HØ TIL KALVE
Hø kan med fordel tilbydes til kalve helt fra de er små og bør indgå som en central del af en velafbalanceret forderration.
Hø har flere positive effekter hos kalve herunder en rengørende effekt på vomvæggen, hvor høet børster vompapillerne fri for sammenklistret kraftfoder. Hø stimulerer udviklingen af vommens fyldekapacitet og muskellag. Hø kan modvirke abnorm sutteadfærd, hvis det tildeles umiddelbart efter mælkefodringen.
Flere studier har også vist, at tildeling af hø i mælkefodringsperioden øger indtaget af kraftfoder og gør dermed overgangen fra mælk til fast foder lettere.
af Trine Fredslund Matthiesen
Senest revideret den 29. august 2020
Sammendraget er under udarbejdelse
Hø (og grovfoder) børster vomvæggen ren for sammenklistret kraftfoder
Når kalve alene fodres med kraftfoder sker det ofte, at kraftfoderet samler sig på vomvæggen i "plaques" hvor kraftfoder og vompapiller er klistret sammen (Suárez et al. 2007). Suárez et al. (2007) viste, at 8 ud af 8 kalve som kun fik kraftfoder ud over mælkeerstatningen, havde sammenklistrede vompapiller. Hvis kalvene derimod blev fodret med grovfoder (hø, halm eller majsensilage) blev forekomsten af sammenklistrede vompapiller reduceret, men dog alligevel med store individuelle forskelle i forekomsten.
Selvom kalvene fik grovfoder var der alligevel mellem o-88 % af kalvene som havde sammenklistrede vompapiller. Forskerene forklarer fænomet med, at grovfoderet fungerer som en børste som renser vomvæggen og mekanisk fjerne kraftfoderet fra vomvæggen, så papillerne ikke længere er sammenklistret.
I gamle dage troede man, at hø reducerer tilvæksten hos kalve fordi kalvene åd sig mætte i hø i stedet for kraftfoder
Men nu ved man, at hø ikke reducerer tilvæksten - snarre tværtimod!
Khan et al. (2011) har lavet et studium med 15 kalve fra fødsel til fravænning (hvilket desværre er alt for lille en stikprøve til at give en tilstrækkelig power til at fastslå, om der faktisk er en forskel i tilvækst mellem grupperne) og finder ingen forskel i tilvækst mellem kalvene som fik hø og dem som ikke fik hø. Resultatet kan vi desværre ikke tillægge stor betydning pga. den lille stikprøvestørrelse.
Suárez et al. 2007 lavede i Holland et studium med 48 tyrekalve som blev fulgt fra de var 10 dage gamle til de var 10 uger. Kalvene blev fodret med mælkeerstatning (høje mængder) og derudover kraftfoder, majsensilage, halm og hø i forskellige kombinationer. Kalvene fik maksimalt 750 g kraftfoder/grovfoder og stigende mængder mælke-erstatning op til 1360 g mælkeerstatning/dag. I studiet var der ikke forskel på tilvæksten i de 6 grupper af kalve, som fik forskellige kombinationer af kraftfoder og hø/halm/majsensilage. Der var i studiet ingen forskel påtørstofindtaget eller tilvækst mellem kalvene som kun fik kraftfoder og de kalve, som udover kraftfoderet også fik grovfoder ved siden af deres mælkeration.
Cloverdale et al. (2004) har i Iowa lavet et forsøg med hø tildeling til 56 kalve fravænnet i en alder af 30-35 dage. Kalve som fik mellem 7,5-15 % hø i deres kraftfoder havde en tendens til en højere tilvækst - specielt efter fravænning. Der var 56 kalve med i studiet, men eftersom kalvene opdeles i 4 grupper, opnås ikke en stor power i studiet og det er derfor ikke overraskende, at de ikke er i stand til at påvise en forskel mellem grupperne.
Hø reducerer kalvenes motivation for at sutte på hinanden
Haley et al. 1998 har vist i et studium af tolv 14,5 uger gamle Holstein kalve som fik 6,2 L mælk fra en suttespand, at hø reducerer kalvenes abnorme sutteadfærd. Når kalvene fik tildelt hø lige efter mælkefodringen, brugte de kalve som fik hø, 0,51 minutter på at sutte på den tomme suttespand. De kalve, som fik hø tildelt, men hvor høet blev fjernet med det samme igen, brugte 1,88 minutter på at sutte på den tomme suttespand.
Roth et al. (2008) viser i et studium med 24 mælkefodrede kalve, at kalve som bruger meget tid på at æde hø bruger mindre tid på at patte på andre kalve. Dette gør sig dog kun gældende for abnorm sutteadfærd som er uafhængig af mælkefodring dvs. hvor kalvens motivation for at sutte ikke er initieret af smagen af mælk men i højere grad af sult.
Kildehenvisninger
Coverdale JA, Tyler HD, Quigley JD 3rd, Brumm JA. Effect of various levels of forage and form of diet on rumen development and growth in calves. J Dairy Sci. 2004;87(8):2554-2562. doi:10.3168/jds.S0022-0302(04)73380-9
Haley DB, Rushen J, Duncan IJ, Widowski TM, De Passillé AM. 1998. Effects of resistance to milk flow and the provision of hay on nonnutritive sucking by dairy calves. J Dairy Sci. 1998;81(8):2165-2172. doi:10.3168/jds.S0022-0302(98)75794-7
Khan et al. 2011 - Hay intake improves performance and rumen development of calves fed higher quantities of milk
Roth, E. Hillmann, M. Stauffacher og N. Keil 2008 “Improved weaning reduces cross-sucking and may improve weight gain in dairy calves. Applied Animal Behaviour Science, Volume 111, ssues 3–4, 2008, Pages 251-261, ISSN 0168-1591, https://doi.org/10.1016/j.applanim.2007.06.007.
Suárez BJ, Van Reenen CG, Stockhofe N, Dijkstra J, Gerrits WJ. Effect of roughage source and roughage to concentrate ratio on animal performance and rumen development in veal calves. J Dairy Sci. 2007;90(5):2390‐2403. doi:10.3168/jds.2006-524
