HULDVURDERING AF KALVE
Huldvurdering er det næstbedste værktøj vi har til at vurdere, om kalvenes fodring understøtter deres behov. Vejning af kalvene er bedre, men kræver også en større indsats.
Der findes ikke et godt system til huldvurdering af kalve. Et enkelt studie har undersøgt udviklingen i huld hos kalve, som får ad libitum mælk. Det fungerer som udgangspunkt for denne side.
Den letteste måde at vurdere huld på kalve er ved at vurdere, hvor tydeligt rygsøjlen står frem hen over ryggen.
Kalvenes rygsøjle står ofte tydeligt frem hos nyfødte kalve. I løbet af den første levemåned skal kalven dog gerne udvikle sig, så rygsøjlen bliver skjult af muskel- og fedtvæv.
Brug huldvurdering til at tjekke tre kritiske perioder i kalvenes liv:
Ved 1 måneds alder: Får kalvene nok mælk? I den første måned kan de endnu ikke få energi fra fast foder.
2–3 uger efter fravænning: Æder kalvene nok kraftfoder til at klare sig uden mælk?
Ved 4, 5 og 6 måneders alder: Får kalvene nok energi i foderet efter fravænning, hvor kalvenes vom begrænser foderoptaget?

Udarbejdet af kvægfagdyrlæge Trine Fredslund Matthiesen
15. november 2026
Huldvurdering
Et praktisk værktøj til huldvurdering af kalve er relevant, fordi restriktiv mælkefodring historisk har bidraget til, at et lavt huld hos unge kalve ofte opfattes som normalt. Det kan medføre, at utilstrækkelig ernæring ikke erkendes eller håndteres i tide.
Forskningen peger samlet set på, at højere tilvækst i de første levemåneder kan være forbundet med bedre produktivitet, sundhed og velfærd senere i dyrets liv. En god start forudsætter derfor, at kalven får tilstrækkelig energi og protein til at udnytte sit naturlige vækstpotentiale.
Kalve fødes med begrænsede fedt- og muskelreserver, men har et stort vækstpotentiale og bør i de første leveuger opbygge både muskel- og fedtvæv.
Hos en rask fire uger gammel kalv med tilstrækkelig ernæring bør følgende kendetegn kunne registreres:
Hofte- og sædeben er dækket af væv og træder ikke tydeligt frem.
Rygsøjlens torntappe er svagt markerede og dækket af muskel- og fedtvæv.
Baglåret har en jævn eller let udadbuet kontur.
Vurderingen af, hvad der er et normalt huld hos kalve, bør derfor tage udgangspunkt i kalvens alder, sundhed og ernæringsniveau – ikke i et historisk lavt fodringsniveau.
Der findes endnu ikke et anerkendt, praksisvalideret huldvurderingssystem til kalve, som samtidig er koblet direkte til tilvækst. Nedenfor gennemgås et fagfællebedømt studie, der har undersøgt udvendige kropskarakteristika som mulige indikatorer for huld og ernæringsstatus. Resultaterne er lovende, men bør anvendes med forsigtighed, indtil metoden er valideret i større og mere varierede kalvepopulationer.
Et tysk forskerhold har udviklet et scoringssystem til vurdering af huld hos unge kalve. Undersøgelsen omfattede 85 kalve, som blev vurderet ugentligt i de første fire leveuger. Kalvene fordelte sig på racerne Brown Swiss (n = 40), Fleckvieh (n = 36), Holstein (n = 5) samt Belgisk Blå × Holstein (n = 4). Alle kalve blev fodret med mælk ad libitum, og der blev ikke registreret sygdom i forsøgsperioden.
Ved den ugentlige vurdering af 13 udvendige kropskarakteristika identificerede forskerne seks indikatorer, der ændrede sig systematisk med alderen fra første til fjerde leveuge. Indikatorerne kan dermed bidrage til en samlet vurdering af kalvens huld og ernæringsstatus i den tidlige opvækst.
Der blev ikke fundet en signifikant effekt af køn eller race på udviklingen i de seks indikatorer. Det tyder på, at indikatorerne kan være relevante på tværs af de undersøgte racer og begge køn, men datagrundlaget var begrænset for nogle racer. Forskerne anbefaler palpation (berøring), fordi hårlaget kan skjule knoglefremspring og gøre en rent visuel vurdering usikker.
Det fremgår desværre ikke, om der er en statistisk eller analytisk sammenhæng mellem scoren og tilvæksten. En sådan sammenhængsbeskrivelse ville have bidraget til en mere nuanceret fortolkning af resultaterne og yderligere styrket undersøgelsens evidensgrundlag.
De seks indikatorer er:
Fedtlag omkring hofte og sædeben
Rygsøjlens fremtræden
Fedtaflejring omkring sædeben
Bagpartiet
Bagbenets muskulatur
Skulder- og forbensmuskulatur
De tre første indikatorer ændrede sig mest markant fra første til fjerde leveuge og vurderes derfor som de mest anvendelige. De enkelte indikatorer gennemgås nedenfor.
Illustrationerne på siden er delvist lavet med AI-billedgenerering ud fra studiets beskrivelser af de enkelte kropsområder og scorer. De skal ses som en hjælp til at forstå forskellene mellem scorerne og er ikke altid helt virkelighedstro. Studiets egne figurer er gengivet med kildeangivelse.
Fedtlag omkring hofte og sædeben
Ved denne huldindikator kigger man på hoften og sædebenet for at vurdere, hvor meget fedt der omgiver området. Figuren viser udviklingen i huld omkring hofte- og sædeben set fra siden. Med stigende huld bliver området omkring knoglefremspringene gradvist mere udfyldt, hvorved konturen fra hofte til halerod bliver mere afrundet. Ved lavt huld er hofte- og sædeben tydeligt markerede, mens de ved højt huld er mindre fremtrædende.

Følgende AI-genererede scoreguide er udarbejdet på baggrund af den ovenstående figur samt studiets beskrivelse af differentieringen mellem de forskellige scorer for området omkring hofter og sædeben.

I uge 1 fik 4,5 % af kalvene score 1, 27,3 % score 2, 63,6 % score 3 og 4,5 % score 4.
I uge 4 fik 90,9 % af kalvene score 3 og 9,1 % score 4.
Rygsøjlens fremspring
Rygsøjlen består af ryghvirvler. Det øverste knoglefremspring på hver ryghvirvel kaldes en torntap, som vist i figuren nedenfor.

Vurder polstringen omkring rygsøjlen ved at se på ryggens form og palpere torntappene. Ved lavt huld er torntappene tydelige, og ryggen har en smal, V-formet profil med fordybninger på begge sider. Når mængden af muskel- og fedtvæv øges, bliver ryggen bredere og mere afrundet. Ved højt huld er torntappene vanskelige at se og mærke, og ryggen fremstår næsten flad eller let hvælvet.
Jo tydeligere torntappene fremtræder, desto lavere er scoren for denne indikator. I studiet betegnes den vurderede linje på tværs af torntappene som “connecting line transverse to spinous processes”.

Den følgende AI-genererede scoreguide er udarbejdet med udgangspunkt i figuren ovenfor og studiets beskrivelse af rygsøjlens fremtræden.

I uge 1 fik 27,3 % af kalvene score 2, 68,2 % score 3 og 4,5 % score 4.
I uge 3 var fordelingen 7,1 % med score 2, 50,0 % med score 3 og 42,9 % med score 4.
Fedtaflejring omkring sædeben
I studiet af Kurek et al. (2025) benævnes fedtaflejring omkring sædebenet som “Pelvic area”. Vurderingen retter sig mod mængden af blødt væv omkring sædebenene. Ved lavt huld er benenes konturer tydelige, og området imellem dem virker indfaldent. Med stigende huld bliver området mere udfyldt, og knoglefremspringene fremstår blødere.

Figuren nedenfor gengiver studiets beskrivelse af scoringen:


I uge 1 fik 22,7 % af kalvene score 2 og 77,3 % score 3. I uge 4 fik 90,9 % score 3 og 9,1 % score 4.
Skulderområde
Skulderpartiet ændrer sig gradvist fra at være smalt, kantet og tydeligt knoglepræget hos kalve med meget lavt huld til at være bredere, mere udfyldt og afrundet hos kalve med højere huld. Det skyldes en stigende mængde væv over og omkring skulderpartiet, som gør de underliggende knoglestrukturer mindre fremtrædende.


I uge 1 fik 45,5 % af kalvene score 2 og 54,5 % score 3. I uge 4 fik 72,7 % score 3 og 27,3 % score 4.
I studiet af Kurek et al. (2025) er der ikke medtaget scoring af skulderpartiet set fra siden, selvom dette også kan være meget forskelligt mellem kalve med højt og lavt huld.
Bagbensmuskulatur
Vurder fylden i baglårets muskulatur fra siden. Ved lav score er låret smalt, og knoglestrukturerne fremtræder tydeligt. Med stigende score bliver muskulaturen bredere og mere afrundet.


I uge 1 fik 4,5 % af kalvene score 1, 68,2 % score 2 og 27,3 % score 3. I uge 4 fik alle kalve score 3.
Bagpartiet
Bagpartiets kontur
Bagpartiets kontur vurderes fra siden ved at følge linjen fra sædebensknuden ned over bagbenet. En indadgående kontur tyder på begrænset vævfylde, mens en jævn eller udadgående kontur tyder på større muskel- og fedtfylde.

Score 1: Tydelig indadgående krumning over hele lårpartiet op mod sædebensknuden.
Score 2: Tydelig indadgående krumning, men over et mindre område end ved score 1.
Score 3: Jævn kant eller let udadgående krumning.
Score 4: Tydelig udadgående krumning med relativt markante overgange.
Score 5: Meget tydelig, bakkelignende udadgående krumning med bløde, afrundede overgange.
I uge 1 fik 63,6 % af kalvene score 2 og 36,4 % score 3. I uge 4 fik 27,3 % score 2, 63,6 % score 3 og 9,1 % score 4.
Fedtaflejring er ikke en bekymring i den tidlige kalveperiode
Kalve i mælkefodringsperioden er kendetegnet ved en høj vækstrate i muskelvæv og en begrænset fedtdeponering. En høj tilvækst i kalvenes første levemåneder er derfor en fordelagtig strategi til at opnå store kalve med en lav andel af kropsfedt (Ghaffari og Hammon, 2026).
Fedtaflejring er generelt ikke en væsentlig bekymring i den tidlige kalveperiode. Først omkring puberteten øges kalvenes tendens til at lagre overskydende energi som fedt. Derfor bør fokus på at begrænse foderets energiindhold primært sættes ind, når kvierne nærmer sig denne fase, typisk omkring 7-månedersalderen, for at undgå udvikling af fede kvier.
Kildehenvisning
Kurek, J., Liegsalz, T. M., Vorndran, A. M., Kurek, A., Huber, V., Hammerl, G., ... & Steinhoff-Wagner, J. (2025). Exterior traits of milk-deprived and milk-fed calves as indicators for body condition or nutritional status. Journal of Dairy Science.
Ghaffari, M. H., & Hammon, H. M. (2026). Invited review: Unlocking the biological potential of dairy calves through elevated and ad libitum milk feeding. Journal of Dairy Science.
