Kælvningsboksen skal holdes ren

En nyfødt kalv, der endnu ikke har fået råmælk, har et meget svagt immunforsvar og er derfor særligt udsat for smitte. Derfor er det helt afgørende, at kalven fødes og opholder sig i en ren og hygiejnisk kælvningsboks.

Nyfødte kalve har desuden endnu ikke udviklet en stabil og naturlig bakterieflora i tarmen. Det gør dem ekstra sårbare over for, at en uhensigtsmæssig bakterieflora etableres, hvilket kan reducere den beskyttelse, som en normal tarmflora ellers giver. Dette kan øge risikoen for sygdom og gøre kalven mere modtagelig over for infektioner.

Kalven skal tørres

En nyfødt kalv, der er våd, mister hurtigt varme og risikerer at fryse. Hvis koen ikke slikker kalven grundigt tør, er det nødvendigt at hjælpe til. Derfor bør der være adgang til en egnet facilitet med en varmekilde, så kalven både kan tørres og holdes varm.

Det er vigtigt, at et eventuelt dækken først lægges på, når kalven er helt tør og har opnået en normal kropstemperatur.

Kalve, der fryser, bruger hurtigt deres energi på at holde varmen og får derfor mindre overskud til at drikke mælk. Samtidig nedsættes optagelsen af antistoffer fra råmælken. Hvis kalven ikke bliver taget hånd om straks efter fødslen, kan det derfor få alvorlige og langvarige negative konsekvenser for dens sundhed og udvikling.

Råmælken skal komme hurtigt

Der er flere gode grunde til at skynde sig med råmælken:

1. Jo tidligere kalven får råmælk, jo bedre optages antistofferne

2. Antistofferne skal være til stede i tarmen inden sygdomsfremkaldende smitstoffer får adgang

Kalve skal derfor gerne have råmælk så hurtigt som muligt efter fødsel og gerne indenfor 2 timer.

Navledesinfektion

Navlen skal desinficeres straks efter fødslen. Som minimum bør navlen desinficeres hver gang kalven får råmælk, altså typisk to gange.

Det anbefales at bruge iodsprit, da den får vævet til at tørre ud, hvilket reducerer risikoen for bakterievækst. Yverplejeprodukter bør derimod ikke anvendes til navledesinfektion, da de indeholder blødgørende midler, som modvirker udtørring og gør navlesnoren mere sårbar over for bakterier.

Navlen kan desinficeres ved enten dypning eller spray. Ved dypning bliver hele navlevævet gennemfugtet med desinfektionsmiddel, hvilket er mest effektivt. Ved spray risikerer man, at ikke hele navlesnoren dækkes.

Fordelen ved at anvende spray er, at der ikke kan løbe desinfektionsmiddel tilbage i flasken, hvilket gør det lettere at opretholde hygiejnen. Derudover er forbruget af desinfektionsmiddel ofte lavere end ved dypning.

Ved dypning kan der derimod opstå udfordringer med hygiejnen, og der kan være et relativt stort spild, da rester i dyppebægeret skal kasseres. Optimalt anvendes små engangskopper fyldt med desinfektionsmiddel, som kasseres efter brug, som vist på billedet.