Kuldestress

Når vi snakker om kuldestress er der primært fokus på kalvene i den første levemåned.

Nyfødte kalve har meget begrænsede fedtreserver og derfor kan de ikke mobilisere meget energi fra kroppen. Faktisk vurderer førende forskere, at nyfødte kalve kun har energi til at holde sig i live i 24 timer efter fødsel, hvis de fødes i kolde omgivelser og ikke får mælk.

Det er derfor meget vigtigt, at kalvene tørres grundigt umiddelbart efter kælving, så de ikke bruger deres begrænsede energireserver på at holde varmen.

Når kalven bliver ældre har den - forudsat en korrekt fodring - etableret et fedtlag som isolerer for varmetabet og en pels, som passer til omgivelserne. Desuden begynder kalve over tre uger at have en vis omsætning af foder i vommen, hvilket bidrager til varmeproduktionen. Ældre kalve er derfor mindre følsomme overfor lave temperaturer, end kalve under tre uger.

__________________________________________________________________________

Den thermoneutrale zone - kalve under tre uger

Den thermoneutrale zone beskriver det temperatur interval, hvor kalve ikke bruger energi på at holde varmen eller bruger energi på at komme af med varmen.

For jersey kalve under tre uger er den thermoneutrale zone 18-25 °C

For holstein kalve under tre uger er den thermoneutrale zone 15-25 °C

Den thermoneutrale zone - kalve over tre uger

Den thermoneutrale zone for kalve over tre uger er 5- 15 °C

__________________________________________________________________________

Kalve under tre uger skal derfor have hjælp til at holde varmen, når temperaturen falder til under 15 grader (hvilket er det meste af året i Danmark).

Små kalve fryser lettere end store kalve

Små kalve har et større overfladeareal i forhold til kropsvægt og derfor taber de forholdsvis mere varme til omgivelserne end større kalve. Derfor skal jersey kalve, som typisk vejer omkring 25 kg, have mere hjælp til at holde varmen end holstein kalve.

Kalvenes ben skal være dækket af halm

Temperaturen er typisk koldest i de tidlige morgentimer og når man vurderer, om kalvene har fået nok halm, er det på dette tidspunkt man skal gøre det.

Halmen i kalvebokserne skal være "fluffy" så kalvene kan stikke benene ind under halmen og derved ligge lunt og godt.

Kalvene på nedenstående billede har fået nok halm, men det er dog tilstrækkeligt, hvis man ikke kan se dens ben, når den ligger i halmen.

Det kan være en fordel af strø om aftenen for at sikre, at halm-madrassen er bedst i løbet af natten og morgenen, hvor det er koldest.

Dækken

Dækkener til kalvene er en rigtig god løsning og det anbefales til alle kalve - både jersey, krydsninger og holstein. Jo mindre kalvene er ved fødsel, jo vigtigere er det.

Uden dækken skal kalvene bruge energi på at holde varmen - og det er energi vi hellere vil have kalven bruger på tilvækst.

Dækkenet skal sidde, så de sidste 15 cm. af bagdelen af fri af dækkenet, så dækkenet ikke bliver vådt af urin og gødning.

Varmelamper

Varmelamper kan være afgørende for overlevelsen af syge kalve i vinterperioden. Kalve med kraftig diarré får ofte våde dækkener og risikerer derfor hurtigt at blive underafkølede. For disse kalve kan ophold under en varmelampe være direkte livsreddende.

Alle kalvestalde bør derfor indrettes, så der er mulighed for at placere syge kalve under en varmelampe.

Varmestress

Når det er meget varmt (over 25 °C) begynder kalvene at bruge ekstra energi på at komme af med varmen ved at øge vejrtrækningshastigheden.

Nyere forskning har vist, at varmestress hos kviekalve kan medføre en reduceret ydelse, når kvien bliver til ko, omend disse studier er lavet i dele af verden, hvor temperaturerne er markant højere end de er i Danmark.

Varmestress forebygges ved at sørge for, at kalvene har adgang til skygge, samt at kalvestalden har tilstrækkelig ventilation, så der skabes en kølende luftstrøm over kalvenes ryg. Derudover er det vigtigt, at kalvene altid har adgang til frisk og rent drikkevand, da deres væskeindtag øges ved varme forhold.

Klip kalve

Ældre kalve, der sveder så pelsen på ryggen bliver våd, kan med fordel klippes, så de lettere kan komme af med varmen. Uklippet vil kalvene stå med våde rygge når temperaturen falder om natten, hvilket kan øge risikoen for lungebetændelse. Klip altid med hårene.

Det er dog vigtigt at sikre sig, at der ikke er tale om kondens i pelsen som følge af utilstrækkelig ventilation i stalden, for så hjælper det ikke at klippe kalvene.