kalverådgivning
TØRSTOFKORREKTION AF MÆLK OG SAMMENHÆNGEN MED DIARRÉ
Tørstofkorrektion af kalvenes mælk bliver brugt i varierende omfang på danske kvægbrug – og nogle gange med det formål, at reducere risikoen for diarré. Men reducerer man risikoen for diarré hos kalve ved at tørstofkorrigere mælken? Sandsynligvis ikke, men der findes ikke studier, som kan belyse dette.
Tørstofkorrektion af komælk er en procedure, som stammer fra USA, hvor meget restriktivt fodrede kalve, som får under 3 L mælk om dagen, risikerer ikke at have energi nok til at holde varmen og derfor dø, hvis mælkens tørstofindhold (og dermed energiindhold) falder i perioder med mange frostgrader. Derudover kan det være en arbejdsmæssig fordel, at fodre med et højt tørstofindhold, for at undgå håndtering af store mængder mælk.
Førende forskere som Shiela McGuirk og James Drackley angiver (men har ikke publiceret studiet, som beviser deres udsagn), at daglig variation i mælkens tørstofindhold kan øge risikoen for diarré. Dette er dog ikke et forhold, som alle forskere er enige i, fx beskriver Sandra Godden i et studium, at der ikke findes effekt af varierende tørstofindhold i mælken på forekomsten af diarré.
Samlet set kan der derfor ikke konkluderes ret meget på, hvorvidt det er en fordel for kalvene, at man minimerer den daglige variation i tørstofindholdet i komælken.
af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen.
Revideret af agronom og ph.d Mogens Vestergaard
2. november 2021
Reducerer tørstofkorrektion af mælk forekomsten af diarré?
Shiela McGuirk og James Drackley, to førende amerikanske forskere indenfor kalveernæring, angiver begge, at der er en sammenhæng mellem daglig variation i tørstofindholdet i mælk og forekomsten af diarré. Shiela McGuirk, nu pensioneret forsker fra USA, angiver pr mail, at hun har ikke-publicerede data som viser, at der er flere sundhedsmæssige udfordringer hos kalve, som får mælk, hvor tørstofindholdet varierer. I et review af Drackley (2008) angives følgende: ”Day-to-day variability in composition of pooled waste milk also decreases gain and increases risks for digestive upsets, particularly on smaller farms where the variability in composition may be greater than on larger farms where a larger number of cows contribute milk to the pool” Der er dog ingen kildehenvisninger til citatet.
Der er imidlertid andre, førende forskere fra USA, som ikke nødvendigvis er af samme opfattelse som McGuirk og Drackley. I et studium af Godden et al. (2005) anføres følgende: ”An earlier study 1 reported that day-to-day variation in non saleable milk composition did not affect the incidence or severity of scours or the overall rate of gain. These observations were consistent with findings in the present study” 1 Foley and Otterby 1978 “Availability, storage, treatment, composition, and feeding value of surplus colostrum: a review”. Desværre er data ikke publiceret i artiklen.
Ingen studier der belyser betydningen af dag til dag variation i mælkens tørstofindhold
Der er altså ingen videnskabeligt evidens for, at dag-til-dag variation i mælkens tørstofindhold øger forekomsten af diarré (eller også gemmer de studier sig bare rigtig godt). Der er så vidt vides kun et enkelt, publiceret studium, som undersøger betydningen af daglig variation i mængden af mælkeerstatning til kalve (Hill et al., 2008). Dette studium undersøger altså ikke dag-til-dag variation i mælkens tørstofindhold, men betydningen af variation i, hvor meget mælk kalvene fik fra dag til dag. Der var i dette studium ikke forskel på antallet af dage med diarré mellem kalve, som fik en konstant mængde mælkeerstatning pr dag, og kalve som fik varierende mængder mælkeerstatning fra dag til dag. I studiet indgik 4 grupper af hver 12 Holstein tyrekalve. Kalvene fik én af to mælkeerstatninger, som indeholdt samme mængde protein (27,3 %), men hvor den ene indeholdt 30 % fedt og den anden 17 % fedt. Mælkeerstatningerne havde et højt indhold af hvedeproteinkoncentrat på henholdsvis 26,3 % og 22,5 % af mælkens samlede proteinindhold (dvs. ca. ¾ mælkeproteiner og ¼ hvedegluten). To af grupperne fik varierende mængder mælkeerstatning i løbet af ugen; 0,545 kg/dag; 0,754 kg/dag; 0,681 kg/dag; 0,817 kg/dag; 0,608 kg/dag; 0,681 kg/dag og 0,681 kg/dag, mens de to resterende grupper af kalve fast fik 0,681 kg mælkeerstatning/dag. Mælken blev blandet til et tørstofindhold på 148 g tørstof/L. Der var ikke forskel på forekomsten af dage med diarré mellem grupperne. Kalvene i studiet havde mellem 13 og 14 dage med diarré fra fødsel til 56 dage. Kalvene, som fik en konstant mængde mælkeerstatning pr dag, havde et større indtag af kraftfoder og en højere daglig tilvækst.
Kan betydningen af dag til dag variation i mælkens tørstofindhold være konfunderet af fordærvet mælk?
Rent spekulativt, så er der en risiko for, at den sammenhæng der beskrives (men som ikke er dokumenteret) mellem dag til dag variation i mælkens tørstofindhold og øget forekomst af diarré, måske kan være konfunderet af kvaliteten af den anvendte ko-mælk. Det forholder sig nemlig sådan, at fordærvet mælk har et lavt tørstofindhold (Moore et al., 2009). Det er derfor muligvis ikke variationen i tørstofprocenten i sig selv, der påvirker kalvenes risiko for diarré, men nok i højere grad fordærvet mælk, som øger risikoen for diarré. Nogle amerikanske systemer bruger ”waste milk” til kalve, som i nogle tilfælde transporteres over store afstande fra malkekvægsbesætning til kalve-kviehotel. I sådanne systemer er der stor risiko for, at mælken er eller bliver fordærvet undervejs, og at mælken vil være mere eller mindre fordærvet fra dag til dag (fx som følge af et højt bakterieniveau fra start, en varierende transporttid eller opbevaring ved for høj temperatur). Her vil tørstofindholdet af mælk variere, hvis mælken er fordærvet, og derfor vil man også forvente, at der er en sammenhæng mellem varierende tørstofindhold i mælken og forekomsten af diarré (Moore et al., 2009). Hvis dette er en korrekt antagelse, vil man ikke kunne forvente en sundhedsfremmende effekt af at tørstofkorrigere ren, ufordærvet komælk med mælkeerstatning.
Er det så spild af tid at tørstofkorrigere mælken?
Nej, det er det sandsynligvis ikke.
Når man blander mælkeerstatning i komælk eller i vand er det vigtigt, at man ikke laver en blanding, der er hverken for koncentreret eller indeholder for lidt energi. Ved at lave et system, som alle kalvepassere bruger (herunder også weekendafløsere), vil risikoen for, at der sker blandefejl reduceres, hvilket har en positiv effekt på kalvenes sundhed.
Læs siden om hvordan man bruger refraktometeret i sine mælkefodringsrutiner på denne side:
Tilsætning af mælkeerstatning til ko-mælk for at øge energi-koncentrationen – er det en god idé?
Glosson et al. (2015) undersøgte betydningen af at tilsætte en konstant mængde mælkeerstatning til pasteuriseret ko-mælk for at øge energi-tildelingen uden at skulle øge mælkemængden (og derved reducere arbejdsbyrden). I dette studium blev 80 kalve opdelt i fire grupper, med forskellig mælkefodring, og fulgt fra fødsel til fravænning på dag 56. Kalvene blev fodret to gange dagligt. Den ene gruppe blev fodret med 3,8 L ko-mælk dagligt (0,45 kg tørstof/dag). Den anden gruppe fik 3,8 L ko-mælk tilsat 0,23 kg mælkeerstatning (0,68 kg tørstof/dag). Den tredje gruppe fik 5,7 L ko-mælk (0,68 kg tørstof/dag), mens den fjerde gruppe fik 5,7 L ko-mælk tilsat 0,23 kg mælkeerstatning (svarende til 1,02 kg tørstof/dag). Kalvene i gruppe tre og fire fik lavere mælkemængde i de første 14 dage og blev trappet ned i ugen før fravænning. Der blev brugt en mælkeerstatning, som kun indeholdt mælkeproteiner. Osmolaliteten i ko-mælken var 280 mOsm/L, mens den var 483 mOsm/L i den mælk, som var tilsat mælkeerstatning. Resultatet viste, at jo mere mælketørstof kalvene fik, jo højere tilvækst havde de (0,62 kg/dag, 0,69 kg/dag, 0,72 kg/dag og 0,84 kg/dag for henholdsvis gruppe 1, 2, 3 og 4). I studiet blev kalvenes afføring også scoret, og kalvene som fik iblandet mælkeerstatning i deres ko-mælk havde flere dage i mælkefodringsperioden med diarré. I gruppe 1 havde kalvene i gennemsnit diarré i 0,9 dage, i gruppe 2 havde de diarré i 2,0 dage, i gruppe 3 1,4 dage og i gruppe 4 3,2 dage. Diarré var defineret som ”runny” og ”watery”. Selvom studiet ikke siger noget om betydningen af den daglige variation i mælkens tørstofindhold, så peger studiet i retning af, at tilsætning af mælkeerstatning til ko-mælk kan medføre flere dage med diarré i forhold til, når kalvene får ren ko-mælk. Det er derfor ikke nødvendigvis uproblematisk at tilsætte mælkeerstatning til ko-mælk.
Et brasiliansk forskerteam (Azevedo et al., 2016) har undersøgt effekten af at tørstofkorrigere ko-mælk med mælkeerstatning for at opnå et tørstofindhold på 13,5 %, 16,1 %, 18,2 % og 20,4 % med det formål at øge energitildelingen uden at øge mælkemængden (og derved arbejdsbyrden). Bemærk at formålet med studiet ikke var at reducere forekomsten af diarré. Der indgik 8 kalve i hver gruppe, som blev fulgt fra de var 5 til 55 dage gamle. Kalvene fik 6 L ko-mælk + den beregnede mængde mælkeerstatning, for at opnå den ønskede tørstofprocent. Mælkeerstatningen var baseret på 55 % mælkeprotein og 45 % planteprotein. Osmolariteten var på 265, 351, 439 og 533 mOsm/L for blandingerne med henholdsvis 13,5, 16,1 %, 18,2 % og 20,4 % tørstof. Resultaterne af studiet viste, at jo mere mælkeerstatning der blev tilsat mælken, jo mindre var kalvenes drikkelyst i de første 5 uger. Når mælken havde en tørstofprocent på 20,4 % indtog kalvene ikke mere end 5 L mælk pr dag (svarende til ca. 1050 g mælk/mælkeerstatning tørstof/dag) i uge 2 og uge 3. Kalvenes afføring bliver scoret dagligt på en skala fra 1 til 4, hvor score 3 (”runny”) og 4 (”watery”) blev betegnet som diarré. Desværre angives afføringsscoren kun som gennemsnit af kalve-grupperne opdelt pr uge, hvilket ikke viser, hvorvidt der var kalve som havde en afføringsscore på 3 eller derover (dvs. om de havde diarré). Forfatterne til studiet angiver dog i teksten, at kalvene i studiet var raske. Som følge af det begrænsede antal kalve i hver gruppe, manglende kontrolgruppe som fik ren komælk og den mangelfulde opgørelse af afføringsscoren, er det ikke muligt på baggrund af dette studium at blive klogere på, hvorvidt tørstofkorrektion af komælk til kalve har betydning for forekomsten af diarré.
Kildehenvisning
Azevedo, R. A., Machado, F. S., Campos, M. M., Lopes, D. R. G., Costa, S. F., Mantovani, H. C., ... & Coelho, S. G. (2016). The effects of increasing amounts of milk replacer powder added to whole milk on passage rate, nutrient digestibility, ruminal development, and body composition in dairy calves. Journal of dairy science, 99(11), 8746-8758.
Drackley, J. K. 2008. Calf nutrition from birth to breeding. Veterinary Clinics of North America: Food Animal Practice, 24(1), 55-86.
Glosson, K. M., Hopkins, B. A., Washburn, S. P., Davidson, S., Smith, G., Earleywine, T., & Ma, C. (2015). Effect of supplementing pasteurized milk balancer products to heat-treated whole milk on the growth and health of dairy calves. Journal of dairy science, 98(2), 1127-1135.
Godden, S. M., Fetrow, J. P., Feirtag, J. M., Green, L. R., & Wells, S. J. (2005). Economic analysis of feeding pasteurized nonsaleable milk versus conventional milk replacer to dairy calves. Journal of the American Veterinary Medical Association, 226(9), 1547-1554.
Hill, T. M., Bateman II, H. G., Aldrich, J. M., & Schlotterbeck, R. L. (2009). Effect of consistency of nutrient intake from milk and milk replacer on dairy calf performance. The Professional Animal Scientist, 25(1), 85-92.
Moore, D. A., Taylor, J., Hartman, M. L., & Sischo, W. M. 2009. Quality assessments of waste milk at a calf ranch. Journal of dairy science, 92(7), 3503-3509.