VURDERING AF RÅMÆLKSHÅNDTERING PÅ BESÆTNINGSNIVEAU

Manglende passiv immunisering er historisk defineret ved et IgG indhold i blodet på mindre end 10 g/L. Nyere anbefalinger går væk fra én grænseværdi og klassificerer i stedet kalvene i ’transfer of passive immunity’ kategorier efter indholdet af IgG i blodet; excellent, good, fair, poor.

Råmælk med et indhold af ≥ 50 g IgG/L anses som værende god. På besætningsniveau bør 90 % af råmælken have en brix% over 22.

Kalve skal have mellem 150-200 g IgG for at opnå et IgG indhold i blodet på mere end 10 g/L. Typisk vil det svare til, at kalven skal have en råmælksmængde svarende til 10 -12 % af kropsvægten (når der er ≥ 50 g IgG/L). Hvis man vil opnå de nye, højere standarder, skal kalven have mellem 300 til 400 g IgG afhængig af, om den fodres en eller to gange.

Vurdering af en besætnings råmælkshåndtering bør inkludere blodprøver fra mindst 10 kalve i alderen 1-7 dage. 90 % af kalvene skal have mere end 10 g IgG/L, hvilket svarer til en brix% på mere end 8,4 eller et Serum total protein indhold på mere end 5,2 g/gl.

Blodprøver behøver ikke blive centrifugeret, men kan koagulere af sig selv uden at påvirke målingen af serum total protein eller brix.

af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen

25. oktober 2022

Hvad er 'failure of passive transfer' (FPT)?

Tidligere, har der i litteraturen været generel enighed om, at failure of passive transfer (FPT) var defineret ved et IgG indhold i blodet hos kalve på mindre end 10 g/L, når de blev testet på 2. til 3. levedøgn (Godden et al., 2019, Lombard et al, 2020, Donovan et al., 1998).

I 2020 blev nyere retningslinjer for vurdering af den passive immunisering hos kalve dog foreslået.

Nye anbefalinger til vurdering af passiv immunisering af kalve

Et hold førende forskere publicerede i 2020 en artikel, hvor de foreslog, at man klassificerer kalvene i fire kategorier i forhold til deres optag af antistoffer. Tesen bag de fire kategorier var, at jo flere antistoffer kalven optager, jo bedre er det for den og jo lavere vil risikoen for sygdom og død være.

De 4 kategorier er defineret af forfatterne baseret på:

1) Resultater fra videnskabelige undersøgelser,

2) Personlige erfaringer/viden

3) Brugbarhed for besætningerne

Se siden

Nye eller gamle standarder?

for yderligere information om, hvilke forbedringrt man kan forvente i kalvenes sygdomsforekomst og dødelighed, hvis man optimerer råmælkshåndteringen efter de nye standarder.

The golden standard for måling af passiv immunisering

The golden standard til bestemmelse af IgG indholdet i blodet fra en kalv er radial immunodiffusion (RID) (Godden et al., 2019). Desværre er RID omkostningsfuld og kræver, at prøven indsendes til et laboratorium. Derfor bruger man i praksis andre metoder til vurdering af en kalvs antistofoptag, primært måling af total protein i serum (STP) via et refraktometer eller ved bestemmelse af brix%. Disse to metoder er indirekte, fordi de ikke måler på det specifikke parameter, man er interesseret i at bestemme.

Både bestemmelse af total protein i serum og brix% er stærkt korreleret med IgG indholdet de første 9 dage efter fødsel (Buczinski et al., 2018, Wilm et al., 2018). Jo ældre kalvene bliver, jo større en andel af proteinindholdet i blodet udgøres af albumin i stedet for antistoffer og derfor vil korrelationen falde, når kalven er mere end 10 dage (Pardon et al., 2018 og Wilm et al., 2018)

Hvor meget IgG skal kalven indtage for at blive tilstrækkeligt immuniseret?

Når målet er > 10 g IgG/L skal kalven indtage mellem 150-200 g IgG (Godden, 2008).

Når målet er > 25 g IgG skal kalven indtage 300 g (én fodring) eller 400 g (flere fodringer).

Disse anbefalinger er baseret på en undersøgelse af 2360 kviekalve, hvoraf 705 af kalvene havde et indhold af IgG i blodet på > 25 g/L og på denne baggrund forslår Lombard et al. (2020), at kalvene skal have følgende IgG tildelinger for at komme i Excellent TPI kategori:

Ved 1 gang fodring: Kalven skal have 300 g IgG indenfor 2 timer af fødsel

Ved 2 gange fodring: Kalven skal have 400 g IgG indenfor 24 timer af fødsel

Kalvespecifikke faktorer med betydning for optaget af antistoffer

Uanset hvor mange antistoffer der er i den råmælk kalven får, vil der være nogle kalvespecifikke forhold som påvirker optaget over tarmvæggen. Følgende kalvespecifikke forhold påvirker kalvens optaget af råmælk og er refereret i Godden et al., (2019):

Alder
- Kalvens optag er størst indenfor de første få timer af fødsel. Jo længere der går fra fødsel, jo lavere bliver kalvens optag
Bakterieindhold i råmælken
- Bakterier binder sig til antistofferne og forhindrer derved optaget over tarmvæggen. Råmælk med et højt bakterieindhold vil derfor medføre et lavere optag af antistoffer.
Metabolisk acidose
- Fødselsbesvær medfører metabolisk acidose hos kalven, og kalve med metabolisk acidose har et lavere optag af antistoffer.
Kuldestress
- Kuldestress medfører et lavere optag af antistoffer

Har man en kalv der er født om natten og derfor ikke har fået råmælk indenfor de første timer af fødsel, må man kompensere for dette forhold ved at sikre et højt indhold af antistoffer i den tildelte råmælk (her skal man nok et stykke over 22 brix%) og sørge for, at kalven ikke fryser i perioden efter råmælkstildelingen.

Hvor meget IgG er der i råmælk?

Indholdet af IgG i 1. udmalkning af råmælk ligger typisk omkring 74 g/L, men varierer mellem 24,9 til 130,2 g/L (Godden et al., 2019). Jo længere tid der er gået fra kælvning til koen bliver malket, jo lavere er indholdet af IgG. Læs mere om indholdet af IgG i råmælk på siden

Brixmåling af råmælk

Generelt anses råmælk med et indhold af IgG på mere end 50 g/L, som værende af god kvalitet (Godden et al., 2019, Lombard et al., 2020). Godden et al. (2019) anbefaler, at man på besætningsniveau skal sigte efter, at 90 % af råmælken har en brix ≥ 22%.

Anbefalingen om, at ”god” råmælk indeholder 50 g/L kommer under den forudsætning, at man kan tildele kalven 3 – 4 L råmælk på én gang. 3 L råmælk vil således give kalven et indtag på 150 g IgG og 4 L råmælk vil give kalven et indtag på 200 g IgG.

Men hvad så hvis man giver råmælken med en sutteflaske og kalven ikke vil tage mere end 2,5 L? Tja, så får kalven ikke mere end 125 g IgG og det er ikke sikkert, at det er tilstrækkeligt til at opnå et indhold af IgG i blodet på mere end 10 g/L. Læs mere om hvad det betyder, om man giver råmælk med en sut eller sonde her:

Råmælk – sut eller sonde?

Hvor stor en andel af besætningens kalve skal være tilstrækkeligt immuniserede, før det er godt nok?

En besætnings råmælkshåndtering vurderes ved at tage blodprøver fra kalvene og måle serum total protein (STP) eller bestemme brix% af serum. Man kan selvfølgelig også måle IgG direkte, det er bare ret dyrt og kræver, at prøverne sendes ind til et laboratorium.

De gamle anbefalinger

Tidligere anbefalede man, at 90 % af kalvene skulle have et IgG indhold i blodet på mere end 10 g/L før råmælkshåndteringen blev anset for tilstrækkelig (Godden et al., 2019). Dette svarer til, at 90 % af kalvene skulle have en serum brix% på ≥ 8,4 eller et total serum protein indhold på ≥ 5,2 g/dL.

Der er ikke konsensus i litteraturen om, hvilket cut-off der skal anvendes ved Brix% eller STP, jævnfør Buczinski et al., 2018. Forskellige studier finder forskellige cut-offs selvom de alle bruger IgG indhold på ≥ 10 g IgG i blodet som tærskelværdi.

I studiet af Godden et al. (2019) og Lombard et al. (2020) præsenteres nye retningslinjer for vurdering af råmælkshåndtering i praksis. De nye retningslinjer fremgår af nedenstående tabel som er gengivet fra Lombard et al., (2020):

Data er baseret på målinger af kalve, som er testet ved gennemsnitlig 2,9 dage efter fødsel (SD = 1,5 dage) (Lombard et al., 2020).

Vurdering af den passive immunisering er en vurdering af den generelle pasningsstandard

En kalv med et højt antistofindhold i blodet har udover antistofferne også haft glæde af non-immunoglobulin immun faktorer, højt næringsindtag, væskeindtag og varme – alle faktorer som har betydning for kalvens morbiditet og mortalitet. Derfor vil man igennem vurdering af den passive overførsel af antistoffer også kunne vurdere kalvens pasningsstandard i det første døgn efter fødsel (Lombard et al., 2020).

Hvor gamle skal kalvene være, når de blodprøves?

Det afhænger af, om man måler på IgG eller STP (Wilm et al., 2018). Hvis man måler på IgG, skal man udtage blodprøven på kalvens 1-3 levedøgn (Wilm et al., 2018 og Cantor et al., 2022). Måler man derimod på STP kan man udtage blodprøven på kalvens 1-4 levedøgn (r2 = 0,88) eller på dag 5-9 (r2 = 0,80) (Wilm et al., 2018)

Det maksimale indhold af antistoffer ses 24-36 timer efter kalvens fødsel, hvorefter indholdet af IgG i blodet falder (Refereret i Wilm et al., 2018). Kalvene kan først testes 24 timer efter råmælksfodringen, når alle antistofferne er optaget.

IgG er kun retvisende de første 1-3 dage

Måler man på kalvens IgG indhold i blodet, må man regne med, at indholdet falder med 0,7 g/L pr dag. Derfor får man den mest præcise måling, hvis man tester kalven indenfor de første 3 levedøgn. Dette ved vi fra et canadisk studium af Wilm et al., (2018). I studiet blev det undersøgt, hvordan indholdet af IgG og STP forandrede sig i løbet af de første 10 dage efter fødsel hos 11 kalve, alle med et indhold af IgG på mere end 10 g/L 24 timer efter fødsel. Kalvene fik taget 11 blodprøver fra fødsel til dag 10, hvor STP og IgG indholdet blev bestemt.

Studiet viste, at indholdet af IgG i kalvenes blod var faldende fra dag 1 til dag 10. De første tre levedøgn var der ikke et stort fald i indholdet af IgG i blodet i forhold til på dag 1. På dag to var IgG indholdet i blodet faldet til 92,4 % af indholdet på dag 1 men på dag 7, var indholdet faldet til 76,5 %. Det betyder derfor en hel del for evaluering af kalvens optag af antistoffer, om man tester indholdet af IgG i blodet på dag 1 eller på dag 7.

Cantor et al. (2022) har i et studium af 196 kalve vist, at kalve ikke bør testes senere end 3. levedøgn og bekræfter derved resultaterne af studiet af Wilm et al. (2018). I studiet af Cantor et al. (2022) fremgår det, at hvis kalven testes på dag 7 var der 84,3 gange højere risiko for, at den blev kategoriseret i en lavere TPI kategori, end hvis den blev testet på dag 1. Studiet er dog endnu ikke publiceret og ovenstående resultater stammer fra abstractet.

STP er retvisende indenfor de første 9 levedøgn

Wilm et al. (2018) undersøgte også udviklingen i STP over tid hos de 11 kalve. I modsætning til IgG indholdet ændrede STP sig ikke i løbet af studiet. STP var højt korreleret med IgG målingen ved 24 timer efter colostrum fodring indtil dag 4 (r ≥0,88) og højt korreleret fra dag 5 til 9 (r≥0,80).

Der bliver i studiet af Wilm et al. (2018) ikke givet en biologisk forklaring på, hvorfor indholdet af STP ikke ændrer sig på trods af at IgG indholdet gør. Pardon et al (2015) giver en forklaring og beretter, at indholdet af albumin i kalvenes blod stiger i nogenlunde samme takt med, at indholdet af IgG falder.

Brix% - hvor lang tid efter fødslen er den retvisende?

Dette forhold er umiddelbart ikke blevet undersøgt i litteraturen. Det har i hvert fald ikke været muligt at finde kilder til at besvare spørgsmålet.

Dehydrerede og syge kalve kan ikke testes

Dehydrerede og syge kalve kan have et forhøjet STP og Brix% og bør derfor ikke testes (Buzcinski et al., 2018). Dette gælder uanset hvilken test man bruger til at estimere antistofoptaget.

Kan blodprøven koagulere selv, eller skal den centrifugeres?

Det har et canadisk forskerteam undersøgt i et studium fra 2006 (Wallace et al., 2006). Der blev udtaget to blodprøver fra 234 kalve mellem 1-7 dage. Den ene prøve blev centrifugeret, mens den anden prøve fik lov til at koagulere af sig selv. Derefter blev total protein (TP) målt vha. et refraktometer. I de centrifugerede prøver var den gennemsnitlige TP 5,5 g/dL og varierede fra 3,9 til 8,1 g/dL. I de ucentrifugerede prøver var det gennemsnitlige TP 5,4 g/dL og varierede fra 3,7 til 7,8 g/dL – altså lige en spids lavere.

Spearman rank korrelations koefficienten mellem TP i de centrifugerede og de ucentrifugerede blodprøver blev beregnet til 0,95 og viste derved, at der er en god korrelation mellem TP i serum fra centrifugerede og u-centrifugerede prøver. Derudover blev det beregnet vha. en Fisher’s exact test om der var statistisk signifikant forskel på, om de centrifugerede prøver versus de ucentrifugerede prøver ville blive klassificeret som enten manglende immunisering eller tilstrækkelig immunisering (cut-off 5,0 g/dL). Testen viste, at der ikke var forskel mellem de centrifugerede versus de u-centrifugerede prøver i forhold til, om prøven ville blive klassificeret som tilstrækkelig eller utilstrækkelig immunisering (p=0,53).

På baggrund af studiet af Wallace et al. (2006) konkluderer Godden i artiklen ”Colostrum management for dairy calves” at man kan bruge prøver, som er koaguleret af sig selv.

Et praktisk råd, som kan forbedre ens oplevelse af at bruge ucentrifugerede prøver, er at fjerne blodkoaglet med et pincet inden man udtager serum til måling.

Bestemmelse af immunisering af STP og Brix% kan ikke bruges på enkeltdyrsniveau!

STP og Brix% er stærkt korreleret med IgG indholdet i kalvens blod. For eksempel forklarer STP (serum total protein) 80,66 % af variationen i IgG indholdet i kalvens blod (Lopez et al., 2021).

Korrelationen mellem IgG indhold og %Brix er også høj, men varierer lidt fra studie til studie:

r= 0,64 (Chigerqw et al., 2008)

r = 0,71 (Bielmann et al., 2010)

r=0,75 /Quigley et al., 2013)

Refereret i Morril et al. (2015)

Korrelationen er dog ikke så stærkt, at den kan bruges på enkeltdyrsniveau (Godden, 2008). Derfor kan man altså ikke bruge målingerne til at sige noget om den enkelte kalv!

Kildehenvisninger

Buczinski, S., Gicquel, E., Fecteau, G., Takwoingi, Y., Chigerwe, M., & Vandeweerd, J. M. (2018). Systematic review and meta‐analysis of diagnostic accuracy of serum refractometry and brix refractometry for the diagnosis of inadequate transfer of passive immunity in calves. Journal of veterinary internal medicine, 32(1), 474-483.

Cantor, McCarthy Lopez, Gaide, Steele, Renaud 2022. Re-evaluating calf passive immunity status: what is the maximum sampling age for IgG guidelines?

Foster, D. M., Smith, G. W., Sanner, T. R., & Busso, G. V. (2006). Serum IgG and total protein concentrations in dairy calves fed two colostrum replacement products. Journal of the American Veterinary Medical Association, 229(8), 1282-1285.

Godden, S. (2008). Colostrum management for dairy calves. Veterinary Clinics of North America: Food Animal Practice, 24(1), 19-39.

Lombard, J., Urie, N., Garry, F., Godden, S., Quigley, J., Earleywine, T., ... & Sterner, K. (2020). Consensus recommendations on calf-and herd-level passive immunity in dairy calves in the United States. Journal of dairy science, 103(8), 7611-7624.

Morrill, K. M., Robertson, K. E., Spring, M. M., Robinson, A. L., & Tyler, H. D. (2015). Validating a refractometer to evaluate immunoglobulin G concentration in Jersey colostrum and the effect of multiple freeze–thaw cycles on evaluating colostrum quality. Journal of dairy science, 98(1), 595-601.

Pardon et al., 2015: Prediction of respiratory disease and diarrhea in veal calves based on immunoglobulin levels and the serostatus for respiratory pathogens measured at arrival

Urie, N. J., Lombard, J. E., Shivley, C. B., Kopral, C. A., Adams, A. E., Earleywine, T. J., ... & Garry, F. B. (2018). Preweaned heifer management on US dairy operations: Part V. Factors associated with morbidity and mortality in preweaned dairy heifer calves. Journal of dairy science, 101(10), 9229-9244.

Wallace, M. M., Jarvie, B. D., Perkins, N. R., & Leslie, K. E. (2006). A comparison of serum harvesting methods and type of refractometer for determining total solids to estimate failure of passive transfer in calves. The Canadian Veterinary Journal, 47(6), 573.