FRAVÆNNING I PRAKSIS

Når kalvene får meget mælk (dvs. 8 L mælk pr dag eller mere) SKAL man gøre sig umage med fravænningen, fordi kalve som får meget mælk, ikke indtager meget kraftfoder. Den mest hensigtsmæssige fravænning vil være, at fravænne den individuelle kalv efter hvor meget kraftfoder den æder. Desværre er denne metode meget sjældent praktisk anvendelig, eftersom metoden kræver investering i en kraftfoderautomat.

I praksis er vi derfor i højere grad nødsaget til at se på kraftfoderindtaget i en gruppe af kalve, hvor enkelte kalve kan have et meget lavt kraftfoderindtag, uden at det er tydeligt. Dette vil medføre uens grupper af kalve, ligesom kalve med lavt energiindtag vil have større risiko for at blive syge. Det er derfor vigtigt at tilrettelægge sin fravænningsrutiner på en måde, så man også tilgodeser de kalve, som måske ikke er gode til at æde kraftfoder. Dette gør man ved gradvist at fjerne mælken i løbet af 14 til 21 dage, sikre at alle kalve i holdet er nogenlunde lige gamle (uanset størrelse) og overvåge kraftfoderindtaget i gruppen af kalve under hele fravænningsperioden. Grupper af kalve bør fravænnes efter alder og kraftfoderindtag for den yngste kalv i gruppen.

Tildeling af lunken vand i det fodringsudstyr kalvene plejer at få mælk fra, mindsker stress hos kalvene i forbindelse med fravænning. Desuden er det fornuftigt at sikre, at kalvene drikker tilstrækkeligt med vand igennem fravænningen, hvor vandbehovet stiger markant. Fortynding af mælk med vand reducerer kraftfoderindtaget (viser et enkelt studie) og derfor er det nok mere hensigtsmæssigt, at reducere mængden af mælk fremfor at fortynde den. Effekten af at tildele mælk en gang dagligt i forbindelse med fravænning fremfor to har det ikke været muligt at finde studier, som undersøger.

af dyrlæge Trine Fredslund Matthiesen

revideret af cand. scient. i agrobiologi Annedorte Jensen

15. december 2021

Overvågning af kraftfoderindtaget er altafgørende under fravænning

Når man fravænner kalve, SKAL man holde øje med kraftfoderindtaget, både når man begynder at reducere mælkemængden, men også i ugerne efter kalvene er fravænnet mælken helt. Som tommelfingerregel og beregnet ud fra en daglig tilvækst på 800 g/dag igennem fravænningen, skal Holstein kalve æde 1,5 kg kraftfoder dagligt inden mælken kan tages fra dem og når mælken fjernes, skal de i løbet af få dage æde 2 kg kraftfoder om dagen – og hvis de ikke æder tilstrækkeligt skal fravænningsrutinerne forbedres. Den aktuelle mængde kraftfoder vil afhænge af energiindholdet i kraftfoderet og hvor store kalvene er ved fravænning. For en mere nøjagtig beregning ud fra størrelsen på ens kalve kan man anvende NorFor i DMS eller regnearket som er tilgængelig via følgende link:

Beregning af energibehovet for en kalv

Fravænning i praksis

Påbegynd fravænning når kalvene æder 1,5 kg (Holstein) eller 0,75 kg kraftfoder (Jersey)
Overvåg kraftfoderindtaget (vej indholdet i foderskovlen)
Fjern mælken gradvist over 2-3 uger
Sørg for frisk kraftfoder med høj smagbarhed hver dag
Tildel lunken vand en gang dagligt 2 uger før og 2 uger efter fravænning
Undgå gruppeskift, flytning, foderændringer og afhorning i forbindelse med fravænning
Forlæng mælkefodringen under sygdom eller ved stress
Når mælken fjernes skal Holstein kalven i løbet af få dage æde 2 kg kraftfoder (1 kg for en tilsvarende Jersey kalv)

Jo færre kalve i gruppen, jo lettere overvåges kraftfoderindtaget

Kalve er som regel opstaldet i grupper når de fravænnes, og derfor kan det være svært at overvåge den enkelte kalvs kraftfoderindtag. Alternativet er monitorering af kraftfoderindtaget gruppevis. Jo færre kalve der er i gruppen, jo mindre er risikoen for, at man overser en kalv, som har et meget lavt kraftfoderindtag. Dette er derfor endnu et argument for at begrænse gruppestørrelsen til så få kalve som muligt i forbindelse med fravænning.

Hold styr på hvor meget kraftfoder kalvene får ved at veje indholdet i skovlen/spanden

Rent praktisk overvåger man kalvenes kraftfoderindtag ved at holde styr på, hvor meget kraftfoder der kan være i den skovl eller den spand, man fodrer kalvene med. Har man fx 5 kalve i en boks og en fyldt spand indeholder 7 kg kraftfoder kan mælkefodringen først helt stoppe, når gruppen af kalve æder en hel spand kraftfoder dagligt. Hvis man ikke monitorerer kraftfoderindtaget opdager man ikke, hvis kalvene ikke æder det de skal. Der vil altid være stor variation fra kalv til kalv i kraftfoderindtaget, ligesom der kan opstå sygdom i et hold, som reducerer kraftfoderindtaget og derfor kalvenes evne til at undvære mælken.

Læs mere om fravænning og kraftfoderindtaget på siden

Fravænning

Gradvis fravænning over 14 til 21 dage er bedst

Jo mere mælk kalvene får og jo yngre kalvene er, jo mere gradvis skal fravænningen være og jo længere tid skal den tage. En kalv på 28 dage, som er vant til 8 L mælk eller mere, vil have svært ved at miste 2 L mælk på en gang, mens en kalv på 50 dage på samme mælkefodring meget bedre er i stand til at kompensere for det manglende energiindtag fra mælk ved at øge sit kraftfoderindtag. Baggrunden for dette findes på siden

”Step eller gradvis fravænning” og ”Alderens betydning for kraftfoderindtaget”

Jo ældre kalvene er og jo mindre mælk de får, jo mere kraftfoder indtager de og jo lettere er det at fravænne dem.

Gradvis fravænning er langt mere ønskværdig end bratte reduktioner i mælketildelingen. Dette er redegjort for på siden ”Step eller gradvis fravænning”.

Et eksempel på en meget gradvis fravænningsmetode kan ses af følgende graf:

Denne fravænningsmetode vil give kalven tid til at øge optaget af kraftfoder, så den ikke oplever perioder med sult og lav energiforsyning. Ulempen er, at den er ret svær at implementere i praksis medmindre man har en sutteautomat.

Det afhænger af den enkelte besætning hvor mange gange, det er muligt at reducere mælkemængden. Det kræver et højt managementsniveau, at håndtere flere nedtrapninger, men hvis man fodrer kalvene høje mælkemængder er det simpelthen nødvendigt, at man laver en gradvis fravænning.

En mere praktisk anvendelig fravænningsmetode kan være at justere kalvenes mælkemængde hver uge fra kalvene er fx 5 uger gamle. Denne metode vil reducere mælkemængden i takt med, at kalvene er i stand til at øge indtaget af kraftfoder. Når kalvene er blevet 5 uger reduceres mælken fx hver mandag med 1 L indtil kalvene ikke længere får mælk når de er 10 uger, jævnfør nedenstående figur:

Ved at notere mælkemængden på en tavle ved hver fællesboks kan alle kalvepassere være opdaterede på, hvor meget mælk kalvene skal have i den pågældende boks.

Fravænning ved at fortynde mælken med vand

Vand er vigtigt for kraftfoderindtaget og derfor er det vigtigt at sikre, at kalvene får tilstrækkeligt med rent vand - MEN! Det er ikke en god idé at fortynde mælken med vand. Kalve som får fortyndet mælk har et reduceret kraftfoderindtag under og efter fravænning sammenlignet med kalve, som fravænnes ved at få reduceret mælkemængden. Det er i hvert fald resultaterne fra et dansk studium udført på Foulum i 2006, hvor 48 Holstein kalve blev fodret via en pattebar og fravænnet ved enten at fortynde mælken med vand (weaning by dilution, WD) eller reducere mængden af mælk kalvene fik (weaning by volume reduction, WVR). Kalvene blev inden fravænning tildelt 6 L Holstein mælk pr dag. Kalvene som blev fravænnet ved at reducere mælkemængden blev fravænnet efter følgende metode:

WVR kalvene fik reduceret deres mælkemængde med 1 L pr gang og fik denne mælkemængde i 2 dage, hvorefter mælkemængden igen blev reduceret med 1 L, som kalvene fik i 2 dage osv. Fravænningen blev påbegyndt, da den yngste kalv i gruppen var 35 dage gammel.

Kalvene som blev fravænnet ved at fortynde mælken med vand (WD), fik i hele fravænningsperioden 6 L ”mælk” pr dag, men de fik reelt samme mængde mælketørstof som WVR kalvene, blot tilsat vand op til 6 L.

Studiet viste, at når mælken blev fortyndet med vand indtog kalvene MINDRE kraftfoder i forbindelse med fravænning. WD kalvene indtog under fravænning 1,18 kg kraftfoder pr dag, mens WVR kalvene indtog 1,55 kg kraftfoder pr dag (p < 0,001). De første 7 dage efter fravænning indtog WD kalvene 2,6 kg pr dag, mens WVR kalvene indtog 3 kg kraftfoder pr dag. Tilvæksten fra 3 dage før fravænning til 7 dage efter fravænning var dog ikke forskellig mellem de to grupper af kalve.

Substituering af mælk med vand ifm. fravænning reducerer kalvenes stress

Budzynska og Weary (2008) undersøgte i et studium af 16 kalve, som fik ad libitum mælketildeling, effekten af enten brat fravænning (hvor sutteautomaten blev fjernet) eller fravænning, hvor kalvene i stedet for mælk fik varm vand i to dage efter fravænning og derved fortsat havde adgang til sutteautomaten. Kalvene var opstaldet enkeltvist uden fysisk eller visuel kontakt til andre kalve. Kalvene var 45 dage gamle ved fravænning og blev fulgt tre dage efter mælken blev fjernet.

Studiet viste, at de kalve som fik lunken vand i sutteautomaten indtog 8 L vand pr dag via sutteautomaten. Derudover tredoblede de også deres indtag af vand fra vandskålen, som gik fra 710 ml pr dag før fravænning til 2,62 L efter fravænning. Kalvene som ikke fik lunken vand indtog før fravænning 910 ml vand fra vandskålen og efter fravænning indtog de 3,55 L vand fra vandskålen. Inden fravænning indtog kalvene 150 g kraftfoder per dag, men var ikke i stand til at øge kraftfoderindtaget tilstrækkeligt efter fravænning og tabte sig derfor 800 g pr dag de første tre dage efter fravænning. Kalvene som ikke fik varm vand vokaliserede tre gange så meget som de kalve, som fik varm vand via sutteautomaten efter fravænning, hvilket indikerer et øget stressrespons. På baggrund af studiet konkluderer forskerholdet, at kalvene udviste et reduceret stressrespons i forbindelse med fravænning hvis de fortsat havde adgang til mælkefodringsudstyret og rutinerne efter fravænning.

Fravænner man kalve ved at fjerne den ene mælkefodring, vil man derfor kunne reducere kalvenes stressniveau ved at tildele lunken vand i det udstyr man bruger til at give dem mælk med. Dette er desuden med til at sikre kalvenes vandindtag, som stiger kraftigt i forbindelse med fravænning/øget kraftfoderindtag.

Øget væskeindtag medfører ikke øget kraftfoderindtag

Det er der i hvert fald et finsk studium som konkluderer. Huuskonen et al. (2011) fulgte 120 kalve fra de var 20 til 195 dage gamle og undersøgte effekten af at tildele varm vand (16-18 grader) i stedet for kold vand (6-8 grader) på tilvækst, foderindtag og vandindtag. Kalvene blev opstaldet i grupper af 5 og havde enten adgang til et vandtrug med koldt eller varmt vand (automatisk kontrolleret). Kalvene som fik varm vand have et øget væskeindtag før fravænning (2,8 L/dag vs. 1,9 L/dag p < 0,0001), men der var ikke forskel på foderindtag eller tilvækst. Efter fravænning var indtaget af vand ikke signifikant forskellig mellem kalvene som fik varm eller kold vand (henholdsvis 11,8 L/dag og 10,9 L/dag, p=0,08). Der var ingen forskel i antallet af behandlinger mellem kalvene, selvom der var en relativ høj forekomst af behandlingskrævende lidelser (33 % af kalvene blev behandlet mindst en gang i løbet af studiet).

Baggrunden for at anbefale at give kalvene varm vand er primært for at sikre, at alle kalve kan finde vandforsyningen og for at mildne stressniveauet i forbindelse med fravænning. Det er ikke alle kalve som er i stand til at finde vandforsyningen, fx når de flyttes til en ny boks. Hvis ikke der er vand i drikkekoppen, kan der gå flere dage før den enkelte kalv regner ud, at det er der de kan få vand (og netop derfor er det en god idé at sørge for, at vandkoppen er fyldt med vand i den første uge, efter kalvene bliver flyttet ind i en ny boks).

Én gang mælkefodring under fravænning

Rent arbejdsmæssigt kan det være en fordel i forbindelse med fravænning, at begrænse antallet af daglige mælkefodringer til en, fremfor to. Der foreligger dog, så vidt vides, ikke studier som sammenligner en gang mælkefodring med to gange mælkefodring i fravænningsperioden.

Én daglig mælkefodring duer ikke til kalve mindre end 3-4 uger

Det kan IKKE anbefales at give kalve, som ikke har en rimelig mulighed for at kompensere for sult ved at øge deres kraftfoderindtag, mælk en gang dagligt. Det betyder, at kalve under 3 til 4 uger ikke kan mælkefodres én gang dagligt. Hvis kalven ikke kan indtage tilstrækkeligt med kraftfoder imellem mælkefodringerne vil den opleve sult, uden at kunne kompensere, hvilket dyrevelfærdsmæssigt ikke kan forsvares. Kalve under tre uger KAN IKKE optage kraftfoder i mængder, der har ernæringsmæssig betydning og derfor kan kalve mindre end tre uger på ingen måde klare sig med én daglig mælkefodring. Ifølge lovgivningen (bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg nr. 1743) skal kalve fodres mindst to gange dagligt med et fodermiddel, som passer til deres alder og vægt.

Får kalve vomacidose i forbindelse med fravænning?

Jo mere sult kalven oplever, jo mere kraftfoder vil den være motiveret for at indtage. Hvis kalven over en kort periode øger indtaget af kraftfoder markant, kan det få negativ påvirkning på vommens mikromiljø. Hvis der produceres flere frie fedtsyrer i vommen end der er absorptionskapacitet til, er der en risiko for, at kalven vil udvikle sur vom, hvilket vil have en negativ effekt på ædelysten (Reviewet i Khan et al., 2016). Derfor er det hensigtsmæssigt, at tilrettelægge fravænningen så det sikres, at kalven gradvist øger deres kraftfoderindtag og derfor ikke udvikler subakut vomacidose. Den videnskabelige litteratur omhandlende betydningen af vomacidose i forbindelse med fravænning er endnu ikke gennemgået i dette projekt, men det er hensigten at denne gennemgang vil blive foretaget i løbet af 2022.

Kildehenvisninger

Budzynska, M., & Weary, D. M. (2008). Weaning distress in dairy calves: Effects of alternative weaning procedures. Applied Animal Behaviour Science, 112(1-2), 33-39.

Huuskonen, A., Tuomisto, L., & Kauppinen, R. (2011). Effect of drinking water temperature on water intake and performance of dairy calves. Journal of dairy science, 94(5), 2475-2480.

Khan, M. A., Lee, H. J., Lee, W. S., Kim, H. S., Ki, K. S., Hur, T. Y., ... & Choi, Y. J. (2007). Structural growth, rumen development, and metabolic and immune responses of Holstein male calves fed milk through step-down and conventional methods. Journal of Dairy Science, 90(7), 3376-3387.

Khan, M. A., Bach, A., Weary, D. M., & Von Keyserlingk, M. A. G. (2016). Invited review: Transitioning from milk to solid feed in dairy heifers. Journal of dairy science, 99(2), 885-902.

Nielsen, P. P., Jensen, M. B., & Lidfors, L. (2008). The effects of teat bar design and weaning method on behavior, intake, and gain of dairy calves. Journal of dairy science, 91(6), 2423-2432.