PRAKTISK GUIDE
FODRING AF KALVE EFTER FRAVÆNNING
Erfaringsmæssigt bør fodringen med fast foder tilrettelægges efter følgende principper:
Tilbyd grønt hø af høj foderværdi sammen med kraftfoder fra dag 1.
Vælg et kraftfoder med 18-20 % protein (svarende til 20-22 % af tørstof) og 25-35 % stivelse (af tørstof).
Kraftfoderet skal have høj smagbarhed. Kalve foretrækker ofte soja frem for raps, og derfor ses typisk et højere foderindtag af sojabaseret kraftfoder.
Giv kalvene kraftfoder ad libitum til de er 4 mdr.
Fra 4-5 mdr. begrænses kraftfoderet til 3-4 kg/dag.
Fra 6-7 mdr. trappes kraftfoderet ud.
Introducer ensilage, så snart det er praktisk muligt, fx når kalvene flyttes i fællesbokse ved 3-4 ugers alderen.
Hvilket kraftfoder skal man vælge til sine kalve? Det kan videnskaben endnu ikke give et klart svar på.
Siden er udarbejdet af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen
14. november 2026
Mælkefodring
Kalve ernæres alene af mælk i de første tre leveuger. Selvom kalven måske æder små mængder kraftfoder, har det ingen ernæringsmæssig betydning.
Man kan ikke få en kalv til at æde mere kraftfoder i de første tre leveuger ved at sulte den. Dens fordøjelseskanal er endnu ikke udviklet til det.
Mælkefodringen bør tilrettelægges efter, hvornår og til hvilket foder kalvene fravænnes. Overgangen til kraftfoder er svær for kalven. Tilrettelæg den derfor så skånsomt som muligt, så kalven ikke bliver afhængig af kraftfoder (dvs. mælken fjernes), før den har lært at æde det i tilstrækkelige mængder.
Læs mere om fravænning her
Management i forbindelse med fravænning
Er en kraftig eller en gradvis reduktion i mælketildelingen bedst for kalven?
Stor individuel variation i kalves optag af kraftfoder
Mælkemængdens betydning for kraftfoderindtaget
Alderens betydning for kraftfoderindtaget
Efter fravænning er fodringen af kalven vigtig. Kalve kan som udgangspunkt ikke leve af en kvieration, før de er 6-7 mdr. gamle – naturligvis afhængigt af, hvilken kvieration der er tale om.
Man kan sagtens lave en fuldfoderblanding til kalve, men den skal have et højt indhold af kraftfodermidler som fx soja, hestebønner og korn. Da kraftfoder er den arbejdsmæssigt letteste løsning for de fleste besætninger, tages der her udgangspunkt i fodring med kraftfoder.
Smagbarhed af foderet er meget vigtig
Omkring fravænning er det svært for kalve at æde nok kraftfoder til at få den energi, der skal til for at udnytte deres vækstpotentiale. Foderets smagbarhed er derfor helt central for at sikre et tilstrækkeligt energiindtag.
Der er dog et forbehold: Kraftfoder med højt NDF- og lavt stivelsesindhold giver erfaringsmæssigt et stort foderindtag, men alligevel ringe tilvækst og trivsel, fordi den lille kalv kun i begrænset omfang kan fordøje cellevægge.
Kalve bryder sig ikke om forandringer, og derfor bør man ikke skifte kraftfoder i kalvens første 3-4 levemåneder. Hold fast i det samme kraftfoder for at maksimere foderindtaget.
Vej kalvene og find det kraftfoder, der giver den højeste tilvækst
I kalvenes første 6 levemåneder kan man gå efter maksimal tilvækst uden risiko for fede kvier. Når kvierne kommer i puberteten ved 6-9 mdr., vil maksimal tilvækst derimod give fede kvier. Derfor bør tilvæksten fra 6-7 mdr. begrænses til omkring 900 g/dag. Samtidig er der et stort potentiale for at øge kælvekviernes størrelse ved at sikre en høj tilvækst i de første 6 mdr. – et potentiale, man ikke kan indhente senere i opdrætsperioden.
Vej derfor kalvene i perioden fra fravænning til de er ca. 6 mdr. gamle og tilrettelæg fodringen efter maksimal tilvækst.
Vommens størrelse har betydning for fodermidlernes fordøjelighed
Jo større kalven er, desto større er vommen. Kalven er først klar til at leve af fodermidler med lav næringsværdi, når den er omkring 10-12 mdr. Først da kan den kaldes en færdigudviklet drøvtygger.
Indtil kalven er en færdigudviklet drøvtygger, er den designet til delvist at leve af mælk. Mælken er energirig og kompenserer både for vommens manglende kapacitet og for den lavere effektivitet, hvormed næringsstofferne udnyttes fra fodermidlerne.
Når kalven fravænnes ved 10-12 uger, skal fodringen derfor tilrettelægges, så kalvens udvikling tilgodeses. Fordi den lille vom begrænser foderoptagelsen, skal energikoncentrationen i foderet være højt, så kalven får nok energi. I takt med at kalven vokser, kan fodermidler med lavere energikoncentration udgøre en stadig større andel af foderrationen.
Hvilket kraftfoder er bedst?
Det har videnskaben endnu ikke et svar på, da studierne giver et uklart og modstridende billede.
Årsagen er, at mange forhold påvirker udnyttelsen og dermed effekten af et kraftfoder. Det gælder bl.a. vommens størrelse, sammensætningen af vommens mikroorganismer og deres tilpasning til den aktuelle foderration, kvaliteten og mængden af grovfoder samt passagehastigheden af væske og foderpartikler gennem mave-tarm-kanalen, som igen påvirkes af foderindtag, stivelseskilde og proteinindhold.
De mange variabler gør området svært at studere, og derfor er der endnu ingen egentlig konklusion for kalve.
Læs disse sammendrag for at få indblik i kompleksiteten:
Stivelsesindhold i kraftfoder
Kalve har lav vom-pH i mælkefodringsperioden og de første 10-12 leveuger. Fordøjeligheden af fibre må derfor forventes at være nedsat i perioden omkring fravænning. Heller ikke fordøjeligheden af stivelse er på sit højeste lige efter fravænning, men den stiger i takt med vommens udvikling og størrelse, som har stor betydning for, hvor længe foderet tilbageholdes i vommen. Derfor skal kraftfoderet indeholde en vis mængde stivelse, så kalvene får nok energi.
Hø er vigtigt for kalve
Strukturfoder er vigtigt for kalven. Grønt hø med høj fordøjelighed er førstevalget, og det kan være både tørt og wrappet.
Hø har flere fordele. Det børster vommens papiller fri for sammenklistret kraftfoder, hvilket fremmer vomsundheden. Samtidig øger hø kraftfoderindtaget i mælkefodringsperioden og hjælper med at udvikle vommens muskellag, så vomindholdet blandes ordentligt.
Hø mindsker desuden kalvenes tendens til at sutte på hinanden i mælkefodringsperioden.
Får kalvene ikke hø, æder de i stedet halm fra strøelsen, hvilket øger deres optag af smitstoffer fra gødningen, fx coccidier.
Har man ikke grønt hø af god kvalitet, dvs. høstet ved 1. eller 2. slæt, kan hø af lavere kvalitet også bruges. Alternativt kan fintsnittet halm iblandet kraftfoderet være en god løsning.
Får kalve på 4-5 mdr. hø ad libitum, vil de ofte foretrække høet frem for kraftfoderet – især hvis høet har lav fordøjelighed – og det kan reducere tilvæksten. Giv derfor kalve over 4 mdr. hø i begrænsede mængder, fx ved kun at have hø tilgængeligt 12 af døgnets 24 timer.
Sørg for, at høet ikke drysser ned på underlaget fra høhækken, da det får kalvene til at æde af strøelsen. Giv eventuelt hø i en tønde uden for boksen, så det ikke falder på gulvet.
Ensilage
Ensilage er også velegnet til kalve. Græsensilage fra 1. eller 2. slæt er særligt velegnet på grund af den høje fordøjelighed af næringsstofferne. Giv aldrig kalve ensilage med mug eller dårlig lugt, da de er sarte og hurtigt går fra foderet.
Kalve har mindre ædelyst til majsensilage, som derfor ikke altid er velegnet i de første måneder, hvor smagbarheden er afgørende. Kalve æder ikke hvad som helst.
Huld
Kig på kalvene. Rygsøjlen skal være omgivet af muskulatur og må ikke stå skarpt frem hos kalve og kvier. Står rygsøjlen tydeligt frem, er der et uudnyttet potentiale for bedre tilvækst i fodringen.
