VAND

Kalve får ikke dækket deres behov for væske gennem mælken
Kalve skal have vand fra dag 1
Det er ekstra vigtigt at kalve med diarré har adgang til frisk drikkevand
Kalve foretrækker lunken vand
Kalve drikker ca. 4 L vand for hvert kg kraftfoder efter fravænning

Af Kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen
18. januar 2026

Praksis guide – håndtering af vand i praksis

Giv kalve i de første tre leveuger lunken vand to gange dagligt

Kalve SKAL have tilbudt vand i en skål allerede fra dag 1. De drikker ikke meget, men de skal have mulighed for at udligne saltbalancen og drikker typisk mellem 0,8-1,1 L vand dagligt i de første tre leveuger, afhængig af mælkeindtaget.

Kalve med diarré har et ekstra stort vandbehov. Det er derfor en rigtig god idé at give lunken vand efter mælken til kalve de første tre leveuger. Der behøver ikke at gå mere end et par minutter fra kalvene har fået mælk til de kan få vand. Mælken koagulerer lynhurtigt, så man skal ikke være bekymret for manglende koagulering.

Giv altid vand i en skål – det er ikke nok at give vand i suttespanden

Vand, som kalven drikker fra en skål, kommer direkte i vommen, hvor det er nødvendigt for omsætningen af fast foder. Vand fra en suttespand, især lunken vand, kan derimod aktivere bollerenderefleksen, så væsken passerer forbi vommen og direkte ned i løben. Derfor er det bedst, at kalve har adgang til vand fra en skål og ikke kun fra suttespanden.

Giv lunken vand i trug til kalve, første gang de indsættes i bokse med drikkekopper

Kalve, der indsættes i bokse med drikkekopper for første gang, bør tilbydes lunken vand i et trug. Da kalve, som ikke har erfaring med drikkekopper, har brug for tid til at lære, hvordan de fungerer, anbefales det at give dem lunken vand i trug to gange dagligt i den første uge efter indsættelsen. Det er også en fordel at fylde drikkekoppen med vand hver gang, den rengøres, så kalvene nemmere kan forstå og bruge koppen korrekt.

Giv ekstra vand og helst elektrolytter opblandet i rette dosering under udbrud af lungebetændelse

Væsketerapi har en gavnlig effekt på kalve med lungebetændelse. Derfor anbefales det at tilbyde elektrolytter opløst i lunken vand i korrekt dosering i drikketrug til alle kalve, når der forekommer udbrud af lungebetændelse i et hold. Samtidig bør kalvene altid have adgang til rent vand ved siden af.

Brug lunken vand ved fravænning for at mindske stress

At tilbyde lunken vand i mælkefodringsudstyret omkring og efter fravænning reducerer kalvenes stress betydeligt. Det er samtidig vigtigt at sikre, at kalvene indtager nok væske i denne periode, så de kan opretholde et højt foderindtag af kraftfoder.

Saftevand

Det kan være en fordel at tilsætte en lille mængde elektrolyt til det lunkne vand for at fremme vandoptaget. Betegnelsen ”sukkervand” bruges ofte, men er misvisende, da almindeligt bordsukker kan give kalve diarré. Kalve kan ikke omsætte almindeligt sukker på grund af manglende enzymer i tyndtarmen, hvilket kan føre til osmotisk diarré (Drackley, 2008). En mere korrekt betegnelse er derfor ’saftevand’.

Daglig rengøring af vandforsyning

Det er afgørende, at kalvenes vandforsyning altid er ren og indbydende. Derfor bør der etableres faste rutiner, hvor vandet kontrolleres flere gange dagligt. Selvom placeringen af vandkoppen bagerst i boksen kan gøre det mere besværligt at tjekke, er indsatsen alligevel vigtig.

Kalve, der har et højt indtag af kraftfoder, har et tilsvarende stort vandbehov og drikker typisk omkring 4 L vand for hver kg kraftfoder, de indtager. Hvis vandtilgangen begrænses, falder deres kraftfoderindtag, hvilket kan føre til negativ energibalance og øge risikoen for sygdom. Derfor er det helt essentielt, at vandforsyningen altid holdes ren og tilgængelig.

Juster inventar, så kalven let kan tilgå vandkoppen

Kalvene skal kunne tilgå drikkeanordningen let, uden at blive forhindret af inventar.

Og så til den videnskabelige gennemgang:

Det er ikke spildt arbejde at give vand til kalve lige efter fødsel

Kalve drikker omkring 0,75 L vand/dag i de første 17 levedøgn

Wickramasinghe et al. (2018) har undersøgt det frivillige vandindtag hos kalve som får mælk ad libitum – og hvad konsekvensen er, hvis kalve ikke tilbydes vand i de første 17 levedøgn. Der indgik 30 kalve i undersøgelsen, fordelt med 15 i hver af de to grupper. Kalvene fik pasteuriseret ko-mælk: 2 kg mælk 3 gange dagligt de første 14 dage og derefter 3,2 kg mælk 3 gange dagligt i en sutteflaske. Kalvene drak ikke hele mælkerationen på 6 L mælk/dag de første 14 dage og levnede i gennemsnit 0,62 ± 0,09 kg/dag (kalve som fik vand) og 1,27 ± 0,09 kg/dag (kalv som ikke fik vand de første 17 dage) og derfor benævner forskergruppen fodring som ad libitum fra 0-14 dage. Denne sidste antagelse må der sættes spørgsmålstegn ved, da man i de fleste andre studier er i stand til at få kalvene til at drikke væsentligt mere mælk end 6 L de første 14 dage. Fx drak kalvene som fik ad libitum mælk i studiet af Wenge et al. (2014), som omtaltes i næste afsnit, 9,5 L mælk/dag i første leveuge.

Studiet viste, at kalvene i gennemsnit drak 0,75 L vand om dagen i de første 17 levedøgn. Kalvene som fik tilbudt vand fra første levedøgn drak 0,285 kg mælk mere pr dag end de kalve, som ikke fik tilbudt vand og havde derfor en bedre tilvækst. Desuden havde kalvene, som fik vand fra fødsel, en bedre fiberfordøjelse, antageligvis pga. en bedre udvikling af vommen som følge af adgang til vand som kommer i vommen. Når kalve ikke får anden væske end den, de får gennem mælk, etableres vommens væskefase ikke tilstrækkeligt, hvilket hæmmer udvikling af vommens mikrobiom.

Væskeindtaget øges, når kalve har diarré

Wenge et al. (2014) gennemførte et studie med 100 holstein-kviekalve i alderen 2–21 dage for at undersøge væskeindtaget under diarré.

Kalvene blev fordelt på tre forsøgsgrupper:

Restriktiv mælkefodring med elektrolytter opblandet i mælk
– 2 L mælk tre gange dagligt
Restriktiv mælkefodring med elektrolytter opblandet i vand
– 2 L mælk tre gange dagligt
Ad libitum mælkefodring + 2 L elektrolytter tildelt tre gange daglig

Alle kalve havde fri adgang til vand, kraftfoder og hø. Kalvene i gruppen, der fik elektrolytter opblandet i vand, blev tilbudt 2 L elektrolytopløsning tre gange dagligt, 2 timer efter mælketildeling. Den anvendte mælk stammede fra midtlakterende køer. For den gruppe af kalve, der fik elektrolytter iblandet mælken, blev elektrolytterne tilsat mælken tre gange dagligt. Doseringen var ens for begge behandlingsformer og udgjorde 75 g elektrolytter pr. 2 L væske, uanset om elektrolytterne var opblandet i vand eller mælk. Elektrolytopløsningens osmolaritet var 365 mOsm/L, når den var opblandet i vand, og 655 mOsm/L, når den var opblandet i mælk. Elektrolytbehandlingen blev afsluttet, når gødningens konsistens igen blev fast, og behandlingen varede i gennemsnit 5 dage.

To kalve udgik af forsøget på grund af anden sygdom. I alt udviklede 98 kalve diarré, og der blev indsamlet komplette datasæt fra 81 kalve.

Studiet viste flere interessante sammenhænge:

Kalve begynder at drikke vand allerede fra dag 2 og skal derfor altid have fri adgang til vand.
a. Kalve, der fik 6 L mælk pr. dag, drak i gennemsnit 1,1 L vand pr. dag fra dag 2 til 21.
b. Kalve, der fik mælk ad libitum, havde et lidt lavere vandindtag på gennemsnitligt 0,8 L pr. dag.
I perioder med diarré øges kalvenes vandindtag.
Kalve, der får elektrolytter iblandet mælken, har et særligt højt vandindtag, hvilket understreger vigtigheden af konstant adgang til vand ved denne behandlingsform.
a. Vandindtaget hos kalve, der fik elektrolytter i mælken, steg således tre gange under diarréperioden – fra 0,5 L pr. dag til 1,7 L pr. dag.

Kalvene i dette studie blev fodret med komælk, som har en lavere osmolaritet end mælkeerstatning. Det er derfor sandsynligt, at vandindtaget ville have været højere, hvis kalvene var blevet fodret med mælkeerstatning.

Dette understøttes af Yohe et al. (2020), som undersøgte vandindtaget hos 40 kalve fodret med koncentreret mælkeerstatning (150 g/L). Kalvene fik dagligt 6 L mælk fra dag 2 til 14, 7 L fra dag 15 til 56 og 4 L fra dag 56 til 63. Kalvene blev opdelt i fire grupper med forskelligt fedtindhold i mælkeerstatningen (18 %, 22 %, 26 % og 30 %). Studiet viste, at kalvene drak mellem 1–2 L vand dagligt i uge 2 og mellem 2–3,5 L dagligt i uge 4, hvilket er væsentligt mere end observeret i studiet af Wenge et al. (2014).

Samlet set har kalve, der fodres med mælkeerstatning, et endnu større behov for adgang til rent vand end kalve,

der fodres med komælk, for at kunne opretholde en korrekt væske- og saltbalance.

Rent vand er en forudsætning, når kalvene får elektrolytter

Wilms et al. (2020) har set på hvad det betyder for kalven, hvis den ikke får rent vand under behandling med elektrolytter. 44 Holstein kalve indgik i studiet. De var 16,6 (± 1,6 dage) og 45,4 kg ved ankomst. De indgik i en adaptionsperiode på 4 dage efter ankomst og de kalve, som udviklede diarré i de 6 dage, som efterfulgte adaptionsperioden, indgik i studiet.

26 kalve udviklede diarré og indgik i forsøget. Kalvene blev opdelt i to grupper. Den ene gruppe (n=14) fik elektrolytter opblandet i mælk (25 g elektrolytter/L mælkeerstatning) OG elektrolytter opblandet i vand mellem mælkefodringer (50 g elektrolytter/L vand i alt 6 L dagligt) uden adgang til rent vand, mens den anden gruppe (n=12) ikke fik elektrolytter i mælken og fik vand, hvori der var blandet en smule valle, mellem mælkefodringerne. Kalvene fik behandlingen i 4 dage som startede på den dag, hvor diarréen blev opdaget (dag 1). Kalvene fik 2,5 L mælk 2 gange dagligt. Elektrolytter i vand gav en osmolaritet på 504 mOsm/L, mens elektrolytter i mælk gave en osmolaritet på 704 mOsm/L

Studiet viste, at kalvene som fik elektrolytter i vand og mælk havde tiltagende dehydrering og en forværret diarré på dag 3, 4 og 5 efter start af behandling; Kalvene som fik elektrolytter havde diarré i 4,2 dage, mens kontrol kalvene havde diarré i 2,1 dage. Elektrolyt-kalvene havde hypernatræmi (højt indhold af natrium i blodet) og en øget osmolaritet i blodet, fordi kalvene ikke var i stand til at udligne deres saltbalance med rent vand. Dag 1 i nedenstående figur er den dag, hvor diarréen opstod. Behandlingerne blev frivilligt indtaget og kalvene blev ikke sonderet.

Kalvene havde forhøjede natriumkoncentrationer i blodet (3 ud af 14 kalve over 160 mmol natrium/L), jævnfør figur A, samt en generelt forhøjet osmolaritet (op til 350 mOsm/L), hvilket ses af figur C. Normalt holdes blodets osmolaritet stramt reguleret omkring 275–295 mOsm/L, men dette var ikke tilfældet hos disse kalve på grund af manglende adgang til rent vand. Beregning viser, at de manglede 3,5 L vand for at balancere indholdet af natrium i blodet. De må have været MEGET tørstige!

Det skal dog bemærkes, at kalvene i undersøgelsen er ældre end den aldersgruppe, hvor diarré typisk forekommer (normalt ses diarré på dag 4–14 dage). Det er derfor usandsynligt, at diarréen skyldes de klassiske agens som cryptosporidier eller rotavirus. Coccidiose kan knap være en mulig årsag, men diarréen kan også relateres til ernæringsmæssige udfordringer, herunder skift af mælkeerstatning samt stress i forbindelse med flytning. Resultaterne fra studiet forventes dog også at være overførbare til kalve i alderen 0–14 dage, og det anbefales, at kalve altid har adgang til rent vand – særligt i forbindelse med tildeling af elektrolytter.

Kalve med lungebetændelse har også godt af ekstra væske

Miró et al. (2025) har vist at kalve med lungebetændelse også har positivt effekt af oral væsketerapi.

Studiet omfattede 130 krydsningskalve (Holstein × Angus), der inden for de første 21 dage efter ankomst til en spansk slagtekalvebesætning blev diagnosticeret med BRD (Bovine Respiratory Disease) på baggrund af kiniske symptomer. Alle kalve blev behandlet med florfenicol og meloxicam.

Kalvene blev opdelt i to grupper:

Behandlingsgruppe: modtog væsketerapi svarende til 7 % af kropsvægten dagligt i 5 dage (evt. med sonde hvis kalven ikke ville drikke selv)
Kontrolgruppe: modtog ingen væsketerapi

Resultater:

Kalve, der fik væsketerapi, havde bedre klinisk score allerede efter 4 dage
Kalve, der fik væsketerapi, havde tendens (p=0,06) til mindre risiko for at blive genbehandlet efter tre dage (75,4 % af kalve som fik væsketerapi blev genbehandlet mod 87,7 % af kalve, som ikke fik væsketerapi).
- 4,6 % af kalvene blev kronikere (6/130) og alle 6 kalve kom fra gruppen af kalve, som ikke fik væsketerapi.
Der var ikke statistisk signifikant forskel på dødelighed som følge af BRD (12,3 % af kalve som fik væsketerapi mod 16,9 % af kalve, som ikke modtog væsketerapi)
Kalve, der fik væsketerapi, havde 170 g/dag øget tilvækst fra dag 0-82 i forhold til kalve, som ikke modtog væsketerapi.

Forskergruppen bag studiet peger på, at en god hydreringsgrad giver mindre viskositet af slim i luftvejene, hvorved det lettere renses fra luftvejene, så bakterier, aggregater udskilt af bakterier og virus fjernes.

Der er, bortset fra studiet af Miró et al. (2025), ikke lavet mange studier af effekten af væske til kalve med lungebetændelse. Ét enkelt studie mere har undersøgt sammenhængen, omend kalvene kun fik vand én gang:

Pumpning af vand til store kalve (ca. 150-200 kg) øger risikoen for lungebetændelse

Et forskerhold fra Texas har set på, hvad effekt det har at pumpe nyindsatte kalve med ca. 2,5 L vand ved indsættelse i en slagtekalvebesætning på risikoen for udvikling af lungebetændelse og tilvækst. Der indgik 664 kviekalve (vægt ved ankomst 197,1 ± 5,8 kg) og 297 tyre/stude (vægt ved ankomst 188,9 ±19,1 kg) som blev fulgt i 56 dage efter ankomst.

Studiet viste, at tyrekalvene som fik vand ved ankomst tenderede en øget tilvækst og højere foderindtag, men havde en statistisk signifikant højere dødelighed pga. luftvejslidelser (kontrol 2,7 %; kalve som fik vand: 8,1 %, p=0,05). Tyrene som fik vand havde en numerisk højere forekomst af luftvejslidelser. Der var ingen forskel for kvierne, men numerisk pegede tallene i samme retning som tyrenes resultater. Kalvene i studiet fik vand gennem en vandslange placeret i svælget på kalven og der kan have været en risiko for aspirationspneumoni.

Kalve drikker omkring 4 L vand for hvert kg kraftfoder de æder

En anden sammenhæng som studiet af Yohe et al. (2020) viser er, at kalvene indtaget omkring 4 L vand for hvert kg kraftfoder de æder. Nedenstående figur viser kalvenes indtag af vand (H) og kraftfoder (C):

Som det ses af ovenstående figurer, så indtager kalvene i uge 9 og 10 2000 g kraftfoder og 8 L vand.

Samme forhold mellem vand og kraftfoder finder Passillé et al. også i et studie fra 2011.

Man kan ikke øge kraftfoderindtaget ved at øge vandindtaget

Kalves vandindtag kan øges ved tildeling af lunkent vand, eventuelt tilsat smagsstoffer (evidens herfor gennemgås senere). Der foreligger imidlertid ikke dokumentation for, at øget vandindtag i sig selv medfører øget kraftfoderoptagelse. Omvendt er det veldokumenteret, at utilstrækkelig vandforsyning reducerer både foderoptagelse og tilvækst. Kertz et al. (1984) viste, at restriktion af vand resulterede i en reduktion i tilvækst på 38 % og i kraftfoderindtag på 31 %.

Studiet af Kertz et al. (1984) omfattede 41 kalve fordelt på to grupper, der enten havde fri adgang til vand (ad libitum) eller ikke fik tildelt vand. Kalvene blev fulgt fra 0 til 4 ugers alderen og blev fodret med 1,89 L mælk to gange dagligt i uge 0–3 og 1,89 L én gang dagligt i uge 4. (Disse mælkemængder er langt fra mættende og kan velfærdsmæssigt ikke forsvares).

Kalvene med fri adgang til vand indtog i gennemsnit ca. 1 L vand dagligt i de første tre leveuger og 2,6 L dagligt i uge 4. I uge 3 indtog disse kalve ca. 500 g kraftfoder pr. dag, stigende til ca. 1 kg pr. dag i uge 4. Kalve uden adgang til vand indtog tilsvarende 389 g kraftfoder pr. dag i uge 3 og 636 g pr. dag i uge 4.

Studiet havde til formål at aflive den skrøne, at tildeling af vand til helt unge kalve øger risikoen for diarré (en skrøne, der heldigvis sjældent forekommer i Danmark). Der blev ikke påvist nogen forskel i forekomsten af diarré mellem de to kalvegrupper.

Vand til vommen er nødvendigt

De videnskabelige undersøgelser viser, at selvom kalvene får væske via mælken, så drikker de vand ved siden af. Det ses for eksempel i studiet af Budzynska og Weary (2008) hvor 16 kalve opdeles i to grupper. Den ene gruppe fik lunken vand tildelt i sutteautomaten i forbindelse med fravænning (dag 45), mens den anden ikke fik vand. Begge grupper af kalve havde fri adgang til vand fra en skål og kraftfoder. Kalvene som fik vand fra sutteautomaten, indtog 7,7 L vand/dag, men drak alligevel 2,62 L/dag fra en skål. Til sammenligning drak kalvene, som ikke fik vand igennem sutteautomaten, 3,55 L/dag vand fra skålen. Der var ikke forskel på kalvenes indtag af kraftfoder (kalvene som fik vand i sutteautomaten indtog 610 g/dag mens kalvene som ikke fik vand i sutteautomaten indtog 670 g/dag).

Studiet viser således, at selvom kalvene drikker store mængder vand fra en sut, så drikker de næsten lige så meget vand fra en skål, som kalve uden adgang til vand fra en sut. Dette er sandsynligvis forårsaget af, at kalve har behov for vand til vommen og derfor altid vil være motiveret for at drikke vand fra en overflade.

Som følge af opbygningen af mavetarmkanalen, kan kalve ikke få opfyldt deres behov for væske gennem mælken, fordi de har behov for væske til vommen. Vommiljøet er vandholdigt og uden vand, vil der ikke kunne blive dannet det rigtige miljø for mikroorganismerne. Dette kan hæmme udviklingen af vommen.

Hvorvidt vand fra en sut kommer i vommen eller løben afhænger af, om kalven opfatter vandet som mælk. Hvis bollerenderefleksen aktiveres, vil vanden således dirigeres udenom vommen og direkte i løben. Får kalven lunken vand indeholdende elektrolytter i en sutteflaske er der stor sandsynlighed for, at bollerende refleksen aktiveres.

Lunken vand øger væskeindtaget før fravænning

Huuskonen et al. (2011) har undersøgt, hvilken betydning vandets temperatur har på kalvens frivillige vandindtag.

120 kalve blev opdelt i to grupper fra de var 20 dage gamle

Lunken vand ad libitum (16-18 ºC)
Koldt vand (6-8 ºC)

Kalvene fik 7,5 L mælkeerstatning/dag med 11,9 % tørstof. Kalvene blev opstaldet i grupper af 5. Temperaturen i stalden var om vinteren mellem 11-20 grader og om sommeren mellem 15-23 grader (den var isoleret). Efter fravænning blev kalvene begrænset til 3 kg tørstof kraftfoder/dag og græsensilage for resten.

Undersøgelsen viste, at de kalve som fik lunken vand indtog 2,8 L/dag før fravænning (mod 1,9 L/dag for de kalve, som fik kold vand) og 16,3 L vand/dag efter fravænning (mod 15,3 L vand/dag for kalvene, som fik kold vand), svarende til et øget væskeindtag på 43 % før fravænning.

Vandindtaget havde ingen effekt på tilvækst eller foderindtag.

Det er ikke bevist, at vand med smag kan øge indtaget

Thomas et al. (2007) (umiddelbart som det eneste studie nogensinde) undersøgte effekten af tilsætning af smag til drikkevandet på kalves væske- og foderindtag. Studiet omfattede 9 Holstein kviekalve, som var opstaldet i enkeltbokse og havde fri adgang til kalvestarter og vand, tildelt i 5 L spande. Kalvene blev fodret med 2 L mælk to gange dagligt fra spand.

I alt indgik ni kalve i et latin square-design (3 × 3) med tre behandlinger og perioder på 7 dage. Kalvene var mellem 21 og 28 dage gamle ved forsøgets start. De tre behandlinger bestod af henholdsvis rent vand (kontrol), vand tilsat vaniljeekstrakt (50 ml/L) og vand tilsat appelsinsmag (50 ml/L).

Resultaterne viste, at tilsætning af smag til vandet ikke påvirkede kalvenes vandindtag og kalvene drak omkring 1 L vand/dag uanset smag. Derimod havde smagstilsætningen betydning for foderindtaget.

Kalve, der fik vand med appelsinsmag, havde et højere indtag af kraftfoder og indtog i gennemsnit 249 g mere pr. dag end kontrolkalvene og 217 g mere pr. dag end kalvene, der fik vaniljesmag. Kalvene i vaniljegruppen indtog desuden 32 g mere kraftfoder pr. dag sammenlignet med kontrolgruppen. Kalvene, der fik vand uden smagstilsætning, havde et gennemsnitligt kraftfoderindtag på 490 g pr. dag, mens kalvene, der fik vand tilsat appelsinsmag, indtog 739 g pr. dag. Kalvene, der fik vand med vaniljesmag, havde et gennemsnitligt kraftfoderindtag på 522 g pr. dag.

Det kan dog ikke udelukkes, at tilsætning af smag kan stimulere vandindtaget, selvom der endnu ikke findes videnskabelige studier, der dokumenterer dette. Praktiske erfaringer tyder på, at kalve drikker mere vand, når der tilsættes smag, for eksempel i form af elektrolytter i svag opløsning.

Lunken vand ved fravænning mindsker stress

Budzynska og Weary (2008) gennemførte et studie med 8 kalve i hver gruppe. Kalvene blev fodret med mælk ad libitum i 2 timer to gange dagligt og fravænnet, da de var 6 uger gamle (45 dage). I forsøgsgruppen fik kalvene tilbudt varmt vand (25 °C) via mælkefodringsudstyret i de samme tidsrum, som de tidligere havde fået mælk. Mælken blev tildelt gennem en sut monteret på væggen, mens kontrolkalvene ikke havde adgang til en sut i boksen. På dag 3 efter fravænning blev sutten også fjernet fra forsøgsgruppen.

Kalvene var opstaldet individuelt uden kontakt til andre kalve. Vokalisering blev registreret kontinuerligt fra dag 1 før fravænning til dag 3 efter fravænning. Kalvene i forsøgsgruppen indtog cirka 8 liter vand dagligt fra sutten. Der var ingen forskel mellem grupperne i vandindtag fra skål, på trods af at forsøgsgruppen drak betydelige mængder vand via sutten.

Kalvene som fik lunken vand i en sut oplevede markant mindre stress end de kalve, som ikke havde adgang til lunken vand (de vokaliserede markant mindre). På dag 3, da ingen af kalvene fik vand fra en sut, vokaliserede de lige meget.

Et lignende studie blev udført af Vieira et al. (2010). I dette studie indgik 18 kalve som fik ad libitum mælk indtil dag 36. I perioden fra dag 37-41 blev mælken fortyndet med vand og ingen mælk blev tildelt på dag 42. På dag 49 blev sutten fjernet. Kalvenes vokalisering blev målt i 2 timer på det tidspunkt, hvor kalvene normalt fik mælk.

Som det fremgår af figuren, ses ikke en øget vokalisering, selvom mælkefodringen ophører. Det er først på dag 49, hvor sutten fjernes, at kalvene begynder at kalde efter den – og dette i meget høj grad, idet de brøler op mod 200 gange i løbet af to timer. Studiet tyder derfor på, at stress i forbindelse med fravænning kan mindskes ved at tilbyde lunkent vand i sut i perioden efter, at mælketildelingen ophører.

Varmestress medfører et øget behov for vand

Kalve taber væske når det er varmt.

Ifølge Calf Note nr. 251 af Jim Quigley (2024) øges kalves væsketab markant, når temperaturen overstiger 25 °C. Nedenstående tabel viser det samlede væsketab som følge af henholdsvis respiration og sved ved stigende temperaturer og kropsvægte.

Kildehenvisninger

Broucek, J. (2019). Water consumption, performance, and health in calves: a review. Journal of Animal Behaviour and Biometeorology, 7(4), 164-169.

Budzynska, M., & Weary, D. M. (2008). Weaning distress in dairy calves: Effects of alternative weaning procedures. Applied Animal Behaviour Science, 112(1-2), 33-39.

Drackley, J. K. (2008). Calf nutrition from birth to breeding. Veterinary clinics of North America: Food animal practice, 24(1), 55-86.

Hepola, H. P., Hänninen, L. T., Raussi, S. M., Pursiainen, P. A., Aarnikoivu, A. M., & Saloniemi, H. S. (2008). Effects of providing water from a bucket or a nipple on the performance and behavior of calves fed ad libitum volumes of acidified milk replacer. Journal of dairy science, 91(4), 1486-1496.

Huuskonen, A., Tuomisto, L., & Kauppinen, R. (2011). Effect of drinking water temperature on water intake and performance of dairy calves. Journal of dairy science, 94(5), 2475-2480.

Jensen, M. B., & Vestergaard, M. (2021). Invited review: Freedom from thirst—Do dairy cows and calves have sufficient access to drinking water?. Journal of Dairy Science, 104(11), 11368-11385.

De Passillé, A. M., Borderas, T. F., & Rushen, J. (2011). Weaning age of calves fed a high milk allowance by automated feeders: Effects on feed, water, and energy intake, behavioral signs of hunger, and weight gains. Journal of dairy science, 94(3), 1401-1408.

Kertz, A. F., Reutzel, L. F., & Mahoney, J. H. (1984). Ad libitum water intake by neonatal calves and its relationship to calf starter intake, weight gain, feces score, and season. Journal of dairy science, 67(12), 2964-2969.

Miró, J., Fraile, L., & Armengol, R. (2025). Oral hydration is an effective adjuvant treatment for bovine respiratory disease. Frontiers in Veterinary Science, 12, 1541853.

Thomas, L. C., Wright, T. C., Formusiak, A., Cant, J. P., & Osborne, V. R. (2007). Use of flavored drinking water in calves and lactating dairy cattle. Journal of dairy science, 90(8), 3831-3837.

Quigley, 2024. https://www.calfnotes.com/en/2024/07/21/calf-note-251-calves-lose-water-in-the-heat/

Vieira, A. D. P., Von Keyserlingk, M. A. G., & Weary, D. M. (2010). Effects of pair versus single housing on performance and behavior of dairy calves before and after weaning from milk. Journal of dairy science, 93(7), 3079-3085.

Wenge, J., Steinhöfel, I., Heinrich, C., Coenen, M., & Bachmann, L. (2014). Water and concentrate intake, weight gain and duration of diarrhea in young suckling calves on different diets. Livestock Science, 159, 133-140.

Wickramasinghe, H. K. J. P., Kramer, A. J., & Appuhamy, J. A. D. R. N. (2019). Drinking water intake of newborn dairy calves and its effects on feed intake, growth performance, health status, and nutrient digestibility. Journal of dairy science, 102(1), 377-387.