top of page

LØBETYMPANI

Løbe tympani er en lidelse, der ses hos mælkefodrede kalve, og som kendetegnes ved kraftig ophobning af gas i løben samt tydelige symptomer på kolik. Tilstanden udvikler sig ofte hurtigt og har i mange tilfælde en dødelig udgang indenfor 6-48 timer.


Løbetympani ses ofte hos flere kalve i samme besætningen indenfor en kort perioder. 


Årsagen til lidelsen er ukendt, men alle faktorer som kan reducere peristaltikken (bevægeligheden) i tarmen, øger risikoen for udvikling af løbetympani. 


Undgå derfor følgende - og særligt i kombination: 

  • brug af mælkeerstatning med højt aske, sukker og salt indhold (høj osmolaritet)

  • fodring af store mængder mælk på én gang

  • koncentreret mælkeerstatning (max 150 g/L)

  • høj koncentration af elektrolytter i mælken 

    • husk altid adgang til rent drikkevand

Vær særligt opmærksom på kalve med diarré, som har en lavere bevægelighed i tarmen og derfor er særligt udsatte for at udvikle løbetympani. 

Helvetica Light is an easy-to-read font, with tall and narrow letters, that works well on almost every site.

Skrevet af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen 

Synonomer

Løbetympani benævnes i litteraturen også som abomasal tympany, abomasal bloat, braxy-like disease og abomasitis.


 

Kliniske symptomer

Løbetympani hos mælkefodrede kalve, typisk i alderen 3-6 uger, og er ifølge Smith (2009), Marshall (2009) og Peek et al. (2018) karakteriseret ved følgende kliniske symptomer:


  • Abdominal distension (udvidelse af bugen) - på begge sider af kalven. Dette er i modsætning til trommesyge, hvor det primært er venstre side som udspiles.

  • Kolik.

    • Kalven sparker op på bugen, ligger sig og rejser sig og har tydeligt ondt.

  • Shock

  • Anoreksi (manglende ædelyst)

  • Dehydrering

  • Acidose

  • Nedstemt - lægger sig og vil ikke op

  • Døden indtræffer efter 6-48 timer, men nogle kalve vil rette sig igen

  • Diarré


Behandling

Behandling af kalve med abomasal bloat er sjældent succesfuld fordi tilsanden hurtigt forværres og fordi det kræver kirurgisk intervention at evakuere gassen fra løben. Gassen kan ikke evakuere vha. en sonde, da sonden ikke kan passere længere end til vommen og gassen ligger i løbe og tarm. 


Isætning af trokar, som vi kender det fra trommesyge, kan have effekt, men ofte vil der komme en bughindebetændelse efter trokariseringen.


Eksperimentel induktion

Eksperimentelt kan løbetympani fremkaldes hos kalve ved at give en blanding af mælkeerstatning, majsstivelse og glukose opløst i vand. Den præcise patofysiologi er endnu ikke fuldt forstået, men det antages, at overdreven fermentation af energi-rigt gastrointestinalt indhold spiller en central rolle. Gasproducerende bakterier, herunder Clostridium perfringens, Sarcina ventriculi og Lactobacillus, menes også at bidrage til lidelsen.


Alt, der kan nedsætte tømningshastigheden af løben eller forårsage gastrointestinal ileus (tarmlammelse)— såsom hypertoniske elektrolytblandinger — vil sandsynligvis øge forekomsten af abomasal bloat i en besætning (Marshall, 2009).


Forebyggelse

Alt hvad der kan medføre en langsommere tømning af løben kan medføre øget risiko for abomasal bloat.


Faktorer med betydning for udvikling af abomasal bloat:


  • Høj osmolaritet af mælkeerstatningen medfører nedsat tømningshastighed

  • Store mælkemængder på én gang medfører nedsat tømningshastighed

  • Mangelfuld opblandingen af mælkefodringen

    Mælkens temperatur

    • Burgstellar et al. (2017) peger på, at kold mælk kan øge risikoen for løbetympani antageligvis fordi kold mælk reducerer tømningshastigheden i mavetarmkanalen.

  • Hygiejne ifm. mælkefodringen

    • Introduktion af Clostridium spp (som man mener er den forårsagende bakterier) kommer med fækal kontaminering/dårlig hygiejne af mælkefodringssystemet

  • Vandkvalitet

    • Et højt saltindhold i vandet, som bruges til opblanding af mælkeerstatning, kan medføre øget osmolaritet af den færdige mælkeblanding



Jernsupplement til forebyggelse af abomasal bloat

I en undersøgelse af jernforsyningens betydning hos lam (Crilly og Plate, 2022) omtales et studie, som viser, at lam, der får tilført jern, har en statistisk signifikant lavere risiko for abomasal bloat. Årsagen menes at være, at lam uden tilstrækkelig jern ofte udvikler unormal appetit (pica), hvilket medfører, at de indtager dårligt foder og strøelse.


KILDEHENVISNINGER


Burgstaller et al. 2017 ”Invited review: Abomasal emptying in calves and its potential influence on gastrointestinal disease”


Crilly, J. P., & Plate, P. (2022). Anaemia in Lambs and Kids Reared Indoors on Maternal Milk and the Impact of Iron Supplementation on Haemoglobin Levels and Growth Rates. Animals, 12(14), 1863.


Marshall, T. S. (2009). Abomasal ulceration and tympany of calves. Veterinary Clinics of North America: Food Animal Practice, 25(1), 209-220.


Peek, S. F., & Divers, T. J. (2018). Rebhun's Diseases of Dairy Cattle-E-Book: Rebhun's Diseases of Dairy Cattle-E-Book. Elsevier Health Sciences.


Smith, G. W. (2009). Treatment of calf diarrhea: oral fluid therapy. Veterinary Clinics of North America: Food Animal Practice, 25(1), 55-72.

bottom of page