Antistoffer optages de første 24 timer af kalvens liv – FORUDSAT at kalven har fået råmælk lige efter fødsel

Et nyere phd studiet fra Alberta Universitet (Hiltz, 2024) har vist, at hvis kalven har fået råmælk indenfor 1 time af fødslen, så forbliver kalven i stand til at absorbere antistoffer i mindst 24 timer efter fødsel. Der indgik 30 krydsningskalve i undersøgelsen som enten blev aflivet ved fødsel eller fik 135 g IgG i form af et kommercielt råmælkserstatningsprodukt indenfor 1 time af fødsel.

Absorptionskapaciteten for antistoffer over tarmvæggen blev undersøgt vha. et Ussing kammer, hvor et tarmsegment fra kalve aflivet et varierende antal timer fra fødsel, blev indsat. Som sagt viste undersøgelsen, at absorptionskapaciteten for IgG over tarmvæggen er den samme for 1 time gamle kalve og 24 timer gamle kalve, såfremt de 24 timer gamle kalve havde fået råmælk indenfor den første time af fødsel.

Pletts et al. (2018) (det er kun abstractet som er tilgængeligt) har lavet et studie hvor absorptionen af antistoffer er målt kontinuerligt de første 60 levetimer hos 30 jersey tyrekalve. Kalvene fik råmælk indenfor 2 timer af fødsel (62 g IgG/L; 7,5 % af kropsvægt) og blev derefter inddelt i tre grupper som fik 5 % af kropsvægten i enten råmælk, mælk eller en blanding af råmælk og mælk 12, 24, 36, 48 og 60 timer efter råmælksfodringen.

Studiet viste, at max IgG blev nået ved 21 timer for kalvene som fik råmælk eller blanding af råmælk og mælk (max IgG blev målt til henholdsvis 30,0 g/L og 25,0 g/L). Kalvene som fik mælk de følgende fodringer nåede max IgG 12 timer efter fødsel (max IgG var 22,4 g/L). Studiet støtter dermed den opfattelse, at tarmen stadig er åben for optag af antistoffer de første 21 timer efter fødsel, dog med en lavere absorptionseffektivitet af antistofferne.

Jaster (2005) publicerede også et studie med det formål at undersøge absorptionen af antistoffer fra råmælk afhængig af om kalven fik råmælk i én eller to fodringer. Der indgik 24 kalve i undersøgelsen, som blev fordelt i fire grupper med seks kalve i hver. Kalvene fik enten 4 L høj IgG råmælk (84 g/L) eller lav IgG råmælk (31,2 g/L) fordelt på én eller to fodringer. Kalvene fik råmælk ved fødsel og – for grupperne af kalve som fik opdelt deres råmælk i to portioner – 12 timer efter første fodring. Kalvene vejede i gennemsnit 28,1 kg ved fødsel og fik dermed råmælk svarende til 14,2 % af deres fødselsvægt.

Undersøgelsen viste, at for de kalve som fik råmælk af god kvalitet, så var absorptionseffektiviteten højere hos kalve, der fik 2 liter råmælk ved fødslen og yderligere 2 liter 12 timer senere, sammenlignet med kalve, der fik 4 liter råmælk ved fødslen. Kalvene, der fik råmælken fordelt over to fodringer inden for de første 12 levetimer, opnåede en serum-IgG-koncentration ved 24 timer på 45,83 g/L, mens kalvene, der modtog hele mængden på én gang, havde en koncentration på 39,66 g/L. Forskellen i IgG indhold var statistisk signifikant (p < 0,5)

For kalvene, som fik råmælken med lav IgG, var absorptionseffektiviteten bedre for de kalve, som fik hele råmælksmængden på én gang sammenlignet med de kalve, som fik råmælken fordelt over to portioner. Kalvene, der fik råmælken fordelt over to fodringer inden for de første 12 levetimer, opnåede en serum-IgG-koncentration på 10,91 g/L 24 timer gammel, mens kalvene, der modtog hele mængden på én gang, havde en koncentration på 15,83 g/L. Der var statistisk signifikant forskel på IgG indholdet i serum mellem de to grupper. En mulig forklaring på, at der ikke ses en bedre absorption af antistoffer når råmælk af lav kvalitet opdeles i to fodringer kan være, at der skal en vis mængde antistoffer til at holde tarmen åben for absorption af antistoffer efter første råmælksfodring. I studiet af Jaster (2005) fik kalvene tilført 62 g IgG ved første fodring og dette er muligvis for lidt til at holde tarmen åben.  

I studiet af Jaster (2005) måles optaget af antistoffer fra 12-24 timer hvorved det demonstreres, at der forekommer en absorption af antistoffer fra råmælk fra12 til 24 timer efter fødsel hos kalve. Dette fund er således med til at slå fast, at der kan ske et betydeligt optag af råmælk efter kalven er 12 timer gammel.

Et canadisk studium (Hare et al., 2020) har også set på effekten af at tildele nyfødte kalve flere gange råmælk på antistofoptaget og persistensen af antistofindholdet i blodet. Kalvene i studiet fik råmælk 2 timer efter fødsel i en mængde svarende til 7,5 % af deres fødselsvægt. Kalvene blev efterfølgende inddelt i tre grupper (med ni kalve i hver gruppe) som hver 12. time enten fik råmælk (COL), en blanding af råmælk og komælk i forholdet 1:1 (MX) eller Holstein mælk (WM) i en mængde svarende til 5 % af deres kropsvægt ved hver fodring indtil kalvene var tre døgn gamle. Studiet viste, at indholdet af IgG i blodet var højere hos de kalve, som fra 12. time efter fødsel fik råmælk eller overgangsmælk i forhold til almindelig mælk, og demonstrerede derved en positiv effekt af en ekstra råmælkstildeling 12 timer efter fødsel på kalvenes passive immunisering, jævnfør nedenstående figur:

Studiet viste også, at kalvene, som fik tildelt COL eller MX hver 12. time efter den første råmælk, havde en højere persistens af IgG i blodet i de følgende 72 timer efter fødsel (om end denne sammenhæng er svær at få øje på i ovenstående figur).

Forskergruppen angiver følgende som den bagvedliggende biologiske mekanisme:” It is unclear why feeding COL or MX increased the apparent IgG persistency in calves compared with feeding WM. Speculatively, it is possible that supplying the gastrointestinal tract with IgG from COL and MX feeding reduced the need for serological IgG to return to the gastrointestinal tract (Besser et al., 1988), thus lowering the flux rate and improving the persistence of serum IgG”.

Chigerwe et al. (2009) undersøgte sammenhæng mellem det frivillige indtag af råmælk fra en sutteflaske indenfor 4 timer af fødsel og indtaget af råmælk 12 timer efter fødsel hos 104 Holstein kalve. Kalvene i studiet fik tilbudt 3 L råmælk i 15 minutter ved hver af de to råmælksfodringer. Kalvene drak i gennemsnit 2,3 l ved første fodring og 2,2 L ved anden fodring og der var ikke sammenhæng mellem indtaget af råmælk ved første fodring og indtaget ved anden fodring. 17,2 % af de 104 kalve ville frivilligt indtage 3 L ved begge de tilbudte råmælksfodringer. 

Ved hjælp af en logistisk regressions analyse fandt Chigerwe et al. (2009), at selvom kalve indtager 3 L råmælk indenfor de første 4 timer af fødsel, skal de alligevel indtage mindst 1 L råmælk 12 timer efter fødsel, for ikke at være i øget risiko for manglende immunisering. De ovenfor refererede studier støtter dette fund: kalve som får råmælk to gange med 12 timers interval opnår den bedste passive immunisering.

Langsom tømningshastighed af løbe og tarm ved store mængder råmælk på én gang

Frederick et al., (2025) viser, at jo mere råmælk kalvene får på én gang, jo langsommere er tømningshastighed af mavetarmkanalen. I studiet måles løbens tømningshastighed ved hjælp af acetoaminophen testen. Acetaminophen‑testen (paracetamol‑testen) bruges hos kalve som en indirekte måde til at måle, hvor hurtigt flydende foder passerer fra mund/abomasum til duodenum. Man udnytter, at acetaminophen ikke absorberes i mavesæk/abomasum, men først når det når tyndtarmen, primært duodenum. Når det er absorberet, stiger koncentrationen i blodet; tidsforløbet for stigningen afspejler tømningshastigheden af den flydende ration fra abomasum til duodenum. Jo hurtigere kalvens abomasum tømmer sig, jo tidligere og kraftigere toppes acetaminophen‑koncentrationen i plasma.

Som det ses af nedenstående figur har kalvene som fik råmælk i en mængde svarende til 6 % af deres fødselsvægt den hurtigste tømning af mavetarmkanalen (blå kurve i figuren), modsat kalvene som fik 12 % af deres kropsvægt i råmælk som har den langsomste tømningshastighed (rød kurve).

Når tømningshastigheden reduceres, går der længere tid fra kalven indtager råmælken, til råmælken kommer til tarmen hvor optaget af antistoffer foregår. Langsommere tømningshastighed af mavetarmkanalen er dermed hele eller dele af forklaringen på, at antistofferne absorberes dårligere, når råmælken gives i store portioner. En anden forklaring er, at tarmens absorptionskapacitet overstiges, når der kommer for mange antistoffer i tarmen på en gang.

Store mængder råmælk på én gang reducerer optaget af antistoffer

I 2024 publicerede Conneely og kolleger fra Irland et studie, som viste, at kalve opnår den bedste immunisering, når de tildeles råmælk svarende til 8,5 % af kropsvægten, sammenlignet med 7 % og 10 %. Der indgik 99 kalve, som enten fik en mængde råmælk svarende til 7 % af fødselsvægten, 8,5 % af fødselsvægten eller 10 % af fødselsvægten. Der var 110,8 g IgG/L i råmælken. Kalvene blev indenfor hver råmælksgruppe yderligere opdelt i tre grupper; en gruppe fik ingen overgangsmælk og kun holstein mælk, en gruppe fik 2 L overgangsmælk (63,3 g IgG/L overgangsmælk) to gange og derefter Holstein mælk og en tredje gruppe fik 2 L overgangsmælk fire gange og derefter Holstein mælk.

Efter 24 timer havde kalve, der fik 7 % af kropsvægten i råmælk, et serum-IgG-niveau på 30,3 g/L. Gruppen, der fik 8,5 %, opnåede det højeste niveau med 39,1 g/L, mens kalve, der fik 10 %, lå på 31,2 g/L. Tildeling af overgangsmælk havde – noget overraskende (fordi lignende studier finder et væsentligt optag af antistoffer fra overgangsmælken) – ingen indflydelse på serum-IgG-koncentrationen efter 24 timer.

Conneely studiets fund adskiller sig fra andre studier på to punkter;

1. Serum IgG falder, hvis kalven får for meget råmælk. De øvrige studier finder blot en lavere absorptionseffektivitet af antistoffer og sammenlignlige IgG indhold i serum.

2. Anden fodring med råmælk påvirker ikke IgG indholdet i blodet efter 24 timer. I de øvrige studier findes en markant effekt af efterfølgende fodring med råmælk på serum IgG.

Det er ikke umiddelbart klart, hvorfor studiet adskiller sig på ovenstående vigtige punkter, men det kan være racesammensætningen af kalvene i studiet der spiller ind. I Conneely-studiet indgik 51 Holstein-kalve, 29 jersey-krydsninger og 19 Holstein × norsk rød-krydsninger, og racer var ligeligt fordelt mellem behandlingsgrupperne. Flere undersøgelser peger på, at jersey-kalve generelt har en større kapacitet til at optage antistoffer end eksempelvis holstein-kalve (Quigley et al., 1995; Villarroel et al., 2013). Det kunne derfor have været relevant at inkludere race som en forklarende variabel i den statistiske analyse, hvilket ikke blev gjort.

Et senere studie - Frederick et al. (2025) - undersøgte, hvordan forskellige mængder råmælk – 6 %, 8 %, 10 % eller 12 % af fødselsvægten – påvirker optagelsen af immunglobulin G (IgG), mavetømning og adfærd efter fodring hos Holstein-kalve. I alt indgik 88 kalve, og alle fik råmælken tildelt via sonde.

Resultaterne viste, at serum-IgG-koncentrationen efter 24 timer var lavest i 6 %-gruppen (28,8 g/L), højere i 8 %-gruppen (37,4 g/L) og højest i 10 % og 12 %-grupperne med henholdsvis 41,4 g/L og 43,4 g/L, jævnfør nedenstående figur:

Ligesom Conneely (2024) konkluderer Frederick et al. (2025), at en større råmælksmængde ikke nødvendigvis fører til en tilsvarende større mængde antistoffer i blodet. Forklaringen skal findes i en faldende absorptionseffektivitet ved stigende råmælksmængder.

Den tilsyneladende absorptions-effektivitet (Apparent Efficiency of Absorption, AEA) angiver, hvor stor en andel af de indtagne antistoffer der optages i blodbanen. AEA var højest i 6 %- og 8 %-grupperne med henholdsvis 47,8 % og 46,2 %. Optagelsen faldt til 41,0 % i 10 %-gruppen og var lavest i 12 %-gruppen med 36,3 % (Frederick et al. 2025).

Frederick et al. (2025) finder altså ligesom Conneely (2024) at kalven ikke nødvendigvis optager flere antistoffer til blodet, selvom den får en større mængde råmælk. Årsagen ligger i en lavere absorption af antistoffer, når kalvene får en stor mængde råmælk på en gang.

Samme mængde råmælk, givet over to gange, absorberes bedre, end hvis det gives på én gang

Felt studie viser imponerende effekt af to gange råmælk

Abuelo et al. (2021) undersøgte effekten af at tildele en ekstra omgang råmælk til kalve 5 til 6 timer efter de havde fået råmælk første gang. Studiet var et retrospektivt, observationelt studie, hvor studiedesignet desværre giver visse begrænsninger i tolkningen af resultaterne, idet kalvene ikke blev tilfældigt opdelt i grupper der enten modtog eller ikke modtog ekstra råmælk. Studiet er udført på data fra en kommerciel besætning i Michigan med 3500 lakterende Holstein køer. Besætningen havde fra 2014 til 2017 registreret oplysninger omkring råmælkstildeling og sygdomsforekomst hos besætningens kalve. Alle kalvene i studiet fik 3 L råmælk (> 22% Brix) indenfor 1 time af fødsel. 4156 af de i alt 4336 kalve (95,8 %) fik en ekstra råmælkstildeling (2 L råmælk, > 21% Brix) 5 til 6 timer efter den første råmælk. 180 kalve (4,2 %) fik ikke tilbudt et ekstra råmælksmåltid, fordi der ikke var tilstrækkelig råmælk til rådighed på det tidspunkt, hvor kalvene blev født. De fik i stedet 2 L mælkeerstatning. Efter råmælksfodring fik kalvene 3 L mælkeerstatning tre gange dagligt i syv uger. Studiet viste, at de kalve som havde fået et ekstra måltid råmælk havde fire gange lavere odds for at have Failure of Passive Transfer (FPT) (dvs. et indhold af IgG i serum på mindre end 10 g IgG/L 48 timer efter fødsel), to gange lavere odds for at blive diagnosticeret med en luftvejsinfektion og tre gange lavere odds for at få diarré end kalve, der kun havde fået tildelt råmælk én gang.

Studiet viste også at kalvene, som fik et ekstra måltid råmælk, havde en højere tilvækst end de kalve, som ikke fik ekstra råmælk (henholdsvis 860 g/dag (790-930 g/dag) og 740 g/dag (640-840 g/dag)). Selvom studiet har væsentlige fejlkilder (herunder især, at kalvene ikke er tilfældigt anbragt i de to grupper. Det kan derfor ikke udelukkes, at der er en sammenhæng mellem årsagen til, at køerne i den periode kalvene blev født ikke havde tilstrækkelig med råmælk og den højere sygdomsforekomst hos kalvene) så er effekten af en ekstra tildeling af 2 L råmælk alligevel så markant, at der er god grund til at undersøge sagen yderligere. Studiet peger i hvert fald i retning af, at en ekstra tildeling af råmælk er umagen værd.

Råmælk svarende til 10 og 12 % af kropsvægten kan give kolik

Frederick et al. (2025) undersøgte, om kalvene udviste tegn på kolik efter råmælksfodringen. Adfærdsmæssigt viste kalvene som fik 10 % og 12 % råmælk tegn på kolik i form af spark på abdomen, hvilket ikke blev observeret blandt de kalve, som fik 6% og 8 %, jævnfør nedenstående figur:

I 2024 blev der publiceret en case report (Sockett et al., 2024), som beskriver det kliniske forløb hos en nyfødt kviekalv, der modtog 4 L råmælk ved fødsel og yderligere 2 L seks timer senere, begge fodringer med sonde. Amerikanske anbefalinger for råmælkstildeling foreskriver 4 L råmælk umiddelbart efter fødsel efterfulgt af yderligere 2 L seks timer senere. Begge tildelinger gives ofte via sonde. Forskere advarer nu mod så store mængder råmælk, da det medfører en risiko for udvikling af svær kolik hos enkelte kalve.

Kalven i studiet af Sockett et al., (2024) vejede 39,5 kg ved obduktion. Den udviklede koliksymptomer umiddelbart efter at have fået anden råmælksfodring bestående af 2 L med en sonder. Kalven var i sideleje, vokaliserede, havde en udspilet abdomen samt tydelige tegn på kraftige smerter og ubehag. På baggrund af den alvorlige tilstand blev kalven aflivet. Ved obduktion blev der fundet en stor koagel i løben, jævnfør billedet, og forfatterene konkluderer at det var denne koagel som gav anledning til kalvenes kolik symptomer.

Forfatterne bag artiklen angiver, at tilsvarende tilfælde er rapporteret fra denne og andre besætninger, hvor samme protokol for råmælkstildeling blev anvendt.

Regurgitation i forbindelse med råmælkstildeling

Regurgitation, dvs. mælken løber op i munden på kalven, efter man har givet råmælk eller i forbindelse med sonden tages ud, kan være et problem. Regurgitation forekommer, hvis kalven får mere råmælk end den har plads til i mavetarmkanalen.

Frederick et al. (2025) rapporterer, at én ud af 22 kalve, der blev tildelt råmælk svarende til 10 % af fødselsvægten, regurgiterede under fodringen. Tilsvarende blev regurgitation observeret hos to kalve i 12 %-gruppen (22 kalve).

Regurgitation kan være potentielt livstruende, da det øger risikoen for aspirationspneumoni. Der blev ikke registreret tilfælde af regurgitation blandt kalvene i 6 %- og 8 %-grupperne.