PRAKTISK GUIDE
MÆLKEFODRING
Kalve under tre uger har meget begrænsede energireserver og er derfor stærkt afhængige af den næring de får gennem mælken. De kan ikke overleve mere end få døgn i kolde forhold uden tilstrækkelig næring. Det er derfor afgørende at sikre, at de får nok mælk, ikke kun for væksten, men for at overleve.
Desværre falder drikkelysten hurtigt, hvis kalvene får diarré i løbet af de første to til tre uger. Derfor er det vigtigt at indføre en plan for mælkefodring og pasning, der sikrer et højt mælkeindtag i de første tre uger.
Kalvenes mælkeindtag de første 21 dage et godt mål for kalvenes sundhedstilstand; jo mere mælk de drikker, jo bedre er man lykkedes med sit kalvemanagement.
Målet er at få kalvene til at drikke så meget mælk som muligt i de første tre leveuger: mindst 1200 g mælkeerstatning dagligt for store racer og 1000 g for små racer.
Siden er udarbejdet af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen
i samarbejde med Anne Dorte Lauridsen, Din Kalverådgiver
5. februar 2026
Kalve i de første tre leveuger: jo mere mælk, jo bedre
Holstein kalve bør mindst tildeles 8 L holstein mælk pr dag svarende til 1200 g mælkerstatning pr dag (omkring 9 L).
En jersey kalv bør mindst tildeles 6 L Jersey mælk pr dag svarende til 1000 g mælkeerstatning pr dag (omkring 7,5 L).
Ovenstående mælkemængder kan man opnå på to daglige fodringer, men skal man have mere mælk i de yngste kalve, kan det være nødvendigt at give mælk tre gange dagligt.
Nyfødte kalve fødes med meget begrænsede fedtreserver (de har meget lidt fedt på kroppen) og kan derfor hurtigt komme i energimangel, hvis de ikke får mælk. NRC (2001) vurderede, at en nyfødt kalv kun kan overleve omkring 24 timer i lave temperaturer uden mælkeindtag. Derfor er det afgørende at sikre, at kalvene drikker deres mælk.
Samtidig ved vi, at kalve bedre kan modstå infektioner fx med cryptosporidier, når de får mere mælk. Denne positive effekt skyldes sandsynligvis et styrket immunforsvar samt et større energioverskud, som gør kalven bedre i stand til at reparere den tarmskade, infektioner forårsager.
Kalve i de første tre leveuger skal have mælk mindst to gange dagligt
Kalve i de første tre leveuger kan ikke æde kraftfoder i en mængde, så de kan tilfredsstille deres sult. De skal derfor have mælk mindst to gange dagligt, så de kan opretholde et stabilt blodsukker og dermed et funktionelt immunforsvar.
Desuden er kalvenes tarmsystem mere følsomt overfor forstyrrelser og meget mælk på én gang vil øge risikoen for at sætte tarmen i stå. Kombineres meget mælk på en gang med flere forhold, som også sætter tarmen i stå, kan kalven blive syg.
Andre forhold de kan sætte tarmen i stå:
elektrolytter tilsat mælk
mælkeeerstatning med et højt aske, sukker og salt indhold
varmeskadet mælkeerstatning
opblanding af koncentreret mælkeerstatning fx 150 g/L eller mere
blandefejl
diarré sætter tarmen i stå
Når tarmen går i stå er der mere tid til, at sygdomsfremkaldende bakterier/virus/parasitter kan etablere en infektion og gøre kalven syg. Der er i særdeleshed en risiko for at clostridium bakterier (som er en del af den naturlige flora i tarmen) kan få tid til at vokse og producere gas. Gassen kan ophobe sig i tarmen, når den er gået i stå, og give anledning til løbetympani (gasudspiling af løben).
Meget mælk giver ikke diarré
Kalve af stor race vil i naturen drikke 8-10 L komælk dagligt allerede helt fra fødsel - og dette uden at få diarré.
Mælk må ALDRIG gives med en sonde
Gives mælk med en sonde kommer det i vommen. I vommen omsættes mælken af mikroorganismer hvorved der produceres laktat. Laktat gør kalven dårlig og utilpas (og så vil den helt sikkert ikke drikke mælk ved næste mælkefodring) og kan i værste fald give så store udsving i syrebasabalancen, at kalven dør. (Råmælken må gerne komme i sonde, fordi vommen hos nyfødte kalve er steril. Der er derfor ingen mikroorganismer som omsætter mælken og det vil derfor passere direkte videre til løben uden at blive omsat i løbet af tre timer).
Giv mælken med en sut
Der er mange fordele ved at give kalvene mælk med en sut, hvoraf de primære er:
Forebygger at kalvene sutter på hinanden
Sikrer, at mælken kommer direkte i løben og dermed opnås den bedste udnyttelse af mælken
Bedre velfærd for kalvene
Et højt mælkeindtag kræver en god sundhedstilstand
For at kalve drikker deres mælk skal de være sunde og raske og fri for diarré. Oplever man, at man ikke kan få sine kalve af stor race til at drikke mere end 6 L mælk om dagen (tilsvarende for jersey med 4 L/dag) i de første tre leveuger er der ofte tale om, at kalvene ikke har den sundhedsstilstand som man forventer.
Brug kalvepyramiden som inspiration til at finde områder, hvor management kan optimeres.
Brug en mælkeerstatning af god kvalitet
Der findes mere end 100 mælkeerstatninger til kalve på det danske marked og mange af dem er ganske fornuftige. Problemet er bare, at det er meget svært på forhånd at vide om en mælkeerstatning er god eller dårlig. Hertil kommer, at en dårlig mælkeerstatning sjældent giver sprøjtende diarré fra en kant. I stedet ses den manglende kvalitet på lavere tilvækst, dårligere drikkelyst, "mærkelige" fordøjelsesforstyrrelser som løbetympani eller trommesyge og generelt en dårligere trivsel og større tilbøjelighed til at kalvene udvikler diarré. Det kan derfor være svært at vurdere, om ens kalve ville trives bedre, på en anden mælkeerstatning.
Varedeklarationen kan bruges til at vurdere kvaliteten af mælkeerstatning, omend den ikke siger noget om det vigtigste, nemlig forarbejdning af råvarerne eller osmolariteten. Indholdet af aske, salt og sukker (osmolariteten) er afgørende for mælkeerstatningens samlede belastning på kalvens tarm og dermed risikoen for diarré.
Når du vælger mælkeerstatning, gå efter følgende på varedeklarationen:
Mindre end 8 % aske
Kvalitetsråvarer
Skummetmælkspulver
Valleproteinkoncentrat
Palme og kokosolie
Uønskede indholdsstoffer
Mejeribiprodukter
Afsukret valleprotein
Vallepermeat
Dextrose, dextrin, maltodextrin, sukker, hvedestivelse
Undgå vegetabilske proteinkilder
Forskellen mellem dyre og billige mælkeerstatninger skyldes ofte råvarernes oprindelse og ensartethed. Billigere produkter fremstilles typisk af nedtørret mælk fra forskellige producenter og partier købt på det globale marked, hvilket kan give svingende kvalitet.
Når der anvendes indkøbt mælkepartier fra spot markedet kan kvaliteten derfor ændre sig fra leverance til leverance.
Vurder KUN mælkeerstatningens kvalitet hos de yngste kalve
Kalve ældre end 1 mdr gamle kan drikke store mængder mælk, æder kraftfoder og bliver sjældent syge. Kalvene i denne aldersgruppe er lette at gøre tilfredse med mælken og de vil næsten drikke hvad som helst.
Kalve under tre uger er derimod mere selektive og går fra mælken ved den mindste ubalance. Derfor skal man vurdere effekten af sin mælkeerstatning hos de yngste kalve. Hvis man fx kun kan få kalvene under 3 uger til at drikke 6 L mælk dagligt kan det være mælkeerstatningen som ikkke er god nok.
Tilvæksten hos kalvene 0-3 uger er det bedste mål for mælkeerstatningens kvalitet. Jo højere tilvækst, jo bedre kvalitet. Det anbefales at bruge tilvæksten hos kalvene 0-3 uger som styringsværktøj til at vælge mælkeerstatning.
Korrekt opblanding af mælkeerstatning er vigtig
Opblanding af mælkeerstatningen skal ske korrekt, da for koncentreret mælkeerstatning kan give fordøjelsesforstyrrelser, mens for tynd mælkeerstatning giver kalvene for lidt energi. Brug denne protokol til at sikre, at opblandingen foregår korrekt.
Beregning af mængden af mælkeerstatning og vand
Calvex har udviklet en brugervenlig beregner til at beregne det korrekte blandingsforhold mellem mælkeerstatning og vand.
Hvis man ikke har mælk fra køerne, sættes startmængden i det grønne felt til 0.
Tørstofmåling af mælk vha. et refraktometer
Man kan bruge et refraktometer til flere ting i kalvestalden
Vurdering af råmælkskvalitet
brix% på 22 eller derover svarer til råmælk med mindst 50 g IgG pr liter
Give et bud på tørstofindhold i køernes mælk
tørstofindhold = brix% + 2
Tjek af opblanding af mælkeerstatning.
Brixmålingen skal være den samme hver gang man blander mælk.
Vurdering af om en mælkeblanding afblander (bundfælder)
Brixmålingen skal være den samme ved fodring af første kalv som ved sidste kalv.
Man kan IKKE bruge et refraktometer til følgende
Måling på en blanding af komælk og mælkeerstatning.
Vurdering af tørstofindhold i en opblanding af mælkeerstatning, medmindre man først har lavet standardmålinger, så man ved hvilken brixmåling korrelerer til hvilket tørstofindhold.
Når kalven springer en mælkefodring over
Kalve vil af og til springe en mælkefodring over. Variationen i kalvens mælkeindtag vil være større, jo mere mælk kalven får.
Hvorvidt man skal reagere, og opstarte en diarré behandling, hvis en kalv springer en mælkefodring over, afhænger af, hvor meget mælk kalven får.
I nedenstående gives et eksempel på en holstein kalv, men var der tale om jersey kalv ville det svare til henholdsvis 4 og 8 L mælkeerstatning/dag.
Kalven får 6 liter mælk dagligt og drikker ikke sin aftenfodring: Det er alvorligt. Kalven skal behandles, og hvis den ikke selv vil drikke elektrolytter, skal disse gives med sonde.
Kalven får 10 liter mælk dagligt og drikker ikke sin aftenfodring:Ved høje mælkemængder kan der forekomme større variation i mælkeindtaget fra fodring til fodring. Kalven skal derfor markeres og observeres tæt. Hvis den heller ikke drikker hele sin ration ved næste fodring, skal behandling igangsættes.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Mine holstein kalve kan ikke drikke mere end 3 L mælk to gange dagligt de første 14 dage
Holstein kalve drikker naturligt 9-10 L mælk pr dag i de første leveuger og hvis man i en besætning oplever, at kalvene ikke kan drikke mere, er det fordi kalvene er syge/utrivelige.
Mælkeerstatning af dårlig kvalitet kan give kalvene nedsat drikkelyst pga. fordøjelsesforstyrrelser - hvilket ikke altid er forbundet med diarré.
Det er IKKE normalt for kalve af stor race, hvis de ikke vil drikke mere end 6 L mælk om dagen. Bliv ved med at optimere på management indtil I finder et system, hvor kalvene som minimum drikker 4 L mælk to gange dagligt i de første leveuger.
Kalvene vil ikke drikke op om eftermiddagen. Hvad gør jeg?
Fordel den daglige mælkeration, så kalvene får lidt mindre om morgenen og lidt mere om etermiddagen, så de beholder lidt appetit til om eftermiddagen. Dette gør ofte, at man kan øge det samlede mælkeindtag, da kalvene så vil drikke mere mælk om eftermiddagen. Hvis man gerne vil have kalvene til at drikke 4 L to gange dagligt kan man forsøge sig med at give 3,5 L morgen og 4,5 L om eftermiddagen.
Fodrer man kalve kl 6 om morgenen og igen kl 15 vil der være mere tid mellem eftermiddagsfodringen og morgenfodringen end mellem morgenfodringen og eftermiddagsfodringen. Dette kan medføre, at kalvene ikke vil drikke helt så meget mælk om eftermiddagen og måske kommer til at drikke for meget om morgenen, fordi de er ekstra sultne. Hvis man ikke hjælper kalvene med at fordele mælken kan det ende med, at de ikke drikke godt om eftermiddagen.
Jeg har en kalv som ofte springer en mælkefodring over. Hvad kan det være?
Kalven er sandsynligvis vomdrikker, dvs. den får mælken i vommen i stedet for at få den i løben. Lidelsen opstår som følge af en bollerenderefleks, som ikke virker som den skal.
Giv mælk med en sut og tilstanden vil typisk forsvinde i løbet af en uge.
Jersey kalve kan ikke drikke mere end 4 L mælk om dagen
Jo, de kan sagtens drikke mindst 1000 g mælkeerstatning om dagen. Faktisk vil jersey kalve opleve sult i en sådan grad, at det velfærdsmæssigt er et problem, hvis de ikke får mere end 4 L mælk om dagen.
Jeg har en syg kalv som ikke vil drikke sin mælk. Kan jeg ikke give mælk i sonde?
Det er meget frustrerende når man har en kalv, som ikke vil drikke sin mælk måske endda i flere dage. Vi ved at kalven ikke har meget energi i sine depoter og kan dø af energimangel, hvis ikke snart den begynder at drikke mælk. Problemet er bare, at vi gør kalven endnu mere utilpas og syg, hvis vi giver den mælk med en sonde. Giver man mælk med en sonde flere dage i træk er man næsten sikker på at slå kalven ihjel.
Det hele gælder om at forebygge, at man får kalve som bliver så syge, at de går fra mælken i flere dage. Det gør man ved at starte behandlingen af kalve med manglende drikkelyst hurtig og effektivt - og derudover at indrette sit kalvemanagement på en måde, så kalvene beskyttes mod diarré.
Kan det betale sig at købe den dyreste mælkeerstatning?
Det kan helt sikkert betale sig at købe en kvalitetsmælkeerstatning til kalvene i deres første tre leveuger, da de er mere sårbare i denne periode af deres liv.
Når kalvene bliver ældre end 3 uger stiller de ikke helt så store krav til deres mælkeerstatning og derfor kan man i mange tilfælde komme afsted med at bruge en billigere mælkeerstatning uden at det kan ses på kalvenes trivsel eller sundhed.
Mange gange vil man dog skulle bruge mere af en billig mælkeerstatning til at opnå den samme tilvækst, som man kan opnå ved at bruge en god mælkeerstatning. De billige mælkeerstatninger er billige fordi de er gået på kompromis med kvaliteten - og det er ofte på bekostning af tilvæksten. Kalve kan fx godt trives selvom de får vegetabilske proteinkilder, men deres tilvækst er bare ikke lige så høj, som hvis de havde fået ren mælkeprotein.