Kalve i de første tre leveuger: jo mere mælk, jo bedre

Holstein kalve bør mindst tildeles 8 L holstein mælk pr dag svarende til 1200 g mælkerstatning pr dag (omkring 9 L).

En jersey kalv bør mindst tildeles 6 L Jersey mælk pr dag svarende til 1000 g mælkeerstatning pr dag (omkring 7,5 L).

Ovenstående mælkemængder kan man opnå på to daglige fodringer, men skal man have mere mælk i de yngste kalve, kan det være nødvendigt at give mælk tre gange dagligt.

Kalve i de første tre leveuger skal have mælk to gange dagligt

Kalve i de første tre leveuger kan ikke æde kraftfoder i en mængde, så de kan tilfredsstille deres sult. De skal derfor have mælk to gange dagligt, så de kan opretholde et stabilt blodsukker og dermed et funktionelt immunforsvar.

Desuden er kalvenes tarmsystem mere følsomt overfor forstyrrelser og det er en risiko faktor at give meget mælk på én gang. Meget mælk på én gang vil øge risikoen for at sætte tarmen i står.

Andre forhold kan også sætte tarmen i stå såsom

• elektrolytter tilsat mælk

• en mælkeeerstatning med et højt aske, sukker og salt indhold

• en varmeskadet mælkeerstatning

• opblanding af koncentreret mælkeerstatning fx 150 g/L eller mere

• blandefejl

  
  

Når tarmen går i stå er der mere tid til, at sygdomsfremkaldende bakterier/virus/parasitter kan etablere en infektion og gøre kalven syg. Der er i særdeleshed en risiko for at clostridium bakterier (som er en del af den naturlige flora i tarmen) kan få tid til at vokse og producere gas. Gassen kan ophobe sig i tarmen, når den er gået i stå, og give anledning til løbetympani (gasudspiling af løben).

Meget mælk giver ikke diarré

Kalve af stor race vil i naturen drikke 8-10 L komælk dagligt allerede helt fra fødsel - og dette uden at få diarré.

Nyfødte kalve fødes med meget begrænsede fedtreserver og kan derfor hurtigt komme i energimangel, hvis de ikke får mælk. NRC (2001) vurderede, at en nyfødt kalv kun kan overleve omkring 24 timer i lave temperaturer uden mælkeindtag. Derfor er det afgørende at sikre, at kalvene drikker deres mælk.

Samtidig ved vi, at kalve bedre kan modstå infektioner med cryptosporidier, når de får en mere mælk. Denne positive effekt skyldes sandsynligvis et styrket immunforsvar samt et større energioverskud, som gør kalven bedre i stand til at reparere den tarmskade, infektionen forårsager. Effekten gælder formentlig ikke kun cryptosporidier, men kan forventes at være relevant ved infektioner generelt.

Mælk må ALRIG gives med en sonde

Gives mælk med en sonde kommer det i vommen. I vommen omsættes mælken af mikroorganismer hvorved der produceres laktat. Laktat gør kalven dårlig og utilpas og kan i værste fald give så store udsving i syrebasabalancen, at kalven dør.

Giv mælken med en sut

Der er mange fordele ved at give kalvene mælk med en sut, hvoraf de primære er:

• Forebygger at kalvene sutter på hinanden

• Sikrer, at mælken kommer direkte i løben og dermed opnås den bedste udnyttelse

• Bedre velfærd for kalvene

Et højt mælkeindtag kræver en god sundhedstilstand

For at kalve drikker deres mælk skal de være sunde og raske og fri for diarré. Oplever man, at man ikke kan få sine kalve af stor race til at drikke mere end 6 L mælk om dagen (tilsvarende for jersey med 4 L/dag) i de første tre leveuger er der ofte tale om, at kalvene ikke har den sundhedsstilstand som man forventer.

Brug kalvepyramiden som inspiration til at finde områder, hvor management kan optimeres.

Brug en mælkeerstatning af god kvalitet

Forarbejdningen af råvarerne i mælkeerstatningen er afgørende for fordøjelighed og risikoen for diarré.

Indholdet af aske, salt og sukker (osmolariteten) er et andet forhold som er afgørende for mælkeerstatningens samlede belastning på kalvens tarm og dermed risikoen for diarré. Osmolariteten skal gerne være så lav som mulig.

Desværre fremgår hverken informationer om forarbejdningen af råvarer eller osmolariteten på varedeklarationen af mælkeerstatninger og derfor bliver man nødt til at prøve sig frem.

Vurder KUN mælkeerstatningens kvalitet hos de yngste kalve

Kalve ældre end 1 mdr gamle kan drikke store mængder mælk, æder kraftfoder og bliver sjældent syge. Kalvene i denne aldersgruppe er lette at gøre tilfredse med mælken og de vil næsten drikke hvad som helst.

Kalve under tre uger er derimod mere selektive og går fra mælken ved den mindste ubalance. Derfor skal man vurdere effekten af sin mælkeerstatning hos de yngste kalve. Hvis man fx kun kan få kalvene under 3 uger til at drikke 6 L mælk dagligt kan det være mælkeerstatningen som ikkke er god nok (men det kan også være andre forhold, jævnfør kalvepyramiden).

Korrekt opblanding af mælkeerstatningen er vigtig

Opblanding af mælkeerstatningen skal ske korrekt, da for koncentreret mælkeerstatning kan give fordøjelsesforstyrrelser mens for tynd mælkeerstatning giver kalvene for lidt energi. Brug denne protokol til at sikre, at opblandingen foregår korrekt.

Beregning af mængden af mælkeerstatning og vand

Calvex har udviklet en brugervenlig beregner til at beregne det korrekte blandingsforhold mellem mælkeerstatning og vand.

Hvis man ikke har mælk fra køerne, sættes startmængden i det grønne felt, til 0.

Når kalven springer en mælkefodring over

Kalve vil af og til springe en mælkefodring over. Variationen i kalvens mælkeindtag vil være større, jo mere mælk kalven får. 

​

Hvorvidt man skal reagere, og opstarte en diarré behandling, hvis en kalv springer en mælkefodring over, afhænger af, hvor meget mælk kalven får. 

​

I nedenstående gives et eksempel på en Holstein kalv, men var der tale om Jersey kalv ville det svare til henholdsvis 4 og 8 L mælkeerstatning/dag. 

​​

• Kalven får 6 liter mælk dagligt og drikker ikke sin aftenfodring: Det er alvorligt. Kalven skal behandles, og hvis den ikke selv vil drikke elektrolytter, skal disse gives med sonde.

​​

• Kalven får 10 liter mælk dagligt og drikker ikke sin aftenfodring:Ved høje mælkemængder kan der forekomme større variation i mælkeindtaget fra fodring til fodring. Kalven skal derfor markeres og observeres tæt. Hvis den heller ikke drikker hele sin ration ved næste fodring, skal behandling iværksættes.