Diarré i første leveuge

Får kalven diarré i sin første leveuge, skyldes det ofte en bestemt type af tarmbakterien E. coli, som kaldes ETEC. ETEC sætter sig fast på tarmvæggen og får tarmen til at udskille store mængder væske. Det giver vandig diarré.

ETEC findes i flere varianter, som hedder F5 (også kaldet K99), F41 og CS31A. Nogle SNAP-tests måler kun F5, og så kan man overse de andre. Man bør derfor vælge en test, der også måler F41 og CS31A (fx Rainbow-testen). Alderen er dog vigtig: Finder man E. coli F41 hos en kalv på 14 dage, er det sandsynligvis ikke det, kalven er syg af lige nu. Fundet kan dog stadig være nyttigt, hvis der også er kalve med diarré i første leveuge i besætningen. Så tyder det på, at ETEC kan være årsagen til diarréen hos de helt unge kalve.

Læs mere om ETEC-infektioner hos kalve

Finder man ETEC hos kalve i første leveuge, bør man sætte ind med det samme. Man bør især se på to forhold: 1) hygiejnen omkring kælvningen og 2) råmælkstildelingen. Kalvene skal have råmælk så hurtigt som muligt efter fødslen. Råmælken indeholder antistoffer, og de skal nå at være i tarmen, før kalven møder de første ETEC-bakterier. Ellers er kalven helt ubeskyttet. Det kan også gøre en stor forskel at vaccinere koen i goldperioden. Så indeholder råmælken flere antistoffer mod ETEC. Man behøver ikke at blive ved med at give overgangsmælk (mælken fra de første dage efter kælvning) for at beskytte mod ETEC. Kalven er nemlig kun modtagelig de første par dage efter fødslen – og i den periode ligger råmælken stadig i tarmen – især hvis kalven får råmælk to gange. Det er dog stadig en god idé at give overgangsmælk, fordi den gavner kalven på andre måder, fx med næring og lokal beskyttelse i tarmen mod rotavirus og cryptosporidier.

Læs mere om overgangsmælk

Diarré i anden leveuge

Når kalven er 7-14 dage gammel, skyldes diarré typisk rotavirus eller cryptosporidier. Rotavirus er en virus, der skader både tynd- og tyktarm. Cryptosporidier er små parasitter, der primært lever i den bagerste del af tyndtarmen. Normalt beskytter antistofferne fra råmælken kalven. Men hvis kalven holder op med at få råmælk allerede i de første levedøgn, mister den beskyttelsen tidligt og kan blive smittet.

Diarré i anden leveuge skyldes sjældent kun smitstoffet. Den skyldes mange ting på én gang – fx mangler i forhold til hygiejne, fodring, staldklima og råmælk. Diarré i anden leveuge handler mere om kalvens generelle forhold og mindre om det specifikke smitstof, som kan give sygdom. Derfor kalder man diarré i denne periode af kalvens liv for en multifaktoriel lidelse. Det betyder, at mange ting skal være i orden, før man ser færre kalve med diarré.

Finder man rotavirus eller cryptosporidier, bør man gennemgå hele måden, kalvene bliver passet på. Her er kalvepyramiden et godt værktøj. Det er en model, der samler de vigtigste ting i kalvepasningen trin for trin.

Læs mere om kalvepyramiden og om, hvordan man forebygger diarré i anden leveuge

Når testen finder flere smitstoffer

Testen finder tit både rotavirus og cryptosporidier hos den samme kalv. Det kaldes en blandingsinfektion, og man mener, at kalven bliver mere syg af blandingsinfektioner, end når den kun er positiv for ét smitstof (Gomez og Weese, 2017).

De samme tiltag forebygger begge typer diarré. Igen er tiltagene i kalvepyramiden i centrum.

Selv hvis man har problemer med begge smitstoffer, vil vaccination mod det ene typisk også mindske problemerne med det andet. Det handler om at gøre kalvene mere modstandsdygtige.

Fund af Clostridium perfringens

Nogle SNAP-tests kan også finde bakterien Clostridium perfringens. Et positivt svar siger dog ikke ret meget. Bakterien lever nemlig naturligt i tarmen hos raske kalve. Den er en del af tarmens normale bakterier (normalfloraen) og betyder ikke i sig selv, at kalven er syg.

Man bør tænke på C. perfringens, hvis enkelte kalve dør med løbetympani (luft i løben, kalvens mave, så den svulmer op) eller med blodig diarré. Her er der ikke tale om lidt blod i gødningen, men om mørk massiv blødning.

Det kan ikke afvises, at C. perfringens kan være årsag til diarré hos kalve i nogle besætninger, men påvisning af relevant type vil kræve PCR og typebestemmelse (fx type C eller D).

Læs mere om Clostridium perfringens

Fund af coronavirus

Det er uklart, hvor stor en rolle coronavirus spiller ved diarré hos kalve i den første levemåned. Coronavirus findes i de fleste besætninger og smitter let mellem dyrene. Men i mange besætninger giver den sandsynligvis ikke diarré hos kalvene. Coronavirus er mere kendt for at give diarré hos voksne køer – det kaldes vinterdysenteri.

Læs mere om coronavirus

Diarré hos kalve over 3 uger

Er kalven ældre end 3 uger, giver det ikke mening at bruge SNAP-testen – heller ikke selvom testen finder noget. I den alder skyldes diarré oftere andre ting, fx coccidiose. Coccidiose ses typisk omkring fravænning. Der går ca. 2-3 uger, fra kalven bliver smittet, til den får diarré, og derfor er coccidiose sjældent en mulighed hos de helt små kalve.

Læs mere om coccidiose

Bagtarmsforgæring kan også give diarré. Hvis stivelse fra foderet ikke bliver nedbrudt i vommen, men glider videre ned i tarmen (såkaldt bypass-stivelse), kan det give diarré. Det skyldes ikke nødvendigvis for meget stivelse. Det kan også skyldes for lidt protein eller for lidt struktur, dvs. grovfoder som hø og halm.

Læs mere om fordøjelse af stivelse

Salmonella

Salmonella kan også gøre kalvene syge, og den rammer kalvene i alle aldre. Har besætningen salmonella, kan man altså ikke forvente, at diarréen opstår i en bestemt alder (som man typisk kan med de andre smitstoffer). Er der sygdom blandt kalve i alle aldre i besætningen, bør man derfor overveje, om salmonella kan være årsagen.

Salmonella kan give diarré, men diarré er ikke det primære symptombillede (Peek og Divers, 2018). Følgende symptomer kan ses hos kalve med salmonellainfektion:

• Høj feber

• Diarré, evt. med blod i

• Lungebetændelse

• Blodforgiftning (septikæmi), hvor bakterierne spreder sig med blodet rundt i kroppen

• Pludselige dødsfald

• Kalve, der ikke trives og vokser dårligt

• Syge kalve uden tydelige symptomer

• Ledbetændelse (arthritis)

• Betændelse i knoglernes vækstzoner (fysitis)

• Hjernehindebetændelse (meningitis)

Hvis en kalv dør pga. salmonella og bliver obduceret, kan man ofte se hævede lymfeknuder og døde områder med belægninger på tarmens inderside (fibrinonekrotisk tarmbetændelse). Lever og milt er ofte forstørrede, og lungerne kan have tegn på lungebetændelse (interstitiel pneumoni) med små, prikformede blødninger på overfladen (petekkiale blødninger). Førende forskere anfører, at gulsot (ikterus), hvor fedtet i hele kroppen er gult ("school bus yellow"), i høj grad tyder på salmonella. Det samme gælder betændelse i galdeblæren: Er galdeblæren forstørret, og sidder der fibrin og galde tilbage i den, er det næsten patognomonisk for salmonella – det vil sige, at fundet næsten kun ses ved salmonella. Det samme gælder sår i galdeblæren (erosioner).

Blodprøve for antistoffer

Hos kalve under 12 uger kan man ikke stole på en blodprøve, der måler antistoffer mod salmonella. Man kan nemlig ikke se, om antistofferne kommer fra koen via råmælken, eller om kalven selv har dannet dem. Kalven begynder først selv at danne antistoffer, når den er 2-3 uger gammel, og i starten danner den kun få. Derfor kan en kalv godt have mødt salmonella i sine første 12 leveuger uden at have dannet antistoffer, som kan måles.

Påvisning af salmonella

Salmonella kan dyrkes fra gødningen. Laboratoriet skal bruge et særligt vækstmedie, hvor kun salmonella kan vokse. Ellers vokser andre tarmbakterier frem og overdøver salmonella. Salmonella kan også dyrkes fra fx lunge, hjerteblod, lymfeknuder eller tarm. Galdeblæren er især velegnet til at dyrke salmonella fra.

Blodprøve: Mange syge kalve har salmonella i blodet (bakteriæmi). Derfor kan man også dyrke salmonella fra en blodprøve.

Tag også prøver af kalve uden diarré

Raske smittebærere

Selvom en SNAP-test påviser et smitstof, er det ikke nødvendigvis dette smitstof, der er årsag til kalvens diarré. Et eksempel er Cryptosporidium parvum, som kan forårsage alvorlig diarré, men som også kan findes hos kalve, der hverken har eller tidligere har haft diarré (Varegg et al., 2026). Kalvene kan dermed bære og udskille store mængder af smitstoffet uden selv at udvise sygdomstegn. De betegnes som raske smittebærere.

Vil man finde ud af, hvilke smitstoffer der findes i besætningen, kan det derfor være en god idé også at tage prøver fra kalve uden diarré i den relevante aldersgruppe (fx kalve i anden leveuge).

Når testen ikke finder noget

Man kan godt tro, at E. coli ETEC, rotavirus, cryptosporidier og coronavirus er de eneste smitstoffer, der giver diarré hos kalve. Men sådan er det ikke.

SNAP-testen undersøger kun for nogle få smitstoffer. Der findes mange andre, som også kan give diarré. Følgende tabel er fra artiklen af Gomez og Weese (2017), som handler om virusbetinget diarré hos kalve. Som det fremgår af tabellen, er der også mange andre virus, som er forbundet med diarré hos kalve – vi tester bare normalt ikke for dem.

Et negativt svar betyder derfor ikke, at kalven ikke er smittet. Det er derfor en fejlslutning automatisk at kalde det ernæringsbetinget diarré. Et negativt svar betyder blot, at man ikke ved, hvorfor kalven har diarré.

Den gode nyhed er, at kalvepyramidens principper virker mod alle smitstoffer. Når man forbedrer kalvepasningen, hjælper det – uanset om testen kan finde smitstoffet eller ej.

Her er linket til kalvepyramiden igen.