). Som gennemsnit havde TM0 kalvene diarré i 4,2 dage, mens TM2 kalvene havde diarré i 2,5 dage. Studiet indikerer derfor, at overgangsmælk kan bruges forebyggende mod diarré hos kalve når det gives efter fødsel, og at det samtidig har en positiv effekt på tilvæksten.

Kan råmælkserstatning anvendes, hvis man ikke har nok råmælk?

Ja, råmælkserstatning kan anvendes med god effekt og det ved vi fra to studier: Berge et al. (2009) og Chamorro et al. (2017), som bliver refereret i det følgende:

Berge et al. (2009) fandt i et studium med 270 kalve på tre forskellige besætninger, en positiv effekt af at give kalve 70 g råmælkserstatning i mælken i de første 14 levedage på forekomsten af diarré. Kalvene i studiet var karakteriseret ved at være dårligt immuniseret og have en høj sygdomsforekomst og dødelighed.

Råmælkserstatning er et relevant alternativ til frisk råmælk fra køerne. Læs mere om råmælkserstatning på følgende side:

Råmælkserstatning

Kalvene blev inddelt i tre grupper:

Colostrum supplement: Kalvene fik 10 g IgG i form af 70 g råmælkserstatning to gange om dagen i de første 14 dage efter fødsel.
Placebo supplement: Kalvene fik 70 g mælkeerstatning med samme energiindhold som råmælkserstatningen.
Kontrol: Kalvene fik intet supplement i mælken.

Kalvene fik 1,89 L mælk eller mælkeerstatning to gange dagligt. På to af besætningerne var mælken tilsat antibiotika. 38 % af kalvene havde et indhold af IgG i serum på mere end 10 g/L ved 24-48 timer efter fødsel. Dødeligheden blandt kalvene var 7,7 % på besætning A, 7,8 % på besætning B og 26,1 % på besætning C (som havde et udbrud af salmonella).

Studiet viste, at de kalve som fik råmælkserstatning havde en mindre risiko for diarré (relativ risiko for diarré på 0,61 (90 % KI på 0,49 til 0,78, p < 0,01), sammenlignet med kontrolgruppen). Kalvene, som fik råmælkserstatning, havde også en højere tilvækst; 240 g/dag (90 % KI på 220 til 270, p < 0,04) i forhold til kontrolgruppen, som havde en tilvækst på 200 g/dag (90 % KI på 170 til 230). Årsagen til, at kalvene havde en højere tilvækst var delvist forårsaget af, at de også indtog mere kraftfoder end kontrolkalvene i de første 28 dage (henholdsvis 220 g/dag vs. 170 g/dag (p <0,01)). Tilvæksten hos kalvene som fik placebo supplement var ikke statistisk signifikant forskellig fra kontrolgruppen. Der var ingen forskel i dødelighed eller risiko for luftvejslidelser.

Eftersom placebo supplements gruppen fik samme mængde energi som colostrum supplements gruppen, kan det udelukkes, at de positive effekter af råmælkstildelingen var forårsaget af den ekstra energi kalvene fik og dermed sandsynliggøre, at det er indholdet af antistoffer i råmælken, som påvirker kalvene positivt.

Men har 14 dage med råmælkserstatning i mælken også en effekt hos kalve, som er godt immuniseret og som har en lav sygdomsforekomst og dødelighed?

Netop dette har Chamorro et al. (2017) sat sig for at finde ud af. 202 Holstein kviekalve fra 10 forskellige besætninger og som alle havde mere end 10 g IgG/L serum (faktisk var det gennemsnitlige IgG indhold i blodet på 23,24 g IgG/L), blev på deres 1. levedøgn indrullet i studiet. Kalvene blev opdelt i to grupper:

Den ene gruppe kalve fik 908 g mælkeerstatning om dagen opdelt i to daglige mælkefodringer (kontrol), mens den anden gruppe fik 150 g råmælkserstatning (indeholdende 32 g IgG ved hver fodring) tilsat 304 g mælkeerstatning ved hver af de to daglige fodringer i de første 14 dage. Herefter blev de fodret ens med 908 g mælkeerstatning indtil fravænning.

Studiet viste, at oddsene for at kalvene i råmælkserstatningsgruppen fik diarré var 0,15, mens oddsene for, at de fik en luftvejslidelse var 0,46 sammenlignet med kalvene i kontrolgruppen. Råmælkserstatningsgruppen havde også lavere odds for at få en navleinfektion (0,18) og lavere odds for at blive scoret som nedstemt (0,21). Oddsene for at kalvene i råmælkserstatningsgruppen fik antibiotika var 0,09 sammenlignet med kontrolgruppen. Faktisk var denne forskel ret stor: De 102 kalve som fik råmælkserstatning de første 14 dage havde i alt 19 antibiotikabehandlinger (18,8 %), mens de 100 kontrolkalve i alt blev behandlet 70 gange (76,5 %) i mælkefodringsperioden. Der var ikke statistisk signifikant forskel på tilvæksten mellem de to grupper af kalve.

Studiet af Chamorro et al. (2017) viser således en imponerende effekt af, at tildele råmælkserstatning de første 14 dage af kalvens liv og peger i samme retning, som studiet af Berge et al. (2009): Det giver altså ret godt mening at gøre sig umage for at sikre overgangsmælken til de yngste kalve 0-14 dage!

Hvad så med variationen i mælkenstørstofindhold? Giver det ikke diarré?

Der er evidens for, at råmælk og overgangsmælk mindsker risikoen for diarré hos kalve i de to første leveuger, som sammendraget ovenfor. Der er til gengæld ingen evidens for, at variation i tørstofindhold giver diarré, jævnfør sammendraget om tørstofkorrektion af mælk og sammenhængen med forekomsten af diarré her:

Tørstofkorrektion af mælk og sammenhæng med diarré

Hvor meget overgangsmælk skal kalvene egentlig have?

Det korte svar er så meget som muligt!

Men hvor meget skal der til for at give en effekt hos kalvene? Nedenstående tabel viser en samlet opgørelse over den mængde råmælk eller overgangsmælk, der er anvendt i de publicerede studier og et forsøg på at beregne, hvor meget IgG kalvene har fået:

Indholdet af antistoffer i overgangsmælk vil afhænge af, hvor mange gange koen er malket efter kælvning. Ifølge Blum og Hammon (2020) falder indholdet af IgG fra 86 g/L i den første udmalkning til 12 g/L ved 4. udmalkning. Der skal altså væsentlig mere 4. udmalkningsmælk til at give kalven så meget IgG, at man kan forvente en beskyttende effekt overfor diarré, end hvis man fx bruger 2. udmalkningsmælk.

I praksis vil det bestemmende ofte være, hvor meget råmælk og overgangsmælk man har til rådighed. Der er effekt af at tildele kalvene overgangsmælk de første 10-14 dage, men sandsynligvis ingen effekt, hvis det gives til ældre kalve, hvis mavetarmkanal ikke i samme grad er i risiko for diarré. I praksis bør man derfor indrette et system, som sikrer kalvene i alderen 0-14 dage overgangsmælken fra de første 4 malkninger. Jo mere overgangsmælk, jo større effekt kan man forvente.

Altså, præcist hvor meget overgangsmælk skal kalvene have?

Overgangsmælk er et vidt begreb, som redegjort ovenfor. Skal man alligevel komme med et bud på, hvor meget overgangsmælk der skal til, for at få en effekt, er ½ L overgangsmælk ved hver fodring et godt bud.

½ L overgangsmælk ved hver fodring de første 14 dage mindsker risikoen for diarré

Overgangsmælk er mælk, som stammer fra køer der har kælvet indenfor 3 dage (og helst de første 4 udmalkninger)

Vaccinerede køer har specifikke antistoffer i mælken i tre dage

Vaccineres goldkøerne inden kælvning for at beskytte kalvene mod rotavirus er det ALTAFGØRENDE, at kalvene tilbydes overgangsmælk i de første 14 dage efter fødsel, for at få effekt af vaccinen. Det er nemlig ikke de specifikke antistoffer, som kalven optager til sit blod, der gør den helt store forskel, men derimod den lokale beskyttelse af specifikke antistoffer i tarmen. Antistofferne i tarmen neutraliserer virus, så virus ikke kan sættes sig fast på tarmslimhinden og initiere en infektion (Kargar et al., 2021).

Derfor skal man altså ikke forvente ret meget af sin vaccine-investering, hvis man ikke er villig til at sikre, at kalvene får mælk (1.-4. udmalkning) fra vaccinerede køer, de første 14 dage efter fødsel.

Hvor lang tid efter kælvning vil koen have et højt antal specifikke antistoffer i sin mælk?

Crouch et al. (2001) har udført et studium med Rotavec K99™, hvor der blev undersøget for det specifikke antistofrespons mod coronavirus i mælken.

Studiet blev udført på 2 kødkvægsbesætninger og 2 malkekvægsbesætninger og det skulle vise sig, at der var ret stor forskel på varigheden af specifikke antistoffer i mælken hos de to typer af køer. 15 køer fra hver besætning fik enten vaccine eller placebo (i alt 60 vaccinerede køer og 60 kontroller). Køerne blev vaccineret mellem 2-12 uger før kælvning med 2 ml i halsmuskulaturen, mens placebokøerne fik 2 ml saltvands-olie emulsion. Vaccinerede kødkvægskøer havde en højere mængde specifikke antistoffer mod coronavirus end de ikke vaccinerede køer i 7 dage efter kælvning. I modsætningen hertil havde de vaccinerede malkekøer kun en øget mængde specifikke antistoffer i 3 dage efter kælvning, sammenlignet med de ikke vaccinerede køer.

Kildehenvisninger

Blum, J. W., & Hammon, H. 2000. Colostrum effects on the gastrointestinal tract, and on nutritional, endocrine and metabolic parameters in neonatal calves. Livestock Production Science, 66(2), 151-159.

Chamorro, M. F., Cernicchiaro, N., & Haines, D. M. (2017). Evaluation of the effects of colostrum replacer supplementation of the milk replacer ration on the occurrence of disease, antibiotic therapy, and performance of pre-weaned dairy calves. Journal of dairy science, 100(2), 1378-1387.

Crouch, C. F., Oliver, S., Hearle, D. C., Buckley, A., Chapman, A. J., & Francis, M. J. (2000). Lactogenic immunity following vaccination of cattle with bovine coronavirus. Vaccine, 19(2-3), 189-196.

Kargar, S., Roshan, M., Ghoreishi, S. M., Akhlaghi, A., Kanani, M., Shams-Abadi, A. A., & Ghaffari, M. H. (2020). Extended colostrum feeding for 2 weeks improves growth performance and reduces the susceptibility to diarrhea and pneumonia in neonatal Holstein dairy calves. Journal of Dairy Science, 103(9), 8130-8142.

Kargar, S., Bahadori-Moghaddam, M., Ghoreishi, S. M., Akhlaghi, A., Kanani, M., Pazoki, A., & Ghaffari, M. H. (2021). Extended transition milk feeding for 3 weeks improves growth performance and reduces the susceptibility to diarrhea in newborn female Holstein calves. Animal, 15(3), 100151.