ER EN KRAFTIG ELLER EN GRADVIS REDUKTION I MÆLKETILDELINGEN BEDST FOR KALVEN?

Kalvens mælkeration bør ikke reduceres hurtigere, end kalven kan øge sit kraftfoderindtag tilsvarende. MEN - for at motivere kalven til et øget kraftfoderindtag, er det dog nødvendigt, at fjerne en del af mælken lidt på forkant. Men hvor meget mælk kan man fjerne på én gang? Og er der en gevinst ved, at fjerne en del mælk på én gang, så kalven ”kommer i gang” med at æde kraftfoder? Altså, kan man øge kraftfoderindtaget ved fx at fjerne 2-3 L mælk på én gang sammenlignet med en mere gradvis reduktion i mælkemængden?

1 2007 blev der publiceret to studier (Khan et al., 2007a, b), som pegede i retning af, at høj mælketildeling de første 4 uger af kalvens liv ville medføre et øget kraftfoderindtaget efter en delvis nedtrapning af mælk, sammenlignet med kalven som fik en ’konventionel,’ restriktiv mælkefodring. I disse studier fik kalvene Holstein mælk svarende til 20 % af deres kropsvægt i de første fire leveuger, hvorefter mælkerationen blev reduceret til 10 % af kropsvægten over 5 dage (STEP). På trods af denne kraftige reduktion i mælketildelingen (set i lyset af kalvenes alder og mælkeindtag) viste studiet, at denne mælkefodringsstrategi medførte et højere indtag af kraftfoder sammenlignet med kalve, som blev fodret restriktivt.

Sammenholdt med, at flere studier kan påvise en positiv effekt af en høj tilvækst i mælkefodringsperioden på kalvenes senere produktivitet som ko, virker det som en god idé at fokusere på en høj tilvækst i mælkefodringsperioden. For at spare på udgifterne til mælkefodringen virker det også fornuftigt, at sikre kalven rigeligt med mælk i den første periode af livet (hvor den ikke kan få næring fra kraftfoder), og derefter skrue ned for mælken i takt med, at kalvens evne til at ernæres af kraftfoder udvikles.

Khan et al. (2007, b) viste en gavnlig effekt af at reducere mælketildelingen fra 20 % til 10 % af kropsvægten i løbet af 5 dage, sammenlignet med restriktivt fodret kalve. Der indgik ikke en gruppe af kalve, som fik en mere gradvis reduktion i mælk. Men hvad nu hvis Khan et al. (2007a, b) havde medtaget en gruppe af kalve, som fik en mere gradvis mælkereduktion, ville de så have klaret sig endnu bedre end STEP kalvene? Eller er det øgede kraftfoderindtag hos STEP kalvene et resultat af den kraftige (50 %) reduktion i mælketildelingen midt i mælkefodringsperioden?

En gennemgang af litteraturen peger i retning af, at hvis Khan et al. (2007a, b) havde medtaget en gruppe af kalve, som var blev fravænnet mere gradvist, så ville de nok have kunnet vise en endnu mere imponerende effekt af, at øge mælketildelingen i den første del af mælkefodringsperioden sammenlignet med restriktivt fodrede kalve.

af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen.

Revideret af agronom og ph.d Mogens Vestergaard

23. januar 2022

STEP fravænning introduceret af

Khan et al. (2007a, b)

Lad os starte med at se på, hvad det var Khan et al. fandt, i 2007.

STEP fravænning blev introduceret i 2007, hvor der blev publiceret to studier, hvori STEP mælkefodring blev sammenlignet med restriktiv mælkefodring. Det ene studium indeholdte 40 kviekalve (Khan et al., 2007a), mens det efterfølgende studium indeholdte 40 tyrekalve (Khan et al. 2007b).

I det følgende gennemgås resultaterne fra Khan et al. (2007b) – altså studiet med tyrekalve - som har set på, hvad effekten var af, at give meget Holstein mælk (20% af kropsvægten ⁓ 9,24 L pr dag) i de første 23 dage i forhold til, at give mindre mælk (10 % af kropsvægten ⁓ 4,41 L pr dag) de første 23 dage. STEP kalvene (n=20) fik den høje mælketildeling fra de var 4 til 23 dage, hvorefter mælkerationen blev reduceret fra dag 24 til dag 28 til 10 % af kropsvægten (⁓ 6,08 L) efter en gradvis nedtrapning over de 5 dage. Denne mælkemængde fik kalvene indtil dag 45, hvor mælken gradvist blev fjernet og på dag 50 fik kalvene ikke længere mælk, jævnfør den blå kurve på nedenstående figur.

Den anden gruppe af kalve (den orange kurve på ovenstående figur) fik mælk svarende til 10 % af deres kropsvægt igennem hele mælkefodringsperioden (gennemsnitlig 5,17 L dagligt) indtil dag 45, hvor mælken gradvist blev nedtrappet indtil fravænning på dag 50. Begge grupper af kalve fik altså 10 % af deres kropsvægt i mælk fra dag 30 til 45, men eftersom STEP kalvene var tungere end de restriktivt fodrede kalve, fik de mere mælk.

Studiet viste, at STEP kalvene havde et højere kraftfoderindtag (dag 29 til 43), efter de blev trappet ned i mælk første gang, sammenlignet med de kalve, som fik en lav mælkemængde igennem hele mælkefodringsperioden (996 g kraftfoder pr dag vs. 705 g kraftfoder pr dag). STEP kalvene havde også et højere kraftfoderindtag efter fravænning fra dag 50 til 63, end gruppen af kalve som fik den lave mælketildeling (2087 vs. 1534 g kraftfoder pr dag). Som følge af det øgede kraftfoderindtag, havde STEP kalvene også en højere tilvækst fra dag 29 til 49 end de øvrige kalve, efter de blev reduceret i mælk (699 vs. 595 g pr dag) og også efter fravænning fra dag 50 til 63 (627 vs. 482 gram pr dag).

Khan et al. (2007 a og b) viste således en positiv effekt af en høj mælketildeling og en efterfølgende kraftig reduktion i mælketildelingen over få dage, på kalvenes kraftfoderindtag.

Spørgsmålet er nu, om det øgede kraftfoderindtag er som følge af det øgede energiindtag først i mælkefodringsperioden, eller om der er den metode, der anvendes til at reducere mælketildelingen, der giver det øgede kraftfoderindtag? For er det egentlig en god idé, at reducere mælkemængden så meget på én gang?

Skal man svare på ovenstående spørgsmål ud fra de øvrige sammendrag på videnomkalve.dk, så er svaret helt sikkert NEJ. Det er ikke en god idé at fjerne 50 % af mælken over 5 dage – og slet ikke fra kalve som KUN er 23 dage gamle!

1 L Holstein mælk svarer til 250 g kraftfoder

Når der fjernes 1 L Holstein mælk (2,8 MJ ME) fra en kalv, skal den som kompensation kunne æde ca. 250 g kraftfoder (12,9 MJ ME pr kg, 89 % tørstof). Det betyder, at kalvene i studiet af Khan et al. (2007b) skal øge deres kraftfoderindtag med ca. 1000 g kraftfoder i løbet af 5 dage – og det har de ikke en ærlig chance for at kunne! Husk på, at kalve som tommelfinger regel kun er i stand til at fordoble deres kraftfoderindtag hver uge – og kun hvis de fodres meget restriktivt (læs sammendraget om alderens betydning for indtaget af kraftfoder).

Heldigvis behøver vi ikke holde os til de generelle principper om kalves evne til at øge kraftfoderindtaget, når mælkerationen reduceres. Der er lavet flere, ret gode studier, som undersøger effekten af STEP fravænning (dvs. en kraftig reduktion i mælketildelingen midt i mælkefodringsperioden) sammenlignet med forskellige andre mælkefodringsstrategier.

Formålet med dette sammendrag er at undersøge, om der er fordele ved at lave en kraftig reduktion i mælketildelingen midt i mælkefodringsperioden, eller om det er bedre at reducere mælketildelingen mere gradvist.

Ad libitum mælkefodring de første 5 uger og nedtrapning over to uger virker godt

En tysk forskergruppe (Schäff et al., 2016) har set på effekten af at fodre med ad libitum mælk i kalvens første 5 leveuger på tilvæksten og kraftfoderindtaget, sammenlignet med en gruppe af kalve som fik 6 L mælk pr dag i samme periode (750 g mælkeerstatning pr dag). Der indgik 28 kalve i studiet (5 Holstein og 23 Holstein x Charolais krydsninger; 19 tyre og 9 kvier). Kalvene blev inddelt i to grupper: ADLIB som fik ad libitum mælk de første 5 uger og derefter nedtrapning til 6 L over to uger, således kalvene fik 6 L på dag 49. RES kalvene fik 6 L mælk pr dag igennem hele studiet. Kalvene fik mælkeerstatning med 100 % mælkeprotein (20 % protein og 18 % fedt) opblandet til 12,5 % tørstof og blev fodret fra en sutteautomat, jævnfør nedenstående figur:

Som det ses af figur B, så er der ikke statistisk signifikant forskel på indtaget af kraftfoder mellem de to grupper af kalve. I 8. leveuge var der en tendens til (p < 0,1) at ADLIB kalvene havde et højere kraftfoderindtag end de restriktivt fodrede kalv. Studiet blev afsluttet efter uge 8, men i en anden publikation over samme forsøg (Schäff et al., 2018) blev kraftfoderindtaget fulgt indtil uge 9, og her var der ikke forskel mellem grupperne i kraftfoderindtaget i 9. leveuge.

Schäff et al. (2016) viser således en mælkefodringsmetode, hvor der sikres et højt mælkeindtag de første 5 uger af kalvenes liv, UDEN at det medfører en negativ effekt på kalvenes evne til at ernære sig af kraftfoder i 8. leveuge. Det er ikke muligt at vurdere, om denne metode (med den gradvise reduktion fra de høje mælkemængder) er bedre end Khan et al. (2007)’s bratte reduktion, men studiet er i hvert fald med her som et alternativ.

12 L Holstein mælk pr dag og reduktion til 6 L over 5 dage virker ikke

Benetton et al. (2019) har lavet et studium, hvor 16 kalve fik et højt mælkefodringsniveau (12 L mælk pr dag) de første 30 dage og derefter fik halveret deres mælketildeling til 6 L mælk pr dag ved at nedtrappe mælkemængden over 5 dage. Halvdelen af kalvene (n= 16) blev fravænnet efter alder, mens den anden halvdel blev fravænnet efter, hvor meget kraftfoder de indtog (n=16). Kalvene, som blev fravænnet efter alder, fik deres mælkeration reduceret fra 12 L pr dag til 6 L pr dag over 5 dage fra dag 30 til 35. Herefter fik kalvene 6 L mælk pr dag indtil dag 63. Fra dag 64 til 70 blev mælken gradvist nedtrappet, jævnfør nedenstående figur. Kalvene fik pasteuriseret Holstein mælk.

Studiet viste, at kalvene ikke klarer sig tilfredsstillende efter nedtrapningen af mælk ved dag 30: Fra dag 0 til 30 havde kalvene fravænnet efter alder (se kurven) en daglig tilvækst på 950 g/dag. I de efterfølgende 38 dage, fra dag 31 til 69, havde kalvene en tilvækst på 540 g pr dag, hvilket ingenlunde er imponerende set i forhold til kalvenes alder og størrelse. Årsagen ligger i, at kalvene i perioden fra dag 31 til 69 som gennemsnit ikke indtog mere end 490 g kraftfoder pr dag. Kalvene var altså kun i stand til at opretholde 57 % af deres tilvækst i forhold til perioden fra dag 0-30 på trods at, at der er tale om en periode på 38 dage! Af publikationens figurer (som der ikke er tilladelse til at gengive her) ses, at kalvenes kropsvægt var uændret fra uge 4 til uge 6, og at der først var en stigende kropsvægt efter uge 6. Dette er sandsynligvis forårsaget af, at kalvene ikke var i stand til at øge deres kraftfoderindtag tilstrækkeligt i forbindelse med den kraftige reduktion i mælkemængden fra dag 30.

En reduktion på dag 21 fra 7,5 L Holstein mælk til 4 L er for kraftig

Et Iransk forskerteam (Zahmatkesh et al., 2018) har set på effekten af, hvornår i mælkefodringsperioden og hvor kraftigt kalvene reduceres i mælk ved at lave tre fravænningsprotokoller efter step metoden (STEP1, STEP2 og STEP3), jævnfør følgende figurer:

Der indgik 60 Holstein kviekalve og de blev fodret med Holstein mælk.

Kalvene blev fulgt til inseminering, men det der er mest interessant i denne sammenhæng er, hvad der skete med kalvene, da de oplevede den første reduktion i mælketildelingen, hvilket skete ved 21 dage. STEP1 og STEP2 kalvene blev reduceret fra 7,5 til 6 L mælk, dvs. 1,5 L i modsætningen til STEP3 kalvene, som blev reduceret fra 7,5 til 4 L mælk pr dag.

Zahmatkesh et al. (2018) konkluderer, at en reduktion i mælketildelingen fra 7,5 til 4 L mælk pr dag ved tre uger gamle kalve, var for kraftig en reduktion i forhold til de øvrige grupper. Kalvene var ikke i stand til at kompensere for det manglende energiindtag fra mælk, ved at øge kraftfoderoptaget tilsvarende. STEP3 kalvene havde fra dag 22 til 42 et energiindtag på 20,7 MJ ME/dag, hvilket var lavere end energiindtaget for STEP1 (24,5 ME MJ/dag) og STEP2 (26,4 ME MJ/dag) i samme periode.

Jo mere gradvis en reduktion i mælketildelingen, jo bedre

Welboren et al. (2019) har sammenlignet tre fravænningsmetoder i et studie af 36 hollandske kalve. Alle kalvene fik ad libitum mælkefodring (semisyrnet mælkeerstatning, dvs. tilsat 0,2 % citronsyre, 17,7 MJ ME pr kg DM, 150 g/L) fra fødsel til de var 35 dage gamle. Kalvene indtog fra dag 29 til 35 10,2 ± 0,2 l mælk pr dag og der var ikke forskel mellem grupperne. De første 14 dage stod kalvene i enkeltboks, hvorefter de blev flyttet til fællesbokse med 6 kalve i hver boks. Kalvene blev fravænnet ved en af følgende tre metoder:

LIN: Ad libitum dag 3 til 35. Herefter nedtrappet til 6 L pr dag på dag 36, hvorefter mælkemængden blev lineært reduceret, så kalvene fik 2 L mælk da de var 64 dage gamle.

STEP: Ad libitum dag 3 til 35 dage. Kalvene fik 6 L mælk pr dag på dag 36 til 48, 4 L mælk fra dag 49 til 56 og 2 L mælk fra dag 57 til 63.

DYN: Ad libitum dag 3 til 35. På dag 36 blev kalvenes mælkeration reduceret til 75 % af ad libitum indtaget for den enkelte kalv fra dag 29 til 35 og denne mælkemængde blev givet de følgende 9 dage (⁓ 7,3 L/dag), på dag 45 blev mælkemængden reduceret til 50 % i 10 dage (⁓ 4,8 L/dag) og på dag 55 til 25 % i 9 dage (⁓ 2,4 L/dag).

På dag 64 fik kalvene ikke længere mælk. For lige at bidrage til det store overblik, så mistede STEP kalvene 44 % af deres tidligere energiindtag (MJ ME) på dag 36, mens LIN kalvene mistede 41 % og DYN kalvene mistede 30 %.

Studiet af Wellboren et al. (2019) viste, at der ikke var forskel i kraftfoderindtaget mellem de tre grupper af kalve under fravænning fra dag 36 til 63. LIN kalvene indtog 153 g kraftfoder pr dag mere end STEP kalvene (henholdsvis 768 og 615 g/dag), hvilket ikke er statistisk signifikant omend studiet sandsynligvis ikke har nok power til at kunne vise en statistisk signifikant forskel. Som følge af de forskellige mælkenedtrapningsmodeller fik DYN kalvene 4,6 L mælk pr dag som gennemsnit af indtaget fra dag 36 til 63, STEP kalvene fik 4,2 L pr dag og LIN kalvene fik 3,7 L pr dag.

Der var ikke forskel på kalvenes vægt ved dag 63, hvor LIN kalvene vejede 94,8 kg, STEP kalvene vejede 93,5 kg og DYN kalvene vejede 95,5 kg. På dag 84, tre uger efter fravænning, vejede DYN kalvene mere end LIN, som igen vejede mere end STEP kalvene (henholdsvis 123,5 kg, 120,4 kg og 116,6 kg) (p=0,052). Derfor synes DYN kalvene, at have klaret overgangen til fast foder bedre, end de øvrige grupper af kalve.

Forskergruppen bag studiet konkluderer, at jo mere gradvis man kan fjerne mælken fra kalvene, jo bedre er de i stand til at kompensere, ved at øge kraftfoderindtaget.

Indholdet af NEFA som indikator på fedtmobilisering

Wellboren et al. (2019) målte endvidere indholdet af NEFA i kalvenes blod i løbet af forsøget, idet et stigende indhold af NEFA i blodet indikerer fedtmobilisering som følge af manglende energiindtag. Målingerne viste følgende: ”At day 63, STEP calves were mobilizing more fat compared to LIN and DYN calves indicating that these animals experienced more difficulties in adjusting to a solid feed diet.”

Resultaterne af Wellboren et al. (2019) peger således i retning af, at kalve klarer sig bedst, når mælkerationen reduceres gradvist, og fravænningen strækkes ud over flere dage.

Hvad konkluderer forskerteamt bag Wellboren et al. (2019) publikationen?

Forskerteamet bag Wellboren et al. (2019) publikationen konkluderer, at små og gradvise reduktioner i mælketildelingen er bedre for kalve, som fodres med ad libitum mælk. Med deres egne ord angiver de:

”Our results suggest that a DYN weaning method leads to better growth performance of ad libitum milk fed calves postweaning (…) The current study compared a gradual to a step-down scheme and found that a LIN weaning is even better than STEP weaning. (…) Suggesting that the ad libitum milk fed calves can better cope a small and continuous shift toward solid feed than abrupt or drastic changes being used for weaning.”

I studiets hypotese fremgår det, at forskergruppen havde forventet, at STEP metoden var bedre end LIN metoden

”We hypothesized that ad libitum fed calves would perform better at weaning and post-weaning when weaned using a step-down method compared with a linear drop method”.

Resultaterne af studiet kunne dog ikke bekræfte denne hypotese og i konklusionen slår forskergruppen følgende fast:

”the transition from a liquid to a solid feed diet should be as gradual as possible”

Jo mere gradvist man kan fjerne mælken, jo bedre er det for kalven

Formålet med dette sammendrag var at undersøge, om der var en positiv effekt af at fjerne mælken i ”ryk” på kraftfoderindtaget, a la nedtrapningen anvendt i Kahn et al. (2007a og b). Efterfølgende studier har dog vist, at der ikke er en positiv effekt af at fjerne mælken i ryk på kraftfoderindtaget og at kalve klarer sig bedre, når mælken fjernes så gradvist som muligt.

Konklusionen er derfor som følgende:

Jo mere gradvist mælken reduceres, jo bedre er det for kalven

Ulempen er, at det kræver et højt managementsniveau i kalvestalden, at håndtere en gradvis fravænning. Læs sammendraget om

”Fravænning i praksis”

for inspiration til hvordan gradvis fravænning kan indrettes.

Kildehenvisninger

Benetton, J. B., Neave, H. W., Costa, J. H. C., Von Keyserlingk, M. A. G., & Weary, D. M. (2019). Automatic weaning based on individual solid feed intake: Effects on behavior and performance of dairy calves. Journal of dairy science, 102(6), 5475-5491

Khan, M. A., Lee, H. J., Lee, W. S., Kim, H. S., Kim, S. B., Ki, K. S., ... & Choi, Y. J. (2007a). Pre-and postweaning performance of Holstein female calves fed milk through step-down and conventional methods. Journal of dairy science, 90(2), 876-885.

Khan, M. A., Lee, H. J., Lee, W. S., Kim, H. S., Ki, K. S., Hur, T. Y., ... & Choi, Y. J. (2007b). Structural growth, rumen development, and metabolic and immune responses of Holstein male calves fed milk through step-down and conventional methods. Journal of Dairy Science, 90(7), 3376-3387.

Schäff, C. T., Gruse, J., Maciej, J., Mielenz, M., Wirthgen, E., Hoeflich, A., ... & Hammon, H. M. (2016). Effects of feeding milk replacer ad libitum or in restricted amounts for the first five weeks of life on the growth, metabolic adaptation, and immune status of newborn calves. PLoS One, 11(12), e0168974.

Schäff, C. T., Gruse, J., Maciej, J., Pfuhl, R., Zitnan, R., Rajsky, M., & Hammon, H. M. (2018). Effects of feeding unlimited amounts of milk replacer for the first 5 weeks of age on rumen and small intestinal growth and development in dairy calves. Journal of dairy science, 101(1), 783-793.

Welboren, A. C., Leal, L. N., Steele, M. A., Khan, M. A., & Martín-Tereso, J. (2019). Performance of ad libitum fed dairy calves weaned using fixed and individual methods. animal, 13(9), 1891-1898.

Zahmatkesh, D., Niazi, F., Yazdi, M. H., & Mahjoubi, E. (2018). Comparison of three different step-down feeding to weaning programmes on performance, body measurements and age at first breeding of Holstein heifers. The Journal of Agricultural Science, 156(2), 265-271.