PRAKTISKE GUIDES
FOREBYGGELSE AF DIARRÉ HOS KALVE I ALDEREN 0-21 DAGE
Diarré forebygges ikke gennem én enkelt indsats, men kræver gode og konsekvente rutiner i stalden på alle centrale områder. Derfor kan det også føles frustrerende, når man oplever at gøre en stor indsats – uden at det giver de ønskede resultater. Ofte skyldes det, at ikke alle væsentlige elementer i sygdomsforebyggelsen er tilstrækkeligt i fokus.
Denne side giver et samlet overblik over de forhold, der har betydning for kalvenes risiko for at udvikle diarré i alderen 0–21 dage. Inden for hvert område henvises der til sider, som beskriver bedste praksis for netop disse forhold.
Evidensen bag anbefalingerne er ikke angivet, da fokus i stedet er lagt på konkrete og anvendelige retningslinjer for bedste praksis inden for de enkelte områder.
af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen
15. januar 2026
Forebyggelse af diarré afhænger af flere forhold
Diarré hos kalve i de første to leveuger kan være en betydelig udfordring, særligt hvis faciliteterne ikke er tilstrækkelige, eller hvis kalvepasningen ikke er optimal.
Denne side har til formål at give en systematisk tilgang til gennemgang af kalvepasningen i en besætning med fokus på de centrale forhold, der har afgørende betydning for kalvenes sundhed.
Diarré kan sjældent forebygges med ét enkelt tiltag – det kræver som regel en kombination af flere indsatser.
Det er vigtigt ikke at miste motivationen, hvis et enkelt tiltag ikke umiddelbart giver den ønskede effekt. Man kan for eksempel have optimeret råmælkstildelingen og opnået tilfredsstillende immunisering dokumenteret ved blodprøver, uden at det nødvendigvis fører til en reduktion i forekomsten af diarré.
Fortvivl ikke. Optimering af råmælkstildeling er aldrig spildt, men ofte skal der mere end ét tiltag til, før effekten ses. Utilstrækkelig smittebeskyttelse kan betyde, at kalvene udsættes for store mængder smitstoffer tidligt i livet, hvilket øger risikoen for sygdom - også selvom de har fået tilstrækkelig råmælk. Ligeledes kan en mælkeerstatning af ringe kvalitet belaste kalvenes mavetarmkanal og reducere deres drikkelyst.
At opnå god trivsel hos de yngste kalve (0–3 uger) med et højt mælkeindtag og lav sygdomsforekomst kræver en helhjertet indsats. Man må være indstillet på, at alle forhold skal være på plads, før den ønskede effekt kan opnås.
Kalvepyramiden
Kalvepyramiden er en illustration, der tydeliggør og prioriterer de forhold, som er afgørende for kalvenes sundhed. Nederst i pyramiden findes de mest grundlæggende og vigtigste elementer, mens toppen viser tiltag, der først giver mening at optimere, når alt det basale fungerer.
Øverst er ”produkt X” medtaget som et humoristisk element, da der ikke findes noget tilsætningsstof eller produkt i mælken, som i sig selv kan få diarré til at forsvinde. Der er én vej vist - og det er systematik, præcision og omhu når kalvene passes.
Placering af ansvar for kalvene er vigtigt
For at få succes i kalvestalden er det vigtigt, at ansvaret for kalvenes trivsel er tydeligt placeret hos én eller flere konkrete personer. Når ansvaret ikke er klart defineret, risikerer kalvepasningen at blive nedprioriteret, og der bliver ofte ikke etableret de faste og gode rutiner som er nødvendige for at opnå god kalvesundhed.
Kalvepasning er ikke et arbejde, der kan klares i forbifarten – det kræver systematik, præcision og omhu - hver dag!
Nedenstående links giver emnespecifikke praktiske anbefalinger til bedste praksis inden for de væsentligste områder i kalvestalden.
Husk, at ingen tiltag står alene – kalvesundheden er resultatet af den samlede indsats i besætningen.
