SYGDOM REDUCERER KRAFTFODERINDTAGET

Når kalve bliver syge, falder deres indtag af kraftfoder. Mælkeindtaget kan også falde, men oftest mindre end kraftfoder og hø-indtaget. Det er måske ikke forbavsende, men alligevel måske noget det er nødvendigt at tillægge lidt mere betydning, end tilfældet er i dag. For hvor mange besætninger går egentlig ind og forlænger mælkefodringsperioden hos kalve, som bliveR ramt af sygdom under fravænning?

Men altså, det her er vigtigt! Et hold kalve som bliver ramt af lungebetændelse i mælkefodringsperioden vil reducere deres indtag af kraftfoder og derved blive forsinket i forhold til, hvornår de kan optage tilstrækkelig energi til at kunne ernæres ved kraftfoder alene. Dette kan for eksempel være godt at have in mente, hvis man har kalve gående ved en sutteautomat, hvor det er relativt let at gå ind og forlænge mælkefodringsperioden nogle dage, ved kalve som har et tilfælde af sygdom.

Det kan også være relevant at huske i en gruppe af kalve, hvor det vil være meget hensigtsmæssigt at forlænge mælkefodringsperioden, hvis kalvene i gruppen udvikler sygdom. Især er det vigtigt at gøre, hvis det var planlagt at kalvene skulle fravænnes umiddelbart samtidig med et pludseligt sygdomsudbrud.

af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen.

Revideret af agronom og ph.d Mogens Vestergaard

30. december 2021

Sygdom reducerer kraftfoderindtaget

I et studium med tyrekalve udført i Schweiz af Roth et al. (2009) blev effekten af, at fravænne kalve efter deres kraftfoderindtag, studeret. Der indgik 47 tyrekalve fra 31 forskellige besætninger i studiet. Kalvene havde en gennemsnitlig alder ved indgang på 30,1 dage (± 1,5 dage). Kalvene gik i samme dybstrøelsesboks og havde 2 m2 pr kalv. Kalvene blev fodret via en sutte- og kraftfoderautomat. Kalvene blev enten fravænnet efter alder, eller fravænnet efter hvor meget kraftfoder de indtog. Kalvene som blev fravænnet efter alder fik 6 L mælk fra ankomst til de var 8 uger. Herefter blev mælken gradvis reduceret fra kalvene var 8 uger og ophørte, da kalvene var 12 uger. De kalve, som fik en kraftfoder-afhængig fravænning, fik en mælketildeling afhængig af kraftfoderindtaget over de forrige 4 dage. Når en kalv indtog mere end 700 g kraftfoder pr dag i 4 dage, blev mælkemængden nedsat første gang. Herefter blev mælketildelingen hver dag beregnet ud fra kraftfoderindtaget de foregående fire dage. Når kalven indtog 2000 g kraftfoder pr dag i 4 dage, blev mælketildelingen afsluttet. Hvis kraftfoderindtaget faldt, steg mælketildelingen igen. Kalvenes temperatur blev målt på tungen via et termometer som var indsat i sutten. Kalvene havde feber, når temperaturen på tungen var over 39,5 °C. Kalvene blev derudover sundhedsscoret hver dag.

Kalvene i studiet havde feber i mere end 40 % af dagene og 49 % af kalvene blev behandlet med antibiotika i løbet af studiet. Studiet viste, at der var et faldende kraftfoderindtag ved øget sygdomsforekomst og jo flere dage kalvene havde feber, jo lavere kraftfoderindtag havde de. Derudover var der en sammenhæng mellem antal dage med feber og antallet af dage, indtil kalvene indtog 2000 g kraftfoder.

På baggrund af Roth et al. (2009) kan man derfor udlede, at en sygdomsperiode for en mælkefodret kalv vil nedsætte indtaget af kraftfoder og derved forsinke udviklingen af vommen og kapaciteten for indtaget af kraftfoder.

Sygdomsforekomsten er derfor af stor betydning for, hvornår kalven indtager tilstrækkeligt med kraftfoder til, at den kan fravænnes, og tager man mælken fra en syg kalv, er der stor risiko for, at den sulter med deraf følgende negative konsekvenser.

Et andet vigtigt resultat af studiet var, at der IKKE var en sammenhæng mellem mælkeindtaget (når kalvene får lave mælkemængder - her 6 L pr dag) og kalvenes sundhedsstatus. Forskergruppen forklarer:

”Decreases in milk consumption are not suitable to assess health status because the amount of milk provided is consumed even by a calf with poor health status. Therefore, using reduced milk consumption measures to screen for ill calves would identify these animals much too late.”

Dette fund er i overensstemmelse med resultaterne af et studie af Knauer et al. (2017), som også fandt, at syge kalve ikke reducerer deres indtag af mælk meget, men i stedet har langsommere drikkehastighed og et reduceret antal besøg til sutteautomaten, hvor de ikke havde tilladelse til at få mælk (dvs. den daglige ration var drukket). Forskergruppen fandt, at kalve, som fik diarré, drak langsommere tre dage før diarré tilstand blev diagnosticeret og vedblev at drikke langsomt de følgende 10 dage efter de blev diagnosticeret. Til sammenligning drak kalve diagnosticeret med luftvejslidelser kun langsommere den dag, de blev diagnosticeret. Syge kalve drak omkring 500 ml pr dag mindre i de 20 dage, der omgav deres sygdomstilfælde. Kalve med diarré havde de mest markante og vedvarende ændringer i drikkeadfærd.

Disse konklusioner er fremkommet på baggrund af et studium af 1052 kalve fra 10 forskellige besætninger i Minnesota og Virginia. Kalvene fik minimum 875 g mælkepulver pr dag. Et sygdomstilfælde blev diagnosticeret af kalvepasserene og var derfor subjektiv. Det var på forhånd forsøgt at standardisere sygdomsdefinitionerne ved at gennemgå Wisconsin health scoring systemet i besætningerne. Kalvenes mælkeindtag, drikkehastighed og antallet af besøg i mælkeautomaten (både hvor kalvene fik mælk og hvor de ikke fik mælk) blev registreret. 63 % af kalvene i studiet blev behandlet i løbet af mælkefodringsperioden.

Kildehenvisning

Knauer, W. A., Godden, S. M., Dietrich, A., & James, R. E. (2017). The association between daily average feeding behaviors and morbidity in automatically fed group-housed preweaned dairy calves. Journal of dairy science, 100(7), 5642-5652.

Roth, B. A., Keil, N. M., Gygax, L., & Hillmann, E. (2009). Influence of weaning method on health status and rumen development in dairy calves. Journal of dairy science, 92(2), 645-656.