Mælkeerstatninger anvendes til kalve i stedet for komælk og valget af den ene eller anden mælkefodring grunder ofte i en række besætningsspecifikke forhold. Det kan enten være fordi det arbejdsmæssigt er lettere, økonomisk mere fordelagtige eller fordi kalvenes sundhed kan være udslagsgivende for valget, for eksempel i tilfælde af udfordringer med Salomenlla, Mycoplasma eller Paratuberkulose. Mælkeerstatning kan være mindst lige så godt et fodermiddel til kalve som komælk. Mælkeerstatning er dog ikke bare mælkeerstatning, og der er stor forskel på de enkelte produkter. Det er derfor vigtigt at vælge den mælkeerstatning, som passer til den tilvækst, man gerne vil have hos sine kalve. For eksempel skal protein-indholdet være højere, når man ønsker en tilvækst på 800 g pr dag, end hvis man kan nøjes med en tilvækst på 500 g pr dag. Protein er dog ikke bare protein, og derfor er det også vigtigt at vælge en mælkeerstatning, der er baseret på protein med en høj fordøjelighed (læs: mælkeprotein. Argumenterne for det kommer vi tilbage til).

Mælkens primære næringsstoffer er protein, fedt og kulhydrater. Kulhydraterne består primært af mælkesukker (laktose), proteinerne består af valleproteiner og kasein, mens fedtet er mælkefedt. Mælkefedt indgår ikke i mælkeerstatninger, hvori det er erstattet af vegetabilsk fedt ligesom der i nogle mælkeerstatninger også indgå vegetabilsk protein. Der er dog ofte en lille rest af mælkefedt med fra skummetmælkspulveret, men det betyder ernæringsmæssigt ikke ret meget.