MÆLKEMÆNGDENS BETYDNING FOR KRAFTFODERINDTAGET

Jo mere mælk kalvene får, jo mindre kraftfoder indtager de. Derfor skal man gøre sig langt mere umage ved fravænning af kalve, som får meget mælk, i forhold til kalve som får mindre mælk.

Men ingen regler uden undtagelser: kraftfoderindtaget i kalvenes første tre leveuger er stort set uafhængig af mælketildelingen. Lige meget hvor lidt mælk man giver en kalv, indtager den sjældent mere end 50 g pr dag de første tre leveuger. Ikke dermed sagt det ikke er nødvendigt, at kalvene får kraftfoder, for det er det. Kraftfoderindtaget er nødvendigt for etablering af vomfunktionen ligesom indtaget af hø er essentielt.

Hvis man ønsker en tilvækst svarende til en fordobling af fødselsvægten i løbet af de to første måneder kræver det, at kalvene får en del mælk - og så er man ofte nødt til at forlænge mælkefodringsperioden til kalven er 10 uger, lave en gradvis nedtrapning i mælk på mindst 14 dage og generelt holde rigtig godt øje med kalvenes kraftfoderindtag gennem hele fravænningsperiode.

af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen.

Revideret af agronom og ph.d Mogens Vestergaard

30. december 2021

Meget mælk kræver en længere mælkefodringsperiode

Når man tilrettelægger sin fravænningsstrategi må man tage sin mælkefodringsstrategi med i overvejelserne. Det er nødvendigt, at man spørger sig selv: ”Vil jeg have, at mine kalve skal fordoble deres fødselsvægt i løbet af de første 8 leveuger, eller kan jeg leve med en lavere tilvækst?” For en visualisering af de overvejelser man kan have i forbindelse med ovenstående spørgsmål, kan man betragte følgende flow diagram:

Jo mere mælk, jo mindre kraftfoder

Jo mere mælk en kalv får, jo mindre kraftfoder æder den – sådan er det! Derfor vil en kalv som får meget mælk have sværere ved fravænning, end en kalv som har været vant til at få mindre mælk.

Et splinter nyt studium af Rosadiuk et al. (2021) med 36 kviekalve, har set på effekten af at give kalve meget mælk (10 L Holstein mælk pr dag) eller mindre mælk (5 L Holstein mælk pr dag) på kraftfoderindtaget i mælkefodringsperioden. Resultaterne ses af nedenstående figur:

Kalvene som fik 10 L Holstein mælk pr dag (High preweaning plane) fuldt optrukket sort linje i (a) har i mælkefodringsperioden et lavere kraftfoderindtag (sort, stiplet linje) end kalvene som fik 5 L mælk pr dag (grå fuldt optrukket linje), hvis kraftfoderindtag ligger højere (grå, stiplet linje). Der er i studiet ikke beregnet, om forskellen i kraftfoderindtaget er forskelligt i de enkelte uger, men kun for den samlede periode fra uge 1 til 7 (så der er altså ikke signifikant forskel på kraftfoderindtaget fx i uge 2).

Pointen med figuren er at illustrere, at kalve som få meget mælk æder mindre kraftfoder. Og det er Rosadiuk et al. (2021) altså ikke de eneste der finder. Det er et generelt fund i litteraturen, at jo mere mælk kalvene får jo mindre kraftfoder æder de. Her kommer et par eksempler:

I et amerikansk studium af Stamey et al. (2012), hvori der indgik 89 kalvene opdelt i tre grupper, som enten fik en mængde mælkeerstatningstørstof svarende til 1,25 % eller 2 % af deres kropsvægt (svarende til henholdsvis 522 og 876 til 904 g mælkeerstatningstørstof pr dag) indtog kalvene på den høje mælketildeling mindre kraftfoder, end kalvene på den lave mælketildeling. Kalvene som fik den lave mælketildeling indtog i mælkefodringsperioden (uge 1 til 5) 202 g kraftfoder pr dag, mens de kalve som fik den høje mælketildeling indtog mellem 73 til 118 g kraftfoder pr dag. I fravænningsperioden, hvor mælken blev reduceret med 50 % på dag 36 til 41, indtog kalvene på den lave mælketildeling 1094 g kraftfoder pr dag, mens kalvene på den høje mælketildeling indtog mellem 689 og 883 gram kraftfoder pr dag (forskellen var statistisk signifikant).

Quigley et al. (2018) fulgte 48 kalve som enten fik 660 g eller 1070 g mælkeerstatningstørstof pr dag i mælkefodringsperioden, som ophørte på dag 49, hvor kalvene ugen forinden havde fået halveret deres mælketildeling. Kalvene som fik den lave mælketildeling indtog i uge 6 (dvs. inden fravænning) 800 g kraftfoder pr dag, og da mælken blev reduceret med 50 % indtog de 1,5 kg kraftfoder pr dag. Dette var i kontrast til kalvene på det høje mælkefodringsniveau, som i 6. leveuge inden fravænning indtog 200 g kraftfoder pr dag og i 7. leveuge efter mælkemængden var blevet reduceret med 50 %, indtog 800 g kraftfoder pr dag. Kalvene på den høje mælkemængde var altså ikke i stand til at indtage lige så meget kraftfoder som kalvene, som havde fået mindre mælk (forskellen var statistisk signifikant fra uge 4 til uge 8).

Terré et al. (2007) undersøgte også betydningen af mælkefodringsniveauet for indtaget af kraftfoder hos 19 Holstein tyrekalve. Kalvene blev opdelt i to grupper; den ene gruppe kalve fik i mælkefodringsperioden fra dag 12 til 54, 430 g mælkeerstatningstørstof pr dag, mens den anden gruppe kalve fik 900 g mælkeerstatningstørstof pr dag. Kalvene blev reduceret i mælk inden fravænning. Kalvene på den lave mælketildeling indtog fra dag 12 til dag 54, 680 gram kraftfoder pr dag, mens kalvene på den høje mælketildeling indtog lige godt halvdelen (360 gram pr dag). Kalvene på det høje mælkefodringsniveau havde også et lavere indtag af kraftfoder i ugen efter fravænning (1900 vs. 2520 g pr dag).

Mælkefodringen får helt afgørende betydning, for tilrettelæggelse af fravænningsstrategien

Fravænning af kalve på lavt mælkefodringsniveau

For bare 10 år siden var det ganske almindeligt i USA, at kalve blev fodret med mælkemængder som var tæt på deres vedligeholdelsesbehov – dvs. 3-4 L mælk pr kalv pr dag. Dette er langt under ad libitum mælkeindtaget, som ligger på 8 til 12 L Holstein mælk pr dag (Jasper and Weary, 2002). Som følge af det meget begrænsede mælkeindtag i mælkefodringsperioden, var kalvene stærkt motiveret til at indtage kraftfoder igennem hele mælkefodringsperioden og derfor var fravænning ikke en specielt kritisk periode i kalvenes liv – det var en langt større udfordring at holde liv i kalvene i de første tre uger, hvor de havde meget svært ved at optage og omsætte kraftfoderet. Lad os se på et eksempel: Greenwood et al. (1997) interesserede sig for, at bruge kraftfoderindtaget som procentdel af fødselsvægten, som fravænningskriterium i et studium af 44 Holstein kalve som vejede 40 kg ved fødsel. Kalvene fik mælk i en mængde svarende til 8 % af deres fødselsvægt (dvs. omkring 3,2 L Holstein mælk pr kalv pr dag) og fravænnet ved et kraftfoderindtag på 1 %, 1,5 % eller 2 % af deres fødselsvægt svarende til omkring 400, 600 eller 800 gram kraftfoder pr dag. Fravænningen var dog forudsat, at kalvene var mere end tre uger, at de havde taget mindst 12 % af deres fødselsvægt på i vægt og at de havde indtaget en samlet mængde kraftfoder svarende til mindst 9 % af deres fødselsvægt.

Studiet viste, at kalvene i gennemsnit var var 32, 43 og 45 dage ved fravænning for henholdsvis gruppen som blev fravænnet når de indtog kraftfoder svarende til 1 %, 1,5 % eller 2 % af deres fødselsvægt. Tilvæksten er ikke direkte angivet, men efter lidt omregning, er den beregnet til omkring 235 til 280 gram pr dag de første 14 dage, 350 til 480 gram pr dag fra 15 til 28 dage, 360 til 460 gram pr dag fra dag 29 til 42 og 430 til 660 gram pr dag fra dag 43 til 56. Selvom resultaterne ikke er designet til at kunne vise en forskel i tilvækst omkring fravænning, er der ikke umiddelbart tegn på en tilvækstreduktion i fravænningsugen selvom kalvene blev frataget mælken uden forudgående nedtrapning. Der er flere vigtige resultater af studiet:

Selvom kalvene får meget lidt mælk sammenlignet med de mælkemængder vi typisk bruger i dag, er de alligevel i gennemsnit 32 dage inden de optager 400 gram kraftfoder om dagen.
Der er ikke stor forskel på, hvor mange dage kalvene var, da de indtog 1,5 % og 2 % af deres fødselsvægt i kraftfoder hvilket indikerer, at når kalvene bliver omkring 6 til 7 uger er de i stand til at øge deres kraftfoderindtag over relativt kort tid.

Det ser ud som om, at der er en øvre grænse for, hvor hurtigt kalve kan øge deres kraftfoderindtag. Når kalve fodres restriktivt igennem hele mælkefodringsperioden, ser man en fordobling af kraftfoderoptaget fra uge til uge (Kertz og Loften, 2013). Når kalve fravænnes fra store mælkemængder over en (for) kort periode, kommer de i negativ energibalance, fordi de ikke er i stand til hurtigt nok at øge deres kraftfoderindtag. De underliggende mekanismer ved regulering af kraftfoderindtaget er (så vidt vides) endnu ikke kendt.

Kalve under tre uger æder kun lidt kraftfoder - uanset hvor meget mælk de får

Som Greenwood et al. (1997) viste, så indtager kalve ikke meget kraftfoder de første tre uger selvom de får meget lave mælkemængder. I dette studium hvor Holstein kalve blev tildelt 3,2 L Holstein mælk pr dag indtog kalvene meget begrænsede mængder kraftfoder i første leveuge; ca. 50 gram pr dag i 2. leveuge og ca. 180 gram pr dag i 3. leveuge. Quigley et al. (2018) viste også, at selvom kalve får forskellige mælkemængder i de første tre uger, er der ikke forskel i kraftfoder optaget før de bliver 4 uger.

Derfor, når vi snakker om mælketildelingens betydning for kraftfoderindtaget, så ser vi bort fra kalvenes tre første leveuger. Stort set lige meget hvor meget man sulter kalve under tre uger, æder de ikke kraftfoder af betydning. Ved rimelige mælkefodringer (læs: mere end 6 L mælk pr kalv pr dag) ligger kraftfoderindtaget omkring 50 g pr dag de første tre uger og betyder ernæringsmæssigt ikke det store. Ikke desto mindre er det fortsat vigtigt, at kalvene får tilbudt kraftfoder i de første tre uger, da kraftfoderet spiller en central rolle for udviklingen af vommen.

Kalve æder ikke kraftfoder af ernæringsmæssig betydning de første 3 uger af livet og derfor giver det absolut ingen mening, at begrænse mælkemængden i denne periode, for at øge kraftfoderoptaget!

Eksempler på det lave kraftfoderindtag de første tre uger af livet findes i en række publikationer som angiver kraftfoderoptaget fra dag 0 til 21 (Rosenberger et al., 2017; de Passillé et al., 2011; Eckert et al., 2015; Neave et al., 2019).

Rosadiuk et al. (2021) finder også, at kraftfoderindtaget hos kalve som får restriktive mælketildelinger er lavt de første tre uger. Forskergruppen fastslår, på baggrund af et studium af 36 kviekalve som enten fik 10 eller 5 L Holstein mælk om dagen:

”It is important to note, that differences in ME intake were greatest during the first month of life (4,5 vs 3,0 Mcal pr day) when starter intake was negligible and supplied a small proportion of energy intake. This suggests that even if milk intake is restricted during the first month of life, starter intake remains low and cannot be consumed in sufficient quantities to compensate for the depressed ME intake compared with calves fed elevated levels of milk”

OK, tilbage til mælkefodringens betydning for kraftfoderindtaget:

De to mælkefodringsstrategier og den midt imellem

Man kan altså vælge enten at give sine kalve en restriktiv mælkefodring (< 6 L mælk pr dag) og derved stimulere kraftfoderindtaget igennem hele mælkefodringsperioden, men gå på kompromis med tilvæksten i mælkefodringsperioden. Alternativt kan man understøtte en fordobling af kalvens fødselsvægt i løbet af de to første levemåneder ved at give meget mælk (≥ 8 L mælk pr dag), men gå på kompromis med kalvens evne til at indtage og udvinde energi fra kraftfoder. Man kan selvfølgelig også vælge at lægge sig et sted midt imellem og få fordele og ulemper fra begge strategier – men det er en generel regel, at jo mere mælk kalven får, jo mere skal man gøre sig umage med fravænningen.

Jo mere mælk man giver sine kalve, jo mere skal man gøre sig umage med fravænningsrutinerne

Der er ikke enighed om, hvilken tilgang i forhold til mælkefodringen, der er den mest fordelagtig. Nogle forskere er mere tilhængere af at give en reduceret mælkemængde igennem hele mælkefodringsperioden (fx Alex Bach), mens andre ser flere fordele ved at give højere mælkemængder i hele mælkefodringsperioden (fx Mike van Amburgh).

Uanset hvordan man ønsker at fodre sine kalve er det vigtigt, at fravænningen tilrettelægges efter mælkefodringen. Jo mere mælk kalvene får, jo ældre skal de være inden de fravænnes og jo flere dage skal fravænningen tage.

Sweeney et al. (2010) har forsøgt at sætte sig mellem to stole og på den ene side at give kalve op til 12 kg mælk pr dag for at understøtte en høj tilvækst, og på den anden side begrænse mælkeforbruget ved at fravænne kalvene på dag 41. Studiet demonstrer entydigt, at denne mælkefodrings- og fravænningsstrategi ikke harmonerer. Der indgik 40 kalve i studiet som enten blev fravænnet uden nedtrapning i mælk eller med en fravænningsperiode på 4, 10 eller 22 dage. Alle kalvene blev fravænnet da de var 41 dage gamle.

Kalvene som blev fravænnet uden en fravænningsperiode tabte sig 210 gram pr dag i ugen efter fravænning (dage 41 til 49), mens kalvene som fik en fravænning på 4 dage havde en tilvækst på 100 gram pr dag (± 130 gram), dvs. en del af disse kalve tabte sig også i ugen efter fravænning. Sammenlignet med tilvæksten før fravænning på 750 gram pr dag, så var kalvene som fik 4 dages fravænning altså kun i stand til at opretholde 13 % af tilvæksten før fravænning. Det gik ikke meget bedre med de kalve, som fik en fravænningsperiode på 10 dage; kalvene havde en tilvækst på 830 gram pr dag inden fravænning og en tilvækst på 230 gram pr dag efter fravænning, svarende til 28 % af tilvæksten inden fravænning. Den sidste gruppe af kalve, som fik en fravænningsperiode på 22 dage, oplevede ikke en reduktion i tilvæksten i forbindelse med fravænning. Til gengæld havde kalvene en tilvækst på 500 gram pr dag i mælkefodringsperioden (hvor mælketildelingen blev nedtrappet med 550 gram pr dag fra dag 19) og opnåede derfor ikke en fordobling af fødselsvægten på 8 uger. Dermed var der ingen af de anvendte metoder der kunne opfylde målet om at fordoble fødselsvægten på 8 uger og samtidig begrænse mælkeforbruget ved at fravænne kalvene ved 41 dage. Læren er her, at man må vælge – enten giver man en mælkefodring som understøtter en fordobling af fødselsvægten de første 8 uger og forlænger mælkefodringsperioden ELLER OGSÅ giver man mindre mælk og fravænner ved 8 uger og accepterer derved, at kalvene har en lavere tilvækst i mælkefodringsperioden, hvilket kan få sundheds- og produktionsmæssige konsekvenser.

Et efterfølgende forsøg af de Passillé et al (2011) bekræftede resultaterne af Sweeney et al. (2010), nemlig, at kalve som får høje mælkemængder har brug for en lang fravænningsperiode. I studiet af de Passillé et al. (2011) blev det forsøgt at fravænne kalve på høje mælkemængder på dag 47, med en forudgående fravænningsperiode på 7 dage (fra dag 39 til 46), hvor mælken gradvist blev reduceret. Denne metode viste sig at være meget lidt hensigtsmæssig, sammenlignet med de to andre mælkefodrings- og fravænningsstrategier som indgik i studiet; enten lav mælkemængde og fravænning dag 47 eller høj mælkemængde og senere fravænning på dag 89. Kort skitseret, så indgik der 54 Holstein kviekalve i studiet. Kalvene blev opstaldet i grupper af 9 og fik pasteuriseret Holstein mælk via en sutteautomat. Kalvene fik én af følgende tre mælkefodrings- og fravænningsprotokoller:

6 L mælk pr dag indtil dag 38. Gradvis fravænning fra dag 39 til 46. Ingen mælk dag 47.
12 L mælk pr dag indtil dag 38. Gradvis fravænning fra dag 39 til 46. Ingen mælk dag 47.
12 L mælk pr dag indtil dag 80. Gradvis fravænning fra dag 81 til 88. Ingen mælk dag 89.

Studiet viste, at tilvæksten under fravænning var ens (i procent af kropsvægten) for de kalve som enten havde fået en lav mælkemængde og blev fravænnet tidligt eller som havde fået en høj mælkemængde og blev fravænnet sent. Begge grupper havde en vægtstigning (i % af kropsvægten inden fravænning) på lige godt 1 %. Ved beregning af data angivet i studiet svarer dette til, at de kalve som fik 6 L mælk pr dag havde en tilvækst på omkring 733 g pr dag i fravænningsperioden, mens de sent fravænnede kalve, som fik 12 L mælk pr dag, havde en tilvækst omkring 1333 g pr dag. Dette var i modsætningen til kalvene som havde fået 12 L mælk og blev fravænnet tidligt, der havde en tilvækst på 0,5 % af kropsvægten (svarende til omkring 391 g pr dag) og hvoraf to kalve tabte sig.

Fravænning fra høje mælkemængder kræver en længere fravænningsperiode

Ved at forlænge mælkefodringen til 8 uger og fravænne over 12 dage har Rosenberger et al. (2017) vist, at man godt kan fravænne kalve fra høje mælkemængder i en alder af 8 uger med en stort set uændret tilvækst igennem fravænningen. Der indgik 56 Holstein kalve som blev fravænnet ved en 50 % reduktion i mælketildelingen på dag 42 og derefter en gradvis nedtrapning af mælken over 5 dage fra dag 50 til dag 54 (dvs. fravænning over 12 dage). Kalvene fik tildelt forskellige mælkemængder (6, 8, 10 og 12 L mælk pr dag – kalvene drak dog ikke hele den tildelte mælkeration, især på de høje mælkemængder). Kalvene blev en uge efter fødsel flyttet til fællesbokse med 8 kalve i hver gruppe og fodret med pasteuriseret Holstein mælk via en sutteautomat.

Før fravænning (dag 7 til 41) indtog kalvene der fik 6 L mælk 300 g kraftfoder pr dag, kalvene som fik 8 og 10 L mælk pr dag indtog 100 g pr dag, mens kalvene som fik 12 L mælk ikke indtog kraftfoder. I fravænningsperioden (dag 42 til 54) indtog kalvene som fik 6 L mælk dagligt 1,2 kg kraftfoder, kalvene som fik 8 L mælk indtog 1 kg, kalvene som fik 10 L mælk indtog 700 g, mens de kalve som fik 12 L mælk indtog 500 g kraftfoder. På trods af den relativt store forskel i kraftfoderindtaget i fravænningsugen, var der efter fravænning (dag 55 til 68) ikke signifikant forskel på kraftfoderindtaget mellem grupperne, som varierede fra 2,7 til 2,9 kg pr dag.

Tilvæksten i mælkefodringsperioden (dag 7 til 41) var følgende (bemærk, at der her er angivet det faktiske, daglige indtag af mælk i de forskellige grupper, selvom kalvene blev tilbudt mere mælk): 580 g pr dag (5,7 L), 570 g pr dag (7,2 L), 650 g pr dag (8,3 L) og 880 g pr dag (9,4 L). Der var ikke statistisk signifikant forskel i den daglige tilvækst mellem grupperne af kalve under fravænning eller efter fravænning. Tilvæksten i fravænningsperioden lå på 800 til 910 g pr dag og efter fravænning (dag 55 til 68) lå tilvæksten på 1230 til 1320 g pr dag. Den anvendte fravænningsmetode er derfor et eksempel på en fravænning, hvor kalvene har en stabil, høj tilvækst igennem nedtrapning og udfasning af mælk. Tilvæksten i mælkefodringsperioden er dog ikke i alle grupperne tilstrækkelig til at opnå en fordobling af fødselsvægten i løbet af de første 8 uger.

Kildehenvisninger

De Passillé, A. M., Borderas, T. F., & Rushen, J. (2011). Weaning age of calves fed a high milk allowance by automated feeders: Effects on feed, water, and energy intake, behavioral signs of hunger, and weight gains. Journal of dairy science, 94(3), 1401-1408.

Greenwood, R. H., Morrill, J. L., & Titgemeyer, E. C. (1997). Using dry feed intake as a percentage of initial body weight as a weaning criterion. Journal of Dairy Science, 80(10), 2542-2546.

Jasper, J., & Weary, D. M. (2002). Effects of ad libitum milk intake on dairy calves. Journal of dairy science, 85(11), 3054-3058.

Kertz, A. F., & Loften, J. R. (2013). A historical perspective of specific milk-replacer feeding programs in the United States and effects on eventual performance of Holstein dairy calves. The Professional Animal Scientist, 29(4), 321-332.

Quigley, J. D., Hill, T. M., Dennis, T. S., Suarez-Mena, F. X., & Schlotterbeck, R. L. (2018). Effects of feeding milk replacer at 2 rates with pelleted, low-starch or texturized, high-starch starters on calf performance and digestion. Journal of dairy science, 101(7), 5937-5948.

Rosadiuk, J. P., Bruinjé, T. C., Moslemipur, F., Fischer-Tlustos, A. J., Renaud, D. L., Ambrose, D. J., & Steele, M. A. (2021). Differing planes of pre-and postweaning phase nutrition in Holstein heifers: I. Effects on feed intake, growth efficiency, and metabolic and development indicators. Journal of Dairy Science, 104(1), 1136-1152.

Rosenberger, K., Costa, J. H. C., Neave, H. W., Von Keyserlingk, M. A. G., & Weary, D. M. (2017). The effect of milk allowance on behavior and weight gains in dairy calves. Journal of Dairy Science, 100(1), 504-512.

Stamey, J. A., Janovick, N. A., Kertz, A. F., & Drackley, J. K. (2012). Influence of starter protein content on growth of dairy calves in an enhanced early nutrition program. Journal of dairy science, 95(6), 3327-3336.

Sweeney, B. C., Rushen, J., Weary, D. M., & De Passillé, A. M. (2010). Duration of weaning, starter intake, and weight gain of dairy calves fed large amounts of milk. Journal of dairy science, 93(1), 148-152.

Terré, M., Devant, M., & Bach, A. (2007). Effect of level of milk replacer fed to Holstein calves on performance during the preweaning period and starter digestibility at weaning. Livestock Science, 110(1-2), 82-88.