kalverådgivning
Råvarer og fremstilling af mælkeerstatning
BEMÆRK AT FØLGENDE AFSNIT IKKE ER EVIDENSBASERET
Råvarer som bruges til fremstilling af mælkeerstatninger har betydning for fordøjeligheden og ensartetheden af en mælkeerstatning fra batch til batch.
Der findes ikke en peer-reviewed gennemgang af kvalitetsparametre for mælkeerstatninger, og derfor er dette afsnit forfattet i mangel af bedre. Baggrunden for dette afsnit er samtaler med diverse forhandlere og producenter af mælkeerstatninger.
Kvaliteten af de råvarer, der anvendes i mælkeerstatningerne har stor betydning for kalvenes evne til at udnytte næringsstofferne. I praksis er det desværre ret svært at vurdere, om en mælkeerstatning er lavet af råvarer af høj eller lav kvalitet.
af dyrlæge Trine Fredslund Matthiesen.
Revideret af agronom og ph.d Mogens Vestergaard
21. august 2021
Man kan ikke altid læse af varedeklarationen, hvilke råvarer der er benyttet til at fremstille en mælkeerstatning. Der er lavet en EU forordning, som definerer indholdet i forskellige mejeriprodukter.
Mejeribiprodukter indgår i flere mælkeerstatninger og er i kommissionens forordning (EU) nr. 68/2013 af 16. januar 2013 om fortegnelsen over fodermidler defineret som følgende:
”Produkt fra fremstilling af mejeriprodukter (herunder, men ikke begrænset til: tidligere mejerifremstillede fødevarer, centrifuge- og separatorslam, skyllemælk, mælkemineraler)”.
Tidligere mejerifremstillede fødevarer henfører ofte til humane mælkeerstatninger, som af den ene eller anden grund ikke lever op til de humane levnedsmiddelstandarder og derfor genanvendes i mælkeerstatninger til dyr. Som det fremgår af ovenstående, kan mejeribiprodukter også være skyllemælk. Mejeribiprodukter kan derfor være et meget vidt begreb.
Down graded mejeriprodukter
På mælkemarkedet findes også de såkaldte ”down graded” mejeriprodukter, som er partier af mejeriprodukter (fx skummetmælkspulver eller vallepulver), som af den ene eller anden grund ikke lever op til en fastsat standard. Det kan være, at der var en fejl i nedtørringsprocessen eller, at indholdet af protein ikke levede op til den pågældende specifikation. Hos nogle producenter indgår ’down graded’ mejeriprodukter som en mindre eller større andel af deres råvarer, og dette vil kunne introducere forskelligartethed/kvalitetsforskelligheder fra levering til levering (batch til batch variation).
Producenterne af mælkeerstatninger vil sjældent oplyse, hvilke råvarer de har brugt til deres mælkeerstatninger, eller hvor stor en andel af en given råvare der er i. Der er stor konkurrence, og kortene holdes tæt på kroppen. Selvom der fx indgår humane mælkeerstatninger i en mælkeerstatning, kan man ikke altid læse det af varedeklarationen. Det er heller ikke en selvfølge, at de vil oplyse, hvor meget hvedeprotein eller sojaprotein der er i. Hertil kommer, at lovgivningen tillader en latitude på 15 % i forhold til det deklarerede indhold. Det betyder, at selvom det deklareres at der er 60 % skummetmælkspulver i en mælkeerstatning, så kan indholdet af skummetmælkspulver variere med 15 % svarende til, at det faktiske indholdet ligger mellem 51 % til 69 % skummetmælkspulver.
Derfor er det vigtigt at huske på, at selv mælkeerstatninger som ifølge varedeklarationen er baseret på rent mælkeprotein, og som ikke indeholder andet end mælkeprodukter, kan give sølle tilvækst og trivsel pga. en fejlagtig forarbejdning af råvarerne (fx varmeskade) eller som følge af anvendelse af råvarer af ringe kvalitet. Desværre er man ikke i stand til at skelne de ”gode” mælkeerstatninger fra de mindre gode på baggrund af varedeklarationen.