Toppen af pyramiden

Bunden af pyramiden udgør fundamentet for et sundt kalveopdræt uden sygdom, mens “toppen af pyramiden” omfatter faktorer, der også påvirker kalven, men hvor effekten er mere indirekte.

Goldkomanagement spiller en central rolle for kalven, fordi goldkoens trivsel har stor betydning for, hvilke af kalvens gener der tændes og slukkes (epigenetik).

Vitaminer og mineraler er også essentielle for kalvens sundhed, men hvis kalven allerede er tilstrækkeligt forsynet, giver ekstra tilskud sjældent yderligere effekt.

Mange håber, at man kan springe det grundlæggende arbejde over og gå direkte til målet: en nem hverdag uden syge kalve ved at tilsætte et produkt i mælken og dermed få sunde og raske kalve uden diarré. Desværre findes der ikke noget tilskud, der alene kan forhindre diarré eller sygdom hos kalve.

GOLDKOMANAGEMENTS BETYDNING FOR KALVEN

Epigenetik

Vores gener består af DNA, som findes i cellernes kerner. Den genetiske sammensætning (vores DNA) nedarves direkte fra forældrene, hvor afkommet får halvdelen af sit DNA fra moderen og halvdelen fra faderen. Hvert individ har således to sæt af hvert gen, men det er kun det ene som er aktiveret.

Epigenetik handler om de mekanismer, der styrer, hvilke af kroppens gener der bliver aktiveret eller deaktiveret, uden at selve DNA-sekvensen ændres. Mange af de epigenetiske ændringer sker allerede i det helt tidlige fosterstadie og bliver dermed bestemt af de forhold, som tyren og koen lever under.

Ligesom genetik spiller epigenetik en vigtig rolle for både sygdomsudvikling og produktionsegenskaber.

Hvilke gener, der tændes eller slukkes, kan blandt andet påvirkes af de forhold, som forældredyrene lever under. For eksempel ved man, at hvis en ko oplever varmestress under drægtigheden, kan det føre til epigenetiske ændringer hos fostret.

Faktorer som stress, dårlig ernæring, overernæring eller sygdom hos forældredyrene kan ændre fostrets gener via epigenetik og påvirke dets udvikling. Ny forskning fra University of Wisconsin-Madison viser et konkret eksempel: Kalve, der fødes af goldkøer udsat for varmestress, udvikler mindre yvervæv, hvilket kan betyde lavere mælkeydelse, når de bliver voksne (Dado-Senn et al., 2022).

Epigenetiske ændringer kommer ikke kun fra forældrene – de kan også stamme fra tidligere generationer. Det betyder, at forhold hos bedsteforældrene nogle gange kan påvirke kalvens gener.

Kort sagt: Køernes trivsel har direkte betydning for kalvens sundhed. Sunde kalve begynder derfor med sunde køer.

___________________________________________________________________

VITAMINER OG MINERALER ER CENTRALE FOR IMMUNFORSVARET

Vitaminer og mineraler er centrale for et effektivt immunforsvar og en tilstrækkelig forsyning har stor betydning for kalvens immunforsvar og dermed risiko for sygdom.

Kalvens forsyning med vitaminer og mineraler afspeljer koens forsyningsgrad ved fødsel (NASEM, 2021). Det er derfor vigtigt - både for ko og for kalv - at sikre en tilstrækkelig tildeling af vitaminer og mineraler i goldperioden til koen. Her må man ikke spare.

Tildeling af ekstra vitaminer og mineraler til kalvene har tvivlsom effekt, da men ikke kan forvente en effekt hvis kalven allerede er velforsynet. Man opnår altså ikke et ekstra godt immunforsvar ved at give selen og e-vitamin til en kalv, som allerede har sine behov opfyldt fra koen.

Mælkeerstatning har højt indhold af vitaminer og mineraler

Mælkeerstatninger indeholder som regel rigelige mængder vitaminer og mineraler, særligt fordi det traditionelle indhold er baseret på tidligere mælkefodringsstrategier, hvor kalvene ikke fik ret meget mælk.

Kalve som får mælkeerstatning mangler derfor sjældent vitaminer og mineraler.

Komælk har et lavt indhold af jern og selen

Komælk har et lavt indhold af jern og selen og derfor kan det give mening at supplere mælkefodrede kalve med disse mineraler, hvis kalvene ikke får andet end komælk (NASEM, 2021). Kalvene opkoncentrerer dog både selen og jern i levern og har derfor et væsentligt depot med sig, når de bliver født (såfremt goldkoen ikke har været underforsynet) og kan derfor klare sig i en vis periode, indtil de begynder at optage fast foder (NASEM, 2021).

Nyfødte kalve har et relativt stort behov for jern, da de skal udskifte deres røde blodlegemer fra fostertilstanden med voksne blodlegemer og det behøver de jern til.

Indholdet af jern er naturligt lavt i komælk, da lavt jernindhold i mælken beskytter koen mod yverbetændelse. Derfor kan kalve, som udelukkende lever af komælk i de første levemåneder, komme til at mangle jern.

___________________________________________________________________

PRODUKT X I MÆLKEN - VIDUNDERMIDLET

Der findes ikke vidundermidler man kan tilsætte mælken og forhindre, at kalvene får diarré. Der er simpelthen ingen vej uden om de gode rutiner og den rigtige kapacitet og indretning af kalvestalden.

Dermed ikke sagt, at der ikke findes produkter at tilsætte mælken, som kan reducere risikoen for diarré og måske sværhedsgraden af diarré-tilfældene, men indtil videre er der ikke et produkt, som kan gøre fornuftigt kalvemanagement unødvendigt. Der er endnu ingen studier som viser overbevisende effekt af et specifikt produkt endnu.

Probiotika

Mikrobiomet i kalvens tarm varetager en række vigtige funktioner. Det bidrager blandt andet til udviklingen af immunforsvaret, regulerer hvor store molekyler der kan passere gennem tarmvæggen, og producerer stoffer som fx acetat og butyrat, der beskytter tarmslimhinden mod skadelige bakterier. Samtidig hjælper de gavnlige bakterier med at holde sygdomsfremkaldende bakterier nede ved ganske enkelt at optage pladsen på tarmslimhinden, så de uønskede bakterier har sværere ved at etablere sig.

Der er igangsat flere videnskabelige studier med det formål at identificere en bakterie eller mikroorganisme, som kan tilsættes mælken og dermed reducere risikoen for diarré hos kalve. Indtil videre er der dog ikke fundet en bestemt bakterie eller gær, som konsekvent har vist en sikker og gentagelig positiv effekt, selvom enkelte undersøgelser har vist lovende resultater.

Det er dog sandsynligt, at man i fremtiden vil kunne tilsætte probiotika til mælken – for eksempel gær – og opnå en positiv effekt på kalvenes sundhed. Den endelige videnskabelige dokumentation for en stabil og reproducerbar effekt mangler dog fortsat.

Aktivt kul

Nogle anvender aktivt kul i mælken for at forebygge diarré hos kalve, men der findes ingen videnskabelige undersøgelser, der dokumenterer effekten.

Aktivt kul kan sandsynligvis binde både mineraler og vitaminer i mælken, hvilket kan reducere optagelsen i tarmen. Ved længerevarende brug er der derfor risiko for, at kalvene bliver underforsynede med vigtige vitaminer og mineraler. Det anbefales derfor kun at anvende aktivt kul i en begrænset periode, fx maksimalt en uge af gangen.